Billeder på siden
PDF
ePub

denne udgjorde i 1868-69 5,71 pCt., og i 1875-76 endog 16,20 pCt. af Godsindtægten; til Rest for de øvrige Landstationer bliver da henholdsvis 22,68 pCt. eller for hver Station 0,61 pCt. og 18,35 pCt. eller for hver Station 0.21 pCt.

Det indtil Udgangen af det sidste Driftsaar anskaffede Materiel beløb sig, efter det foran Oplyste, til en Værdi af ca. 105,000 Kr. pr. Banemil paa de sjællandske Baner eller nu, da der i 1876 yderligere er anvendt ca. 383,000 Kr. til Anskaffelse af Driftsmateriel, over 113,000 Kr., medens det for Statsbanerne kun beløb sig til en Værdi af ca. 81,000 Kr. pr. Banemil. Det samlede Materiel udgjorde for begge Banenæt henholdsvis den 31te Febr. og 31te Marts 1876 (Antallet pr. Banemil er vedføjet i Parenthes):

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small]

Større Ulykkes tilfælde ere indtil Udgangen af Marts 1876 ikke indtrufne paa de danske Baner. Derimod forulykkede i Decbr. 1876 en Del af et med Arbejdere udsendt Snerydningstog lidt Nord for Horsens (9 Døde, 26 Saarede); men herom foreligger endnu ikke officiel Beretning. Enkeltvis ere derhos adskillige Personer i Aarenes Løb forulykkede. Af Passagerer er dog i samtlige 20 Aar fra April 1856-Marts 1876 (for Sjællands Vedkommende indtil Dcbr. 1876) kun 2 omkomne (1 paa hvert Banenæt), begge ved egen Uforsigtighed; 2 andre Rejsende ere komne tilskade, begge paa Statsbanerne, den ene dog ved egen Uforsigtighed.*) Af selve Banepersonalet eller Arbejdere paa og ved Banerne ere 35 døde ved Ulykkestilfælde, 22 paa de sjællandske, 13 paa Statsbanerne; derhos ere henved 40 bortset fra de Tilfælde, i hvilke en Beskadigelse skyldes Forhold, der i og for sig ere Jernbanerne som saadanne

*) Af de tre Passagerer, der saaledes ere tilskadekomne eller døde ved egen Uforsigtighed, havde de to forsøgt at springe op i Toget, medens det var i Fart; den tredie fik en Kontusion i Hovedet ved at stikke det ud af Vinduet, medens Vognen bevægedes paa Ringsted Station.

uvedkommende, saasom at en Arbejder er bleven sparket af en Hest o. desl. komne mer eller mindre til Skade. Endelig ere i samme Tidsrum 30 andre Personer Folk, der have passeret Banen, Banevogtere, som have befundet sig paa Sporet m. Fl. omkomne, og 16 have faaet mer eller mindre betydelige Læsioner. I Alt er der saaledes i 20 Aar omkommet 67 Personer, og henved 60 kommet til Skade. Det er naturligt, at det overvejende Antal kommer paa de senere Aar, da et saa meget større Banenæet var i Drift.

[ocr errors]

Efterskrift, Maj 1877. I. Efter at de forangaaende Ark vare trykte, er nu det sjællandske Jernbaneselskabs Driftsberetning for 1876 udkommen. Anlægskapitalen angives nu ved Udgangen af 1876 - efter at Selskabet i Henhold til Lov 24 Maj 1875 § 10 har anvendt ca. 561,800 Kr. til Anskaffelse af Driftsmateriel og efter at Regnskabet over Anlæget af et 2det Spor fra Kjøbenhavn til Roeskilde er afsluttet *) til 39,996,956 Kr., hvorhos der desforuden til det 2det Spor fra Hellerup til Klampenborg er anvendt 408,266 Kr. samt til Arbejde paa Havnebanen og Frederikssundbanen ca. 32,500 Kr. Aktiekapitalen er nu 27,152,920 Kr., idet der af Aktiekapitalen af 1873 til Konvertering af Sterlingaktier **) er udgivet i Alt 10,216,000 Kr. og til Dækning af Udgifter ved de nye Anlæg solgt 600,000 Kr. Driftsresultatet har været følgende:

[blocks in formation]

*) Anlæget har kostet 1,385,956 Kr., deraf ca. 69,200 Kr. Kurs- og Rentetab m. v. Af Resten falder paa Expropriation ca. 157,300 Kr. (11,9 pCt.), paa Underbygning (inclus. Hegn) og Viadukter ca. 163,400 Kr. (12,4 pCt.), Overbygning ca. 845,000 Kr. (64,2 pCt.), Banegaardsarbejder og Vogterhuse ca. 117,300 Kr. (8,9 pCt.), Telegrafer og Inventar ca. 13,100 Kr. (1 pCt.), Administration ca. 20,500 Kr. (1,6 pCt.).

**) Af disse Aktier existerer endnu et Beløb af 190,940 £ = 3,436,920 Kr.

Indtægten har saaledes været ca. 81,000 Kr., men Udgiften ca. 259,000 Kr. større end i 1875; Udgiftsforøgelsen hidrører for en Del (126,000 Kr.) fra det stærke Snefald i Aarets Slutning.

II. I Henhold til en kgl. Resol. af 3 Maj 1877 har Indenrigsministeriet s. M. afsluttet en Kontrakt med Koncessionshaveren for Silkeborg-Herning-Banen, ifølge hvilken Staten overtager Driften og Vedligeholdelsen af denne Bane i et Tidsrum af 20 Aar at regne fra den Dag, Banen aabnes for Driften. Koncessionshaveren skal levere alt fornødent Driftsmateriel og Inventar m. v. og mod eventuel Godtgjørelse udføre de Bygningsforetagender, der senere maatte vise sig fornødne. Indenrigsministeriet fastsætter Planen for Banens Drift, dog med mindst 2 Tog i hver Retning. Taxterne skulle være som paa Statsbanerne. Som Vederlag for samtlige de med Driften og Vedligeholdelsen af Banen m. v. forbundne Udgifter samt øvrige overtagne Forpligtelser beholder Staten forlods 9000 Kr. pr. Mil af Banens Bruttoindtægt under og indtil 20,000 Kr. aarlig pr. Mil med Tillæg af 25 pCt. af Bruttoindtægten imellem 20 og 28,000 Kr. og 50 pCt. af Bruttoindtægten over 28,000 Kr. pr. Mil; til Indtægten henregnes ogsaa de Tilskud til Driften, som Amter, Kommuner og Private maatte have forpligtet sig til at yde. Til Reservefonden der skal tjene til Dækning af uforudsete større Udgifter og saa vidt mulig til større Fornyelser af Banens Tilbehør - henlægges 5 pCt. af de første 17,000 Kr. pr. Mil af den Koncessionshaveren tilfaldende Andel af Driftsindtægterne og 10 pCt. af Resten af denne Andel.

[ocr errors]

III. Juni 1877. Da Beretningen om de lolland-falsterske Jernbaners Drift i 1876 nu er offentliggjort, hidsættes Hovedresultaterne af Driften i begge Aarene 1875 og 1876.

Uagtet Broen over Guldborgsund først blev aabnet for Driften 1 Oktbr. 1875, har Trafiken i 1876 været ringere end i hint Aar, hvilket formenes at have sin Grund dels i den almindelige Forretningsløshed, dels i den ringe Høst 1875 og den endnu ringere i 1876. Der befordredes i Alt

[merged small][ocr errors]

saa at der altsaa var en Nedgang af 8,3 %- Da imidlertid Gjennemsnitsindtægten for hver Rejsende i 1876 var 5,4 Øre højere end i 1875, hvad vel for en Del havde sin Grund i, at en i 1875 indtraadt Taxtforhøjelse i dette Aar kun gjaldt fra 1ste April, var Nedgangen i Indtægt kun 1030 Kr. (1875: 214,544 Kr., 1876: 213,514 Kr.). Godstrafikens Omfang findes ikke angivet i Beretningerne, men Indtægten af Gods- og Kreatur- samt Postbefordring var i 1875 ca. 116,981 Kr., i 1876: 120,321 Kr. Den samlede Indtægt var

i 1875: 343,619 Kr.
i 1876: 350,761

pr. Banemil:
31,238 Kr.

[blocks in formation]

hvilket var en Fremgang af 650 Kr. pr. Banemil. Udgifterne steg imidlertid med ca. 4,200 Kr. pr. Banemil, nemlig fra 238,155 Kr. til 284,526 Kr., hvoraf dog imidlertid over 18,000 Kr. til nye Anlæg og større Hovedreparationer. Netto-Overskudet var, efter Fradrag af Tilskud til Reservefonden og Tantièmer,

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small]

og har saaledes i hele Aaret 1876 været mindre end i det halve Aar 1874.

Da Aktiekapitalens Forrentning med 4 % vilde udkræve et Overskud af 201,600 Kr., har Forstærkningsfonden maattet ilskyde for 1876 143,817 Kr., medens dens samlede Indtægt i samme Aar kun har været 46,979 Kr. Forstærkningsfonden vil saaledes efter Udbetalingen af dette Tilskud være gaaet ned til 865,288 Kr., saa at den altsaa ved disse 22 Aars Drift er bleven formindsket med 174,712 Kr. af det oprindelig indbetalte Beløb.

IV. Postbesørgelsen.

Grunden til det danske Postvæsen er lagt af Christian den Fjerde ved Rscr. 22 Novbr. og Frd. 24 Debr. 1624, og 1625 fandtes her i det Hele 7 Postrouter, nemlig fra Kjøbenhavn: til Hamburg over Middelfart, til Helsingør, til Nakskov via Falster og til Kallundborg; endvidere fra Kolding: gjennem Midtjylland over Viborg til Aalborg, langs Østkysten til Randers samt over Foldingbro til Ribe. Befordringen skete ved kjørende og gaaende Bude, men hvor hyppig disse gik, derom haves ingen paalidelige Efterretninger.

Under Frederik den Tredie blev der i 1653 oprettet ridende Poster imellem Kjøbenhavn og Hamburg over Assens samt mellem Kjøbenhavn og Norge; den førstnævnte skulde befordres 2 Gange ugentlig i 3 Døgn, den sidste 1 Gang ugentlig. Derhos blev der oprettet to agende Poster 1 Gang om Ugen i Jylland, mellem Haderslev og Aalborg samt mellem Haderslev og Ringkjøbing, ligesom der oprettedes en agende Post for Personer, Penge og Gods mellem Kjøbenhavn og Hamburg over Kolding 1 Gang ugentlig. Endvidere indrettedes Post en Gang ugentlig mellem Kjøbenhavn og Nakskov samt mellem Kallundborg og Slagelse.

Under Christian den Femte blev Postgangen mellem Kjøbenhavn og Hamburg indrettet saaledes (Frd. 25 Debr. 1694), som den derefter uforandret bestod i 135 Aar, nemlig at den afgik fra Kjøbenhavn Torsdag og Lørdag Aften, fra Hamburg Tirsdag og Fredag Aften og brugte tre Døgn til at naa Bestemmelsesstedet. Ogsaa til Lolland-Falster indrettedes nu

« ForrigeFortsæt »