Billeder på siden
PDF
ePub

der komme ind til Havnen for at proviantere, indtage Kul eller modtage Ordrer. Denne Del af Inderrheden har en Længde af ca. 6000 (1,88 kilom.) og indbefatter et Vandareal af ca. 17 Mill. □′ (11⁄2 Mill. m.), hvoraf ca. 3 Mill. med en Dybde af 22', omtr. 13 Mill. med en Dybde af 20′ og henved 1⁄2 Mill. med 18′ Dybde, medens over 10 Mill. kun har en Dybde af 12 til 6'. Tilsammen have altsaa disse to Dele af Havnen et Vandareal af 22,9 Mill. □′ (2,25 Mill. m.) eller 1/25 dansk M., svarende til 408 Tdr. Ld. (224 hectares).

Medens Bolværksstrækningen i den indre Havn angiver, hvor mange Skibe der kunne finde Plads til at losse og lade, kan der selvfølgelig ikke let opgives noget Tal for de Skibe, som kunne finde Ankerplads paa Inderrheden. Det Antal Skibe, der samtidig har havt Plads i selve Havnen, har efter en den første i hver Maaned opgjort Liste i 1876 bevæget sig imellem 308 (1ste September) og 476 (1ste Marts) *).

Havnens Indtægter have i Aarene 1874 og 1875 været henholdsvis ca. 565,500 Kr., 623,500 og 634,000 Kr., hvoraf over Halvdelen falder paa Havneafgiften**). Udgifterne have oversteget Indtægterne med gjennemsnitlig ca. 56,000 Kr. aarlig, og Havnen har i det Hele efterhaanden paadraget sig en Gjæld, der i 1877 vil udgjøre lidt over 1 Mill. Kr. heri ikke medregnet den ved Kjøbet af „Larsens Plads" paadragne Gjæld af 350,000 Kr.

-

*) Bevægelsen i Havnen saa vel som den Udstrækning, hvori den benyttes som Vinterhavn, karakteriseres formentlig ved følgende Tal paa Skibene: d. 1, 1876 457 d. 1876 371 d. 1, 1876 308

[ocr errors][ocr errors][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][ocr errors][merged small][subsumed][merged small][ocr errors][subsumed][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][subsumed][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][subsumed][merged small]
[ocr errors]
[ocr errors]

Som foran berørt ere Helsingørs, Frederikshavns og Esbjergs Havne Statshavne, der som saadanne sortere umiddelbart under Indenrigsministeriet; ogsaa de ved Statsjernbanernes Endepunkter anlagte mindre Havne ved Nyborg, Strib og Fredericia ere Statshavne, men danne integrerende Dele af Statsbanerne, idet Dampfærgeforbindelsen ifølge Lov 28 Maj 1870 § 1 bliver i alle Henseender at betragte som et Led af det jydsk-fynske Jernbanenæt", ligesom Havnen ved Masnedsund betragtes som et Led i det Sjællandske Jernbaneanlæg. Ogsaa Orlogshavnen ved Kjøbenhavn er selvfølgelig Statshavn; derimod fremtræder Kjøbenhavns Havn iøvrigt som en selvstændig Institution, der har sine særlige Indtægter og Udgifter og sin egen Bestyrelse. Denne er ordnet ved Lov 30 Decbr. 1858 (jfr. Vedtægt 31 Okt. 1859), hvorefter Stadens indre Havn Orlogshavnen herunder ikke indbefattet

samt Kjøbenhavns Rhed er underlagt Havnebestyrelsen, der bestaar af et Havneraad og en Havneforvaltning, af hvilke det. førstnævnte bestaar af Kjøbenhavns Overpræsident som Formand, tvende efter Indenrigsministerens Indstilling af Kongen for 5 Aar beskikkede Medlemmer og 6 Medlemmer, der vælges paa 6 Aar af Kjøbenhavns Borgerrepræsentantskab i eller udenfor dets egen Midte, medens den egentlige Havneforvaltning føres af en havnekapitain, der udnævnes af Indenrigsministeren efter Havneraadets Forslag og som under sit Ansvar bestyrer alle Havnens Anliggender overensstemmende med de gjældende Love, Reglementer og ministerielle Afgjørelser samt i Henhold til Budgettet, der hvert Aar inden Udgangen af Oktober Maaned af ham skal forelægges Havneraadet for derefter, ledsaget af dettes Betænkning, inden Udgangen af November at indsendes til Indenrigsministeriet, uden hvis Approbation ingen Udgift kan afholdes. Da Kommunalbestyrelsen imidlertid i Anledning af den i 1862 forelagte Plan til en Udvidelse af Kjøbenhavns Havn havde erklæret sig villig til at yde Havnen de til Gjennemførelsen af Forslaget til Havnens Forbedring fornødne Laan, mod at Havnen skulde afholde alle de med Laanene forbundne Omkostninger samt forrente og amortisere dem med tilsammen 6 pCt. aarlig,

gik Indenrigsministeriet ind paa, at Havnens extraordinære Budget, hvorpaa alle saadanne Arbejder, der vedrørte Gjennemførelsen af den vedtagne Plan, skulde opføres, forinden det approberes af Ministeriet, skulde blive Kommunalbestyrelsen forelagt. Derimod er det ordinære Budget, hvorpaa de almindelige Vedligeholdelsesomkostninger m. v. opføres, fremdeles Kommunalbestyrelsen uvedkommende.

For alle Kjøbstæderne var det ved en kgl. Resol. af 1798 bleven bestemt, at der for enhver af dem skulde ansættes en Havnekommission, der skulde bestaa af en Øvrighedsperson og nogle af Byens Borgere, og samtlige disse Havnekommissioner skulde sortere under Generaltoldkammeret, der navnlig skulde revidere og decidere alle Havnekassernes Regnskaber. Denne Ordning, der saaledes i det Væsentlige var den samme som den, der endnu existerer for Kjøbenhavns Havn, og hvorefter Havnene nærmest maatte betragtes som selvstændige Institutioner, ikke som kommunale Anlæg, er imidlertid ophævet ved Lov 26 Maj 1868 § 16, der bestemte, at Havnekommissionerne i samtlige Kjøbstæder med Undtagelse af Helsingør og Frederikshavn skulde ophæves og deres Forretninger henlægges under Byraadet. Imidlertid skulde Havnene dog vedblivende have deres egen Kasse, idet deres Midler kun kunne anvendes til Bedste for dem selv og deres Indtægter og Udgifter skulle holdes adskilte fra Kjøbstædernes almindelige Kasse. Indenrigsministeren har derhos fremdeles Overtilsynet med Havnenes Vedligeholdelse og Forbedring, og navnlig kan han paalægge Havnebestyrelsen for Havnekassens Regning at udføre saadanne Arbejder udenfor den egentlige Havn, som maatte være fornødne for at sikkre Indsejlingen til denne og for at vedligeholde den fornødne Vanddybde i det til Havnen hørende Farvand. Ligeledes fastsætter Indenrigsministeren for hver Kjøbstads Havn et Reglement for Havneforvaltningen samt Taxter for Havnens Benyttelse, hvortil dog Byraadenes Betænkning forud indhentes. En lignende Ordning søges nu gjennemført ogsaa for de udenforKjøbstæderne værende Havne og Anlægsbroer, der ikke ere private Anlæg,

idet deres Forvaltning i Almindelighed søges her lagt under vedkommende Amts- eller Sogneraad.

Da Havnenes Indtægter tildels hidrøre fra forskjellige Kilder og, for saa vidt de hidrøre fra Afgifter af de dem besøgende Skibe, ikke overalt opkræves efter de samme Principer, vil en Sammenligning af deres Indtægter, der i Almindelighed maa afpasses efter de dem paahvilende nødvendige Udgifter, ingen Interesse frembyde. Derimod vil man af den sidstnævnte Grund i Indtægterne have en Maalestok for, hvad Havnevæsenet koster. For de 56 Kjøbstæder, der efter det foran Anførte have egentlig kommunale Havne, har Indtægten i Aarene 1874 og 1875 været henholdsvis ca. 635,500 og 718,000 Kr.; for 7 andre kommunale Havne (mest paa mindre Øer) var Indtægten derhos henholdsvis ca. 9000 og 14,700 Kr. Lægges til de førstnævnte Summer Indtægterne for Helsingør og Frederikshavn samt Kjøbenhavn, faaes for 1875 en samlet omtrentlig Indtægt af 1,4 Mill. Kr. For 30 Aar siden opgav Bergsøe Indtægten „for samtlige Havne i Kongeriget", hvilket vistnok vil sige samtlige Kjøbstadhavne, til omtr. 500,000 Kr.

Til de Bekostninger, Havet som Færselsvej kræver, maa endvidere henregnes Anlæget af de nødvendige Fyrstationer til Sejladsens Sikkring saa vel som Udgifterne til disses Pasning og Vedligeholdelse. De i det Hele ikke lette Farvande langs de danske Kyster kræve en forholdsvis betydelig Mængde Fyrstationer. Næsten alle Fyrene ere dog først anbragte i dette. Aarhundrede. Før 1798 fandtes der kun Fyr paa Anholt, hvor der har været Fyr siden 1582, og paa Skagen. 50 Aar senere fandtes der i Alt 36 Fyrstationer hvoraf de 12 dog kun vare Havne- eller Postfyr foruden 3 Fyrskibe. I de sidste 30 Aar er dette Antal blevet fordoblet, idet der nu foruden 7 Fyrskibe, hvoraf et er udlagt paa Vestkysten ved Thyborøn Kanal, dog kun fra Marts til November, et i Sundet (Drogden) og de øvrige i Kattegat, findes 66 Fyrstationer, hvoraf de 29 ere Havnefyr samt Færge- eller Postfyr, medens de øvrige 37 ere bestemte

[ocr errors]

til Vejledning for Sejladsen i Almindelighed. Disse sidste findes. fornemmelig ved Kattegat (12) og Store Belt (12); ved Jyllands Vestkyst findes, foruden ved Graadyb, Indsejlingen til Esbjerg Havn, kun 2; i Sundet findes 4, ved Østersøen 4 og ved Lille Belt 2. Fyrene brænde med Undtagelse af enkelte mindre Havnefyr hele Aaret rundt fra 1/2 Time efter Solens Nedgang til dens Opgang. De sex Fyrskibe forblive paa Stationen hele Aaret, saafremt ikke Isen forhindrer det. Fyrene have enten Lindse- eller Spejlapparater og ere efter Lysstyrken inddelte i 6 Ordener; med Hensyn til Lysvirkningen inddeles de i tre Arter: Faste Fyr, Blinkfyr og faste Fyr med Blus. Foruden de 7 Fyrskibe her kun de 38 Fyr under Marineministeriet. De under dette opførte Udgifter til Fyrvæsenet have i Finantsaarene 1871-75 foruden i Alt henved 206,000 Kr. til extraordinære Bygningsforetagender beløbet sig til fra 190,000 til 204,000 Kr. aarligt; den samlede aarlige Udgift kan herefter ansættes til henved 1 Mill. Kr. (i de nævnte fire Aar 247,500 Kr.). Hertil kunne endnu føjes de under Marineministeriet opførte Udgifter til Vagervæsenet og Lodsvæsenet, der i samme Tidsrum i aarligt Gjennemsnit have beløbet sig til henholdsvis ca. 60,000 Kr. og 28.000 Kr.

Farvandenes Vanskelighed har derhos paa mange Steder nødvendiggjort Oprettelsen af Redningsstationer. Lov 26 Marts 1852 bestemte, at der til Redning af Skibbrudne paa Nørrejyllands og Bornholms Kyster skulde oprettes Stationer, forsynede med synkefrie Fartøjer og Raketkasteapparater. Efter at endel senere Tillægslove have forøget Antallet af disse Stationer, findes der nu 27 Redningsbaadstationer, der paa én nær (Fanø) alle tillige ere forsynede med Raketkasteapparater, nemlig 21 paa Vestkysten af Jylland, 1 ved Skagen, 1 i Aalbækbugten, 2 paa Læssø og 2 paa Bornholm; derhos findes paa Vestkysten 8 særlige Raketstationer, 1 saadan paa Østkysten (ved Fornæs) og 3 paa Bornholm. Den aarlige Udgift til Vedligeholdelsen af disse Stationer kan anslaaes til omtr. 40,000 Kr. (i aarligt Gjennemsnit fra 1871-75 ca. 38,600 Kr.). Den samlede Statsudgift til Far

« ForrigeFortsæt »