8-Sk. i det næstforegaaende Aar). Hertil kom endnu, at Vedligeholdelsen og Fornyelsen af Banehegnet, der selvfølgelig ikke staar i nogetsomhelst Forhold til Trafikens Omfang, i det nævnte Aar krævede en Merudgift af 400 Kr. pr. Mil.

Ogsaa i 1875-76 vare særlige, selve Trafikens Omfang uvedkommende, Omstændigheder tilstede, idet navnlig Driftsudgifterne belastedes med en Udgift af 50,000 Kr. til Kjøbet af et Reservedampskib til Farten over Lillebelt, hvorhos Mangelen paa tilstrækkeligt Materiel gjorde det nødvendigt at leje Godsvogne til en temmelig høj Pris. Endelig har den pludselige Forøgelse af Banenæættet med henved 27 Milnetop en Trediedel af det bestaaende Banenæets Længde - næppe forøget Indtægterne i samme Forhold som Driftsudgifterne.

At Indtægten af Godsbefordringen er kommen til at udgjøre en stedse større Andel af den samlede Indtægt, fremgaar klart af de anførte Tal; fra henholdsvis 31,6 pCt. og 30,5 pCt. i de to første Aar har den hævet sig til 41,1 og 42,5 pCt. i de to sidste. Hvorvidt den har bidraget ligesaa meget til at forhøje Nettoindtægten som Bruttoindtægten, kan ikke afgjøres, da der ikke foreligger og ikke ret vel kan opgjøres en Beregning over, hvor stor en Andel af Udgifterne der foraarsages ved Godsbefordringen.

For sluttelig at give et Overblik over den Indflydelse, som den sukcessive Forøgelse af Banenættet har øvet, hidsættes følgende Oversigt over Resultaterne (i afrundede Tal) pr. Banemil for hvert andet Aar:

*) Herved forstaaes den Banelængde, som i Gjennemsnit har været i Drift i det paagjældende Aar.

Det følger af sig selv, at der ikke ved at sammenholde denne Oversigt med den tilsvarende for de sjællandske Baner (S. 161) vil kunne uddrages noget Resultat med Hensyn til det Spørgsmaal, om det ene eller det andet af de paa disse forskjellige Banenæet fulgte Driftssystemer (Fartplan, Taxter, Antal af Stationer m. v.) maa anses for heldigst; thi dertil ere de lokale Forskjelligheder for store. Derimod vil det have sin Interesse netop til Belysning af disse lokale Forskjelligheder at sammenstille visse af de her alt meddelte Oplysninger om Trafiken pr. Banemil paa begge Banenæet tilligemed enkelte andre Forhold, hvorved vi benytte Gjennemsnittet af de sidste to Driftsaar paa begge Banenæet. Vi faa da følgende Resultat, hvormed vi jævnføre Gjennemsnits-Trafiken paa de lolland-falsterske Baner i 1875 og 1876:

At saa langt større en Andel af Passagererne paa de sjællandske end paa Statsbanerne kun rejse indtil 2 Mil, hidrører naturligvis fra den stærke Færsel paa Klampenborgbanen, der ogsaa hidrager ikke saa lidet til at bringe Passagerantallet pr. Der er saaledes i 1875 til „Klampenborgbanens

Banemil op.

Stationer" fra Kjøbenhavn, Charlottenlund, Klampenborg og Hellerup ankommet ikke mindre end ca. 1,016,500 Personer eller over Trediedelen af samtlige Passagerer paa de sjællandske Baner; og hertil maa endnu føjes de under hver af de tre førstnævnte Stationer særskilt opførte Passagerer imellem dem indbyrdes, i Alt 103,300 Personer. Lades Klampenborgbanen helt ude af Betragtning, bliver Antallet af Passagerer pr. Banemil paa de sjællandske Baner i 1875 kun omtrent 41,500, medens af samtlige Rejser 39,6 pCt. altsaa omtrent det samme Forhold som paa Statsbanerne vare paa indtil 2 Mil, medens

24,3 pCt. vare paa over 2 indtil 5 Mil.

Benyttelsen af de forskjellige Voguklasser stiller sig ej meget forskjellig paa de to Banenæet. I det sidste Driftsaar var Forholdet følgende (vi tilføje endvidere Gjennemsnittet af Rejsernes Længde for hver Vognklasse):

I det Væsentlige er der Overensstemmelse: paa begge Baner udgjorde tredie Klasses Passagerer det langt overvejende Tal, mindst 3/4 af samtlige Rejsende, og paa begge ere Rejserne gjennemsnitlig betydelig længere paa 1ste og 2den Plads end paa 3die. Men Benyttelsen af de bedre Klasser er forholdsvis endel ringere paa Statsbanerne.

En ikke ringe Betydning for Trafikens Omfang og særlig for Antallet af korte Rejser har naturligvis Antallet af Stationer. Det er alt i det Foregaaende fremhævet, at Antallet af Stationer paa Statsbanerne i Aarenes Løb er bleven endel forøget, medens det paa de sjællandske Baner har holdt sig temmelig uforandret. I det sidste Driftsaar var den gjennemsnitlige Afstand mellem Stationerne:

Østjydske Længdebane (Aalborg-Vamdrup)

paa samtlige Baner 1,02 Mil,

paa den jydske Syd- og Vestbane (Lunderskov-Holstebro) 1,16 Mil

Paa de lolland-falsterske Baner er den gjennemsnitlige Afstand imellem Stationerne 0,81 Mil, altsaa omtrent som i Fyen. Paa den sydfyenske Bane er Afstanden imellem Stationerne endog kun 0,57 Mil, paa Randers-Grenaa Banen derimod 0,98 Mil.

Hvor betydelig en Rolle Kjøbstadstationerne spille i Sammenligning med Landstationerne baade for Person- og Godstrafikens Vedkommende, vil klart fremgaa af nogle faa Tal. For de sjællandske Baners Vedkommende møder imidlertid den Vanskelighed, at Klampenborgbanen forrykker Forholdet for Persontrafikens Vedkommende, da den tager saa væsentlig en Del heraf; af hele Personfrekventsen i 1875 paa samtlige sjællandske Baner faldt saaledes ikke mindre end 27 pCt. af Persontallet paa Charlottenlund, Klampenborg og „Klampenborgbanens Stationer". Tages derimod Aaret 1863, da Klampenborgbanen endnu ikke var aabnet, og da der ialt fandtes 12 Stationer, hvoraf de 6 Kjøbstadstationer, faldt der paa disse

Bortset fra Frederiksberg Station, der kun er at betragte som en 2den
Kjøbenhavnsstation.

Holde vi os for 1875 til Indtægten, da faldt der paa 15 Kjøbstadstationer (inclus. Frederiksberg) 74,91 pCt. af Personindtægten, altsaa i Gjennemsnit paa det Nærmeste 5 pCt. paa hver, medens der paa 32 Landstationer (derunder Lyngby samt Stationerne paa Klampenborgbanen) kun faldt 25,09 pCt.*) altsaa i Gjennemsnit ca. 0,8 pCt. paa hver. Det maa dog bemærkes, at omtrent Halvdelen af Kjøbstadstationernes Indtægt kom paa Kjøbenhavn (37,07 pCt.) Af Godsindtægten faldt paa Kjøbstadstationerne endog 81,53 pCt., altsaa i Gjennemsnit paa hver ca. 5,4 pCt. paa Kjøbenhavn 39,94 pCt. -; paa Landstationerne kom saaledes kun ca. 0,58 pCt. paa hver.

Forholdet mellem Kjøbstad- og Landstationer kommer imidlertid nok saa klart frem paa Statsbanerne, hvor der ikke findes nogen saa overmægtig Station som Kjøbenhavn. Tage vi her Aarene 1868-69 og 1875-76, finde vi i det førstnævnte paa Statsbanerne netop 50 Stationer, hvoraf 13 Kjøbstadstationer, i det sidstnævnte 110 Stationer, hvoraf 23 Kjøbstadstationer (inclus. Esbjerg og Göteborg). Der skulde altsaa i Gjennemsnit falde paa hver Station henholdsvis 2 pCt. og 0,9 pCt. Vi faa imidlertid i begge Aar følgende Resultat for Personfrekventsens Vedkommende:

For Landstationernes Vedkommende bør her imidlertid ses bort fra den pr. Vamdrup til og fra Udlandet gaaende Trafik, thi

Heraf faldt 3,11 pCt. paa Masnedsund o: videre gaaende Trafik.