Billeder på siden
PDF
ePub
[ocr errors]

ogsaa ikke saa lidt paa det hele Banenæet. Hvorvidt Gjennemboringen af Mont Cenis, der for en Strækning af 12,8 kilom. har medført en Udgift af ca. 70 Mill. frc. eller omtr. 4 Mill. Kr. pr. kilom., er medregnet for Frankrig (der dog kun har baaret 40 pCt. af Udgifterne), vides ikke, men for saa vidt dette er Tilfældet, vil selv en saadan lille Banestrækning bidrage til at bringe det hele Gjennemsnit op. At iøvrigt Baneanlægene baade i Storbrittanien og Frankrig ere blevne adskilligt dyrere end strængt nødvendigt, det ene Sted paa Grund af de notoriske Bestikkelser for at erhverve Koncessioner, det andet Sted paa Grund af de Fordele, de priviligerede Kompagnier have vidst at forskaffe sig*), tør anses for utvivlsomt, da det ikke kan antages, at de foran nævnte Omstændigheder alene skulde kunne bringe Gjennemsnittet saa højt op over andre Landes, hvor Terrainvanskelighederne næppe have været stort mindre. Selv om man ogsaa for de andre Lande, hvor Omkostningerne variere imellem 180,000 og 250,000 Kr. pr. kilom., tager Hensyn til dels de af den større Trafik følgende kostbarere Banegaardsanlæg, dels den paa sine Steder langt dyrere Expropriation, dels den almindeligere Benyttelse af Dobbeltspor og den sjældnere Benyttelse af letbyggede Baner, dels endelig de stundom langt større Terrainvanskeligheder, maa det ganske sikkert indrømmes, at de skandinaviske Baner ere byggede særdeles billigt, hvilket vistnok dels skyldes den strenge Økonomi, der gjennemgaaende er udvist ved Bygningen, dels den Omstændighed, at vi i det Hele have været forskaanede for de Udgifter, som en Kappestrid imellem flere

*) Jfr. saaledes Pouyer-Quertiers Udtalelser i det franske Deputeretkammer 1868 (,,Vérités Parlamentaires". Paris), hvor det bl. A. exempelvis anføres, at Jernbanen fra Paris til St. Germain, til hvis Anlæg der virkelig er medgaaet 7 à 71⁄2 Mill. frc., ved Beregningen af Statsunderstøttelsen er bleven opgjort til 29 Mill. frc., og i større Almindelighed, at Rente og Rentes Rente i den Tid, der medgaar fra Koncessionen til Banens Fuldendelse, medregnes til Anlægsomkostningerne, hvorved disse ikke sjældent løbe op fra 200,000 til 400,000 frc. pr. kilom. Jernbanen fia Rennes til Redon (70 kilom.) er saaledes opgjort til 8 Mill. frc.; men dertil kommer saa 5,7 Mill. frc. i „Renter".

Koncessionssøgende let foranlediger. At endelig Rentetabet under Bygningen saa vel som Kurstab paa Aktier og Obligationer ikke altid er indgaaet i Beregningerne paa samme Maade, og at det navnlig, som alt foran fremhævet for Danmarks Vedkommende, herved kommer i Betragtning, om Banerne ere private Anlæg eller byggede af Staten, samt hvorvidt denne betaler Entrepreneurerne kontant for det sukcessivt udførte Arbejde eller ej, skal sluttelig bringes i Erindring.

B. Driften.

Driften af en Jernbane er ifølge Sagens Natur, hvad enten den er i Hænderne paa Staten eller paa Private, et industrielt Foretagende, der i og for sig er Anlæget af Jernvejen uvedkommende og meget vel kunde tænkes givet i privat Entreprise, selv om Jernvejen betragtedes som et offentligt Anlæg, der som saadant bekostedes af Stat eller Kommune ligesom Anlæget af andre Færselsveje. Hvor imidlertid en saadan Opfattelse af Jernvejenes Natur ikke har gjort sig gjældende, og hvor ogsaa Jernvejsanlæget betragtes som et industrielt Anlæg, der bør forrente sig, er det naturligt, om begge Dele følges ad og Ejerne af Banen ogsaa selv drive den. Nødvendigt er dette dog ingenlunde, og det er alt foran omtalt, at der fra første Færd blev gjort et Forsøg paa at give Statsbanernes Drift i privat Entreprise. I Loven af 23 Maj 1873 om Jernbaneanlæg paa Sjælland og Falster 10 er det endvidere bestemt, at Indenrigsministeren, naar de i Loven nævnte Baner ere anlagte, kan tillade, at det sjællandske Jernbaneselskab overtager Driften af Banerne paa Sjælland og Indehaveren af Koncessionen paa den lolland-falsterske Bane Driften af Banen paa Falster, ligesom det i Lov af s. D. om de jydsk-fyenske Sidebaner § 7 er bestemt, at Indenrigsministeren, naar nogen af de i Loven omhandlede Baner er anlagt, kan tillade, at deres Drift paa Begjæring af det paa

gjældende Selskab overtages af Staten paa Betingelser, som billiges ved Finantsloven. Lignende Bestemmelser findes i Lov af 4 Maj 1875 om Jernbane til Tuborg Havn og til Faxe og Rødvig. Da imidlertid ingen af disse Bestemmelser endnu er kommen til Anvendelse, og den private Drift af Statsbanerne forlængst er ophørt, drives nu samtlige danske Baner af deres respektive Ejere, alene med Undtagelse af Maribo-Banholm-Banen, der dog drives for Ejernes Regning.

Da tildels som Følge af denne overalt fremtrædende Forbindelse imellem Ejendomsretten til Banerne og disses Drift baade Anlæg og Drift i Forening betragtes som et industrielt Foretagende, der i sin Helhed skal forrente de i samme anbragte Kapitaler, er det af Interesse at se, i hvilket Omfang dette er Tilfældet. De i Aaret 1875 (Finantsaaret 1875-76) i Drift værende Baner have da i det nævnte Aar givet et Netto-Overskud (med Fradrag af henholdsvis 10 og 5 pCt. til Reservefonden for de private Baner) af

[merged small][ocr errors][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small]

Da den i disse Baner anbragte Kapital ved Begyndelsen af det omhandlede Driftsaar var ca. 108,6 Mill. Kr. ***), er den saaledes i dette Aar bleven forrentet med 3,57 pCt. Da der imidlertid i dette Aar var flere helt nye eller dog ganske nyligt aabnede Baner i Drift (Kallundborgbanen, de lollandske Baner, de sydog vestjydske Statsbaner), kan det have sin Interesse hermed

*) Heri ikke indbefattet Maribo-Banholm-Banen.

**) Holstebro-Ringkjøbing-Banen aabnedes først for Persontrafik d. 15 April, Ribebanen i sin Helhed først d. 1 Maj.

***) Der har herved kun kunnet tages Hensyn til det Beløb, hvori Banerne staa henholdsvis Staten og de private Selskaber, ikke til den Kapital, der virkelig (af Entrepreneure:ne) er bleven anvendt til Banernes Bygning.

at jævnføre Resultatet af to foregaaende Aar, hvor dette Moment gjør sig lidt mindre stærkt gjældende. Tages da for de sjællandske Baner Aarene 1873 og 1874, for Statsbanerne Finantsaarene 1872-73 og 1873-74, i hvilket Tidsrum ingen nye Baner aabnedes, faaes et gjennemsnitligt aarligt Netto-Overskud (med Fradrag af 10 pCt. til Reservefonden for de sjællandske Baner) af

de sjællandske Baner
Statsbanerne

.

1,726,582 Kr.
1,132,397

tils. 2,858,979 Kr.

et

Da den Kapital, der stod i de daværende Baner, var i Alt ca. $3,63 Mill. Kr., er denne bleven forrentet med 3,42 pCt. Resultat, der altsaa paa det Nærmeste svarer til det foregaaende. Medregnes det til Reservefonden henlagte Beløb, bliver Renten henholdsvis 3,80 og 3,65 pCt.

[ocr errors]

Gaar man derimod ud fra, at det egentlige Vejanlæg lige saa lidt som andre Vejanlæg skal direkte forrentes og fordrer kun den egentlige Driftskapital forrentet, stiller Resultatet sig selvfølgelig betydeligt gunstigere. Spørgsmaalet bliver da kun, hvor stor denne Kapital skal regnes for at være og her tør man da næppe gaa ud fra den foran opgjorte Beregning, der nærmest maatte tage Hensyn til ikke at lægge for meget over paa Driftsanlæget. Da her det modsatte Hensyn maa gjøre sig gjældende, tør man næppe henregne mere end højst 50 pCt. af den virkelige Anlægskapital (o: efter Fradrag af Renter og Kurstab) til det egentlige Vejanlæg. Herefter vilde da den Driftskapital, der skulde være forrentet i de foranstaaende Beløb, være at anslaae til 40 à 45 Mill. Kr., og vi faa da ved at gaa ud fra det sidste Tal en Rente af 6,3 pCt. Men denne Rente fordeler sig saaledes, at der, medens det sjællandske Selskabs Driftskapital kan anses forrentet med 10 pCt., knap kommer en Rente af 4 pCt. paa den i Statsbanernes Drift anbragte Kapital.

En nærmere Belysning af det Spørgsmaal, hvorledes den i Jernbanerne anbragte Kapital har forrentet sig, kræver naturligvis en Undersøgelse ikke blot af Forholdene i Øjeblikket, men af

hele det Tidsrum, i hvilket der har været Jernbaner aabnede for Driften. En saadan Undersøgelse lader sig kun udføre paa den Maade, at der ses paa det Udbytte, som der Aar efter Aar er givet af Jernbanerne og Gjennemsnittet tages heraf, eftersom Kapitalens Størrelse jo fra Tid til anden er bleven forøget, for Statsbanernes Vedkommende endog næsten fra Aar til Aar.

Af den hele i de for Driften aabnede sjællandske Baner til enhver Tid anbragte Kapital er der da givet følgende Overskud *) af Indtægt over Driftsudgifterne

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small]

Gjennemsnitsprocenten for den hele Aarrække bliver saaledes kun 3,77, medens den for Aarrækken 1856-75 bliver 5,07. Da en Del af Anlægskapitalen er tilvejebragt ved Prioritetslaan, der kun forrentes med 4 pCt. p. a., har Aktionærernes Udbytte, selv efter Fradrag af, hvad der er henlagt til Reservefonden, kunnet opnaa omtrent den samme Gjennemsnits-Størrelse, 5,04 pCt.

pro anno.

Beregningen af den Rente, som den i Statsbanerne efterhaanden anbragte Kapital Aar for Aar har givet, er ulige vanskeligere og lader sig kun omtrentlig gjennemføre. Den første Sektion aabnedes i Septbr. 1862, men om Driftsoverskudet for Tiden fra Septbr. 1862 til Udgangen af Marts 1863 indeholder Statsregnskaberne Intet. For Finantsaaret 1863-64, da Strækningerne Aarhus-Viborg og for en Del af Aaret Viborg-Skive vare

[ocr errors]
[ocr errors]

*) Herunder henregnet, hvad der er henlagt til Reservefonden.

**) I 1865 opgives Anlægskapitalen til 11,203 Mill. Rdl., i 1870 til 11,246. I 1871 opgives den til 15,189 Mill. Rdl., i 1874 til 30,734 Mill. Kr. (15,867 Mill. Rdl.) Middeltallet er taget.

« ForrigeFortsæt »