Det vil ses, at Forøgelsen navnlig har været betydelig i det sidste Femaar, og at dette atter for en væsentlig Del skyldes Lokalbrevene og Distriktsbrevene. Lokalbrevene (ɔ: Bybreve) besørgedes indtil 1860 kun i Kjøbenhavn af Postvæsenet; men fra 1 Jan. 1861 overtog Postvæsenet ogsaa Besørgelsen af Lokalbreve i de 7 største Kjøbstæder og fra Slutningen af 1865 i alle Kjøbstæder, hvor der findes Postexpedition. Det er dog egentlig kun i Kjøbenhavn, at Lokalbrevene have Betydning; endnu i 1875-76 kom 89,3 pCt. af samtlige Lokalbreve eller 1,556,000 paa Kjøbenhavn, medens der paa samtlige Kjøbstæder kun kom 187,000 Breve. Tilvæxten i „Distriktsbrevene", o: de Breve, der ere vexlede imellem Brevsamlingsstederne (samt Landpostbudene) og de nærmeste Posthuse uden at være bestemte videre hen eller ankomne videre fra, indtil næsten det Tidobbelte, skyldes naturligvis Udviklingen af de to nævnte Institutioner, der selvfølgelig ogsaa have bidraget ikke lidet til den stærke Tilvæxt i Stationsbrevenes Tal i det sidste Tiaar. I disses Tal ere ogsaa indbefattede de fra Udlandet ankommende, derimod selvfølgelig ikke de til Udlandet afgaaende Breve. Vil man altsaa have et fuldstændigt Billede af dels den udenlandske, dels den indenlandske Brevvexling, maa de fra Udlandet ankomne Breve fraregnes og sammentælles med de til Udlandet afgaaende. Dette kan imidlertid kun ske for Tiden efter 1867 og vi faa da følgende Brevvexling (afrundet til Tusinder): Den udenlandske Brevvexling er saaledes voxet stærkere end den indenlandske. Fordelt paa Befolkningen kom der i Aarene 1860, 1870 og 1876 (for dette Aar efter det beregnede Folketal) paa hvert Menneske henholdsvis 4,1*) Breve. 5,9 10,3 afgaaende *) Dette Tal kan kun tilnærmelsesvis anses for det rette, idet man har maattet benytte Tallet af de fra Udlandet ankomne istedetfor af de til Udlandet afgaaede Breve. Antallet af Pengebreve er langtfra steget i samme Forhold som de almindelige Breves Antal; men dette har for en Del sin Grund i den tiltagende Benyttelse af Postanvisninger og Postopkrævninger. Benyttelsen af disse Forsendelsesmaader fremgaar af følgende Oversigt (hvor Tallene ere afrundede): Det ses heraf, at Brugen af Postanvisninger i det sidste Femaar siden Postloven af 1871 er tiltagen saa betydeligt, at Antallet er steget til det Firdobbelte og Beløbet til det Tredobbelte, medens samtidig Brugen af Postopkrævninger er tiltagen til henved det Dobbelte. De ved Postloven satte Taxter paa henholdsvis Pengebreve og Postopkrævninger have selvfølgelig havt en væsentlig Del i denne Udvikling. Postanvisninger indførtes her i Landet i Efteraaret 1851, og i Begyndelsen kunde der kun forsendes indtil 10 Rdl. paa denne Maade; men allerede fra Novbr. 1852 forhøjedes Beløbet til 25 Rdl. for de betydeligere, fra 1 Jan. 1858 for alle Postkontorers og regnskabsførende Postexpeditioners Vedkommende. Paa lignende Maade fandt en Forhøjelse indtil 50 Rdl. Sted henholdsvis fra 1 April 1860 og 9 Juli 1866, og fra 1 April 1867 har man til Udbetaling i Kjøbenhavn kunnet anvise 100 Rdl. Ved Loven af 1873 modificeredes derhos Portoen temmelig betydeligt. Samtidig med Postanvisninger indførtes ogsaa Postopkrævninger (Postforskud); i Begyndelsen kunde der kun indkasseres 25 Rdl. ved Postforskud, og det endda kun paa visse større Postkontorer; men senere er Summen efterhaanden bleven forhøjet saaledes, at der nu ved ethvert Postkontor og Postexpedition kan indkasseres 100 Kr. Ogsaa paa Pakkepostforsendelserne har naturligvis Portoreduktionerne øvet deres Indflydelse, som dog tillige har været understøttet af den stadige Udvidelse af Postgangen. Udviklingen vil fremgaa af følgende (afrundede) Tal (under Værdien er Pengebrevenes Beløb indbefattet): Fremgangen har ogsaa paa dette Omraade været særdeles betydelig i det sidste Femaar: medens Stigningen i det første Tiaar i det samlede Antal var ca. 94 pCt., i den samlede Værdi ca. 62 pCt., var den i det sidste Femaar henholdsvis ca. 61 og 58 pCt. En særlig Interesse tildels rigtignok af andre end postalske og Omsætnings-Hensyn frembyder Forsendelsen af Tidender og Tidsskrifter, der er tiltagen overordentlig i denne Periode. Det med Posten forsendte Antal af Exemplarer, regnede i Gjennemsnit pr. Qvartal, og Numre, sammenregnede for hele Aaret, var i runde Tal: Til dette Antal maa imidlertid føjes „Distrikts"- og „,. Lokal"Aviser, d. e. dels de fra Udgivelsesstederne til Brevsamlingsstederne og pr. Landpostbude i det omliggende Distrikt forsendte, dels de paa Udgivelsesstedet (navnlig Kjøbenhavn) af Postvæsenet omdelte Aviser. Det Sidste forekommer først efter Oktbr. 1870, og Antallet af saadanne Lokal-Aviser var i 1875-76 steget til over 2700 Exemplarer i 267,000 Numre for hele Aaret. Distriktsavisernes Antal er efterhaanden steget betydelig: fra ca. 1700 Expl. i 1860-61 til 8500 i 1870-71 og 18,300 Expl. (i 4,88 Mill. Numre) i 1875-76. I Alt blev der saaledes af Postvæsenet omdelt et Exemplarantal af Det maa erindres, at denne Opgjørelse ikke omfatter de i Kjøbenhavn og Kjøbstæderne ved selve Udgiverne omdelte Exemplarer af de der udkommende Aviser. *) At Antallet af Rejsende ikke har kunnet tiltage i lignende Forhold som Breve og Pakker m. v., er en Selvfølge, da Jernbanerne i dette Tidsrum efterhaanden ere traadte istedenfor alle Hovedpostrouterne. Dette har imidlertid paa den anden Side ikke formindsket Antallet af Rejsende saaledes, som man skulde tro, idet Trafiken paa Siderouterne har faaet saa meget større Betydning derved, at Jernbanerne nu overalt tilføre dem et betydeligere Antal Passagerer. Sondres der mellem „Stationsrejsende", som befordres imellem Postkontorer og Postexpeditioner indbyrdes, og „Distriktsrejsende", der befordres imellem Brevsamlingsstederne og nærmeste Posthus, faaes følgende Trafik: med Undtagelse af det sidste Aar de Det vil ses, at Distriktsrejsendes Tal stadig tiltager, saa at det i 1874-75 er det Tredobbelte af, hvad det var i 1860--61, hvorimod de *) Ifølge en for Aaret 1869-70 foretagen Opgjørelse var af det i nævnte Aar af Postvæsenet omdelte Antal af henved 50,000 Exemplarer af Aviser og Tidsskrifter kjøbenhavnske indenrigske 47,492 - 34,468 eller 69,0 pCt. 26,1 95,1 Stationsrejsendes Antal stiger indtil 1867-68 - i hvilket Aar det samlede Antal af Rejsende naaer sit Maximum og derefter, efterhaanden som nye Jernbaner komme til, i fire Aar tager af fra ca. 108,000 til knap 68,000 i 1871-72; derefter tiltager det atter i et Par Aar, indtil Aabningen af Kallundborgbanen og den vest- og sydjydske Bane i de to sidste Aar paa Ny bringer Tallet betydeligt ned. En Opgjørelse for Tiaaret 1860-70, der holder sig til de Personpost-Stationer, der ikke ere undergaaede nogen extraordinær Forandring i Perioden, viser, at de Rejsendes Antal paa disse Router er steget med over 40 pCt. Postvæsenets Indtægter og dermed dets Udgifter ere i denne Periode ingenlunde fulgte med den stigende Benyttelse af Posterne, idet de sukcessive Portoreduktioner have modvirket en tilsvarende Stigning i Indtægten. En umiddelbar Sammenligning imellem de enkelte Aar kan imidlertid kun finde Sted for Tiden efter 1864; thi for Finantsaarene 1860-63 omfatter Opgjørelsen det hele Monarki og for Finantsaarene 1863-65 kun for den mindste Del Kongeriget alene. Tages derfor Aaret 1865-66 til Udgangspunkt, faaes følgende finantsielle Resultat for Aarene 1865-76 (omsat til Kroner og afrundet): Fra 1865 til 1871 ere Indtægterne omtrent stationære, medens Udgifterne ere mere varierende og Overskudet saaledes endog i et Par Aar giver Plads for en Underbalance; det gjennemsnitlige Overskud for disse 6 Aar bliver saaledes kun ca. 56,700 Kr. aarlig. Fra 1871 voxer derimod Indtægten regelmæssigt Aar for Aar, da der siden dette Aar ingen væsentlige Porto |