Billeder på siden
PDF
ePub

agende Post, og mellem Kjøbenhavn og Helsingør tilvejebragtes daglig Postforbindelse ved gaaende Bud. Paa 6 sjællandske, 3 fyenske og 9 jydske Router oprettedes derhos Biposter, der befordredes for privat Regning med gaaende Bude uden at være undergivne det Offentliges Kontrol.

Først henved 60 Aar senere oprettedes (ved Frd. 17 Juli 1750) en agende Post hver 14de Dag mellem Kjøbenhavn og Aalborg over Holbæk, Kallundborg (eventuelt efter Vindens Beskaffenhed over Refsnæs og Samsø), Aarhus, Randers, Viborg og Hobro. Denne „commode Transport for Passagerer“ afgik fra Kjøbenhavn Onsdag Eftermiddag og skulde efter Reglementet være i Aalborg om Sommeren Mandag Form., om Vinteren Tirsdag Form.

[ocr errors]

I den saaledes tilvejebragte Postordning skete der derefter i over 80 Aar ingen væsentlige Forandringer. Naar undtages Helsingør og de faa Steder paa Sjælland, til eller fra hvilke der tilfældigvis gik private Dagvogne, kunde der lige indtil Novbr. 1833 kun to Gange om Ugen sendes Breve fra Kjøbenhavn til det øvrige Monarki og Hamburg. Pakkepost gik 1 Gang ugentlig paa Hovedrouterne og de vigtigste Siderouter i Kongeriget, til alle afsides liggende Byer, navnlig i Jylland, derimod kun hver 14de Dag eller hver Maaned ja til Lemvig endog kun 4 Gange om Aaret. Personer kunde udenfor Sjælland kun befordres med Pakkeposten, der fremførtes med aabne, saa kaldte holstenske stemplede Vogne, hvis Agestole hang i Fjedre; paa Sjælland derimod vare „Dagvogne" o: Vogne paa Fjedre komne i Gang. I 1811 blev der gjort et Forsøg paa at sætte en Diligence i Gang imellem Kjøbenhavn og Helsingør, men denne svarede saa daarlig Regning, at den kun gik en kort Tid. Først efter at de i 1832 og 1833 i Holsten og Lauenburg gjorte Forsøg paa at befordre Rejsende i Diligence havde vist sig tilfredsstillende, blev den første Diligenceforbindelse sat i Gang imellem Kjøbenhavn og Hamburg d. 1 Sptbr. 1834, fremdeles kun to Gange ugentlig, og denne blev snart efterfulgt af en daglig Diligenceforbindelse imellem Kjøbenhavn og Helsingør og en ugentlig imellem Kjøben

havn og Nakskov. I de følgende Aar indførtes derefter Diligencer paa de vigtigste Router i det øvrige Land.

Det første Postdampskib sattes i Fart 1828 imellem Korsør og Nyborg; først 1834 oprettedes dernæst en regelmæssig Postdampskibsfart imellem Kallundborg og Aarhus, hvorved Forbindelsen med det nordlige Jylland blev betydelig lettere og kortere. I 1838 blev et Postdampskib sat i Fart imellem Assens og Aarøsund og i 1842 et andet imellem Kjøbenhavn og Stettin. Den private Dampskibsfart, som nu efterhaanden udviklede sig, benyttedes tillige af Postvæsenet, der navnlig sluttede Kontrakt med enkelte Rhederier om Brev- og Pakkepostens Befordring pr. Dampskib paa bestemte Dage, hvorved de paagjældende Dampskibsrouter (t. Ex. Kjøbenhavn-Kiel) i Virkeligheden bleve Postrouter.

Bornholm blev først i 1841 indlemmet i Postnættet ved en regelmæssig ugentlig Sejlskibsforbindelse imellem Kjøbenhavn og Rønne.

I Tidsrummet 1833-47 skete der i det Hele saa megen Fremgang i Postvæsenets Udvikling, at Bergsøe i sidstnævnte Aar kunde udtale, at „Postvæsenet har i de sidste 10 Aar gjort ganske overordentlig store Fremskridt, og hele Landet er som Følge heraf bedækket med et Næt af Brevposter, Personposter, Penge- og Pakkeposter, som ikke lade nogen billig Fordring utilfredsstillet." Benyttelsen af Posterne tiltog ogsaa i et betydeligt Omfang, hvortil nogle i 1836-41 indrømmede Taxtnedsættelser bidroge.*)

Begivenhederne i 1848 gave Stødet til den daglige Postforbindelse paa alle Hovedrouter. Diligencer bleve satte i Gang paa en stor Del Side- og Birouter, og Antallet af Postdampskibsforbindelser forøgedes. Postgangen udvidedes i de nærmest følgende Aar saaledes, at saa godt som enhver Kjøbstad fik daglig

*) Nærmere Oplysninger om Tiden før 1848 findes i „Oversigt over Postgangen og hvad der er befordret med Posterne i Tidsrummene 1833-46 og 185/55-1859/60 Kbhvn 1862," hvoraf ovenstaaende Meddelelser ere uddragne.

[blocks in formation]
[blocks in formation]

Endelig bevirkede Korsørbanens Aabning i 1856 en temmelig betydelig Forandring i Postgangen i hele Monarkiet.

Postgangens Udvikling i hele denne Periode vil klart fremgaa af følgende Oversigt (Tabel I.) over Postgangen i hele Monarkiet i 1833, 1845 og Finantsaarene 1854-55 og 1859-60 (Tallene ere afrundede for de sidste Ciffres Vedkommende undtagen i

Forbindelse med Kjøbenhavn og Hamburg.

Hovedsummen):

Tilsammen.

[ocr errors]

7,780 110,000 4,500 67,300
460 10,700 12,830 188,223
9,730 97,500 12,100 164,900 730 20,800 1,160 40,400 23,807 323,766
16,240 85,600 21,100 270,800 8,200 89,600 4,080 119,900 49,713 566,010
17,590 71,500 26,600 317,100 10,300 140,600 6,900 144,700 61,536 673,968

Tabel II.: Postgangen i Kongeriget.

Aar.

Poster med
Dampskibe.

Poster med Andre kjørende Gaaende eller
Jernbaner.
Poster.
rid. Poster.

Ialt.

Antal.

Mil.

Antal.

Mil.

Antal.

Mil.

Antal. Mil.

Antal.

Mil.

55,800 354,500

67,700 399,800

79,300 458,900

1860-62 6,350 41,400 2,190 31,700 46,200 278,500 1,040 2,800 1865-66 5,670 39,200 10,500 95,500 50,900 262,900 620 2,100 1868-69 6,900 40,200 18,200 170,000 53,000 244,300 1,090 4,200 7,100 56,500 25,700 302,700 49,400 202,800 3,090 9,000 85,300 571,200 19,260 176,000 43,800 404,600 62,800 203,600 3,640 7,000 129,500 791,300

[blocks in formation]

Det vil heraf ses, at Posternes Antal i hver af de to mellem de førstnævnte Aar liggende Perioder den første paa 12, den anden paa knap 10 Aar er bleven omtrent fordoblet, medens derimod Miletallet kun er voxet med henholdsvis ca. 72 og 75 pCt.; dette har naturligvis sin Grund deri, at de, efter at Hovedrouterne ere blevne besørgede, sukcessivt tilkommende Poster betjene underordnede Router af kortere Længde, hvad der ogsaa fremgaar af Forholdet imellem Forøgelsen af Routernes Antal og deres Længde. At særlig Brevposternes Miletal (ad Landevejene) har været aftagende, medens deres Antal er voxet til omtrent det Dobbelte, har endvidere sin Grund dels deri, at Søvejen mere og mere er bleven benyttet, dels deri, at Brevposterne paa Hovedrouterne mere og mere ere blevne forenede med Personposterne.

Aabningen af Korsørbanen i 1856 medførte en temmelig betydelig Forandring i Postgangen i de fleste Dele af Monarkiet og fremkaldte en betydelig Forøgelse af Postforbindelserne, hvad der allerede tilstrækkelig klart fremgaar deraf, at det samlede Antal Poster, som i 1854-55 udgjorde ca. 49,700, i 1857-58 var steget til ca. 63,500 en Forøgelse af over 27 pCt. i to Aar, medens det af dem gjennemløbne Miletal steg fra ca. 566,000 til 674,000 eller henved 19 pCt. Paa dette Standpunkt holdt Postgangen sig i det Væsentlige indtil Monarkiets Opløsning, idet der først med Udgangen af Finantsaaret 1862-63 fandt en Forøgelse af Kongerigets Jernbaner Sted. Krigen i 1864 bragte en betydelig Forstyrrelse i Postvæsenet, og det danske Postvæsens Virksomhed i Hertugdømmerne ophørte ganske fra Begyndelsen af dette Aar, medens de statistiske Oplysninger for Hertugdømmernes Vedkommende standse med Udgangen af Juli Qvartal 1863. De senere offentliggjorte Beretninger om Postvæsenets Virksomhed give derfor kun en Oversigt over Postforholdenes Udvikling i Kongeriget og tage Finantsaaret 1860-61 til Udgangspunkt for Sammenligningen.

Hvorledes Benyttelsen af de forskjellige Arter af Post er tiltagen i Tidsrummet 1833--60, vil fremgaa af følgende Tal:

Med Brevposten forsendtes i de nævnte Aar følgende Antal af private Breve (afrundet til Tusinder):

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small]

Det vil ses, at Forøgelsen i Brevenes Antal i den første Periode (1833-45) ikke har holdt Skridt med Udvidelsen af Postnættet, medens Brevforsendelsen fra 1833-1855 er tiltagen i samme Forhold, som Posternes Antal er bleven forøget (fra 100 til henholdsvis ca. 409 og 388), og endel stærkere end Miletallet, og der fra 1855-60 finder en endnu stærkere Fremgang Sted. At Brevindtægten langtfra har holdt Skridt med Brevtallet og i Forhold til Posternes Antal og Miletallet endog er aftagen meget betydeligt, har sin Grund i Indførelsen af Frimærkesystemet i Aaret 1851. Ved Lov af 11 Marts 1851 § 1 bestemtes det nemlig, at „fra 1 April 1851 indføres en ensformig Porto for Breve, som afgaa fra og afleveres paa indenlandsk Sted, Bilandene og Kolonierne derunder ikke indbefattede.“ Portoen for et Enkeltbrev af indtil 1 Lods Vægt (ca. 3,1 Qvint) fastsattes til 4 Skilling, naar det frigjordes med Frimærke, ellers til 6 Skill.) De umiddelbare Virkninger af denne vigtige Reform kunne ikke nøjagtig angives; der haves nemlig ikke fuldstændige statistiske Oplysninger om Brevforsendelserne i Aarene 1847-53 for hele Monarkiet, og for Kongerigets Vedkommende vanskeliggjøres en direkte Sammenligning med de umiddelbart forud for Reformen gaaende Aar derved, at den ensformige Porto af 4 Skill. alt i disse Aar var indført for Brevene til og fra Armeen, der i 1849 udgjorde 880,000. Kun saa Meget kan oplyses, at, efter at der under 8 Juni 1838 var indført en noget moderatere og simplere Brevposttaxt, og der derhos stadig blev indført For

*) Efter den tidligere Taxt steg Betalingen for et Enkeltbrev efter Afstanden indtil et Maximum af 32 Skill. indenfor Kongerigets og 42 Skill. indenfor Monarkiets Omraade.

« ForrigeFortsæt »