Billeder på siden
PDF
ePub

Ogsaa i Fartplanen indtraadte der nogen Forandring; Vest- og Nordbanens Tog bibeholdtes vel i det Væsentlige uforandrede, medens der paa Sydbanen sattes tre daglige Tog i Gang i hver Retning, der sattes i Forbindelse med Vestbanens Tog i Roeskilde; men for at fuldstændiggjøre Forbindelsen maatte der derhos indlægges et nyt Tog imellem Roeskilde og Korsør og de fleste af Sydbanens Tog føres selvstændigt igjennem imellem Kjøbenhavn og Roeskilde, hvorved Antallet af Tog paa Roeskildebanen forøgedes, hvad der næppe har været uden Indflydelse paa Trafiken paa denne Strækning.

Virkningen af disse Forandringer lader sig, som berørt, kun delvis eftervise, navnlig kun for Personfrekventsens Vedkommende, og selv for denne bliver det kun Personernes Antal, ikke de finantsielle Resultater, som kan paavises. Endnu mindre lader det sig oplyse, hvor stor en Del af Virkningen der skyldes hver enkelt af de samvirkende Aarsager. Dog vil følgende Sammenstilling næppe være uden Interesse:

Passagerer paa Vestbanen *) afgaaede fra Stationerne

[blocks in formation]

Hvad der strax falder i Øjnene, er, at Virkningen af alle de indtraadte Forandringer i de første Aar synes at have været særdeles ringe. At dette har været Tilfældet i 1870, lader sig imidlertid let forklare deraf, at de først have virket i de

*) Herunder ere indbefattede Alle, som have passeret en Strækning af Banen fra Kjøbenhavn til Korsør.

sidste tre Maaneder af Aaret, og at det altid tager nogen Tid, dels inden en ny Bane faar øvet sin Indflydelse og faar trukket. Trafiken til sig, dels inden en Nedsættelse af Taxterne faar stimuleret Rejselysten. Men en Jævnførelse med Passagertallet i 1869, særlig fra Stationerne Glostrup til Borup og Ringsted til Korsør, synes derhos at vise, at særlige Omstændigheder have virket til at formindske den ordinære Persontrafik og saaledes til at neutralisere Virkningerne af de indtraadte Forandringer. Disse særlige Omstændigheder stode utvivlsomt i Forbindelse med Krigsforholdene i det nævnte Aar, der bl. A. bevirkede, at Postdampskibsfarten imellem Korsør og Kiel ganske standsedes, hvorhos Dampskibsfarten imellem Korsør og Aarhus reduceredes fra daglig til tre Gange ugentlig. Antallet af Passagerer til og fra Stationer ud over Korsør formindskedes saaledes med 14,300. I 1871 vare de samme Forhold tildels endnu tilstede, hvorhos den strænge Vinter og det stærke Snefald i Begyndelsen af Aaret. i høj Grad indskrænkede Frekventsen. Det er saaledes egentlig først Aaret 1872, der frembyder normale Forhold, ligesom saa vel den nye Bane som Nedsættelsen af Taxterne og det forøgede Antal Tog til den Tid havde maattet øve deres fulde Virkning; dette Aar viser da ogsaa i Sammenligning med 1869 en Stigning i Passagerantallet af ca. 41 pCt. Men herved maa erindres, at en ny extraordinær Omstændighed i dette Aar har fremkaldt en extraordinær stærk Benyttelse af Banerne, nemlig Industriudstillingen i Kjøbenhavn. Hvor stor en Del af Stigningen der da skyldtes Taxtnedsættelsen og de forøgede Tog, lader sig saaledes ikke oplyse; dog kan det bemærkes, at følgende Stigning i Antallet af Passagerer, der fra Nordbanens Stationer have løst Billet til en Station paa Vestbanen, nemlig

[ocr errors]
[blocks in formation]

eller fra 1869 til 1872 en Stigning til over det Dobbelte, ene og alene synes at kunne være fremkaldt ved Taxtnedsættelserne og den bedre Forbindelse imellem Togene paa de to Baner.

Da det iøvrigt fra 1870 er nødvendigt at betragte Trafiken paa de sjællandske Baner under Et som en Helhed, vil det være rigtigst her kortelig at berøre Trafiken paa Nordbanen med tilhørende Sidebane i Aarene 1864—69.

Strax fra første Færd blev der dels af Hensyn til disse Baners særlige Karakter som Lystbaner, dels af Hensyn til Konkurrencen med Dampskibene fulgt andre Principer for Taxtansættelsen paa dem end paa Vestbanen. Dels sattes nemlig Taxterne i og for sig betydeligt lavere *), dels beregnedes ingen Taxt for, hvad der gik ud over 6 Mil. Hvilken Indflydelse dette Taxtprincip har øvet, lader sig imidlertid selvfølgelig ikke oplyse ved en Sammenligning imellem Personfrekventsen paa disse Baner og paa Vestbanen, da Forholdene i flere Retninger vare saa helt forskjellige, ligesom der ogsaa strax førtes fire daglige Tog i hver Retning igjennem paa Nordbanen, medens der paa Klampenborgbanen som Lystbane selvfølgelig etableredes en stor Mængde Tog hele Sommeren igjennem. Til Belysning af selve Personfrekventsens naturlige Udvikling hidsættes derimod følgende Oversigt over Passagertallet henholdsvis paa

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small]

**) Ved denne Opgjørelse er Bestyrelsens Deling af de imellem Vest- og Nordbanens Stationer befordrede Passagerer benyttet, hvorhos samtlige de imellem Nord- og Klampenborgbanens Stationer befordrede ere regnede til Passagerantallet paa begge Baner.

Hertil komme endnu Rejsende paa Abonnementskort, af hvilke der i de forskjellige Aar er løst imellem ca. 6000 og 6500 Stkr. til alle tre Baner. Bortset herfra er der altsaa fra 1865-69 en Stigning i Passagerantallet af 14,2 pCt. paa Nordbanen og 42,5 pCt. paa Klampenborgbanen. Den meget betydelige Stigning paa denne Bane i det sidste Aar hidrører imidlertid derfra, at der fra 1 Maj 1869 indtraadte en hel Systemforandring i Taxtberegningen, idet der paa Søgnedage gjennemførtes en ensformig Taxt af henholdsvis 24, 16 og 10 Sk. for de tre Vognklasser fra enhver Station paa Klampenborgbanen til en anden Station paa samme Bane. Ses bort herfra, bliver Stigningen fra 1865-68 ca. 19 pCt., og paa begge Baner bliver den da saa temmelig svarende til den paa Vestbanen i det første Femaar indtraadte Stigning i Personfrekventsen.

Efter Bestyrelsens Opgivende var Indtægten af Personfrekventsen saa vel som af Godsbefordringen paa Nord- og Sidebanen under Et i Aarene

[blocks in formation]

Stigningen er her henholdsvis 14,7 og 48,9 pCt., saa at ogsaa her til Trods for disse Baners Betydning som Lystbaner Godstrafiken har faaet en stedse større Andel i den samlede Indtægt, nemlig 21,6 pCt. i 1869 imod 17,6 pCt. i 1865.

Det ses endvidere ved at jævnføre denne Oversigt med den foranstaaende, at den ubetydelige Nedgang i Indtægten af Personbefordringen fra 1868 til 1869 helt skyldes Nordbanen, saa at altsaa Indtægten af Klampenborgbanen til Trods for den betydelige Taxtnedsættelse har holdt sig uforandret. Dette fremgaar yderligere af følgende Oversigt over dels Passagertallet, dels Indtægterne af Personbefordringen paa Klampenborgbanen

bortset fra Hellerup Station, der jo lige saa meget hører til Nordbanen som til Sidebanen, og hvis Medtagelse derhos ikke vilde give væsentlig andre Resultater:

1867

1868

1869

1870

1871

Personantal ca. 509,000 556,000 678,000 745,000 725,000
Rdl.
Rdl.
Rdl.
Rdl.

Rdl.

Indtægt ca. 86,500 97,700 100,300 108,500 107,200 Hvorledes Trafiken i sin Helhed har udviklet sig i Tidsrummet 1870-75, vil fremgaa af efterstaaende Oversigt, hvorved følgende Bemærkninger maa forudskikkes: Fra d. 19 Oktbr. 1874 toges Dobbeltsporet paa Roeskildebanen i Brug, og fra d. 30 Decbr. s. A. aabnedes Kallundborgbanen for en indskrænket Drift et Tog daglig i hver Retning, der fra 19 Febr. 1875 udvidedes til to og fra d. 1 Maj s. A. til tre Tog daglig i hver Retning. I Septbr. 1872 afsluttedes med Postvæsenet og Bestyrelsen for de jydsk-fyenske Baner en Overenskomst, hvorved Priserne for Befordring af Personer til Stationer Nord for Vejle nedsattes for Sommermaanederne (April-Oktbr.), hvorhos der skulde udstedes Tur- og Returbilletter med 7 Døgns Gyldighed imellem sjællandske og samtlige jydske Forbindelsesstationer, ligesom der ogsaa for Godsforsendelser vedtoges ikke uvæsentlige Nedsættelser og Lempelser. I det Hele er der i de senere Aar stræbt hen til at tilvejebringe bedre Forbindelser ogsaa med udenlandske Baner ved direkte Indskrivning og Postnedsættelser. D. 1 Jan. 1875 traadte en ny Tarif i Kraft, i hvilken alle Taxter vare ansatte i Kronemønt, hvorved de ældre Taxter i alt Væsentlig fastholdtes, blot med nogen Afrunding ved Omskrivningen, der navnlig gik i Retning af en ubetydelig Forhøjelse paa de fleste Punkter. Kun Taxten for Befordring af Kreaturer var udarbejdet paa en fra den tidligere helt forskjellig Maade, hvorved Prisen, navnlig for Forsendelsen af et enkelt Kreatur, forhøjedes endel, t. Ex. for en Hest fra 3 Rdl. 80 Sk. for en Afstand af 142 Mil til 10 Kroner.

Efter den fra Maj 1875 gjældende Fartplan afgaar der paa samtlige sjællandske Baner (bortset fra Klampenborg

« ForrigeFortsæt »