Billeder på siden
PDF
ePub
[blocks in formation]

Stigningen i sin Helhed er, som det vil ses, temmelig ubetydelig - fra 1855 til 1857 kun lidt over 3 pCt. eller knap saa meget, som den naturlige Tilvæxt tidligere har været i Løbet af to Aar. I det Hele har der nemlig udenfor Kjøbenhavn ingen Fremgang fundet Sted, ja, for de tre vestlige Stationers Vedkommende endog en Tilbagegang, og Aarsagen hertil maa vel atter nærmest søges i Togenes forandrede Afgangstider. Thi at en Forhøjelse af Taxterne f. Ex. fra Kjøbenhavn til Hedehusene fra 39 til 46 Skilling paa tredie Plads skulde kunne formindske Freqventsen og det i Forhold til alle Stationer til det Halve, synes lidet troligt. At Afgangen fra Taastrup og Roeskilde er bleven ringere, skyldes derimod utvivlsomt den Omstændighed, at Passagerer fra Vest- og Sydsjælland nu løse Billet fra en af de nye, vestligere Stationer, for Sydsjællands Vedkommende vel navnlig Borup eller Ringsted istedenfor Taastrup. Da alle disse Passagerer tidligere vilde være blevne opførte som afgaaende fra Roes

*) Her er selvfølgelig ikke medregnet de Passagerer, der fra Roeskilde ere rejste imod Vest, eftersom disse slet ikke have befaret KjøbenhavnRoeskildebanen. Derimod er ved de andre Stationer medtaget Alle, der ere afgaaede fra disse, uden Hensyn til, om deres Ankomststation ligger udenfor Roeskildebanen; thi de have dog tillige passeret denne eller en Del af denne og vilde tidligere, naar de vilde rejse til Ringsted eller Korsør, være blevne opførte som Passagerer til Roeskilde. At de nu kunne kjøre videre paa selve Banen, forandrer selvfølgelig ikke Forholdet.

kilde eller Taastrup, idet de da kom tilvogns istedenfor nu pr. Jernbane til disse to Stationer, vil det være nødvendigt at medregne dem, naar man vil finde det hele Antal af dem, der i 1857 have befaret Roeskildebanen. Fra samtlige de nye Stationer er der nu i det nævnte Aar befordret til Stationer

[ocr errors]

paa Roeskildebanen i Alt 79,131 Passagerer og dette Antal maa følgelig medregnes, naar man vil udfinde den Forøgelse i Trafiken paa denne Bane, som Aabningen af Banen til Korsør har fremkaldt. Den hele Forøgelse af Passagerantallet paa Roeskildebanen bliver saaledes i Forhold til 1855: 87,739 eller en Forøgelse af omtr. 34 pCt. (At man, for saa vidt der spørges om den forøgede Indtægt, som førstnævnte Bane herved har opnaaet, kun kan medregne Betalingen for den Del af Rejsen, der er foregaaet paa samme, er en Selvfølge).

For Godstransportens Vedkommende lader en lignende Beregning efter Driftsberetningernes Affattelse sig ikke udføre, idet det nemlig ikke anføres, hvorhen Forsendelsen fra de enkelte Stationer er afgaaet. At der derfor fra samtlige Stationer paa Roeskildebanen i 1857 kun er afsendt omtrent 4000 Centner mere end i 1855, godtgjør ikke, at Baneforlængelsen kun har øvet en ringe Indflydelse paa Godstrafiken; thi det oplyses ikke, hvor stor en Del af det fra de nye Stationer afsendte Gods der tillige har passeret Roeskildebanen eller en Del af denne. Den samlede Godstransport paa hele Banen til Korsør beløb sig til ca. 1,519,000 Centner, og Indtægten deraf til 192,085 Rdl.; deraf faldt 91,394 Rdl. paa Stationerne paa Roeskildebanen kan efter alt det Anførte ikke opfattes som særlig Indtægt for denne Bane, da det jo ogsaa omfatter Betaling for Befordringen. over en Del af Korsørbanen.

men

Efter at vi saaledes have søgt at paavise den Indflydelse, som Banens Forlængelse har øvet paa Roeskildebanens Trafik, kunne vi ved en fortsat Undersøgelse af denne Trafiks videre. Udvikling, som tager sit Udgangspunkt fra 1857, meget vel indskrænke os til den direkte Betragtning af Afgangen fra Stationerne paa Roeskildebanen. Den forandrede Retning og Form, som

[ocr errors]
[ocr errors]

-

- i

Aabningen af Korsørbanen gav Trafiken ved at sætte nye Afgangsstationer istedenfor de tidligere benyttede, var alt i 1857 en fuldendt Kjendsgjerning, og man kan altsaa meget vel tage Afgangsforholdene, som de da forelaa, til Udgangspunkt for en ny Sammenligning. Men en saadan vanskeliggjøres ved andre. Omstændigheder. Fra 1ste Juli 1858 indtraadte nemlig, som anført, en ny Forhøjelse af Taxten. Det maatte saaledes først oplyses, hvad Indflydelse denne Taxtforhøjelse har øvet. At ikke blot Passagerantallet paa hele Banen i 1858 var betydeligt Alt ca. 38,000 eller ca. 9 pCt. ringere end i 1857, men at endogsaa Indtægten til Trods for Forhøjelsen var henved 7 pCt. ringere, er uomtvisteligt; men efter Jernbanebestyrelsens Paastand skyldes dette ikke Taxtforhøjelsen, men andre Omstændigheder, navnlig Eftervirkningerne af Pengekrisen i 1857. Der anføres til Bevis herfor, at Indtægten allerede i Maanederne Februar til Juni 1858 altsaa før Taxtforhøjelsen var endel mindre end i 1857. Spørgsmaalet om Forhøjelsens Indflydelse lader sig saaledes vanskeligt afgjøre; men der er ganske vist Sandsynlighed for, at en i sig selv saa lidet betydelig Taxtforhøjelse som den for Personer stedfundne ikke i nogen væsentlig Grad vil formindske Trafiken. Dog maa det erindres, at det for Roeskildebanen var den anden Forhøjelse i Løbet af to Aar, og at Stigningen i Forhold til den før April 1856 gjældende Taxt tildels var temmelig betydelig (33 pCt. for tredie Klasse). Men paa Grund af de særlige Forhold, som have ledsaget begge disse Taxtforhøjelser, er det ikke vel muligt at drage bestemte Slutninger om deres Indvirkning paa Trafiken. Derimod staar det udenfor al Tvivl, at i alt Fald en Del af den stedfundne Forhøjelse af Godstaxten har virket til at formindske Trafiken i en betydelig Grad; dette var nemlig Tilfældet med Taxten for Smaakreaturer, der omtrent var bleven fordoblet. Resultatet heraf blev en saa stærk Nedgang i Forsendelserne, at Selskabet allerede fra 1 Maj 1859 nedsatte denne Taxt.

Iøvrigt undergik, saa vidt vides, Taxterne ingen flere Forandringer indtil Udgangen af 1863, ligesom ogsaa Fartplanen i

sin Helhed forblev uforandret. Dog blev der alt fra 1858 i nogle Maaneder af Aaret indskudt et fjerde Tog til og fra Roeskilde (Lokaltog), ligesom Adgangen til at tage Lystturbilletter til modereret Pris efterhaanden udvidedes. Med nogen, skjøndt vel ikke megen, Paavirkning af disse Forhold udviklede Persontrafiken sig saaledes i Aarene 1857-63, som efterfølgende Oversigt over afgaaende Passagerer viser:

1857. 1858. 1859. 1860. 1361. 1862. 1863.

Kjøbenhavn

Valby

152,971 139,181 128,566 128,662 139,454 139,951 156,946 14,165 14,573 13,668 11,689 10,418 9,903

9,169

Glostrup

12,912 12,065

12,416

Taastrup

Hedehusene

13,393 14,307 14,708 13,248 24,401 22,752 21,068 21,355 21,969 21,693 23,161 4,981 5,181 5,003 5,065 5,208 5,344 5,817 Roeskilde (østpaa) 55,188 51,724 45,527 43,567 52,419 52,484 56,069 265,099 247,718 228,540 223,586 242,380 241,440 263,578

[ocr errors]

Det vil strax falde i Øjnene, hvilken paafaldende Lighed denne Oversigt frembyder med den tilsvarende for 1848-55. I begge Tilfælde er det samlede Personantal størst i det første Aar, aftager efterhaanden forholdsvis stærkt i de to her de tre næste Aar og stiger derefter atter temmelig jævnt bortset fra Kolera-Aaret 1853, indtil det i det sidste Aar næsten har naaet samme Omfang som i det første. I begge Rækker falder Bevægelsen endvidere overvejende paa Kjøbenhavn og Roeskilde, medens Trafiken for de andre Stationers Vedkommende er mere stationær med Undtagelse af Valby, der viser en stadig og jævn Nedgang. Med al Anerkjendelse af den Indflydelse, som Pengekrisen og dens Eftervirkninger have øvet, synes det da umiskjendeligt, at selve Drifts- og navnlig TaxtForholdene have øvet en væsentlig Indflydelse paa denne Bevægelse. Den igjennem tre Aar fortsatte jævne Tilbagegang for næsten alle Stationer er næppe upaavirket af Taxtforhøjelsen i 1858, saa vist som den paafølgende Stigning fra 1861 væsentlig skyldes Taxtmoderationer, som fra 1860 og navnlig 1861 indrømmedes dem, der via Roeskilde eller Korsør lode sig direkte

indskrive til de herfra afgaaende Dampskibe. Saaledes falder saa godt som hele Forøgelsen i Afgangen fra Kjøbenhavn fra 1860 til 1861 paa Rejsende til disse to Stationer (henholdsvis en Forøgelse af 4,832 og 5,017), ligesom atter Stigningen fra 1862 til 1863 for en stor Del (7,470) falder paa Afgangen til Korsør Noget, der vel for en Del staar i Forbindelse med Krigsforberedelserne i Aarets Slutning. Aabningen af den første Jydske Jernbane og den direkte Indskrivning til Stationer paa samme have vel næppe heller været helt uden Indflydelse paa denne Forøgelse.

Vende vi os nu til Betragtningen af Persontrafiken paa den nye Del af Banen, faa vi følgende Antal af afgaaende Passagerer:

1857. 1858. 1859. 1860.

1861 1862. 1863.

[merged small][ocr errors][merged small]
[ocr errors]

1,538 4,004 4,853 5,528 5,622 9,244 8,816 8,434 8,064 8,282 8,170 8,944 30,806 27,212 25,699 25,951 27,835 27,719 29,849 23,058 20,445 18,546 34,801 29,159 25,172 24,968 51,917 44,220 39,498 40,675 46,680 46,325 59,479

18,143

20,339 20,838 21,802

26,456| 25,940 29,039

Slagelse
Korsør

tils.

Roeskilde

banens Sta-
tioner *)

149,826 129,852 118,887 121,805 134,445 134,520 154,815

274,612 256,197 236,899 233,100 252,884 252,555 275,400 Total 424,438 386,049 355,786 354,905 387,329 387,075 430,215

Det vil ses, at Bevægelsen paa denne Del af Banen ganske stemmer med den paa Roeskildebanen: indtil 1860 (1859) gjennemgaaende Tilbagegang, der vel for en Del skyldes Tidsforholdene, men utvivlsomt ogsaa for en Del Taxtforhøjelsen. Det ses endvidere, at Bevægelsen er langt mindre for alle Mellemstationerne end for Endestationerne; med Undtagelse af Hedehusene og Roeskilde har derhos ingen af dem endnu i 1863 gjenvundet det Antal Passagerer, som de havde i 1857. Oprettelsen af VibyStationen synes at have været en ren Gevinst for Banen; thi

*) Heri ogsaa de fra Roeskilde vestpaa afgaaende Passagerer.

« ForrigeFortsæt »