bedringer i Postgangen, steg Antallet af Breve i de 8 Aar fra 1838 til 1846 med over 1 Mill. (fra 2,30 til 3,35 Mill. Breve) eller 46 pCt., hvorimod det i de 8 Aar fra 1846 til 1854 steg med 5,36 Mill. (indtil 8,72 Mill.) eller ca. 160 pCt. I finantsiel Henseende udviser vel først Finantsaaret 1855-56 omtrent den samme Indtægt som 1846, men da ogsaa udenlandske og Transitbreve ere indbefattede heri, kommer Resultatet af den indenlandske Portoreform ikke klart frem; derhos har Stigningen fra Aar til Aar været betydelig stærkere under de lave Portosatser, saa at Indtægten allerede i 1859-60 oversteg Indtægten i 1846 med 15 pCt., og medens der i de sex Aar 1839-44 kun havde været en Stigning i Indtægten af i Alt 14 pCt. (fra 419,600 til 478,500 Rdl., altsaa 58,900 Rdl.), var den i de sex Finantsaar 1854-55 til 1859-60 over 30 pCt. (fra 542,500 Rdl. til 708,700 Rdl., altsaa 166,200, Rdl.)

Som betegnende for Udviklingen skal det endnu kun anføres, at kgl. Tjenestebreve, der i 1833 udgjorde 14,5 pCt. af det samlede Brevantal, i 1854-55 kun udgjorde 8,3 pCt.

Benyttelsen af Pakkeposten, paa hvilken Portoreformen af 1851 ogsaa fik Indflydelse for Smaapakkers Vedkommende, tiltog ligeledes betydeligt i dette omtrent tyveaarige Tidsrum, saaledes som det vil ses af følgende Opgivelser af Antallet og Vægten af de private Pakker samt Værdibeløbet af de private Forsendelser af Penge og Værdisager (alt afrundet til Tusinder):

*) I dette Aar (ikke i 1859-60) omfatter Antal og Vægt af Pakker ogsaa K. T.-Pakker, der i de to andre Aar havde beløbet sig til et Antal af henholdsvis ca. 11,000 og ca. 18,000 med en Vægt af henholdsvis ca. 80,000 og 134,000 Pd.; i 1859-60 udgjorde de ca. 32,500 af 215,000 Pds. Vægt. **) Heri ogsaa K. T.-Forsendelse, der i de andre Aar havde udgjort henholsdvis ca. 12,8 og 19,5 Mill. Rdl.; i 1859-60 udgjorde de 27,02 Mill. Rdl.

Uagtet Stigningen i Forsendelserne er særdeles betydelig for Pakkernes Vedkommende indtil over det 10-Dobbelte af Antallet og over det 4-Dobbelte af Vægten, samt for Værdisagernes Vedkommende indtil over det 4-Dobbelte -, har den dog kun for de førstnævntes Vedkommende holdt Skridt med selve Postgangens Udvikling, saa at Forsendelserne pr. Post og pr. Mil have holdt sig temmelig uforandrede. At Stigningen i Indtægt ikke har holdt Skridt med Stigningen i Forsendelser, men kun er naaet til omtr. det Dobbelte og pr. Mil endog er aftagen til mindre end en Trediedel, hidrører naturligvis fra Portonedsættelser, der navnlig falde paa det sidste Tiaar. Indtil 1 Febr. 1837 havde man hovedsagelig fulgt Satserne i Taxten af 23 Febr. 1788, der ved Taxt af 9 Dcbr. 1836 nedsattes endel fra førstnævnte Dag at regne, medens Principet for Ansættelsen i det Væsentlige forblev uforandret, nemlig at Sagerne skulde taxeres forskjellig efter den større eller mindre Gunst (Beskyttelse), der maatte kunne tilstaaes deres Indhold saa at der bl. A. indrømmedes Raamaterialier til indenlandske Fabriker saa vel som indenlandske Fabrikata Moderation - og den større eller mindre Porto, som dette antoges at maatte kunne bære. Taxten blev herved meget indviklet, idet der var ikke mindre end 15 indbyrdes forskjellige Portotarifer og 4 Slags Afstandsberegninger foruden et Gebyrregulativ, hvis Satser ikke vexlede efter Afstanden og tildels overstege selve Portoen. Loven af 11 Marts 1851 gjennemførte derfor ogsaa paa Pakkepostens Omraade en stor Simplifikation, idet den opstillede det Princip, at Forsendelserne ligeoverfor Postvæsenet kun gjælder efter deres Grund-, Vægt- og Værdiporto. **)

*) Herunder indbefattet Fragten for Rejsende med Pakkeposten.

**) Grundportoen sattes til 6 Skill., Vægtportoen til 1/2 Sk. pr. Pund for hver 4 Mils Afstand og Værdiportoen til 1 pct. uden Hensyn til

Ogsaa Benyttelsen af Personposterne viser en betydelig Stigning; men her bevirker selvfølgelig Aabningen af Jernbanerne i Holsten saa vel som af Roeskilde- og siden Korsørbanen en Afgang fra Diligencerne. Der befordredes i

Antallet af Rejsende er altsaa - bortset fra dem, der benyttede Jernbanerne, hvilket alene for Roeskildebanens Vedkommende løber op til mere end det Dobbelte af hele Post-Passagertallet i 1854-55 i Løbet af ca. 20 Aar steget til det 13- à 14Dobbelte af, hvad det var i 1833. Hvor ringe det var paa denne Tid, fremgaar klarest deraf, at der kun befordredes 1 Person for hver 10de Mil, som Personposten gik. I de senere Aar er dette dog gaaet op til 1 Person for hver 22 Mil.

Sammenfattes det finantsielle Resultat af Postbesørgelsen i denne Periode under Et, faaes for efternævnte Aar en samlet

Stigningen i Indtægt er stadig benyttet til nye Udvidelser og Forbedringer af Postgangen, medens Statskassens Interesser mere og mere ere komne til at staa i anden Linie.

I nær Forbindelse med den hele Udvikling af Postgangen og Posternes Benyttelse staar Antallet af Poststationer. I 1625 bragte kjørende og gaaende Bude Breve til og fra 36 Post

Afstanden af Beløbet for Værdier af 100 til 1000 Rdl. med noget
Tillæg for lavere og Afslag for højere Beløb.

*) Disse Tal angive kun Indtægten af de med lukket Vogn befordrede Rejsende.

stationer *), hvilket Tal endnu i 1801 kun var forøget til 82, hvoraf de 40 i Kongeriget, saa at ikke faa af Kjøbstæderne endnu stedse savnede offentlig Postforbindelse: Folk i Holbæk maatte hente Post i Roeskilde, Folk i Bogense og Faaborg i Odense, Folk i Thisted m. fl. Byer i Viborg o. s. v. Fra 1801-33 forøgedes Antallet af Poststationer fra 82 til 127, altsaa med 55 pCt.; Forøgelsen faldt mest paa Kongeriget, der havde været mest tilsidesat, og dette havde saaledes i 1833 faaet 57 Hovedpostkontorer og 12 Postexpeditioner. Antallet forøgedes nu til 152 i 1846 (deraf 84 i Kongeriget) og 166 (89) i 1859–60. Det var fornemmelig Postexpeditioner, dels regnskabsførende, dels ikke-regnskabsførende, som saaledes efterhaanden oprettedes; af saadanne fandtes i sidstnævnte Aar i Kongeriget 28. Det samlede Antal af Poststationer var saaledes i 1860 netop det Dobbelte af, hvad det havde været i 1801; men hertil kom endnu de fra 1852 oprettede Brevsamlingssteder. Af disse, hvis Oprettelse alt var paatænkt i 1848, oprettedes der i Aarene 1852-60 ikke mindre end 305 i hele Monarkiet (181 i Kongeriget), hvoraf dog allerede i samme Tidsrum 68 (44) atter nedlagdes. Medregnes disse Poststationer, bliver det samlede Antal i 1860 omtr. 5 Gange saa stort som i 1801, nemlig 403, hvoraf de 226 fandtes i Kongeriget. Hvilken Betydning denne Institution snart fik, fremgaar deraf, at der i 1859-60 igjennem 242 Brevsamlingssteder forsendtes 1,12 Mill. Breve og ca. 59,000 Pengeog Pakkeforsendelser, og hvor billig denne for saa stor en Del af Befolkningen særdeles vigtige og i sig selv meget betydelige Udvidelse af Postbesørgelsen var, fremgaar deraf, at den samlede Lønning til 244 Brevsamlingssteder kun var 9016 Rdl.

*) Ifølge Frd. 24 Dcbr. 1624 skulde Postmesteren i Kjøbenhavn Laade om Formidd. og Eftm. indfinde sig paa Børsen og der aflevere og modtage Breve, men forøvrigt „mesten lade sig hjemme befindes", hvor han til Dørtavle skulde udhænge „en hvid lest med en blaa Rytter paa“. Borgemester og Raad skulde udnævne 4 Kjøbmænd til at føre Tilsyn med, at Postmesteren og hans Bude gjorde, hvad Ret var. Kjøbmændene skulde bl. A. foreskrive, naar Budene havde at begynde deres Kurs, og hvor lang Tid der maatte gaa med til Befordringen.

I Alt kom der i 1860 paa hver 10,000 Mennesker i Monarkiet 1,54 Poststationer i Slesvig 2,17, i Kongeriget 1,46, medens Mil, i Slesvig paa hver

der kom 1 Station paa hver 2,57

1,82, i Kongeriget paa hver 2,98

Mil.

I Tidsrummet efter 1860*) bliver den stadige Udvidelse af Jernbanenættet selvfølgelig af ikke ringe Betydning for Postbesørgelsen, der efterhaanden er naaet til at foregaa pr. Jernbane ad alle Hovedrouter, hvorved den naturligvis har kunnet foregaa baade meget hurtigere og hyppigere, i Almindelighed mindst to Gange daglig. De indenlandske Postforhold have derhos været Gjenstand for Omordning ved flere Postlove, ligesom der gjennem Finantslovene er draget Omsorg for en stedse mere omfattende Postbesørgelse. Af Postlove maa navnlig fremhæves: Lov 26 Septbr. 1865, der dels betydelig reducerede Betalingen for Breve, der vejede mere end Enkeltbrev, idet der kun blev at erlægge dobbelt Porto for Breve af indtil 25 Qvints, tredobbelt Porto for indtil 50 Qvints Vægt, dels nedsatte og simplificerede Taxten for Korsbaands- o. lign. Forsendelser, dels forandrede Principerne for Taxeringen af Pakkepostsager, idet ikke blot Grundtaxten bortfaldt saavel som Værdiportoen, hvor ingen Værdiangivelse fandtes, men tillige Afstanden kun skulde beregnes for Pakker af over 4 's Vægt og da kun i større Afsnit paa 10 Mil (de første ti Mil deltes dog i to Afsnit paa 5 Mil). Lov 20 Novbr. 1868 simplificerede og nedsatte yderligere nogle af disse Taxter, navnlig ved at udstrække Dobbeit-Porto til at gjælde for indtil 50 Qvints Vægt. Lov 11 Jan. 1871 gav særdeles omfattende, systematisk ordnede Regler for Postbesørgelsen, der

*) Jfr. nærmere om dette Tidsrum: Beretning til Finantsministeren fra Generalpostdirektøren om Postvæsenet og dets Virksomhed i Tidsrummet 1860-1869/70 (Kbhvn. 1871) samt i Tidsrummet 1870/71-72/73 (Kbhvn. 1874), og Oversigt over det danske Postvæsens Statistik for Finantsaarene 1873-74 til 1875-76 i Min.-Tid. for 1877 S. 143-277.