Billeder på siden
PDF
ePub

Udgifter til Vejanlæget *)
Udgifter til Driftsanlæget
Udgifter af blandet Karakter
Udgifter til Administration

5,758,968 Kr.
6,348,407
3,940,654

564,169

16,612,198 Kr.

Hvor stor en Del af Summen paa den tredie og fjerde Post der bliver at henføre henholdsvis til den første og til den anden, lader sig naturligvis ikke let afgjøre i al Almindelighed; men mere end omtrent ?turde der dog næppe være Anledning til at henføre til Vejanlæget. I saa Fald vilde der paa dette falde omtr. 83/4 Mill. Kr. eller ca. 52 pct. af Totalbeløbet, medens der paa Driftsanlæget kommer noget over 73/4 Mill. eller ca. 48 pCt. Da nu en tilsvarende Opgjørelse af Anlægsomkostningerne for den sydfyenske Bane og Randers-Grenaa-Banen – for hvilke der dog ikke har foreligget os fuldt saa detaillerede Regnskaber, ligesom Expropriationsudgifterne endnu kun kunne opgives omtrentlig giver temmelig tilsvarende Resultater, dog saaledes, at en noget større Del af Udgifterne (ca. 60 pCt.) synes at falde paa Vejanlæget, en noget mindre (ca. 40 pct.) paa Driftsanlæget, tør man vistnok i ethvert Tilfælde næppe regne mere end omtr. 60 pct. af den samlede Anlægssum (efter Fradrag af Rente- og Kurstab) som faldende paa det egentlige Jernvejsanlæg. Gaar man ud herfra, vilde Anlæget af vore ca. 181 Mil Jernvej knap kunne anslaaes til 70 Mill. Kr. eller til omtr. 380,000 Kr. pr. Mil (ca. 50,000 Kr. pr. kilometer).

*) Til nærmere Oplysning anføres, hvorledes til Expl. Regnskabet over

Sydbanen er benyttet ved denne Opgjørelse: Til „Vejanlæget“ er hen. ført: C. De ved Banens Skjæring med Veje og Vandløb foranledigede Arbejder, D. Overbygning, E. Hegn, I. Trækbanen ved Kjøge, K. Havneog Broanlæg, M. 2. Inventarium til Banen; tii „Driftsanlæget“: F. Telegrafer m. v., G. Banevogterhuse, H. Banegaarde, L. Driftsmateriel, M. 1. og 3–6: Inventarium og Redskaber, N. Driftens Indretning og Prøvefarter, Q. Kjøbet af Havne- og Færgerettigheder; til Udgifter af blandet Karakter er henført: A. Expropriation og B. Jordarbejde.

Ser man imidlertid bort fra denne Beregning, og gaar man vedblivende ud fra de foran (S. 117) anførte samlede Anlægssummer for de danske Baner, have disse kostet pr. kilometer: Banerne paa Sjælland (346,4 kil.) ca. 114,000 Kr. (113,965 Kr.) Statsbanerne i Jyll. og Fyen (810,9 kilom.).

78,000 (78,488 Kr.) de private Baner i Jyll. og Fyen

(113,78 kilom.) (exclus. Expropr.) 50,000 (50,120 Kr.) Banerne paa Loll.-Falster (94,5 kil.) 65,000 (65,104 Kr.)

.

Af Forskjellen imellem disse Summer lader sig næppe udlede nogetsomhelst almindeligere Resultat. For det første maa det erindres, at disse Summer ikke ere definitive, men kun foreløbige Opgjørelser, hvad der forøvrigt ikke har Stort at betyde i Forhold til de betydelige Afvigelser imellem Beløbene *), undtagen for de private jydsk-fyenske Baners Vedkommende, hvis Anlægssum, naar Udgifterne til Expropriation medregnes, vistnok vil blive omtr. 10,000 Kr. større pr. kilom. Men dernæst maa det fastholdes, at disse Baner frembyde saa forskjellige Betingelser i Henseende til Anlægsforholdene, at man ikke tør drage nogen Slutning fra de blotte Anlægssummer. Det vil saaledes med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvidt private Baner ere billigere eller dyrere end Statsbaner, strax falde i Øjnene, at de private Baner udenfor Sjælland ere endel billigere end Statsbanerne, medens de private Baner paa Sjælland ere fuldt saa meget dyrere. Dette Sidste skyldes nu allerede for en Del den Omstændighed, at disse sidste have ca. 5 Mil Dobbeltspor, hvorved den samlede Anlægskapital er bleven forøget med mindst 4,000 Kr. pr. kilom., hvorhos Banegaardsanlæget ved Kjøbenhavn, hvortil der ikke findes noget Tilsvarende paa nogen af de andre Baner, falder med ca. 6,000 Kr. paa hver kilometer af det hele Banenæt. Dernæst falder der paa de private Baner et Rente- og Kurstab,

*) Det er saaledes foran anført, at den formentlig nødvendige Forhøjelse

af Anlægskapitalen for Statsbanerne med ca. 3/4 Mill. Kr. kun vil forhøje Beløbet pr. kilom. til ca. 82,500 Kr.

som

som ikke kjendes ved Statsbanerne, undtagen for det Beløb af henved 12 Mill. Kr., der er bleven betalt med Obligationer til en Kurs af 96. Hvor stort dette Beløb er for de sjællandske Baner, se vi os ikke i Stand til nøje at angive; men alene for Nord- og Sydbanen (derunder Dobbeltsporet til Roeskilde) beløber det sig til over 2 Mill. Kr. eller ca. 6,000 Kr. pr. kilom. Fradrages de her nævnte Beløb fra Anlægskapitalen for de sjællandske Baner og forhøjes den for Statsbanernes Vedkommende med det Beløb, som det vilde have kostet mere at bygge alle Banerne

svære Baner*), ville de to Gjennemsnitsbeløb nærme sig stærkt til hinanden. Forskjellen bliver da næppe meget større, end der kan forklares ved Forskjellen i Terrainvanskeligheder, Jordens forskjellige Værdi m. v.

Med Hensyn til en Sammenligning imellem de private Baner udenfor Sjælland og Statsbanerne maa det erindres, dels at, som anført, Expropriationen ikke har kunnet medregnes ved de jydskfyenskePrivatbaner, dels at Anlægssummen for de lolland-falsterske Baner tildels er kalkulatorisk (for Broens Vedkommende), hvorhos der ikke er offentliggjort noget virkeligt Regnskab over Anlæget.

I sin Helhed er det danske Banenet billigt anlagt. I Gjennemsnit har hver kilometer kun kostet omtrent 85,000 Kr. eller omtr. 90,000 Kr., naar de endnu manglende Beløb (og Limfjordsbroen) tages med i Beregning.

Sammenholder man hermed de Oplysninger, der foreligge om Anlægsomkostningerne ved Udlandets Baner, vil man komme til det Resultat, at der næppe i noget andet Land med Undtagelse af Norge og Sverige er bygget saa billigt som her. For

*) Som foran fremhævet, ere kun en Del af Statsbanerne anlagte med

Skinner af samme Vægt som paa de sjællandske Baner, 68 Pd. pr. Yard, nemlig den fyenske Bane og den østjydske Bane fra Vamdrup til Randers. Med Skinner af 58 Pds. Vægt pr. Yard ere anlagte Strækningerne fra Randers til Frederikshavn og fra Langaa til Holstebro Med Skinner af 45 Pds. Vægt pr. Yard ere anlagte Strækningerne Lunderskov-Esbjerg med Sidebanen til Ribe, Esbjerg-Holstebro og Skanderborg-Silkeborg samt de private Sidebaner i Jylland og Fyen.

Norges Vedkommende foreligger os kun Oplysning om Anlægsomkostningerne for en Strækning af 493 af dets 580 kilometer. Disse 493 kilom. have kostet i Alt 32,36 Mill. Kr. eller ca. 65,600 Kr. pr. kilom. altsaa henved 20,000 Kr. mindre pr. kilom. end vore Baner. Men det maa herved erindres, at Størstedelen af de norske Baner ere smalsporede; kun omtr. 182 kilom. ere bredsporede, og disse have kostet ca. 89,000 Kr. pr. kilom. Ingen af de nævnte Baner er dobbeltsporet. For Sveriges Vedkommende foreligger fuldstændig Oplysning kun om Statsbanerne, der, saa vidt vides, i det Væsentlige ere byggede paa samme Maade som vore svære Baner. De i 1877 i Drift værende ca. 1591 kilom. Statsbane havde indtil da kostet henved 98,000 Kr. pr. kilom. altsaa omtrent midt imellem vore Statsbaner og de sjællandske Baner*).

For det øvrige Udlands Vedkommende foreligge os følgende Oplysninger om Anlægsomkostningerne. I Storbrittanien fandtes ved Udgangen af 1874 i Alt 26,266 kilom. Jernbane, hvis Anlæg opgives at have kostet 609,89 Mill. €, altsaa – 1 € regnet = Kr. 18,15 – omtr. 422,000 Kr. pr. kilom. I Frankrig ansloges Omkostningerne for de da endnu ikke fuldt færdige 21,887 kilom. til ca. 10,178 Mill. frc., altsaa til 465,000 frc. pr. kilom. I Belgien have 3,370 kilom. Jernbane, som vare i Drift d. 1 Jan. 1875, kostet ca. 969,6 Mill. frc., hvilket giver 287,700 frc. pr. kilom. I Holland har Staten udgivet ca. 256,6 Mill. frc. for sine 815 kilom. Jernbane, altsaa ca. 315,000 frc. pr. kilom.; men det opgives, at de private Baner, der omtrent have samme Længde, have været endel billigere, saa at Gjennemsnitsomkostningerne anslaaes til ca. 275,000 frc. I Schweiz have 1454 kilom. kostet ca. 515 Mill. frc., altsaa ca. 354,000 frc. pr.

*) I Journal des Écon. for Decbr. 1876 har Bankdirektør Wallenberg op

givet Anlægsomkostningerne for 2,214 kilom. private Jernbaner til ca. 157,28 Mill. frc. eller ca. 51,200 Kr. pr.

kilom. Endel af disse Baner ere imidlertid baade letbyggede og smalsporede (fra 2,7 til 4,1' Sporvidde imod 4,83' paa Statsbanerne) og med Skinner, der veje endog kun indtil 8 Pd. pr. Fod imod 21,5 à 22,5 Pd. pr. Fod paa Statsbanerne.•

kilom. (1873). I Preussen fandtes ved Udgangen af 1875 i Alt 16,201 kilom. Jernbane, der havde kostet 4096,96 Mill. Mark, altsaa ca. 224,700 Kr. pr. kilom., medens Omkostningerne for samtlige tydske Baner (27,956 kilom.) opgives til 7,038 Mill. Mark. For de øvrige Lande haves ikke saa detaillerede Oplysninger, saa at vi ikke se os i stand til direkte at kontrolere Rigtigheden af det opgivne Gjennemsnit. Vi faa da følgende gjennemsnitlige Beløb af Anlægsomkostninger pr. kilometer Jerubane:

[ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small]

Ved denne Sammenstilling maa erindres, at mange omstændigheder gjøre Forholdene saa forskjellige i de forskjellige Lande, at en direkte Sammenligning vanskeliggjøres. Først og fremmest maa det erindres, at der i Udlandet meget almindelig findes dobbeltsporede Baner, hvad der selvfølgelig forhøjer Anlægssummen meget betydelig for de paagjældende Strækninger og ligeledes den gjennemsnitlige Anlægssum, for saa vidt de forefindes i betydeligt Omfang, hvad der navnlig er Tilfældet i Storbrittanien og Frankrig, ligesom Banegaardsanlægene tildels maa blive forholdsvis betydeligere og mere bekostelige i Lande, hvor Trafiken er særdeles levende. De uhyre Udgifter ved Expropriation i og ved Byer som London og Paris tynge selvfølgelig

« ForrigeFortsæt »