banen) i Alt 33 daglige Tog, nemlig: paa Vestbanen 4 Tog i hver Retning (hvoraf et Iltog, et Person- og to blandede Tog) og et Lokaltog fra Kjøbenhavn til Roeskilde, paa Syd- og Nordvestbanerne paa hver 3 Tog daglig i hver Retning (2 Personog 1 blandet Tog) med fælles Afgang fra Kjøbenhavn, ligesom de to føres i Forening fra Roeskilde til Kjøbenhavn. Paa sidstnævnte Strækning afgaar saaledes 8 Tog daglig i hver Retning. Paa Nordbanen afgaar 5 Tog daglig i hver Retning. Paa samtlige Baner afgaar desuden i Sommertiden Extratog.

Vi meddele her Tallene afrundede til hele Hundreder. Det maa derhos erindres, at Abonnementskortene (1870: 1383, 1875: 2363) falde udenfor denne Opgjørelse af de Rejsendes Antal.

Fra 1871-74 har der altsaa fundet en jævn og stadig Stigning i Jernbanernes Benyttelse Sted, Stigningen fra 1870 til 1871 og fra 1874 til 1875 skyldes naturligvis Syd- og Nordvestbanernes Aabning idet Antallet af Passagerer er tiltaget med ca. 34 pCt., Godsmængden med ca. 49 pCt. og Indtægten med henholdsvis ca. 38 og 48 pCt. Det er imidlertid en Selvfølge, at Stigningens Omfang for en Del skyldes den Omstændighed, at der er kommet en nyaabnet Bane til, idet denne altid behøver et Par Aar til at samle sin normale Trafik af Passagerer og endnu længere Tid til at knytte Godstrafiken til sig. Imidlertid bør det ogsaa bemærkes, at det notoriske Fald i Pengenes Værdi, som foregik i disse Aar, faktisk virkede som en Nedsættelse af Taxterne: de uforandrede Taxter vare forholdsvis lavere i 1874 end i 1870. At gjennemgaa de enkelte Banestrækninger

hver for sig, vilde næppe frembyde tilstrækkelig Interesse; kun for den ny tilkomne Sydbanes Vedkommende hidsættes følgende Oversigt over Antallet af afgaaende Passagerer fra de vigtigere Stationer i Aarene

Derimod vil det formentlig have sin Interesse til Slutning at betragte en samlet Oversigt over Passagertrafikens suksessive Udvikling ved endel Stationer af noget forskjellig Karakter, hvortil der er valgt saadanne Aar, der i det Hele tør betragtes som normale, fra 1858 med 4 Aars Mellemrum:

Afgaaende Passagerer.

1851. 1858. 1862. 1866. 1870. 1874. 1875.

113,272 139,181 139,951 347,969 360,686 545,904 604,373 10,779 14,307 12,065 15,892 18,711 28,197 30,078 67,823 60,203 63,599 68,100 74,109 121,106 132,158 8,816 8,170 10,163 10,487 14,341 14,749 20,445 20,838 20,521 22,942 34,911 35,801 44,220 46,325 46,616 55,836 83,973 91,594

Korsør

Lyngby.

Holte.

Hillerød.

Helsingør

Det vil af denne Oversigt ses, i hvilket betydeligt Omfang Trafiken i sin Helhed er tiltagen i de sidste fem Aar og det

saa godt som for alle Slags Stationer, og hvad enten disse ere mere eller mindre paavirkede af de ny tilkomne Baners Aabning. Grunden hertil maa søges i den stærke Udvikling og den almindelige Velstand, som karakteriserede navnlig de første Aar af denne Periode, men har strakt sine Virkninger over den hele. Betegnende er i saa Henseende ogsaa Trafiken paa Klampenborgbanen; fra Kjøbenhavn afgik der til Charlottenlund, Klampenborg og „Klampenborgbanens Stationer"

Ogsaa den stedse lettere Forbindelse med Steder udenfor Sjælland og de i disse Farter efterhaanden tilstaaede Lettelser have bidraget ikke lidet til at forøge Trafiken. Denne Trafik, der i Aarene 1870-71 havde lidt en betydelig Nedgang og først. i 1872 paa Ny kom op over det tidligere angivne Omfang for Personernes Vedkommende, steg fra 94,600 (i begge Retninger) i 1869 til 131,100 i 1872 og 169,400 i 1875.

Som Fortsættelse af den foran meddelte Oversigt over det finantsielle Resultat af de sjællandske Jernbaners Drift indtil 1863 hidsættes følgende Oversigt over Indtægter og Udgifter fra 1864-1875.

Det vil heraf ses, at Aabningen af Nordbanen har givet Personindtægtens Overvægt over Godsindtægten, der navnlig fra 1858 havde været jævnt aftagende, et nyt Opsving, saa at den første, der i 1858 havde udgjort 69,1 pCt. imod 30,9 pCt., i 1862 derimod kun 66,2 mod 33,8 pCt., i 1865 udgjorde 70,3 imod 29,7 pCt. Men Godsbefordringen bliver derefter igjen af stedse større Betydning, saa at den i 1874 og 1875 repræsenterer henholdsvis 35,8 og 37,5 pCt. imod 64,2 og 62,5 pCt.

Driftsudgifterne have, som det var at vente, stedse en Tendents til at sluge en efterhaanden forholdsvis mindre Del af Indtægten, hvilken Tendents dog modvirkes, hver Gang en ny Banestrækning aabnes, som det vil ses af følgende Oversigt over Driftsudgifterne, udtrykte i pCt. af Totalindtægten:

Hvorledes endelig Trafik resultaterne pr. Banemil have været i Banens forskjellige Perioder, vil i det Væsentlige fremgaa af efterfølgende Oversigt, i hvilken der for at neutralisere Tilfældigheders Indflydelse er taget Gjennemsnit af 2 à 3 Aar i Perioder, i hvilke Mileantallet er forblevet uforandret :

*) Overfor Stigningen i Driftsudgifter i Aarene 1871-74 maa erindres det notoriske Fald i Pengenes Værdi i samme Tidsrum, særlig den betydelige Stigning i Prisen paa Kul i Aarene 1871-73.

1868-69

69,484 144,977 97,780 41,774 35,5 M. 1871-72 59,521 130,634 83,522 1873-74 69,161 174,733 104,022

56,006

39.886

43,636

49,988

54,034

46 M. 1875

65,855 173,348 104,454 50,985 53,469

Ville vi nu tilsidst under Jævnførelse med denne Tabel søge at uddrage almindelige Resultater af hele den foranstaaende Undersøgelse, blive disse paa Grund af de oftere fremhævede Omstændigheder baade færre og af ringere Rækkevidde, end de vilde være blevne, om selve Baneforholdene vare forblevne mere konstante. Med nogenlunde Sikkerhed tør nu nærmest kun opstilles følgende Slutninger:

1) Ved en ny Banes Aabning hengaar i Almindelighed længere Tid, inden den faar samlet sin normale Trafik saa vel af Personer som navnlig af Gods. For de sjællandske Baners Vedkommende falder det imidlertid vanskeligt at godtgjøre denne af Sagens Natur flydende Sætning. Baade ved Roeskilde- og ved Korsørbanens Aabning vare nemlig særlige Forhold tilstede, som have bevirket, at Persontrafiken i de to første Aar endog var større, end i de nærmest paafølgende. Derimod kommer Forholdet klarere frem ved Nordbanen, Klampenborgbanen og Sydbanen; men det lader sig dog næppe ved de Resultater, disse udvise, godtgjøre, hvor lang en Tid der maa hengaa, før Trafiken kan siges at naa sit normale Omfang, hvorefter kun en jævnere, til Forholdenes naturlige Udvikling svarende, Forøgelse, indtræder, saa meget mindre, som der mulig maa tillægges den ovenfor paapegede Virkning af Faldet i Pengenes Værdi i Aarene 1871-74 endel Indflydelse paa den fortsatte Stigning i