saa stor som Sveriges *), skulde det efter den her fremsatte Opfattelse have et omtrent 5 Gange saa stort Jernbanenæet paa hver 10,000 kilom. som Sveriges, for at kunne sættes ved Siden af dette, altsaa omtr. 515 kilom. istedenfor 358. Paa den anden Side have alle de Lande, der have flere kilometer Jernbane paa Qvadratmilen end Danmark, ogsaa en større Befolkningstæthed, og det tildels saa meget større, at denne Forskjel mindst svarer til og opvejer hin. Dette gjælder saaledes med Hensyn til Belgien, Tydskland, Holland og Frankrig; derimod skulde Danmark efter den anlagte Maalestok have henholdsvis ca. 400 og ca. 430 kilom. paa hvert 10,000 kilom. for at staa i Linie med henholdsvis Storbrittanien og Schweiz. Sverige, Storbrittanien og Schweiz blive saaledes de eneste Lande, der, naar Hensyn tages paa engang til Areal og Folketal, staa foran Danmark i Henseende til Jernbaneanlægenes Udstrækning.

Efter hvad der foran er oplyst, have samtlige Jernbaner her i Landet (d. e. de, der vare i Drift ved Udgangen af 1876) indtil de anførte Tidspunkter kostet i Alt

de sjællandske Baner (ved Udg. af

Marts 1876) uden Limfjordsbroen 63,646,309 de lolland-falsterske Baner inclus.

Maribo-Banholm-Banen (ved Udg.

Lægges hertil endnu Expropriationsudgifterne for Odense-Svendborg og Randers-Grenaa Banerne med noget mindre end 1 Mill.

*) Efter Folketallet ved Udgangen af 1874 er Sveriges Befolkningstæthed 541 Indb. pr. geogr. Mil (fraregnes Søerne, omtr. 598), medens Danmarks efter det for 1876 beregnede Folketal bliver 2,736.

Kr., udkommer et samlet Beløb af henved 118 Mill. Kr. som Anlægskapital for de d. 1 Jan. 1877 i Drift værende ca. 181 Mil (1,366 kilom.) Jernbane.

For saa vidt man maatte ville sammenholde denne Sum med det Beløb, som det omtrent lige saa store Næt af Chausseer har kostet, maa man imidlertid bortset fra, at det sidstnævnte Beløb ingenlunde har kunnet opgives fuldstændigt og med en tilsvarende Nøjagtighed. erindre, at langtfra hele den foranstaaende Sum falder paa det egentlige Jernvejsanlæg i strængere Forstand, samt at disse Anlæg derhos for en Del ere blevne belastede med Rentetab og Kurstab paa de medgaaede Summer, som der ikke har været Tale om ved Vejanlæg. For saa vidt Staten selv har bygget Jernbaner, ere disse Tab heller ikke blevne medregnede, undtagen for de ca. 12 Mill. Kr., der ere blevne betalte med Obligationer til en fastsat Kurs (96 pCt.). De som Rente- og Kurstab opførte Summer bør derfor fradrages naar man vil vide, hvad det samlede Anlæg alt Andet forudsat uforandret vilde have kostet, naar det var bleven udført for Statens Regning og betalt kontant. Hvor stort det samlede Beløb af Rente- og Kurstab har været, lader sig næppe fuldt oplyse; for den sjællandske Nord- og Sydbane (herunder Kjøbenhavns Banegaard og det 2det Spor til Roeskilde) samt Falsterbanen opgives det til i Alt ca. 2,643,000 Kr., og for Odense-Svendborg og Randers-Grenaa Banerne tilsammen til ca. 248,000 Kr. For Statsbanerne bliver Kurstabet paa Obligationerne 247,500 Kr. Hvor stort Kurs- og Rentetabet ved de øvrige Baner (den sjællandske Vest- og Nordvestbane samt de lollandske Baner) har været, lader sig derimod ikke oplyse, da disse Baners Anlæg har været givet i General-Entreprise, og Entrepreneurerne da selvfølgelig have beregnet den samlede Anlægssum saaledes, at Erstatning for Rente- og Kurstab skulde være indeholdt deri. Da det imidlertid er notorisk, at Entrepreneurerne have havt betydelige Tab paa Anlæget af begge disse Baner, tør det vel antages, at de næppe vilde have kostet mindre, om Selskabet selv havde bygget dem og ikke medregnet Rente

og Kurstab. Med et rundt Tal kan det samlede Tab paa denne Konto altsaa anslaaes til noget over 3 Mill. Kr., der altsaa bør fradrages det ovenstaaende Beløb, naar man vil jævnføre Baneanlægene med Chaussé-Anlægene.

Dernæst maa det erindres, at der i det foranstaaende Totalbeløb er medregnet Alt, hvad der vedrører Idriftssættelsen. Hvor stor en Del der saaledes i Virkeligheden er det egentlige Jernvejsanlæg uvedkommende, kan være Gjenstand for forskjellig Opfattelse. At dette imidlertid i ethvert Tilfælde gjælder om Driftsmateriellet, turde være uomtvisteligt. Til Driftsmateriel er der da medgaaet indtil Udgangen af 1876

paa Lolland-Falster (anslaaet til 121⁄2 pCt.

hvad

Anslaaes nu endvidere Udgifterne til Inventarium, Telegrafer m. v. til 2 pct. af den samlede nominelle Anlægssum de have udgjort for de sjællandske Baner, for hvilke detailleret Regnskab foreligger, faa vi hertil en samlet Sum af ca. 2,36 Mill. Kr. Fradrages altsaa blot de paa disse tre Konti opførte Beløb, nedbringes den samlede Anlægssum til ca. 95 Mill. Kr.

Hvorvidt nu hele denne Sum virkelig kan siges at være medgaaet til Anlæget af de ca. 181 Mil Jernvej, beror paa den

For Korsørbanens Vedkommende er Angivelsen kun kalkulatorisk. **) Dette Beløb opføres i Statsregnskabet som medgaaet til,,Idriftssættelsen"; Driftsmateriellets Værdi opgaves i Driftsberetningen for 1875-76 kun til 8,675,890 Kr.

forskjellige Opfattelse af, hvad der bør henregnes til og betragtes som uundgaaelig Bestanddel af et Jernvejsanlæg. At der endnu blandt de resterende Konti ere nogle, der med samme Føje som de foranstaaende bør fraregnes, saasom Personalets Uniformering o. Lign., ville sikkert Alle indrømme; men disse Beløb have ingen synderlig Betydning. Derimod kan det med Grund omtvistes, om Banevogterhuse, Maskinbygninger o. desl., ja selve Banegaardene bør medregnes som integrerende Dele af Jernvejsanlæget. I og for sig synes der ikke Grund hertil. Ingen vilde vel falde paa at medregne Postgaardenes Opførelse og Indretning under Chaussé-Anlægene. Der er ogsaa aldeles Intet til Hinder for at tænke sig en Ordning, hvorefter Staten paatog sig at bygge et Næt af Jernveje ligesom tidligere af Chausseer og derefter overlod det til den private Industri at besørge Driften paa disse ligesom Postbesørgelsen oprindelig var en privat Industri og tilvejebringe alle de hertil fornødne Anlæg. Skulde man nogensinde komme til at gjennemføre den Tanke, som i de senere Aar er fremført og forfægtet med stor Styrke navnlig i Tydskland, at Jernbanedriften ikke bør være et Monopol, men bør overlades til fri Konkurrence under fornøden Kontrol Noget, som meget vel kunde lade sig gjennemføre*) maatte det blive de forskjellige Driftsselskabers Sag at tilvejebringe alle de til Driften fornødne Etablissementer, afpassede efter Omfanget af hvert Selskabs Forretning. Det vil ogsaa let ses, at det udelukkende er Driftens Omfang, der bestemmer den Størrelse, som disse Anlæg maa have, og til Exempel medfører, at man ikke allevegne kan nøjes med Stationer af femte Klasse eller Holdepladsbygninger, ligesom det ogsaa maa bero paa Driftens Krav, hvor mange Stationer og Holdepladse der bør være, og hvor disse bør anbringes. Til Banens Benyttelse kræves disse Anlæg strængt taget ikke; kunde Driften besørges med et enkelt Tog, der stadig gik frem og tilbage, vilde der i og for sig Intet være til Hinder for, at Passagererne kunde staa af og paa, hvorsomhelst Toget

* Jfr. nærmere herom Nationaløkonomisk Tidsskrift 6te Bind S. 376-404.

holdt

ligesom de ved adskillige „Holdepladse“ faktisk staa paa og af paa aaben Vej og Godset aflæsses paa samme

Maade. Der kunde saaledes være Grund nok til at sondre imellem det egentlige Jernvejs-Aulæg, der alene kan sammenstilles med Chausseerne, og de til Jernbanens Drift fornødne Anlæg, og der vilde fra først af heller ikke have været særlig Vanskelighed ved at holde disse to forskjellige Anlæg ude fra hinanden. Nu bagefter er det imidlertid meget vanskeligt at konstatere, hvad der kommer paa hver af disse Konti. Selv de af det sjællandske Selskab offentliggjorte, temmelig detaillerede Anlægsregnskaber lade sig kun med Vanskelighed og ikke med fuldstændig Sikkerhed opløse paa denne Maade, idet der t. Ex. ved Expropriationen ikke er sondret imellem, hvad der er exproprieret for Baneanlægets, og hvad for Stationernes Skyld.

Af den foran S. 70*) meddelte Opgjørelse af Anlægsregnskabet for de sjællandske Jernbaner med Undtagelse af Roeskilde-Korsør og Roeskilde-Kallundborg Banerne fremgaar det, at 51 pct. af den hele Anlægssum, eller rettere, bortset fra Rente- og Kurstab, 57,3 pCt. falder paa Expropriation, Jordarbejde, Hegn, Overskjæringer af Veje og Vandløb, Broer og Havne samt Overbygning altsaa væsentlig paa Vejanlæget —, hvorimod 33,5 pCt. eller bortset fra Rente- og Kurstab 37,7 pCt. falde paa Driftsmateriel, Stationer o. a. Bygninger, Inventarium, Telegrafer m. v., altsaa Anlæg, der nærmest vedrøre Driften, hvorhos endelig 4,5 (5) pCt. falde paa Administration, Prøvefarter m. v. Ligesom denne sidste Konto vedrører begge Anlæg, saaledes gjælder det, som alt fremhævet, ogsaa om Expropriation og tildels Jordarbejde. Forsøger man derfor at opløse de enkelte Hovedkonti - bortset fra Rente og Kurstab i deres Underafdelinger og henføre disse enten til Vejanlæget eller til Driftsanlæget, vil man efter vor Formening komme til følgende Resultat for de nævnte Baner (den oprindelige Roskildebane dog ikke medregnet):