Billeder på siden
PDF
ePub

videlse og Uddybning af den tilstedeværende Havn, hvorved den kunde blive i Stand til at rumme 40 à 50 Skibe med 11 à 12 Fods Dybgaaende foruden endel Jagter og Slupper, og en til Prøvelse af denne Plan nedsat Kommission havde anbefalet dens Gjennemførelse og derhos tilraadet, at Staten skulde tage Sagen i sin Haand, bestemtes det ved Resol. 19 Maj 1824, at der skulde anvendes en Sum af 70,000 Rdl. til Havnens Udvidelse, men at den da samtidig skulde gaa over til at blive Statshavn. Uagtet der alt i 1838 anvendtes 23,000 Rdl. paa yderligere Udvidelse og Uddybning, viste Havnen sig hurtigt utilstrækkelig til at fyldestgjøre Skibsfartens Krav, og dette maatte efterhaanden blive saa meget føleligere, som denne navnlig fra 1840 udvikledes stærkt og især efter Sundtoldens Afløsning tiltog saaledes, at Antallet af de Helsingør passerende Skibe, der i 1830 kun udgjorde ca. 13,000 aarlig, i 1856 var voxet til over 20,000 og allerede i 1860 steg til næsten 28,000, hvorhos de enkelte Skibes Størrelse samtidig voxede betydeligt. 1 Erkjendelse af, at en Udvidelse af Helsingørs Havn var en absolut Nødvendighed, „naar den skulde opfylde sin Bestemmelse: at være en sikker og god Tilflugtshavn“, anvendtes der i de tre Finantsaar 1859—62 aarlig 100,000 Rdl. og i Finantsaaret 1862–63 et Restbeløb af 25,576 Rdl., paa at forøge Havnens Areal til ca. 100,000 Al., hvorhos Indsejlingen forbedredes ved en Udvidelse af Indløbet (til 122'). Da imidlertid selv denne betydelige Udvidelse af Havnen ikke var i Stand til at sikkre det nævnte Øjemeds Opnaaelse, fremkom der fra Ingenieur Carlé et Projekt om at anlægge en ny Havn umiddelbart Nord for Kronborg, der ved en Kan. 1 af 110 Fods Bredde i Vandlinien skulde sættes i Forbindelse med den nuværende Havn. Paa dette Anlæg erholdt Carlé Koncession den 15de Febr. 1866, men Planen kom aldrig til Udførelse. Efter at det var bleven klart, at Planen maatte betragtes som opgiven, nedsattes der den 13de April 1871 en Kommission for at tage under Overvejelse, hvorvidt der maatte være Anledning for Staten til yderligere at drage Omsorg for Helsingørs Havns Forbedring og Udvidelse og i bekræftende

Fald, hvilke foranstaltninger der i dette øjemed bør træffes.“ Kommissionen udtalte i sin i Juni s. A. afgivne Betænkning, at „den nuværende Havn i ingen Retning fyldestgjør de Krav, man i Skibsfartens Interesse billigvis kan stille til den,“ og idet den gik ud fra, at Opgaven maatte være at tilvejebringe en god, rummelig og sikker Stoppehavn, der kan erstatte Mangelen af en under alle Forhold sikker Rhed ved Helsingør, og at det hertil vilde være nødvendigt at gaa ud fra, at Havnen skal kunne benyttes af Skibe med en Længde af indtil 350 Fod og et Dybgaaende af indtil 12 Fod, udtalte den sig for en noget modificeret Gjennemførelse af det Carléske Projekt. Endnu er der dog ikke fra Regjeringens Side gjort Forslag om Udførelsen af de hertil fornødne Arbejder, og Havnen har saaledes endnu den Skikkelse, den modtog i Aarene 1859–63. Til Tilvejebringelsen af denne Statshavn er der i Alt medgaaet 1,037,540 Kr., heri ikke medregnet et Beløb af 30,000 Kr., som paa Finantsloven for 1876—77 ere bevilgede til extraordinære Arbejder, hvorhos dens Vedligeholdelse aarlig kræver en Udgift af omtrent 10,000 Kr. (1870–75 gjennemsnitlig 9784 Kr.), medens Indtægten i 1869–75 har udgjort omtr. 33,500 Kr. aarlig.

Kjøbenhavns Havn er oprindelig en naturlig Havn, dannet af Sundet imellem Sjælland og Amager, der paa Grund af sin ringe Bredde afgiver en særdeles rolig og sikker og dog forholdsvis rummelig Havn, hvis Dybde ikke er underkastet Forandring ved Ebbe og Flod, men dog noget foranderlig efter Vind og Strøm, saa at Vandstanden kan variere imellem 21/ over og under Middelhøjde og til sine Tider aldeles forbigaaende endog kan være indtil 4' over eller under Middelhøjde, hvad der dog paa Grund af Havnens betydelige Dybde, fra 18—22', har mindre Betydning. Som bekjendt er det denne fortrinlige Havn, den bedste og sikkreste i hele Østersøen og Kattegat og derfor ogsaa fra tidlig Tid Orlogshavn for hele Riget, der har skabt Staden Kjøbenhavn og været Hovedaarsag til dennes betydelige Udvikling. Imidlertid har der ogsaa paa dens Regulering og Forsyning med Bolværker og Kaier maattet anvendes meget betydelige

Summer, ligesom den stadige Opmuddring, som rigtignok for en væsentlig Del nødvendiggjøres derved, at Byens Kloakledninger udmunde i Havnen, aarlig koster ikke lidet. Igjennem den første Halvdel af indeværende Aarhundrede synes Havnen at have henligget saa godt som ganske i samme Skikkelse som i forrige Aarhundrede; først lige mod Slutningen af denne Periode, i Aarene 1848-50, byggedes Qvæsthusbroen til Brug for den indenlandske Dampskibsfart til samme Tid, som Kaien i Qvæsthusgade gjordes til Anlægsplads for disse. Derefter har der først i de sidste 14—15 Aar fundet nye og meget betydelige Havnearbejder Sted, hvortil den stærkt voxende Skibsfart gjorde Trangen følelig allerede i Halvtredserne. I Erkjendelse af den Trang, der saaledes var til en Udvidelse af Lokaliteterne for Handel og Skibsfart. navnlig til Anlægspladser for Skibe, til Oplagssteder og til Pladser for industrielle Anlæg, der nødvendig maa ligge i Nærheden af dybt Vand, erholdt Grosserer Andersen under 21 Oktbr. 1859 Koncession paa Udførelsen af en af ham fremsat Plan til en Udvidelse af Kjøbenhavns Havn imod Syd ved Tilvejebringelsen af et Skibsløb igjennem Kallebodstrand til Kjøgebugt, langs hvilket der vilde blive baade Bolværkspladser og Byggepladser af betydelig Udstrækning *), bl. A. paa Betingelse af, at der forinden 2 Aar fra Koncessionens Dato var tegnet mindst et Beløb af 31/2 Mill. Rdl. til Foretagendets Udførelse og at Skibsløbet fra Estakaderne til Kjøgebugt forinden 6 Aar fra samme Dato var udgravet til mindst 20° Dybde og en Bundbredde af mindst 60ʻ, samt inden 12 Aar fra samme Tidspunkt til 120 Bredde, hvorhos Kjøbenhavns Havnevæsen overtog den Forpligtelse at tilvejebringe et Skibsløb fra Tolboden til Estakaderne af samme Dybde og Bredde som Løhet igjennem Kaldebodstrand og

*) Ifølge en Skrivelse af 11 Febr. 1862 (s. Kbhvns. Borger repræsentanters

Forhandlinger 1862–63 S. 33–35) vilde der, foruden 293 Tdr. Land Agerland, som ventedes indvundne langs Sjællands Kyst, indvindes ca. 750,000 Al. Oplags- og Byggepladse, 3 Havnebassiner paa ca. 42,000

Al., Tømmerbassiner paa ca. 313,000 0 Al. samt Vandareal til en Reparationsdok ca. 184,000 O Al.

at udvide Skibsløbene igjennem Knippelsbro og Langebro til 58'. Da imidlertid den i den første Betingelse satte Tidsfrist var udløben, uden at samme var bleven opfyldt, og et Andragende fra Grosserer Andersen om Koncessionens Forlængelse paa noget forandrede Vilkaar i Henseende til Planens Omfang ikke blev bevilget, blev der af Havneforvaltuingen i 1862 udarbejdet en Plan over de Arbejder, der i et Tidsrum af 15 Aar skulde udføres ved Havnevæsenets Foranstaltning. Ifølge denne Plan, der, om end efterhaanden noget omændret i det Enkelte, har ligget til Grund for den endnu, ikke fuldt tilendebragte Udvidelse af Havnen, vilde der hertil medgaa noget over 1,6 Mill. Rdl., hvoraf ca. 724,000 Rdl. ansloges at ville medgaa til Uddybning af Rhed, Havn og Kanaler til henholdsvis 22, 20 og fra 18—13' ved Optagelse af over 1 Mill. Læster Grund, medens henved 570,000 Rdl. skulde medgaa til Landdannelse, nemlig paa Rheden (Revshalen) af ca. 470,000 Al., imellem Knippels- og Langebro af ca. 80,000 O Al. og i Kallebodstrand ud for Tømmerpladsen af ca. 309,000 ] Al. tilsammen ca. 61 Tdr. Land. - og Resten til andre Arbejder, hvoraf navnlig fremhæves: en Ud-. videlse af Havnens Indløb til 130' (ca. 40 m.) og af sammes nordlige Del med ca. 100 Fod ind i Flaadens Leje, Udvidelsen af Langebros Sejlløb samt Overtagelsen af ca. 620 Al. af de ved Marinens Fraflytning af Gammelholm fremkomne, tildels ny anlagte, Bolværker. Ved disse Arbejder, hvortil senere har sluttet sig Anlægget af et Sejlløb af 200' Brede fra Langebro til Gasværket, ere Anlægspladserne for Skibe betydeligt forøgede, ligesom Havnen i sin Helhed er bleven meget baade dybere og ruinmeligere. Den egentlige Havn strækker sig i sin nuværende Skikkelse fra Toldbodbommen til Gasværket i en Længde af ca. 15,000ʻ (4,7 Kilom.) og falder i tre Hoveddele *) med et samlet

*) Disse Hoveddele ere: a) den nordre Del fra Toldbodbommen til Knip

pelsbro har en Længde af ca. 5670ʻ(1,77 kilom.) og en Brede, der varierer fra 280ʻ = 87 m. (syd for Toldbodbommen) til 450' 140 m. nord for Knippelsbro og ud for Nordenden af Havnegade), medens den ud for Nyhavn endog er ca. 600ʻ = 188 m. Vanddybden er fra 12—22' (3,746,8

Vandareal af 5,3 Mill. Oʻ. Medregnes de i privat Eje værende Dele af Havnen, bliver hele dennes Vandareal, offentligt og privat, henved 6 Mill. a' (0,59 Mill. m.), svarende til lidt over 100 Tdr. Ld. (55 hectares). Den samlede Bolværksstrækning, der i Strækningerne langs Havnegaden og Tøjhuskaien samt i Hjørnet af Frederiksholmskanal har faaet en Forøgelse af 3505' (1100 m.), hvortil endnu kommer Gasværksløbet med ca. 3855' (1210 m.) og Tømmergravsbassinet med 2775' (870 m.) – i Alt ca. 10,100“ (3160 m.), udgjør herefter nu næsten 2 Mil (47266 løbende Fod = 14,832 m.), hvoraf over to Trediedele (33,245') tilhøre Staten, Kommunen eller Private, medens Resten (14,021) tilhører Havnevæsenet.

Nord for den egentlige Havn strækker sig en ydre Havn, Inderrheden, hvis Nordgrændse dannes af en i Indenrigsministeriets Skrivelse af 15 Apr. 1873 nærmere betegnet Linie fra den nordlige Ende af Kjøbenhavns Grund over til Stubben. Det er imidlertid kun den sydlige Del af dette Farvand, syd for en Linie fra Ny Kalkbrænderi til Tre Kroner, som i betydeligere Omfang benyttes til Opankring af Skibe, væsentligst saadanne,

m.), dog saaledes, at den langt overvejende Del, ca. 1'/, Mill. Fod, har 20—22' Dybde, medens der er halvt saa meget Areal med 16–18', og knap 1, af det hele Vandareal, der i Alt udgjør over 2/2 Mill. O Fod, har 16—12' Dybde. Hertil slutter sig endvidere Nyhavns Kanal, der med en Gjennemsnitsbrede af ca. 80' og en Længde af ca. 1330 (altsaa et Vandareal af ca. 106,000 O Fod) har en Dybde af 8–14', stigende udefter; b) den mellemste Del af Havnen, imellem Knippelsbro og Langebro, har en Længde af ca. 1800ʻ= 563 m. og en Gjennemsnitsbrede af ca. 380' (ca. 120 m.) (fra 285—450°); af dens ca. 434,000

Fod Vandareal har omtr, de to Trediedele 20ʻ Dybde, Resten 16–18'. Hertil slutte sig endvidere Slotsholmskanalen, der i en Længde af ca. 3900ʻ omkredser Slotsholmen i en Brede af mindst 74' og saaledes har et Vandareal af ca. 350,000 Oʻ med en Dybde af gjennemsnitlig 12', samt Christianshavns Kanal, der med sine Sidegrene er omtr. 5000ʻ lang, har en Gjennemsnitsbrede af 60' og en Dybde af fra 7—16ʻ; c) Gasværksløbet strækker sig fra Langebro, hvor det er 270' 84 m. bredt, syd efter i en Længde af ca. 4500ʻ (1,4 kilom.) og har et Vandareal af ca. 1,1 Mill. Oʻ med en Dybde af 20' i selve Løbet og 18' ind til Bolværket. I Forbindelse hermed staar en ' dyb Tømmergrav paa ca. 320,000 Fod, hvorhos der endvidere imellem Estakaderne og Langebro findes et Vandareal paa ca. 180,000 Oʻmed en Dybde af 5—10'.

« ForrigeFortsæt »