Billeder på siden
PDF
ePub

forandringer har fundet Sted i den indenrigske Postgang, og Stigningen udgjør endog i Forhold til 1870-71 omtr. 45 pCt. Udgifterne stige imidlertid ogsaa stadig, om end ikke ganske i samme Forhold, fra Aar til Aar, og vare saaledes ogsaa i 1875-76 ca. 45 pCt. højere end i 1870-71. Det gjennemsnitlige Overskud for disse fem Aar bliver ca. 375,300 Kr. aarlig.

Paa Kjøbenhavn*) falder i de fleste Retninger en langt større Andel af Postforsendelserne end, hvad der svarer til dens Indbyggertal. At det langt overvejende Antal af Lokalbrevene (i 1875-76 ca. 89 pCt.) falder paa Kjøbenhavn, er alt anført; men ogsaa af „Stationsbreve" falder en uforholdsmæssig stor Del paa Kjøbenhavn, nemlig i 1875-76 henved 33 pCt. Der kom saaledes paa hvert Menneske

[blocks in formation]

Det hele i Kjøbenhavn med Forstæder i 1876 besørgede Brevantal er omtr. 10 Gange saa stort som i 1846, 4 Gange saa stort som i 1854 og 3 Gange saa stort som i 1860. I 1846 kom der kun 5,2 afsendte Breve paa hvert Individ i Kjøbenhavn.

En endnu større Andel har Kjøbenhavn i Benyttelsen af Pengebreve og Postanvisninger, idet ikke mindre end 42 pCt. af de i hele Landet (i 1875-76) befordrede Pengebreve og over Halvdelen af de i Kongeriget udbetalte Postanvisninger falde paa Kjøbenhavn. Navnlig Brugen af disse sidste er tiltagen særdeles stærkt i de senere Aar, som det vil ses af efterfølgende (afrundede) Tal:

Til Kjøbenhavn ankom

Postanvisninger Fra Kjøbenhavn afsendtes 1854-55 4,400 1859-60 7,500 1860-61 33,000 1870-71 47,000

til Beløb 64,600 Kr.

114,000

898,000

2,730,000

[blocks in formation]

*) Se nærmere „Postforholdenes Udvikling i Kjøbenhavn" i Tidsskrift f. Postvæsen 1876.

Omsætningen af Postanvisninger har saaledes i de seneste Aar naaet et saadant Omfang, at det er blevet en formelig Bankforretning, der udkræver 4 Menneskers Arbejde. Ogsaa Postopkrævningernes Antal er tiltaget betydeligt, om end i ringere Grad. Fra Kjøbenhavn afsendtes

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors]

Det til Kjøbenhavn ankommende Antal af Postopkrævninger er langt ringere; 1860-68 optaltes dette Antal og var t. Ex. i 1860-61 kun 3,159 til Beløb af 41,822 Kr., altsaa knap Trediedelen af det i det foregaaende Aar fra Kjøbenhavn afsendte Antal og Beløb, og i Aarene 1865-68 vare begge Dele endog betydeligt ringere, saa at der endnu i 1867-68 kun indkasseredes ved Postopkrævning i Kjøbenhavn 31,400 Kr., medens der det følgende Aar fra Kjøbenhavn blev indkasseret ved Postforskud ca. 956,000 Kr.

Omtrent Halvdelen af det i hele Landet ved Postvæsenet besørgede Numerantal af Tidender og Tidsskrifter udgaar fra Kjøbenhavn, nemlig i 1875-76 99 Blade i ca. 9,74 Mill. Numre. Før 1848 afsendtes kun 12 Blade i ca. 3,400 Exemplarer, hvoraf kun 2 vare Dagblade (Adresseavisen og Berl. Tid.); da Pl. 19 Juni 1848 gav alle Blade den hidtil nogle enkelte forbeholdte Forsendelsesret og nedsatte Prisen for Forsendelsen m. v., steg Antallet af de fra Kjøbenhavn afsendte Blade strax samme Aar til 36 i ca. 9,500 Exemplarer, hvilket Tal i 1859-60 var voxet til 68 Blade i ca. 15,200 Expl. (ca. 4,12 Mill. Numre).

V. Telegrafvæsenet.

[ocr errors]

Den første elektromagnetiske Telegraf aabnedes her i Landet i 1853. Ved Lov 17 Marts 1852 bemyndigedes Finantsministeriet til i Finantsaaret 1852-53 at bevirke de trende Sund- og Strømtoldsteder satte i en elektromagnetisk Telegrafforbindelse med Hamburg, med Mellemstationer idetmindste for Kjøbenhavn og Flensborg, hvortil bevilgedes indtil 200,000 Rdl. I Maj 1853 var Nedlæggelsen af Telegraftraaden i Store- og Lille-Belt tilendebragt, og d. 2 Septbr. s. A. udstedtes Reglement for Afbenyttelsen af den danske Statstelegraflinie, der benævnedes Øresundslinien og havde sit Udgangspunkt i Helsingør og Stationer desforuden i Kjøbenhavn, Nyborg, Fredericia, Flensborg, Rendsborg, Altona og Hamburg. Denne Linie var nærmest oprettet i Sund- og Beltfartens Interesse" og skulde derfor „væsentlig tjene til Befordring saavel af officielle som af private Meddelelser angaaende denne Fart", medens den ogsaa,,,for saa vidt ikke derved lægges Hindring i Vejen for Befordringen af ovennævnte Depescher", kunde afbenyttes til anden privat Korrespondance". Betalingen fastsattes til 1 Rdl. for 1-20 (efter Bkjgj. af 14 Dcbr. s. A. indtil 25) Ord, dog for Depescher imellem Kjøbenhavn og Helsingør til 64 Skill. I Novbr. 1854 nedlagdes dernæst en undersøisk Telegraftraad i Sundet fra Vedbæk til den skaanske Kyst, ifølge Konvention af 23 Novbr. s. A. som Fællesejendom for den danske og svenske Stat, der hver skulde bære Halvdelen af Anlægs- og Driftsomkostningerne *).

*) Anlæget kostede 40,506 Rdl., hvoraf altsaa Halvdelen faldt paa Danmark med 20,253 Rdl., hvortil endnu kom 4,905 Rdl. for en overjordisk Ledning fra Helsingør til Vedbæk.

Der var herefter ved Udgangen af Finantsaaret 1854-55 anvendt til Telegrafanlæg i Alt 292,243 Rdl., hvoraf ca. 252,700 Rdl. til det underjordiske Anlæg og ca. 14,300 Rdl. til Indøvelse af Personale. Ved Lov 27 April 1856 bevilgedes indtil 320,000 Rdl.*) til Anlæg af en ny Ledning, der skulde være overjordisk, fra Helsingør over Frederiksborg, Kjøbenhavn, Korsør og Nyborg til Fredericia og derfra saavel igjennem Jylland til Frederikshavn som fra Fredericia til Hamburg, fremdeles til Udvidelse af den alt tilstedeværende Ledning fra Vedbæk til Helsingør samt til Oprettelsen af 15 nye**) og Udvidelse af enkelte bestaaende Stationer. Som Følge heraf forøgedes Statstelegrafens Linier, der i Febr. 1854 vare blevne aabnede i en Længde af 71 geogr. Mil med 77 Mil Ledninger, saaledes, at der ved Udgangen af 1856 fandtes 157 geogr. Mil Linier med 349 Mil Ledninger. Ved samme Lov bestemtes det, at de Kjøbstæder, der berøres af Ledningen, skulde være berettigede til at forlange en Station oprettet, naar de garanterede Staten 4 pCt. Rente af Anlægsomkostningerne i 10 Aar, hvorhos Regjeringen bemyndigedes til at lade de private Ledninger fra Kjøbstæder, der laa udenfor Statslinien, indmunde i den mest passende offentlige Station paa denne. Et nyt Reglem. af 1 Juli 1857 bestemte, at Statstelegrafen kunde benyttes af Alle og Enhver, og den modererede Betaling (64 Sk.) for et Enkelttelegram indrømmedes paa alle Strækninger af indtil 10 Mil. Lov 8. Dcbr. 1859 bevilgede 217,840 Rdl. for Danmark-Slesvigs Vedkommende (for hele Monarkiet bevilgedes 278,000 Rdl.) til nye Ledninger, deriblandt en fra Kjøbenhavn gjennem Sydsjælland, Møen og Falster til Lolland og en anden langs Jyllands Vestkyst, samt eventuelt flere Sidelinier, og samtidig nedsatte et nyt Regl. af 21 Dcbr. s. A. Betalingen for et Telegram paa indtil 20 Ord til 60 Skill. med Tillæg af 3 Skill. for hvert yderligere Ord. En Bekjgj. af s. D. indførte Betaling efter Zoner for Telegrammer til og fra Udlandet. Efter

*) Efter Statsregnskaberne medgik dog kun 262,433 Rdl.

**) Deraf 11 i Kongeriget, nemlig Frederiksborg, Odense, Vejle, Horsens, Aarhus, Randers, Hobro, Aalborg, Hjørring, Frederikshavn og Kolding.

Benyttelsen af den nævnte Bevilling var ved Udgangen af Aar 1860 Længden af Statstelegraflinierne 220,7 Mil med 562,3 Mil Ledninger, og ved Udgangen af 1861, i hvilket Aar Arbejderne først tilendebragtes, 267 Mil med 620 Mil Ledning. Ved Udgangen af Finantsaaret 1861-62 var der saaledes i Alt anvendt 857,318 Rdl. til Telegrafanlæg.*). Ved Lov 26 Maj 1863 bevilgedes 25,125 Rdl. som Danmarks Bidrag til Anskaffelsen og Udlægningen af et nyt Telegraftoug i Øresund (— der medgik dog kun 24,046 Rdl. -), og under 29 Dcbr. s. A. afsluttedes en ny Konvention med Sverige angaaende denne Ledning.

Efter Monarkiets Opløsning i 1864 omfatte Beretningerne selvfølgelig kun Kongerigets Telegraflinier. Ved Udgangen af 1865 var der 203,64 danske (= 207,07 geogr.) Mil Linier med 431,69 (= 439,32 geogr.) Mil Ledninger. Da de i Finantsaarene 1862-66 foretagne Udvidelsesarbejder kostede i Alt henved 181,000 Rdl., hvilke Udgifter vel opførtes som afholdte af Telegrafvæsenets Overskud, men i Virkeligheden ikke kunde afholdes heraf, da der herved fremkom en samlet Underbalance paa Telegrafvæsenets Konto i disse Aar af henved 130,000 Rdl., maa disse Beløb, hvoraf ca. 100,000 Rdl. falde paa Finantsaarene 1862-64, altsaa paa Monarkiet, tillægges de ovenfor anførte Summer, naar man vil udfinde den Sum, det indtil Udgangen af 1865 tilvejebragte Stats-Telegrafnæt har kostet Kongeriget. Denne bliver da 3/5 af ca. 958,000 Rdl. ca. 574,800 Rdl. + ca. 80,170 Rdl. eller i Alt ca, 1,310,000 Kr.**)*

*) Nemlig :

i Finantsaarene 1852-55: til underjordiske Anlæg
til Indøvelse af Personalet
til Sundtraaden

til overjordiske Ledninger

i 1856-58: det nye overjordiske Anlæg
i 1859-60: Landledning ved Vesterhever
i 1860-62: til Udvidelsesarbejder

[blocks in formation]

**) I Statsregnskabet for 1861-62, hvor den samlede Anlægssum angives til de ovennævnte 857,318 Rd., opføres vel 226,724 Rdl. deraf at være tilvejebragte ved Telegrafvæsenets Overskud i Aarene 1854-62. Men i

« ForrigeFortsæt »