slesvigske Grændse, der ad Jernbanen er 49,3 Mil, beregnes til 38 Tarifmil. Derhos blev ved Fragtberegningen Antallet af Kreaturer at forhøje med 1 (for mindre Kreaturer med 2), saa at t. Ex. Prisen for 1 Hest blev det dobbelte af den fastsatte Taxt, for 2 Heste det tredobbelte o. s. fr. Denne Forandring var en tildels ikke ubetydelig Forhøjelse og i Driftsberetningen for 1872-73 anslaaes den ved Forandringen af Taxterne for Befordringen af Gods og Kreaturer fremkaldte Forøgelse af Indtægten pr. Centnermil til omtr. 11 pCt.

Ved forskjellige Tillæg foretoges der i den følgende Tid mindre væsentlige Endringer i dette Taxtregulativ, der derhos i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 27 Novbr. 1873 blev omsat til Kronemønt, hvorefter nye Specialtaxter i Kronemønt bleve udarbejdede og fik Gyldighed fra 1 Jan. 1875. De herved stedfundne Forandringer vare uden Betydning. Mere Betydning havde det, at der samtidig afsluttedes nye Overenskomster dels med Tydskland, dels med det danske Postvæsen og det sjællandske Jernbaneselskab om Reglerne og Grundtaxterne for den gjennemgaaende Befordring af Personer og Gods, ved hvilke Overenskomster bl. A. indførtes Dobbeltbilletter mellem sjællandske og fyenske Stationer, hvorhos den tidligere gjældende Forskjel imellem Sommer- og Vinter-Persontaxter ophævedes.

Spørges der nu om Virkningen af de saaledes til forskjellig Tid foregaaende Forandringer i Taxterne, er det klart, at der kun kan være Tale om at paavise en saadan Virkning af de to større, mere gjennemgribende Forandringer i 1867 og 1872.

Den første af disse var en ikke ubetydelig Nedsættelse, og denne har uomtvistelig fremkaldt en Forøgelse af Trafiken og ikke foranlediget nogen Nedgang i Indtægten. En Sammenligning med den forangaaende Tid kan imidlertid ikke engang udstrækkes over to hele Driftsaar; thi den Banestrækning, som var i Drift d. 1 Decbr. 1867, da Taxtforandringen traadte i Kraft, havde kun været aabnet for Driften i 13 Maaneder, og allerede 10 Maaneder derefter, i Oktbr. 1868, forlængedes Banenættet. Der vil altsaa kun kunne være Tale om en egentlig Sammenligning

af de 10 Maaneder Decbr. 1867 til Septbr. 1868 med Decbr. 1866 til Septbr. 1867, og denne Sammenligning kan efter de foreliggende Oplysninger endda kun udføres for Personbefordringens Vedkommende. Der befordredes da i det angivne Tidsrum af

1867-68 667,853 Personer med en Indtægt af 275,897 Rdl. 1866-67

487,422

Forøgelse 180,431 Personer

260,544

15,353 Rdl.

Der var altsaa en Stigning af 37 pCt. i Personernes Antal og af 5,9 pCt. i Indtægten. Men Noget heraf maa ganske sikkert tilskrives de Lettelser i Samkvemmet, som skyldtes de til samme Tid indtraadte Forandringer i Fartplanen, ligesom den Omstændighed, at henved 8 Mil af den her omhandlede Banestrækning i 1866-67 nylig var aabnet for Driften, ikke bør lades ude af Betragtning. Men selv om Hensyn tages til begge Omstændigheder, tør det vistnok siges, at Nedsættelsen ikke har været til Skade for Banerne, samtidig med, at den afgjort har været til Gavn for Publikum. Om Nedsættelsens Virkning udtales det i Driftsberetningen for 1868-69, at den vel har formindsket Gjennemsnitsindtægten for hver Rejsende med 6,8 Skill. og Indtægten for hver Personmil med 2,3 Skill., men dog saa lidt har formindsket Indtægten pr. Banemil, at denne endog er stegen med 687 Rdl." For Godsets Vedkommende kan en tilsvarende nøjagtig Sammenligning som den ovenstaaende ikke gjøres, idet Sammenligningen maa indskrænke sig til de forskjellige Driftsaar; Resultatet var:

1866-67 36,65 Mil

1867-68 40.07

pr. Banemil

4,099

Der var saaledes til Trods for Taxtnedsættelsen og uanset, at Godstrafiken altid i Begyndelsen er forholdsvis ringere paa de nyaabnede Strækninger, og altsaa den gjennemsnitlige Trafik pr. Banemil snarest skulde ventes at blive mindre, en Stigning, ikke blot af henholdsvis fra Aar til Aar 15,7 og 5,2 pCt. af Gods

mængden, men endog en Stigning af Indtægten med henholdsvis 10,3 og 10,7 pct. I sin Helhed synes saaledes Taxtnedsættelsen snarest at have været til Gavn for Banerne.

Taxtforandringen af 1872 var derimod en Forhøjelse, og Virkningen heraf noget delt. For Godsets Vedkommende synes den ved første Øjekast ubetinget at have været til Fordel for Banerne; thi den samlede Mængde af Gods var i 1872—73, i de tre Fjerdedele af hvilket Aar den nye Taxt var gjældende, 74,045 Centner pr. Banemil imod 67,743 Centner i 1871–72, altsaa en Stigning af 9,3 pCt., og Indtægten steg endog fra 6,669 til 8,064 Rdl. pr. Banemil, altsaa 20,9 pCt. For Personernes Vedkommende var der derimod vel ogsaa en Stigning af Indtægten, endog med 9,7 pCt. pr. Banemil, men Antallet af befordrede Personer aftog fra 20,743 til 20,121 pr. Banemil eller 3 pCt. Driftsberetningen anser det nu vel for „ikke usandsynligt, at Industriudstillingen i Kjøbenhavn har bidraget noget til Formindskelsen"; men det Modsatte maa dog vistnok antages. Naar imidlertid Forhøjelsen ikke har fremkaldt en større Afgang, maa dette sikkert for en Del forklares deraf, at den fandt Sted samtidig med og tildels paa Grund af, at Pengene havde tabt deres Værdi i en tilsvarende Grad, saa at Forhøjelsen var mere nominel end reel. Det er for en Del ogsaa dette, som forklarer, at Godsmængden istedenfor at aftage endog er bleven forøget; men Hovedgrunden er paa dette Omraade naturligvis den, at der i dette Aar var en betydelig Stigning i Udførselen af Landets vigtigste Produkter*) og at derhos Priserne paa disse endog steg i et langt stærkere Forhold, end Pengene i Gjennemsnit tabte i Værdi, og saaledes uden nogen Vanskelighed kunde bære

forøgede Transportomkostninger. Endnu maa det tilføjes, at Dampfærgen imellem Strib og Fredericia sattes i Gang i Marts 1872 og selvfølgelig har bidraget en Del til dette gunstige Resultat, navnlig for Kreaturers Vedkommende". Fra Virkningerne af en under saa særegne Forhold foretagen Taxtforhøjelse tør saaledes i ethvert Tilfælde næppe udledes almindeligere Slutninger.

Virkningen af nye Stationers Oprettelse lader sig eftervise i lidt større Omfang end ved de sjællandske Baner. I Driftsberetningen for 1868-69 opføres følgende Stationer, der ikke findes i de tidligere Beretninger: Leerberg, Ulstrup, Stoholm og Hjerm, alle paa Strækningen Aarhus-Holstebro, hvorhos der i det følgende Aar som yderligere tilkomne Stationer findes Hasselager og Eltang paa Aarhus-Vamdrup-Banen og Langeskov i Fyen. Vi finde i disse to Aar følgende Personfrekvents ved de nævnte Stationer*):

*) Ved Statsbanerne kan man ikke, som ved de sjællandske Baner, indskrænke sig til Betragtningen af de afgaaende Passagerer alene, da der næsten ved alle Stationer er en betydelig Forskjel imellem Afgang og Ankomst; denne hidrører væsentlig fra den Maade, hvorpaa Dobbeltbilletterne noteres, idet der for en Dobbeltbillet opføres 2 afgaaende Rejsende ved Afgangsstationen, 2 ankommende Rejsende ved Ankomststationen. Da der nu i Almindelighed løses langt flere Dobbeltbilletter ved Landstationerne end i Kjøbstæderne, have hine som oftest langt flere afgaaende end ankommende Passagerer, disse omvendt. Exempelvis kan anføres, at der i Driftsaaret 1875-76 fra Odense er afgaaet ca. 115,000 Passagerer, medens der til Odense er ankommen ca. 181,000

Ved siden af denne betydelige Frekvents, som saaledes viser sig for disse Stationer, viser der sig i de fleste Tilfælde ikke nogen Formindskelse i Passagerantallet ved de to Stationer, imellem hvilke hver af dem er bleven indlagt.

I de følgende Aar aabnedes følgende nye Stationer:

det

Som det ses, have de fleste af disse Stationer hurtig første Aar kan i saa Henseende ikke regnes, da det ikke vides, hvor lang Tid af dette de have været aabnede samlet en betydelig Trafik, som naturligvis er endel forskjellig efter Længden af den Strækning, hvorpaa de ere indskudte. Naar det særlig kunde synes, som om Trafiken ved den førstnævnte Station, hvor denne Strækning var længst, ikke har faaet et forholdsvis tilsvarende Omfang, maa det bemærkes, at Ellitshøj Station senere er indskudt netop paa samme Strækning, saa at de for saa vidt maa sammenregnes. Iøvrigt komme selvfølgelig ogsaa andre Momenter med i Betragtning.

Passagerer. Det rette Udtryk for Frekventsen ved en Station faaes herefter snarest, naar man san.menlægger Antallet af afgaaende og ankommende Passagerer og halverer det udkomne Tal. Dette er gjort ovenfor.