Billeder på siden
PDF
ePub

og

kun findes tre virkelige Udskibningshavne (Esbjerg, Ribe Varde-Hjerting), af hvilke tilmed de to have en temmelig underordnet Betydning, er Østkysten saa vel som Øerne meget rigt forsynede med Udskibnings-Havne, der navnlig forefindes ved Kjøbstæderne. En virkelig Kjøbstadhavn af 1ste Klasse findes dog kun ved Kjøbenhavn, medens der ved Helsingør, Aarhus og Rønne findes Havne af 2den Klasse; foruden disse have endnu Frederikshavn, Svendborg, Nyborg og Korsør Havne med 14-15′ Vand (3die Klasses Havne). Fjerde Klasses Havne (9-13′ Vand) findes derhos ved 34 Kjøbstæder (9 paa Sjælland og Møen den private Havn ved Frederiksværk medregnet, 5 paa LollandFalster, 1 paa Bornholm, 7 i Fyen med Langeland og Ærø, og 12 paa Jyllands Østkyst) og 5te Klasses Havne ved 13 Byer (3 paa Sjælland, 2 i Fyen, 3 paa Bornholm og 5 i Jylland); til 5 af disse Havne finder, som foran anført, Indsejlingen Sted igjennem Aaer, der ere sejlbargjorte i samme Dybde, dog med Undtagelse af Skive Aa, hvis Vandstand er saa lav, at Byen mest benytter Landvejen til den i ringe Afstand beliggende, Byen tilhørende, Krabbesholm Havn; omvendt har Nestved foruden sin egentlige Havn i 12 Mils Afstand ved Suusaaens Udløb en fjerde Klasses Havn ved Karrebæksminde. Af de umiddelbart ved Havet liggende Byer have Sæby og Sandvig kun Baadehavne, medens Skagen slet ingen Havn har, hvorfor Udskibning her maa finde Sted ved Hjælp af Baade, der kunne løbe op paa Stranden. Medregnes endelig den Holstebro Kommune tilhørende, ved Byen med Jernbanen forbundne, Havn ved Struer, faaes i Alt, Varde og Ribe medregnede, 60 Kjøbstadhavne, hvoraf dog en, som anført, er privat og to Statshavne (Helsingør og Frederikshavn).

Foruden disse 60 Kjøbstadhavne i Klasse med hvilke egentlig endnu burde sættes Dragør og Esbjerg Havne samt Nordby paa Fanø -, findes der derhos langs Kysterne et næsten lige saa stort Antal Udskibningshavne, af hvilke navnlig de i de senere Aar anlagte Jernbane- eller Dampfærge-Havne (eller Anlægsbroer) ved Masnedsund, Orehoved, Strib og Glyngøre have

--

[ocr errors]

=

særlig Betydning for den almindelige Samfærsel, hvorhos enkelte andre udmærke sig ved en ikke ringe Dybde (10-14' 3 à 4 m.) eller Størrelse (enkelte kunne rumme indtil 50 à 100 mindre Skibe), medens dog Flertallet af dem kun ere Smaahavne hvoraf flere ere private Anlæg hyppigst med kun 6 à 9′ Vand, ofte endog kun rene Baadehavne. Af saadanne Udskibningshavne udenfor Kjøbstæder og Handelspladser findes der i Alt paa Sjælland med tilhørende Øer 23 mest Baadehavne eller dog mindre betydelige Havne (deraf 4 paa Samsø og 2 andre. paa Smaaøer), 14 i Fyen med tilhørende Øer (3 paa Langeland og 2 paa Ærø), 5 paa Lolland-Falster, 2 paa Bornholm med Christiansø og foruden Esbjerg 9 paa Jyllands Østkyst, Læsø og Fanø. Det samlede Antal af Havne bliver saaledes 114*); men hertil kommer desforuden endnu et betydeligt Antal - omtrent 40-Udskibnings- eller Anlægsbroer (hvoraf omtrent Halvdelen i Jylland), af hvilke enkelte endog tilstede dybere stikkende Skibe Adgang, medens andre kun kunne benyttes af Baade eller Pramme. Et ikke ringe Antal af dem have endog kun en meget underordnet Betydning for Skibsfarten, navnlig de rent private Anlæg, der udelukkende ere tilvejebragte som Landingssteder for en enkelt Ejendom eller et Handelsetablisse

At imidlertid det større Flertal virkelig har Betydning for denne, fremgaar formentlig allerede deraf, at Toldvæsenet (ifølge Statskalenderen for 1876) holder særlige Toldassistenter udenfor Kjøbstæderne og Handelspladserne ved 17 Toldsteder

*) Ved hele denne Opgjørelse af Havnenes Antal, som støtter sig til Optegnelser, tilhørende Søkortarkivet og Generalstaben, der velvilligt have været overladte til Afbenyttelse, maa det bemærkes, at Forholdene paa adskillige Steder temmelig hurtig kunne undergaa Forandring derved, at Lavnene tilsandes eller paa anden Maade forfalde eller omvendt ved Uddybning gaa over fra en Klasse til en anden, ligesom det overhovedet stundom kan være tvivlsomt, om det paagjældende Udskibningssted rettest bør betegnes som Havn eller som Anlægsbro, hvorfor det ogsaa for enkelte Havnes Vedkommende har været Tvivl underkastet, om de burde medtages eller ikke. Det Samme gjelder i endnu højere Grad om Broerne.

[ocr errors]

paa Sjælland, 1 i Bornholms Amt, 5 paa Lolland-Falster, 11 paa Fyen og omliggende Øer og 35 i Jylland med tilhørende Øer i Alt 69 Toldsteder.

Selv om man lader Anlægsbroerne ude af Betragtning, vil det ses, at Danmark i sin Helhed er særdeles vel forsynet med Udskibningshavne, og at navnlig Øerne og Østkysten af Jylland næppe staa tilbage for de i saa Henseende gunstigst stillede Lande. Der findes i Danmark paa det Nærmeste 1 Havn for hver 6 Mil og endog, dersom blot lidt over Halvdelen af Anlægsbroerne tør antages at benyttes i Vareførselens Tjeneste, 1 Udskibningssted for hver 5 M. Da af Øernes 45 Byer (Kjøbstæder og Handelspladser samt Kjøbenhavn - Frederiksberg) de 37 have Havne og der desforuden findes 44 andre Havne, kommer der her endog, bortset fra Broerne, en Havn paa 2.9 M. Bedst forsynet med Havne er Bornholms Amt, der paa 10,6 M. har 8 Havne, dernæst Fyen med tilhørende Øer, der paa 61,8 M. have 25 Havne (1 paa 2,47 Amt har paa 30,1 M. 10 Havne (1 paa 3,01 lands fem Amter (altsaa inclus. Samsø) paa 133,3

M.); Maribo

M.) og Sjæl

M. 38 Havne meget ringere

(1 paa 3,5 M.) At Jylland derimod er saa forsynet med Havne, idet det inclus. Læssø og Fanø

[blocks in formation]

458 M. kun har 33 Havne (1 paa 13,9 □ M.), skyldes væsentligst Vestkystens næsten fuldstændige Mangel paa Havne. Desuagtet er der næppe mere end to Stater i Europa (Storbritannien og Grækenland), der i Forhold til Arealet have flere Udskibningssteder end Jylland. For hele Landets Vedkommende maa det imidlertid erindres, at Havet og dets Dele her træde istedenfor Floder og Kanaler, der i andre Lande tjene til Færselsveje imellem Landets indre Dele, og at som Følge heraf denne Art af Færselsveje næsten ganske savnes her i Landet.

Hvor bekvem og billig denne Forbindelsesvej imellem de enkelte Landsdele saavelsom imellem de fleste Kjøbstæder indbyrdes end ved første Øjekast kan forekomme, kræver den dog lige saa godt som andre Færselsveje ikke ubetydelige Anlægsog Vedligeholdelsesudgifter. Dette gjælder ikke blot med Hen

syn til Anlægget af Skibsbroer og Kaier, men selve Havnene have i de fleste Tilfælde dels maattet beskyttes imod Havets Voldsomhed ved Stendæmninger, dels uddybes eller opmuddres til en større Dybde end den naturlige. I 1796 udtalte Fr. Thaarup, at „allevegne fra høres Klager over, at en Kilde til de smaa Kjøbstæders Vanmagt og den indenlandske Handels liden Levenhed ligger i tilmuddrede Havne, i Tilspærring af Indsejling til Kjøbstæderne, i usejlbare, men letteligen sejlelig blivende Aaer, i Mangel af Skibsbroer." I Aarene 1796-99 blev derefter næsten alle danske Havne berejste og undersøgte og Planer lagte til deres Istandsættelse og Udvidelse, til hvis Gjennemførelse den kgl. Kreditkasse ydede Laan, fra 1799 til Oktbr. 1812 i Alt 318,000 Rdl. Cur. Efter den Tid er der næsten overalt bleven. anvendt megen Omhu paa Havnevæsenet, og betydelige Arbejder ere paa mange Steder blevne udførte. Hvor stor Anlægskapital der saaledes stikker i vore Havne, lader sig imidlertid næppe oplyse, da mange af dem sukcessive ere udvidede eller ombyggede, og i ethvert Tilfælde vanskeliggjøres en samlet Opgjørelse ved den Omstændighed, at saa godt som alle Kjøbstadhavnene ere kommunale Anlæg, hvorom der intetsteds foreligger samlede Oplysninger. Kun om tre Havne foreligge særlige Oplysninger: Frederikshavns, Helsingørs og Kjøbenhavns, og disse Havne fortjene ogsaa en særlig Omtale paa Grund af deres Betydning for den almindelige Skibsfart.

Frederikshavns Havn, hvorefter Byen, det tidligere Fladstrand, i 1818 fik Navn, har Staten ladet anlægge som en Vinterhavn (af tredie Klasse) for de mange Skibe, der her dels maa oppebie gunstig Vind for at komme om Skagen, dels søge Redning under Storm og i Isgang, og som her kunne finde Plads i et Antal af omtrent 300. Oprindelig anlagdes her kun i Henhold til Resol. 3 April 1805 en Baadehavn af 15,000 Al. Størrelse og 6 Fods Dybde; men ved Resolutioner af 23 Febr. 1830, 31 Aug. 1832 og 4 April 1833 bevilgedes i Alt 84,000 Rbdl. Sølv og 11,000 Rbdl. Repræsentativer til en Udvidelse og større Uddybning af Havnen. Ved disse Arbejder, der tilende

Al.

bragtes i 1841, tilvejebragtes et Havnebassin af 30,000 Størrelse og en Dybde af 14 à 14 i den ydre Del, der dog

2

jævnt aftog ind efter indtil 8'. Da det imidlertid snart ansaaes for ønskeligt at tilvejebringe den samme Dybde i hele Havnen, bevilgedes der i Aarene 1855-61 paa de aarlige Finantslove et samlet Beløb af i Alt ca. 84,940 Rdl. til extraordinære Uddybningsarbejder, samt endvidere 40,300 Rdl. til en yderligere Udvidelse af Havnen ved Opførelsen af nye Havnemoler, Bolværker, Kaier m. m., og til Fuldendelsen af disse Arbejder bevilgedes der endelig ved Lov 23 Jan. 1862 under Et 89,568 Rdl., hvilket Beløb dog i den samme Aar med et Interessentskab afsluttede Kontrakt om Udførelsen af samtlige de ved Loven fastsatte Arbejder nedsattes til 84,300 Rdl., idet det fandtes rettest foreløbig at opsætte en enkelt Del af de projekterede Arbejder. Den samlede Udgift til Anlægsarbejder har saaledes i Alt efterhaanden beløbet sig til ca. 600,000 Kr., hvortil endnu i 1871-72 er kommen en extraordinær Udgift (til en ny Anlægsbro) paa ca. 28,400 Kr. Herved er der nu tilvejebragt et Bassin af 172,000 Alens (ca. 67,000 meter) Størrelse (svarende til ca. 12 Tdr. Ld. = 61⁄2 hectares) med en Dybde af fra 132-141⁄2' over det Hele og paa sine Steder 16′ (4 à 5 m.). Foruden det sidstnævnte Beløb er der imidlertid endvidere til ordinære Vedligeholdelsesarbejder bevilget i Finantsaarene 1861-70 i Alt ca. 98,530 Rdl., hvorhos dens Vedligeholdelse fremdeles kan anslaaes at kræve en stadig aarlig Udgift af noget over 20,000 Kr. (1 Finantsaarene 1870-75 i aarligt Gjennemsnit ca. 10,180 Rdl.), hvorimod Indtægten i 1870-75 har udgjort henved 26,000 Kr. aarlig.

Helsingørs Havn er først anlagt i 1766, og var fra først af kun lidet rummelig og lidet dyb (8′), da man af økonomiske Grunde maatte opgive Gjenenmførelsen af et i 1760 udarbejdet Projekt til en stor Havn, der kunde blive af Betydning for den almindelige Skibsfart. Da den anlagte Havn imidlertid snart viste sig utilstrækkelig, fremkom der i den følgende Tid gjentagne Forslag til nye, store Havneanlæg, der dog ikke bleve til Noget. Først da man i 1821 havde begrændset Planen til en blot Ud

« ForrigeFortsæt »