Passagerantallet fra Borup synes næsten slet ikke berørt deraf; den ved Borup stedfindende Nedgang er nemlig kun højst ubetydelig større end for de andre Stationer.

Betragtes dernæst Godstrafikens Udvikling paa hele Korsørbanen under Et, faaes følgende Resultat:

Dette Tidsrum udviser saaledes langtfra den Udvikling, som det første Tidsrum. I sin Helhed er Godstrafiken nærmest endog stationær, naar 1857 tages til Udgangspunkt. Gaaes derimod ud fra 1858, faaes en Stigning af ca. 26 pCt., der utvivlsomt skyldes Taxtnedsættelserne af 1859 og 1860, hvorfor den ogsaa overvejende falder paa Stationerne Vest for Roeskilde (ca. 30 pCt. Stigning imod 22 pCt. paa Roeskildebanen), hvad der naturlig forklares ved den foran fremhævede Taxtmoderation for Forsendelser paa længere Distancer, der særlig fik Avendelse paa disse Stationers Forsendelser til Kjøbenhavn, saa vel som af Viby-Stationens Oprettelse; men ogsaa her er det dog fornemmelig det sidste Aar, der fremkalder Forøgelsen, idet Stigningen fra 1858 til 1862 kun er ca. 16 pCt. (for hele Banen knap 11 pCt.) Vende vi os til Indtægterne og Udgifterne i dette Tidsrum, da vare de af

Den raske Stigning af Godsindtægten, som karakteriserede Aarene 1848-55, savnes her ganske; i 1862 er den som Følge af, at den foran fremhævede ret betydelige Forøgelse af Kvantiteten af Gods er fremkaldt ved Taxtnedsættelser, endnu kun omtrent den samme som i 1857, efter at den i Mellemtiden har været betydelig ringere, og først i 1863 indtræder en betydeligere Stigning, der dog kun er ca. 19 pCt. i Forhold til 1857, 35 pCt. i Forhold til 1858. Forholdet imellem Indtægten af Person- og af Godsbefordring, der i Aarene 1848-55 forandrede sig saa stærkt, holder sig derfor ogsaa i dette Tidsrum omtrent uforandret i 1857 udgjorde den førstnævnte ca. 67,9 pCt., i 1863 derimod 66,3 pCt. af begge tilsammen, med smaa Variationer i de mellemliggende Aar.

Efter at Klampenborg- og Lyngby-Banerne vare aabnede i 1863 hvad der næppe har havt synderlig Indflydelse paa Vestbanens Trafik, aabnedes Helsingørbanen i 1864. Den umiddelbare Indflydelse heraf lader sig imidlertid ikke ret vel eftervise, da Aaret 1864 som Krigsaar i forskjellig Retning frembød abnorme Forhold, der tilmed alt gjorde sig gjældende i 1863. I Forhold til 1862 udviser i 1865 Indtægten af Personbefordring en Stigning af 9,6 pCt., af Godsbefordringen 19,4 pCt. men denne Stigning tør vistnok kun tildels tilskrives Nordbanens Aabning. Forfølges nu Udviklingen videre igjennem de følgende Aar, finde vi, i Modsætning til Tidsrummet 1857-62, i hvilket der herskede Stagnation, i Tidsrummet 1865-69 en stadig og ikke ubetydelig Forøgelse, saaledes som det vil fremgaa af følgende Oversigt i Henhold til Selskabets egen Opgjørelse af Trafiken paa Vestbanen:

Denne Stigning skyldes imidlertid ikke saa meget selve Forholdenes naturlige, sukcessive Udvikling, som en Kombination af forskjellige Momenter, der hvert for sig og tildels Aar efter Aar have øvet Indflydelse paa Trafiken.

Godstaxterne vare saaledes i 1864 paa Ny undergaaede nogen Forandring, navnlig i den Retning, at der gaves en lidt større Moderation end tidligere i Forhold til de stigende Afstande. (Exempelvis kan det anføres, at Taxten for Sædvarer fra Kjøbenhavn til Korsør nedsattes fra henholdsvis 49 og 41 Sk. til 42 og 35 Sk., Taxten for almindeligt Gods paa samme Rute fra henholdsvis 50, 34 og 25 Sk. til 48, 26 og 22 Sk., Kreaturtaxten III. for Strækningerne Kjøbenhavn til Sorø, Slagelse og Korsør henholdsvis fra 84, 100 og 118 Sk. til 70, 80 og 96 Sk. m. v.). Der indførtes ogsaa lukkede Vogne paa 90 Centner til kun lidt højere Taxt end de aabne.

Persontaxterne paa Vestbanen undergik ikke nogen Forandring ved Nordbanens Aabning. Men fra 1 Maj 1866 indførtes der, i Lighed med hvad der strax var bleven indført paa Nordbanen, ogsaa paa Vestbanen Returbilletter med en Rabat af 50 pCt. i den almindelige Billetpris for enkelt Tur (altsaa en Nedsættelse af 25 pCt. i Prisen for hver af Turene frem og tilbage). Da Nedsættelsen var betinget af, at Tilbagerejsen fandt Sted samme Dag, fandt de foreløbig ikke nogen betydelig Indgang og mest kun paa kortere Strækninger; i 1866 vare saaledes 24 pCt. af samtlige Rejser (i hele Aaret) Tur- og Returrejser (i 8 Maaneder), medens kun ca. 11 pCt. af hele Person

sammen

Indtægten faldt paa disse Rejser. I de to følgende Aar udgjorde disse dog allerede henholdsvis ca. 31 pCt. og 39 pCt. af samtlige Rejser. Nøje at udmaale den Indflydelse, denne Nedsættelse har øvet paa Frekventsen og Indtægten, lader sig selvfølgelig ikke gjøre; men man fejler vist næppe ved at skrive den væsentligste Del af Forøgelsen i Personantallet i 1866 paa dens Regning; under alle Omstændigheder er Indtægten ikke gaaet ned paa Grund af Nedsættelsen, og det stigende Antal Rejsende i de nærmest følgende Aar staar utvivlsomt ligeledes i nøjeste Forbindelse med den betydelige Stigning i Benyttelsen af Returbilletter. For en Del hidrører Stigningen i disse Aar dog ogsaa fra andre Lettelser navnlig for de gjennemgaaende, til Stationer udenfor Sjælland direkte indskrevne, Rejsende, der have bidraget ikke lidet til at forøge disses Tal, der naar de til disse Stationer afgaaende og fra dem ankommende Passagerer regnes efterhaanden steg fra ca. 46,000 i 1865 til ca. 78,500 i 1868 og 94,600 i 1869, hvilken sidste betydelige Stigning for en Del skyldes de i dette Aar aabnede nye Dampskibsforbindelser med Lolland, Langeland og Fyen via Korsør. Hertil bidrog foruden ligefremme Taxtmoderationer ogsaa Oprettelsen af Iltog, hvoraf der med Bibeholdelsen af de ældre tre Tog i hver Retning afgik et i hver Retning fra 20 Juli 1867, dog kun i Sommermaanederne (1868 fra 1 Juni til 1 Novbr., 1869 fra 15 Marts; i disse to Aar etableredes samtidig Lokaltog imellem Kjøbenhavn og Ringsted). Allerede i 1867 befordrede disse Iltog over 10,000 Passagerer hvilket Tal dog vistnok ikke ligefrem tør anses for at angive en tilsvarende Forøgelse af Personfrekventsen, og da der derhos i de følgende Aar samtidig oprettedes nye Lokaltog imellem Kjøbenhavn og Ringsted, har denne Forøgelse af Togenes Hyppighed saa vel som tildels af deres Hastighed (Iltogene brugte kun 2 T. 20 Min. om Farten til Korsør) utvivlsomt bidraget Sit til at forøge Persontrafiken. Det Allermeste af Stigningen i dette Tidsrum hidrører saaledes sikkert fra de forøgede Lettelser, der i forskjellig Retning tilbødes de Rejsende.

Da Banestrækningen Roeskilde-Masnedsund aabnedes for Driften d. 4 Oktbr. 1870, har Selskabets Bestyrelse fra 1870 af fundet det ugjørligt at fortsætte den hidtil brugte Beregning over, hvor stor en Del af Trafiken og af Indkomsten der maa antages falden paa hver Bane for sig. Derhos indførtes der samtidig med Sydbanens Aabning nye Taxter.

Taxtforandringen i 1870 var for saa vidt af større Interesse, som det var en Principforandring: det strenge Distancesystem, hvorefter Prisen ligefrem beregnedes i Forhold til Afstanden efter en fast Taxt pr. Mil (henholdsvis 28, 22 og 16 Sk.), opgaves, og en efter den tiltagende Afstand forholdsvis synkende Taxt indførtes. Paa kortere Strækninger t. Ex. Kjøbenhavn - Roeskilde og mellemliggende Stationer undergik Taxten saa godt som ingen Forandring; dog blev første Plads en Ubetydelighed dyrere, tredie Plads ligeledes ubetydeligt billigere (saaledes for Kjøbenhavn-Roeskilde henholdsvis 8 Sk. dyrere og 4 Sk. billigere); men paa længere Strækninger blev Forandringen ret betydelig. Rabatten paa Returbilletter forøgedes derhos fra 50 pCt. (25 pCt. paa hver af Turene) til ca. 66 pCt. (33 pCt. paa hver af Turene), saa at Prisen paa en Tur- og Returbillet kun var omtrent 33 pCt. højere end paa en Turbillet. imod forblev Prisen paa Abonnementskort uforandret.

Der

Ogsaa Godstaxterne undergik Forandring i forskjellige Retninger: for smaa Pakker af ikke over 10 Pds. Vægt indførtes Frimærker, gjældende uden Hensyn til Afstanden. Iøvrigt blev Godset nu inddelt i Klasser paa en noget anden Maade end før: den særlige Taxt for Kornvarer faldt bort, og Godset blev kun inddelt i tre Klasser: Ilgods hvorunder henførtes Gods, som i Forhold til Vægten indtager et stort Volumen —, Almindeligt Fragtgods og grove Varer. Dertil kom ligesom før en særlig Taxt for hele Vognladninger à 90 Centner, men denne deltes atter efter Varernes Art i fire Taxtklasser, idet der gaves en stigende Moderation for de mindre værdifulde Varer. I Forhold til de tidligere Taxter vare de nye lidt modererede, for saa vidt de gjaldt længere Strækninger, dog i det Hele ikke betydeligt.