Gamle og nye Noveller, Bind 1–2

alvorlig Ansigt atter begyndte Blicher blive baade Dame Datter derfor Dine dybe død Eder engang Fader faldt fandt farer fatte finde fire fjende flere forbi frem følge før første faae gamle Gang ganske give gjennem gjøre Glæde gode godt Grev gaae Gaarden hende Hest hiin Hjerte holdt Hoved hverandre hvilket hvorledes høre hørte Haand idet igjen intet kalde kjendte Kjerlighed kort lade lagde Land langt levende Lieutenanten lige ligesaa lille Lyst længe løb laae Mand Mennesker Münzer maae maaskee maatte neppe nogle næsten omkring Pige Præsten raabte sagde sagt Sandhed satte Selskab Side siden sidste skjønne Skoven snart spurgte Sted stod strar Svaret svarte saadan saae saaledes tale tilbage Timer traadte tvende tænkte ulykkelige unge Vand veed vendte vide vidste virkelig vist vore