Betænkning over Statsregnskabet for 1874-75 S. 36 ff.) nominelt til 53,435,734 Kr., altsaa 661,333 Kr. pr. Mil, inclusive Dampfærgeanlæg, Driftsmateriel m. v.; heraf er imidlertid et Beløb af 1,723,364 Kr. den for Indførselen af anvendte Materialier til Staten selv erlagte Told. Den virkelige Udgift bliver saaledes 51,712 Mill. Kr.*), (ca. 640,000 Kr. pr. Mil eller ca. 35,000 Kr. pr. kilom.), hvoraf imidlertid et Beløb af 2,230,004 Kr., Halvdelen af Expropriationsudgifterne, i Henhold til Lov af 26 Maj 1868 skulde erstattes Statskassen, saa at samtlige Anlæg i Virkeligheden have kostet denne 49,482,365 Kr. eller omtr. 612,400 Kr. pr. Mil. Imidlertid er der fremdeles i Finantsaaret 1875-76 medgaaet til forskjellige Udvidelser af disse Anlæg ca. 394,000 Kr. og til Anskaffelse af Driftsmateriel ca. 1,292,000 Kr., hvoraf dog Noget til Ribebanen.

De i Lov af 24 April 1868 under c) og d) (jfr. Lov af 14 Maj 1870) betegnede Jernbaner bleve ikke fuldførte til den fastsatte Frist af 1 Juli 1874. Først d. 3 Oktbr. 1874 aabnedes den sydjydske Tværbane Lunderskov-Esbjerg-Varde (9,7 Mil lang), medens kun den første Sektion af den vestjydske Bane, Holstebro-Ringkjøbing (6,3 Mil), blev gjort færdig i samme Finantsaar og d. 31 Marts 1875 aabnet for Driften, indtil d. 15 April s. A. dog kun for Godstrafik. Den anden Sektion,

Jernbaner

*) Nemlig Bygningen af de i Lov 10, 1861 nævnte

Forskjellige i Forbindelse med disse Anlæg

staaende Arbejder

Vendsysselbanen

Silkeborgbanen

Anlægsbroer ved Aalborg og Nørre-Sundby

Dampfærgeanlægene m. v.

Expropriation til samtlige Anlæg

Omkostninger ved Expropriation og Taxation

Udvidelse af Anlægene

Forberedende Arbejder og Kontrol.

Minorerede Kort.

Driftsmateriel.

Ringkjøbing-Varde, 8,7 Mil lang, aabnedes først for Driften d. 8 Aug. 1875*). Kort forinden, d. 1 Maj 1875 aabnedes endvidere den i Henhold til Lov 16 April 1873 anlagte Sidebane til Ribe fra den sydjydske Tværbane, udgaaende fra Bramminge (2,2 Mil lang); efter den nævnte Lov skulde den bygges som en lettere, bredsporet Bane, være færdig til den 1 Jan. 1875 og maatte, foruden Udgifterne til Told, Kontrol og Expropriation, (af hvilken sidste Udgift Halvdelen skulde erstattes Statskassen i Overensstemmelse med Lov 26 Maj 1868) koste indtil 384,000 Rdl. Kontrakten om dens Anlæg afsluttedes d. 22 Novbr. 1873 med Tømmerhandler J. Lauritzen, Kammerassessor Rosenstand og Prokurator Styrup, Alle af Ribe, hvorefter Banen uden Skinner med en Station ved Ribe og en Landstation skulde anlægges for 254,000 Rdl. Sporvidden skulde være den sædvanlige (4' 8") og Skinnernes Vægt 45 Pd. pr. Yard. Leverancen af Skinner overdroges ved Kontrakt af 23 Aug. 1873 til Entrepreneurerne for Esbjerg - LunderskovBanen for 107,340 Rdl., hvorhos Udvidelsen af Bramminge Station ansloges til 33,000 Rdl. I Alt skulde saaledes Banen koste pr. Mil ca. 179,000 Rdl. Den samlede Anlægskapital for Syd-, Vestog Ribebanen blev saaledes 3,745,840 Rdl.heri ikke indbefattet Expropriation og Driftsmateriel. I Alt forøgedes saaledes det jydske Jernbanenæet i Løbet af et Aar med 26,9 Mil Jernbane og udgjorde derefter 107,7 Mil. Til fuld Afslutning af de her omhandlede Anlæg hører dog endnu det ved den nysnævnte Lov 16 April 1873 besluttede Anlæg af en fast Bro over Limfjorden, der skulde bygges saaledes, at den senere kunde udvides til ogsaa at optage den almindelige Færsel, hvilken sidste Bestemmelse dog ved Lov 10 April 1874 opgaves, idet denne Lov bestemte, at den paatænkte øvre Kjørebane ikke skulde bringes til Udførelse, hvorhos samme Lov forhøjede det ved den førstnævnte Lov fastsatte Maximum for Anlægssummen fra 800,000

*) Jfr. om disse Overskridelser af de i Kontrakten fastsatte Terminer Anmærkn. til Forslag til Tillægsbevilling for Finantsaaret 1876-77 ad § 13.

til 912,000 Rdl.*) Broen skulde være færdig til d. 1 Juli 1876, men er endnu under Arbejde **). Ifølge Statsregnskabet for 1875-76 udgjorde den samlede Udgift til Statsbanernes Tilvejebringelse ved Finantsaarets Slutning til hvilket Tidspunkt Regnskabet selv for de færdige Dele dog maaske knap var helt afsluttet 64,702,530 Kr., i hvilket Beløb dog ikke var indbefattet Godtgjørelse for Indførselstold af Materialier og Materiel; heraf synes der at falde paa Syd- og Vestbanen samt Sidebanen til Ribe et samlet Beløb af henved 10 Mill. Kr., hvilket bliver ca. 370,000 Kr. pr. Mil eller henved 50,000 Kr. pr. kilom.

Lægges til det nys anførte Beløb af ca. 64,7 Mill. Kr. de endnu resterende Udgifter til Limfjordsbroen (se nedenfor*) med ca. 1,32 Mill. Kr., samt de paa Finantsloven for 1876-77 til Statsbanerne bevilgede ca. 1,56 Mill. Kr. og de paa Tillægsbevilling for s. A. begjærte ca. 400,000 Kr., udkommer et Totalbeløb for samtlige ca. 107,7 Mil af i Alt ca. 68 Mill. Kr. hvoraf henved 11 Mill. Kr. til Driftsmateriel—, altsaa ca. 630,000 Kr. pr. Mil eller ca. 83,800 Kr. pr. kilom., heri ikke indbefattet Told af indført Materiale og Driftsmateriel.

Endnu forinden Staten havde tilendebragt Bygningen af de foran nævnte Stationer i Jylland og Fyen, fremkom der fra forskjellige Egne i disse Landsdele, der ikke vare blevne inddragne i hint Banenæt, Forslag om Anlæg af Sidebaner og for nogle af

*) Ved Kontrakt af 4 Oktbr. 1873 er Anlæget overdraget Compagnie de Fives-Lille i Entreprise for den ovennævnte Sum af 1,824,000 Kr. Men heri er ikke indbefattet Udgifterne til det Jordarbejde, der udkræves ved begge Ender af Broen m. v., og derhos er der senere paa Grund af yderligere tilkomne Arbejder saaledes Bropillernes Nedførelse til større Dybde, end forudsat medgaaet yderligere Beløb, saa at hele Anlægssummen forventes (jfr. Anm. til Forslag til Finantslov for 1877-78 ad § 27 II. a.) at ville blive forøget med et Beløb af ca. 556,000 Kr. hvorefter det hele Anlæg vil staa Staten i ca. 2,380,000 Kr.

**) Arbejdet, der har vist sig langt besværligere end forventet og været forfulgt af forskjellige Uheld, idet navnlig en næsten færdig Pille er væltet i 1876, var i Marts 1877 saa vidt fremmet, at 4 andre af Broens 7 Piller vare fuldførte, medens 1 var under Arbejde og den syvende, Svingbropillen, endnu ikke paabegyndt.

disses Vedkommende fremkom der bestemte Andragender om Koncession, forsaavidt Staten paa forskjellig Maade vilde hjælpe med til Anlægets Udførelse. Medens Regjeringen overfor disse Andragender fastholdt, at der under Hensyn til de betydelige Summer, som alt vare anvendte og fremdeles skulde anvendes til Jernbaneanlæg i Jylland, maatte i alt Fald hengaa en ikke ganske kort Aarrække, inden det kunde anses forsvarligt for Statskassens Regning at udvide Statsbanenættet i den nævnte Landsdel, erklærede den sig derimod villig til, naar saadanne Anlæg kunde udføres ved Privates Foranstaltning, at lade Statskassen yde et passende Tilskud foruden de sædvanlige Begunstigelser i Henseende til Toldfrihed, Stempelfrihed osv., og i Overensstemmelse hermed forelagde Indenrigsministeren (Fonnesbech) i Febr. 1873 et Forslag til Lov om Meddelelse af Koncession paa Anlæg og Benyttelse af forskjellige Sidebaner til de jydsk-fyenske Statsbaner. Efter at være undergaàet nogle mindre væsentlige Ændringer udkom Forslaget som Lov af 23 Maj 1873, hvorved Regjeringen bemyndigedes til for Tidsrummet indtil 1 Jan. 1970 at meddele Eneret paa Anlæg og Benyttelse af 1) en Jernbane fra Odense over Kværndrup til Svendborg eller dens Havn, 2) en Jernbane fra Randers til Grenaa eller dens Havn og 3) en Jernbane fra Silkeborg til Herning hvilke Baner alle skulde anlægges som lette Lokomotivbaner, men med samme Sporvidde som de jydsk-fyenske Baner, med hvilke de skulde sættes i Forbindelse, saaledes at der tilsagdes et Tilskud af Statskassen af indtil 40,000 Rdl. pr. Mil, for hvilket Beløb Staten blev at betragte som Aktionær (jfr. nærmere nedenfor S. 107). Derhos skulde Erstatningen for Expropriation udredes af Statskassen forskudsvis, imod at Halvdelen refunderes denne i Overensstemmelse med Lov 26 Maj 1868 §§ 1-2. Koncessionerne kunde kun gives paa Betingelse af, at vedkommende Anlæg aabnedes for Benyttelsen i sin fulde Udstrækning senest 4 Aar efter Koncessionens Meddelelse.

Paa Anlæget af Odense-Svendborg-Banen meddeltes der under 20 Maj 1874 det for Anlæget af en sydfyensk Jern

bane dannede Udvalg Koncession i Henhold til forannævnte Bestemmelser saaledes, at det tillodes forud for Statskassens Tilskud at anbringe indtil 185,000 Rdl. pr. Mil ved Laan, paa Aktier eller anden Maade, hvorhos det tillodes Udvalget at overdrage Koncessionen til et af samme dannet Aktieselskab. Arbejdet paa Banen, der skulde være fuldført inden tre Aar fra Koncessionens Dato, paabegyndtes i Efteraaret 1874, og Banen aabnedes i en Længde af 6,28 Mil (47,28 kilom.) d. 12 Juli 1876. Statens Tilskud skulde herefter beløbe sig til ca. 502,400 Kr.; i Finantsaarene 1874-76 er der udbetalt 423,000 Kr. og Resten er bestemt at skulle komme til Udbetaling i Finantsaaret 1876-77. Anlægsomkostningerne have bortset fra Expropriationen udgjort i Alt 2,652,661 Kr., hvilken Opgjørelse dog ikke tør betragtes som definitiv, altsaa omtr. 422,000 Kr. pr. Mil (ca. 56,000 Kr. pr. kilom.) Statens Tilskud har altsaa udgjort omtr. 18,9 pCt. af Anlægsomkostningerne exklus. Expropriationen.

Paa Anlæget af Randers-Grenaa - Banen meddeltes der under 5 Juni 1874 Randers-Grenaa-Jernbaneselskabet Koncession i nøje Overensstemmelse med den sidstnævnte. Arbejdet paa Banen, der er 8,83 Mil (ca. 66,50 kilom.) lang, og for hvilken ifølge truffen Overenskomst Statsbanernes Station i Randers bliver Endestation, paabegyndtes i Sommeren 1874 og fuldførtes i Løbet af omtr. 2 Aar, saa at den kunde aabnes for Færselen d. 25 Aug. 1876. Af Statens Tilskud, der vil beløbe sig til ca. 706,400 Kr., er der i Finantsaarene 1874-76 udbetalt 472,000 Kr., og Resten vil blive udbetalt i 1876-77. I Alt have Anlægsomkostningerne efter den foreløbige Opgjørelse bortset fra

Expropriationsudgifter

udgjort 3,050,000 Kr., altsaa omtr. 345,400 Kr. pr. Mil eller ca. 45,800 Kr. pr. kilom. Statens Tilskud har altsaa udgjort omtrent 23,1 pct. af Anlægsomkostningerne exklus. Expropriationen *).

*) Udgifterne ved Anlæget af Odense - Svendborg - Banen saa vel som ved Randers - Grenaa -Banen fordele sig efter en foreløbig Opgjørelse saaledes: