At de private Baner, der fra 1862-1874 bleve en stedse mindre Del af det hele Banenæet, atter fra 1874 begynde at udgjøre en forholdsvis større Del heraf, hidrører tildels derfra, at Staten i 1875 har fuldført det hidtil vedtagne Banenæt og derefter er gaaet over til at give Tilskud til private Baner, der altsaa ikke udelukkende kunne karakteriseres som saadanne. Fra 1876 angiver derfor heller ikke denne Oversigt saaledes som den gjør indtil 1876 Forholdet imellem Banerne Øst og

Vest for Store Belt.

Betragtes derfor de forskjellige Landsdele for sig, vil det ved siden af Adskillelsen imellem Øerne og Halvøen være rigtigst at opføre Adskillelsen imellem Landsdelene Øst og Landsdelene Vest for Store Belt. Vi faa da i Forhold til Arealet følgende Antal kilometer Jernbane pr. 10 Mil (d. 1 Jan. 1877):

Øst for Store Belt (441 kilom.) 25,27 kilom.

inklusive Baner under Bygning*)

25,27 kilom.

19,29

Se vi imidlertid bort fra Smaaøerne og holde os til de virkelig med Jernbaner forsynede Landsdele, faa vi følgende Antal:

Lolland-Falster (94,5 kilom.) 32,0 kilom. pr. 10 Mil

I Forhold til Arealet er Jylland saaledes ubetinget slettest forsynet med Jernbaner; men anderledes stiller Forholdet sig, naar man sammenholder Jernbanernes Længde med Folketallet,

*) Aarhus-Ryombanen og Silkeborg-Herningbanen, tilsammen 78,9 kilom.

hvorved det bliver nødvendigt at gaa ud fra Tællingen i 1870, medens vi dog ved Siden deraf benytte den af Stat. Bureau foretagne Beregning af Folkemængden d. 1 Febr. 1876. Vi faa da paa hvert 100,000 Indbyggere

efter det beregnede Tal 1876

Det ses heraf, at Lolland-Falster i enhver Henseende er bedst forsynet med Jernbaner, hvad enten man gaar ud fra Arealet eller fra Folketallet; at Forholdet for Fyens og Sjællands Vedkommende, naar man gaar ud fra Befolkningen, bliver omtrent det omvendte af, hvad det er, naar man gaar ud fra Arealet, og at dette i endnu højere Grad gjælder om Jylland i Sammenligning med begge. Gaar man ud fra Befolkningen, er Sjælland endog den Landsdel, der staar mest tilbage, ja Befolkningen er her endog næsten kun halvt saa vel forsynet med Jernbaner som Befolkningen i Jylland. Dette er en ganske naturlig Følge af det forskjellige System, der er fulgt i Henseende til Anlægene paa Sjælland og i Jylland.

Vil man anstille en lignende Sammenligning imellem Danmark som Helhed og de andre europæiske Lande, maa det strax bemærkes, at der ikke foreligger at der ikke foreligger Oplysninger om Jernbanenættets Udstrækning i disse saa langt ned i Tiden, som vi have dem for Danmark, men at der dog ikke synes tilstrækkelig Grund til for dettes Vedkommende at blive staaende ved et tidligere Tidspunkt, saa meget mindre, som den mulig stedfundne Forøgelse i et enkelt Aar har forholdsvis lidet at sige i de Lande, hvor Banenættet alt er meget

stort, medens det danske Banenæet netop i det sidste Aar er bleven forøget med næsten 10 pCt. Vi angive først den absolute Udstrækning af Jernbanenættet i følgende Lande, ordnede efter dets Længde, med Tilføjelse af det Tidspunkt, hvortil den givne Oplysning refererer sig*).

Vil man nu paa Grundlag af disse Data anstille en Sammenligning imellem de forskjellige Lande, maa dette ske ved at sætte Banenættets Længde i Forhold til dels Arealet, dels Befolkningen. Det første volder ingen anden Vanskelighed end den, som hidrører fra den alt fremhævede Forskjel i Tidsangivelsen. Det Sidste derimod møder en ny Vanskelighed, nemlig den, at ogsaa Folketallet er opgivet til forskjellige Tider, og at disse Tidspunkter i Almindelighed ikke falde sammen med de Tidspunkter,

*) For saa vidt ikke anden direkte Oplysning har været tilstede, er Almanach de Gotha for 1877 benyttet.

**) Heraf ere dog ca. 168 kilom. aabnede d. 1-3 Jan. 1977.

***) I Jan. 1877 er Banenættet yderligere forøget med 80 kilom.

til hvilke Banenættets Udstrækning er opgiven. For at opnaa en større Ensartethed er for et Par Lande, i hvilke ikke senere har fundet en Tælling Sted, benyttet det i „Statistique Internationale" (État de la population, Stockholm 1875-76) for 1871-72 beregnede Folketal. Paa den anden Side opvejes noget den Fordel, som Danmark har af, at dets Baneanlæg i 1876 ere medregnede, naar vi gaa ud fra det beregnede Folketal for 1876, idet Forholdet til Befolkningen selvfølgelig stiller sig desto gunstigere, jo længere Folketællingen ligger tilbage i Tiden. Vi faa da følgende dobbelte Række baseret dels paa Arealet, dels paa Folketallet i det Aar, som er vedføjet i den første Parenthes, medens Tidspunktet for Angivelsen af Banernes Længde er vedføjet i den anden Parenthes:

Det fremgaar af disse Tal, at det danske Folk endnu har langt tilbage, inden det naaer at faa sit Land saa gjennemkrydset af Jernbaner som det nordvestlige Europa. Frankrig, som Danmark kommer nærmest, har dog forholdsvis 14 pCt. mere, og for at naa til samme Standpunkt, som Holland, Schweiz og Tydskland i Øjeblikket indtage, maatte Danmark endnu forøge sit Jernbanenæt med omtr. 5-700 kilom. (70-90 Mile) eller med omtr. 40 à 50 pCt.; for at komme i Linie med Storbrittanien maatte det meget mere end fordoble sit Jernbanenæt, og dette maatte endog blive mellem 3 og 4 Gange saa stort for at svare til Belgiens.

Ganske anderledes stiller Forholdet sig, naar Hensyn tages til Folketallet. I Sammenligning med de fleste andre Folk har det danske Folk udrettet forholdsvis meget; det staar kun tilbage for tre: det svenske, det britiske og det schweiziske Folk. Og selv i at naa de to sidste mangler det ikke saa ret meget. For i Øjeblikket at staa over dem i denne Henseende maatte Danmark have omtr. 280 kilom. (37 Mil) Jernbane mere, end det nu har.

Tager man Hensyn til begge Momenter i Forening og gjør Befolkningstætheden til Maalestok, maa man vistnok sige, at Danmark for at kunne sættes ved Siden af andre Lande skulde have et Jernbanenæet, der stod i samme Forhold til det Banenæt, disse have paa et tilsvarende Areal, som begges Befolkningstæthed. Naar saaledes Befolkningstætheden i Storbrittanien er omtrent dobbelt saa stor som i Danmark, skulde dette have omtrent halvt saa mange kilometer Jernbane paa hver Mil, som Storbrittanien.

Med Undtagelse af Østrig-Ungarn og Italien have nu alle de Lande, der have et ringere Antal kilometer Jernbane paa Qvadratmilen end Danmark, ogsaa en ringere Befolkningstæthed; men Danmarks Overlegenhed i førstnævnte Retning er for alles Vedkommende tildels endog betydelig større end dets Overlegenhed i sidstnævnte Retning, alene med Undtagelse af Sverige. Da Danmarks Befolkningstæthed er omtrent 5 Gange