Billeder på siden
PDF
ePub

Paa ‘Anlæget af Silkeborg-Herning-Banen er der under 19 Septbr. 1874 meddelt Kammerraad, Prokurator Møller af Ringkjøbing Koncession, som der er forbeholdt ham Ret til at overdrage til et af ham dannet Aktieselskab, der skjønnes at frembyde tilstrækkelig Sikkerhed. Arbejdet paa Banen, der bliver ca. 5,42 Mil (ca. 40,8 kilom.) lang, skal være fuldført inden 19 Septbr. 1877. Statstilskudet vil udgjøre omtr. 433,600 Kr., hvoraf 140,000 Kr. ere udbetalte i 1875–76.

I Henhold til det til Grund for nysnævnte Lov 23 Maj 1873 liggende Princip, at Statskassen bør komme de Privates Bestræbelser for at forskaffe deres Egn en Jernbane til Hjælp, hvor en saadan Bane ved at sættes i umiddelbar Forbindelse med Stateus Baner maa ventes at ville tilføre disse en forøget Trafik, hvilken Hjælp er antaget under Hensyn hertil passende at kunne ansættes til 80,000 Kr. pr. Mil, er der endvidere i nær Overensstemmelse med Indholdet af Lov 23 Maj 1873 efter Regjeringens Forslag udkommet endnu to Jernbanelove, nemlig Lov 31 Marts 1874, der bemyndiger Regjeringen til paa samme Betingelser som foran anført at give Koncession paa en

Randers-Grenaa

pr. Mil

[blocks in formation]

Odense-Svendborg Jordarbejde og

Overskjæringer 495,100 Kr. ca. 78,800 Kr. Overbygning

705,400

112,300 Hegn

55,100

8,700 Stationer

412,200

65,600 Banevogterhuse 65,000

10,300 Telegr. & Signal. apparater 23,860

3,800 Bane., Drifts- og Maskin-Inventar 83,500

13,300 Driftsmateriel.. 450,000

71,600 Kapitalens Tilvejebringelse & Renter 126,260

20,000 Øvrige Udgifter. 165,469

26,300 Svendborg Hestebane

19,200 Side- og Havnespor Extraarbejder . 51,572

2,652,661 Kr.

[blocks in formation]

[blocks in formation]

Jernbane fra Vemb Station (paa Holstebro-Ringkjøbing-Banen) til Lemvig eller dens Havn, og Lov 4 Maj 1875, der paa samme Maade bemyndiger til at give Koncession paa a) en Jernbane fra Skive til Glyngøre og b) en do. fra Aarhus til Ryomgaard (Station paa Randers-Grenaabanen), dog med den Begrændsning, at der ikke maa ydes Tilskud til en større Længde af disse to Baner end henholdsvis 4/2 og 4/4 Mil.

Paa Anlæget af Jernbanerne til Lemvig og til Glyngøre er der endnu ikke meddelt Koncession og en saadan kunde for den sidstnævnte Banes Vedkommende kun meddeles indtil 1 Jan. 1877, medens der ikke er sat nogen Tidsgrændse for Meddelelsen af den førstnævnte Koncession. Derimod er der under 12 Novbr. 1875 meddelt Aarhus-Ryomgaard Jernbaneselskab Koncession paa Anlæg og Benyttelse af en Jernbane fra Aarhus til Ryomgaard, hvorefter Banen skal være færdig i sin hele Udstrækning inden 1 Oktbr. 1878. Statens Tilskud til denne Bane vil ifølge Loven ikke kunne overstige 380,000 Kr., uagtet Banen antages at ville blive 5,18 Mil (39,0 kilom.) lang. Derhos skal Koncessionshaveren alene hvad der ogsaa gjaldt med Hensyn til Skive-Glyngøre Banen afholde det Beløb, hvormed Udgifterne til Expropriation maatte overskride 50,000 Kr. pr. Mil, medens de indtil dette Beløb udredes af Staten, imod at Halvdelen refunderes samme i Overensstemmelse med Lov 26 Maj 1868.

Denne Lov er saaledes efterhaanden bleven udstrakt til at gjælde for samtlige de indtil Udgangen af 1875 anlagte Statsbaner *) saa vel som for samtlige de Sidebaner til samme, hvorpaa der indtil Udgangen af 1876 er givet Koncession, hvorved de Fritagelser og Lempelser, som oprindelig indrømmedes visse Kjøbstæder og Sognekommuner, ere bortfaldne, for saa vidt og

*) Ved Lov af 16 Apr. 1873 bestemtes det, at Halvdelen af de ved Ribe

banens Anlæg foranledigede Expropriationsudgifter med Fradrag af 2,396 Rdl., der skulde udredes af Ribe Kjøbstad med '/s aarlig, skulde erstattes Statskassen af Amtsraadskredsene og Kjøbstæderne i Jylland i Medfør af Lov 26 Maj 1868.

i Forhold som de senere anlagte Baner have Betydning for samme, ligesom den alt indrømmede Begunstigelse i saa Fald er bleven udlignet ved Efterbetaling efter Indenrigsministerens nærmere Bestemmelse. Det samlede Beløb, som herefter skal refunderes Statskassen, kan endnu ikke opgives.

Paa Finantsloven for 1876–77 bevilgedes der Indenrigsministeriet efter dettes Begjæring et Beløb af 10,000 Kr. til Undersøgelse og Udarbejdelse af Planer m. v. vedrørende Jernbaneanlæg“, for at Ministeriet „kunde blive i Stand til i større Omfang end hidtil at gjøre Projekter om nye Jernbaneanlæg til Gjenstand for nærmere Undersøgelser“, og det fremhævede til Støtte herfor, „at Tilvejebringelsen af nøjagtige og fuldstændige Forarbejder vilde faa forøget Betydning, hvis det maatte findes rigtigst ved den videre Udvikling af vore Jernbaneforbindelser at vende tilbage til Bygning for Statens Regning og ved Tilskud af de paagjældende Egne.“ Efter

Efter at Ministeriet dernæst i Sommeren 1876 havde ladet forskjellige Jernbanelinier i Jylland og Fyen undersøge, bestemte det sig til at foreslaa nogle af disse fremmede ved Statens egne kræfter, „idet man ved de i den senere Tid indvundne Erfaringer maa føle sig bestyrket i Overbevisningen om Rigtigheden af i de nysnævnte Landsdele at foretrække den direkte Anvendelse af Statens Virksomhed i denne Retning, fremfor at overlade Udviklingen af de vigtigste Samfærselsmidler til den private Foretagelsesaand.“ I Overensstemmelse hermed forelagde Indenrigsministeren (Skeel) i Oktbr. 1876 Folkethinget Forslag til Lov om Anlæg af Jernbaner fra Tommerup Station til Assens og fra Struer Station til Thisted, hvilke Baner for Statskassens Regning skulde anlægges som lettere, bredsporede Lokomotivbaner i Lighed med Banerne fra Lunderskov til Esbjerg og Holstebro og i alle Henseender betragtes som Led af det jydsk-fyenske Statsbanenæt. Det Tilskud, der skulde ydes af „de Amts- og Kjøbstadkommuner, hvilke Anlæget kommer til Gode“, foresloges fastsat til henholdsvis 100,000 og 80,000 Kr. pr. Mil af Banens Længde, hvorhos Ud

gifterne til Expropriation skulde afholdes i Overensstemmelse med Lov 26 Maj 1868. De to nævnte Baner af hvilke den fra Struer til Thisted faldt i to Dele, der skulde forbindes ved Dampskibsfart ansloges til en Længde af henholdsvis ca. 31%, og 91, Mil og antoges at ville koste henholdsvis 1,34 og 3,433 Mill. Kr., exklus. Udgifterne til Expropriation, Toldgodtgjørelse, Materiel og Inventarium m. v.

Det af Folkethinget angaaende dette Lovforslag nedsatte Udvalg erklærede sig i sin i Begyndelsen af Marts 1877 afgivne Betænkning i sin Helhed enigt i, at Jernbaner af mere almindelig Betydning bør anlægges for Statens Regning med Bidrag fra de interesserede Egne, hvilke Bidrag dog formentes helst at maatte udskrives for hvert Baneanlæg for sig fra de paagjældende Egne, hvorhos Bidragets Størrelse for hvert Baneanlæg burde fastsættes efter det til samme medgaaede Expropriationsbeløb. Men iøvrigt vilde kun et Flertal tilraade Vedtagelsen af de to foreslaaede Baner, hvorimod Mindretallet foreslog en motiveret Dagsorden, hvori det udtaltes, dels at en Jernbane til Assens kun bør anlægges i Forbindelse med en Jernbane til Faaborg, dels at Baneanlæg imellem Struer og Thisted ikke kan erkjendes for saa paatrængende som Anlæget af en Jernbane til Glyngøre. Flertallet paa sin Side mente derimod, at der med det Samme burde fastslaaes en Plan for de Baneanlæg, som i en nærmere Fremtid skulde anlægges af Staten, hvorfor det foreslog ved Siden af de to af Regjeringen foreslaaede Baner at opføre dels en Bane til Faaborg, dels en Bane fra Tange til Silkeborg og en Bane fra Herning til et Punkt paa den vestjydske Bane imellem Ølgod og Thistrup, hvilke Baner samtlige skulde være aabnede for Driften senest d. 1 Juli 1882, hvorhos de skulde være at betragte som 1ste Hovedafsnit af et Jernbanenæt, der udføres ved Statens Foranstaltning, og hvis følgende Hovedafsnit skulde være: a) en Jernbane fra Nykjøbing paa Sjælland over Jyderup og Slagelse til Næstved, b) fra Odense til Bogense (2det Afsnit), samt a) fra Hobro eller Sønder Vonsild til Løgstør og b) fra Vejle til den nye Herning-Ølgod Bane (3die Afsnit). Ved

Lovens anden Behandling besluttede Thinget imidlertid at vise Sagen tilbage til Udvalget, i hvilken Beslutning Indenrigsministeren erklærede at ville se et Tegn paa, at Folkethinget ikke ønskede i en nærmere Fremtid at beskjæftige sig med Jernbaneplaner.

Efter hvad der alt foran er anført om Koncessionerne paa Anlæg og Drift af de forskjellige Jernbaner, vil det ses, at de ere anlagte paa højst forskjellige Vilkaar og at Statens Stilling overfor de private Jernbaner som følge heraf er temmelig forskjellig.

Medens Kjøbenhavn-Roeskilde Banen var et fuldstændig privat Anlæg, fik de sjællandske Baner i Henhold til Lov 27 Febr. 1852 en Statsgaranti for 4 pct. Rente, som efterhaanden udstraktes til samtlige sjællandske Anlæg. Som ovenfor berettet kom denne Garanti kun til Anvendelse i Aarene 1856–59, i hvilke Aar Staten maatte tilskyde i Alt 182,316 Rdl., hvilket Beløb derefter i Aarene 1860-64 blev tilbagebetalt af Overskudet for disse Aar. Den i nævnte Lovs § 7 indeholdte Bestemmelse om en Ret for Staten til at overtage Banernes Bestyrelse, saafremt den i 3 Aar efter hinanden har maattet give et Tilskud af 1 pCt. eller derover aarlig, vil saaledes næppe nogensinde faa praktisk Betydning.

Det sjællandske Selskab har Eneret paa Anlæg og Benyttelse af samtlige sine Baner indtil d. 26 Juni 1947. Men ved Lov 27 Febr. 1852 6 blev Staten berettiget til efter Forløbet af 25 Aar efter Banens Aabning i dens hele Længde altsaa d. 27 April 1881 – at fordre sig Aktierne i den hele Bane mod kontant Betaling af deres paalydende Beløb overdragne enten paa engang eller efterhaanden. Denne Berettigelse udstraktes ved Lov 19 Febr. 1861 til ogsaa at gjælde Helsingørbanen „med alt Tilbehør af Bygninger, Driftsmateriel, Inventarium, Reservekapital m. v.,“ imod at Staten da tillige skulde overtage det i

« ForrigeFortsæt »