Banerne anbragte Prioritetslaan. Ved Lov 21 Juni 1867 § 7 fastsattes det, at Staten, naar den gjør Brug af sin Ret til at indløse Selskabets Aktier, skal være berettiget og forpligtet til samtidig at fordre sig overdraget alle de i Henhold til denne Lov anlagte nye Baner med Tilbehør imod at indløse den hele samlede Aktiekapital og overtage alle de paa Banerne hvilende Prioritetslaan, hvilken Bestemmelse ved Lov 26 Febr. 1869

§ 7 udstraktes til at gjælde ogsaa med Hensyn til Kallundborgbanen og ved Lov 23 Maj 1873 til Frederikssundbanen. Men derhos bemyndigedes Regjeringen ved Loven af 1867 til, saafremt Koncessionen kom til at omfatte saavel Sydsjællands- som Falsterbanen, at forlænge den Selskabet tilkommende Uopsigelighed til d. 1 Jan. 1896. Ved Lov 26 Febr. 1869 § 8 bemyndigedes Regjeringen til at fritage Selskabet for Anlæget af Falsterbanen, uden at Selskabet derved skulde fortabe den herfor tilstaaede Forlængelse af Uopsigeligheden, saafremt Selskabet forpligtede sig til at udføre Kallundborgbanen saaledes, at Banen til Holbæk fuldførtes senest til den 1 Jan. 1872 og den øvrige Strækning senest til d. 1 Jan. 1876. Denne Betingelse opfyldtes vel ikke; men Regjeringen fastholdt dog, at den indrømmede Forlængelse af Uopsigeligheden ikke kunde antages bortfalden, da Falsterbanen først efter dens Anlæg blev overdragen til et andet Selskab. Endelig blev Regjeringen ved Lov 23 Maj 1873 § 8 bemyndiget til, naar det sjællandske Selskab anlagde en Bane til Frederikssund fra en Station paa den nordsjællandske Bane, ikke nordligere end Ny Holte, at forlænge den Selskabet tilkommende Uopsigelighed til 1 Jan. 1900, og denne Indrømmelse er ved Lov 24 Maj 1875 § 9 udstrakt til at gjælde ogsaa for det Tilfælde, at Banen føres til Frederiksberg.

Herefter er altsaaa Staten berettiget til d. 1 Jan. 1900 at overtage samtlige sjællandske Jernbaner hvilket da maa ske deres Helhed - imod at udbetale Aktiernes nominelle Beløb og overtage Prioritetsgjælden.

i

De lollandsk-falsterske Baner bortset fra MariboBanholm Banen, der, ligesom Faxebanen paa Sjælland er et

aldeles privat Anlæg*) have ligeledes opnaaet Statsgaranti for 4 pCt. Rente, men kun imod Oprettelsen af en saakaldet Forstærkningsfond til Dækning af det ved Statsgarantien mulig fremkomne Tab for Statskassen. Tanken om Anvendelsen af en saadan Forstærkningsfond som Betingelse for Statens Rentegaranti kom første Gang frem i Lov 26 Febr. 1869 § 6, men blev da ikke til Virkelighed for den der omhandlede Kallundborgbane, fordi det sjællandske Selskab fik Koncession paa denne, og den i § 8 givne Bestemmelse om Rentegaranti for Falsterbanen imod Oprettelse af en Forstærkningsfond for det Tilfælde, at Andre overtog Anlæget for det sjællandske Selskab, kom heller ikke direkte til Anvendelse, da Selskabet selv anlagde Banen og først overdrog den færdig til et andet Selskab. Men Bestemmelsen gik i det Væsentlige over i Loven af 25 Marts 1872, der med Hensyn til de deri omhandlede Baner fra Nykjøbing til Nakskov og Rødby bemyndigede Regjeringen til at give 4 pCt. Rentegaranti for hele den Kapital, der bevislig anvendtes til Anlæget af Banen og de i Forbindelse med samme staaende Broer (herunder ikke indbefattet Kurstab) dog ikke ud over 250,000 Rdl. for hver anlagt Mil eller 2 Mill. Rdl. i det Hele saafremt der tilvejebragtes en Forstærkningsfond af 20 pCt. af Anlægskapitalen; og denne Garanti kunde under samme. Vilkaar udstrækkes til at gjælde Falsterbanen, dog kun for et Beløb af 600,000 Rdl. Om selve Forstærkningsfonden havde Loven af 26 Febr. 1869 givet den Forklaring, at den „skal bestaa i et Beløb, der . . . deponeres i Finantsministeriet med den Bestemmelse, at Renter og Kapital, saa vidt fornødent gjøres, anvendes til Dækning af Statskassens mulige Tilskud i Anledning af Rentegarantien. Forstærkningsfondens Beløb forbliver deponeret, indtil det aarlige Netto-Udbytte af Driften efter Fradrag af

*) Koncessionen paa Maribo-Banholmbanen kan dog ikke uden Kongens Samtykke overdrages til nogen Anden og skal konfirmeres ved ethvert Thronskifte. Det er endvidere i Koncessionen forudsat, at den under visse Omstændigheder kan forbrydes, men Følgerne heraf ere ikke angivne.

det Beløb, som skal henlægges til Reservefonden i 5 Aar har udgjort mindst 4 pCt. af Anlægssummen." I Virkeligheden bliver saaledes Statens Rentegaranti aldeles subsidiær, idet den kun forskudsvis udreder det Beløb, som Nettoudbyttet af Driften efter Fradrag af det Beløb, der henlægges til Reservefonden mangler i at udgjøre 4 pCt. af den garanterede Anlægssum, men det i Virkeligheden er Forstærkningsfonden, der giver Tilskudet. Først naar Forstærkningsfonden helt er fortæret, bliver Statens Rentegaranti virksom for saa vidt Banerne ikke til den Tid have naaet til at forrente sig selv*).

-

Der er ved Lovens § 2 forbeholdt Staten Ret til efter 25 Aar fra Banens Aabning altsaa d. 1 Juli 1899 at overtage Banen med de paa den hvilende Forpligtelser mod kontant Indløsning af de udstedte, med Regjeringens Samtykke garanterede og ugaranterede, Aktier til en Pris lig Gjennemsnittet af disse Aktiers Markedspris paa Kjøbenhavns Børs i de sidste 3 Aar, som ere gaaede forud for den Dag, da Overtagelsen fordres.

Overfor de i Henhold til Lov 23 Maj 1873 anlagte private Sidebaner til Statsbanerne i Jylland og Fyen har Staten en dobbelt Berettigelse: I Henhold til Lovens § 3 er den ligefrem Aktionær i Banerne for et Beløb ligt det givne Tilskud af Statskassen, dog saaledes, at der af Nettoudbyttet

dette beregnet efter Fradrag af, hvad der efter Statuterne mulig skal henlægges til en Reservefond-forlods kan udbetales 5 pCt. aarlig paa den øvrige Del af Aktiekapitalen, forinden der betales noget Udbytte paa de Statskassen tilhørende Aktier, og i Henhold til § 8 har Staten Ret til efter Udgangen af Aaret 1900 at overtage ethvert af de nævnte Baneanlæg med Tilbehør

*) Forstærkningsfonden er d. 12 Jan. 1875 indbetalt i Obligationer af Maribo Amts 41⁄2 pCt. Laan af 1873 med et Beløb af 1,040,000 Kr. (beregnet til 20 pCt. af 5,2 Mill. Kr., for hvilket Beløb der kunde gives Rentegaranti, medens denne, jfr. ovenfor, kun er given for et Beløb af 5,040,000 Kr.). Da der indtil Udgangen af 1875 var indvunden i Renter af Forstærkningsfonden 68,066 Kr., medens der havde maattet tilskydes til Aktiekapitalens Forrentning 145,940 Kr., var den d. 31 Decbr. 1875 nedbragt til 962,126 Kr.

og med de derpaa hvilende Forpligtelser enten mod kontant Indløsning af de udstedte Aktier til en Pris lig Gjennemsnittet af disses Markedspris i de sidste tre Aar, som ere gaaede forud for den Dag, da Overtagelsen fordres, eller saafremt det paagjældende Anlæg til den Tid ikke maatte tilhøre et Aktieselskab -mod Udredelsen af et Vederlag, lig det Tyvedobbelte af Gjennemsnittet af Anlægets Nettoudbytte i de sidste 3 Aar, der ere gaaede forud for det Aar, i hvilket det forlanges overdraget til Staten.

Det danske Jernbanenæets sukcessive Udvidelse fremgaar klart af efterfølgende Oversigt over det Antal Mil (kilometer), der vare i Drift ved Begyndelsen af efternævnte Aar:

1) Korsørbanen. 2) Klampenborg- og Lyngbybanen tilkomne.

3) Nord

banen tilkommen. *) Maribo-Banholm-Banen tilkommen. $) Sydbanen

tilkommen. 6) Falsterbanen tilkommen.

1 Jan. 1875 58,43 Mil1) 90,5 Mil 148,93 Mil 1121 kilom.

Det vil heraf ses, med hvilken Langsomhed Jernbanebygningen i Begyndelsen er gaaet frem her i Landet, og hvorledes den senere er skreden frem næsten med stedse tiltagende Hurtighed. Medens man i over 8 Aar blev staaende ved de første 30 kilom. og derefter i omtrent 6 Aar ved et Antal af 109 kilom., finder der fra 1862 en saadan uafbrudt Udvidelse af Banenættet Sted, at man fra dette Aar kun to Gange gjenfinder det samme Antal kilometer i to paa hinanden følgende Aar. I Aaret 1865 udgjør Forøgelsen i et enkelt Aar allerede 112 kilometer, i 1868 endog 114, og efterat Banenættet i 1873 ingen ny Forøgelse har faaet, voxer det i 1874 med 216 kilometer, i 1875 med ca. 131 kilom. og 1876 med 114 kilom. Fra 1 Jan. 1862 til 1 Jan. 1867 forøges Banenættet med 369 kilom. eller i aarligt Gjennemsnit med ca. 73,8 kilom.; fra 1 Jan. 1867 til 1 Jan. 1872 forøges det med 404 kilom. eller aarligt med ca. 80,8 kilom., og fra 1 Jan. 1872 til 1 Jan. 1877 med 484 kilom. eller med ca. 96,8 kilom. aarligt. De Summer, som i de forskjellige Tidsrum ere blevne anvendte til Jernbaneanlæg, ville fremgaa af følgende Oversigt over de Beløb, der til de nedenanførte Tidspunkter vare medgaaede til Jernbaneanlæg her i Landet:

indt. 1 Jan. 1862 ca. 13,0 Mill. Kr.

i aarligt Gjennemsn.

ca. 0,86 Mill, Kr.

Det forskjellige Omfang, hvori de private Anlæg og Statsanlægene ere blevne forøgede til de forskjellige Tider, vil klart fremgaa af følgende Tal:

1) Lollandsbanen og Kallundborgbanen tilkomne. 2) Broen over Guldborgsund tilkommen. 3) Odense-Svendborg- og Randers-Grenaa-Banerne

tilkomne.