Samlede skrifter: Danske personligheder: Christian Winther. Emil Aarestrup. H. C. Andersen. Carl Bagger. A. L. Arnesen. Fr. Paludan-Müller. Rinna Hauch. F. L. Liebenberg. C. Hostrup. Søren Kierkegaard. Rasmus Nielsen. Hans Brøcher. H. V. Kaalund. M. Goldschmidt. Chr. Richardt. Fr. Nutzhorn. Jens Paludan-Müller. Julius Lange. Vilhelm Thomsen

Forsideomslag
 

Hvad folk siger - Skriv en anmeldelse

Vi har ikke fundet nogen anmeldelser de normale steder.

Almindelige termer og sætninger

Populære passager

Side 35 - D'un sourire, d'un mot, d'un soupir, d'un regard Faire un travail exquis, plein de crainte et de charme, Faire une perle d'une larme : Du poète ici-bas voilà la passion, Voilà son bien, sa vie et son ambition.
Side 120 - Det kan jeg ikke holde ud! Verden er altfor stor! gid jeg var igjen paa det lille Bord under Speilet! jeg bliver aldrig glad før jeg er der igjen!
Side 15 - Menneskene mangle", et Digt paa 22 Strofer og som dog ikke er langt; men det er Strofer som denne: Den sommerglade Lærke Hun kvidrer højt i Luft, Og Jordbærret krydrer Skovsletten med sin Duft; Mens Ræv og Hare pusle Rundt om i lune Krat, Den brune Hjort sig bryster Med sin kronede Hat.
Side 253 - Ulykke var saa godt som fra Fødselen, og fuldstændiggjort ved Opdragelsen, den: ikke at være Menneske. Men naar man er Barn - og de andre Børn lege, spøge eller hvad de ellers gjøre; o, og naar man er Yngling - og de andre Ynglinge elske, dandse, eller hvad de ellers gjøre: da, skjøndt man er Barn og Yngling, at være Aand, frygtelige Qval, end frygteligere, hvis man ved Hjælp af Phantasie forstaaer...
Side 132 - Klæde og Himlen selv den store Kuppel; deroppe slukkedes de røde Farver, idet Solen forsvandt, men Millioner Stjerner tændtes, Millioner Diamant-Lamper skinnede da, og Kongesønnen bredte sine Arme ud mod Himlen, mod Havet og Skoven, — og i det samme, fra den...
Side 260 - Jeg vidste, det var min Opgave at gaae i Skole, i den Skole, jeg engang var sat i;" om saa Alt blev forandret, dette kunde ikke forandres. Det var ikke blot Frygt for min Faders Alvor, der bibragte mig denne Forestilling, men det var det ophøiede Indtryk af hvad der var et Menneskes Pligt. Om min Fader var død, om jeg var bleven sat under en Andens Opsigt, hvem jeg kunde have bevæget...
Side 297 - Dansen i det Uendeliges Hvirvel, leve Bølgeslaget, der skjuler mig i Afgrunden, leve Bølgeslaget, der slynger mig op over Stjernerne.
Side 132 - Solen endnu ganske var nede, seet fra denne Høide; o, hvilken Pragt ! Havet, det store, herlige Hav, der væltede sine lange Bølger mod Kysten, strakte sig ud foran ham, og Solen stod som et stort, skinnende Alter derude, hvor Hav og Himmel mødtes, Alt smeltede sammen i glødende Farver, Skoven sang og Havet sang og hans Hjerte sang med...
Side 85 - Det var den aarle Morgen. I Teltet stod Dragonen Og vikled Purpurskjærfet Om Livet paa Baronen. Og rakte ham hans Pallask, Hans Hjelm med Hestehalen, Saa blank, som var den nylig Hentet i Vaabensalen. Og førte frem hans Ganger, Den lysebrune, høie, Der vendte mod sin Herre Det melankolske Øie.
Side 16 - Min Fødestavn er Lyngens brune Land, Min Barndoms Sol har smilt paa mørken Hede, Min spæde Fod har traadt den gule Sand, Blandt sorte Høje boer min Ungdoms Glæde. Skjøn er for mig den blomsterløse Vang, Min brune Hede er en Edens Have : Der hvile ogsaa mine Been engang, Blandt mine Fædres lyngbegroede Grave.

Bibliografiske oplysninger