Billeder på siden
PDF
ePub

170

Fliserne: hans hele Stilling, Mine og Bæfen udtrykte folo Foragt.

Kun naar en Broder Nobile hilsede, niffede han med et tvetydigt Smiil; eller naar en smuk Dame vendte fit Blit til ham, forandrede han for et Djeblik fin stolte Holding, og bøjede sig med en Galantuomos fine Belevenbed.

En og anden fornem Betjendt funde i Forbigaaende sporge: "3 her, Signore?

v Jeg hører iffe til Signoriet,“ var hans hele Svar.

(Der laae en dobbelt Mening i dette Svar; thi Signoriet var i Venedig det store Raad – en Deel af den virkelige Regjering.)

Der fandtes ogsaa dem i Hoben, som hilfte og bleve gjenhilfte ganske ligegyldigt, men hvis Djefast en opmærksom Jagttager iffe vilde have fundet uben Betydning.

Omsider nærmede sig en Gjenstand, paa hvilken den unge Nobile hele Tiden syntes at have ventet, en Pige — maasfee slet ikke ftjønnere, end mange andre, - men siffert for ham den Stjønneste, hans Hjertes Sol; thi Straalerne fra hendes Dine traf lysende, opklarende Tiepolis Aasyn, som naar en virkelig Solstraale pludselig rammer Bjergets mørke Side. Den haanligt opfaftede Overlæbe sant, Djenbrynene steg, den venstre Saand faldt fra Raardeknappen, den højre trykte fig fastere ind til Hjertet, og den fremstrakte Fodspids trat sig hurtig tilbage.

Gondolierne droge just nu i Procession over Torvet med deres Silfeflag og bemalede Aarer. De smuffeste Piger af denne Rafte fulgte efter, bærende paa en forgyldt Papgondol, deres forgyldte Paphelgen. Blandt disse fremskinnede Mars garita, som en virkelig Perle blandt Kvinder.

Tvende Gange tilforn havde Tiepoli seet denne Perle, og tvende Gange var den atter forsvundet i Trængslen.

„Denne Ganga besluttede han, wvil jeg følge dig, om det saa var til Havets Afgrund !

Og troligen fulgte han Dptoget attevegne, ubekymret om Vennerø Smiil og Befjendtes Hvisken.

.See Tiepoli!" sagde En til en anden, han løber efter en Gondeliera !"

See Tiepoli!" sagde Dogen, der fra sit Paladses Balcon tog Processionerne i Diesyn, til en af de bosstaaende Timænd, hans Blit er fastgroet til hiin Gruppe af Piger; han har viift ifte Politik, men forliebte Eventyr i Hovedet.

"Forliebelse i Hjertet, svarte den gamle Foscarini, ,,og Politiffen i Hovedet. Cæsar, Serenissimo! gik og som en Straajunfer paa Dumpejagt.“

Gradenigo rynkede Næsen: „Cæsar! der har fun været een Cæsar i Verden.“

Men mange Catilinaer" afbrød den kloge Olding: hvorfor har han hverken været i Templet eller paa Bucen: tauren, ej heller noget andet Sted, hvor hans Rang tilftod bam det ?

Det opflarer fig nu!" svarte Dogen leende, og git over til andre Gjenstande.

Gondoliernes Tog var tilende. Nogle vandrede hiem; blandt disse Maurizio med fin Datter, den smuffe Mar: garita.

Ej ubemærket fulgte Tiepoli bem i nogen Afstand, indtil hiin aabnede Døren paa fin lille Bolig, lod Datteren træde ind, vendte sig og med dyb Erbodighed spurgte om hans Exellence havde Noget at befale?

"Jeg ønskede kun at vide," svarte Tiepoli, „hvo benne Dame er, som nu git ind...

Ingen Dame!" sagde Gondolieren, det er fun min Datter - min eneste Datter - lagde han alvorlig til -en uberygtet Pige —

Saameget desbedre!" afbrød Tiepoli, wjeg har

aldrig føgt Befjendtskab med berygtede Fruentimmer: Eder og Eders vaffre Datter ønskede jeg gjerne at fiende.

,,For megen Ære!" svarte Maurizio mørk, neller maaffee

For megen Vanære! vilde f fige“ tog hiin hastigen Drbet: „Nej, min Ben! faaledes er det ikke meent.

,,Jeg veed iffe" sagde Maurizio, hvad Grev Tiepoli ellers fan mene med sit høje Besøg i min ringe Hytte.

. Det skal f erfaren lød Svaret, obersom fiaften vil besøge mig i min Bopæl, den ligger

„Ved Rialtobroen“ afbrød Gondolieren; wenhver Venes tianer fjender jo Grev Tiepolis Patlads

- jeg ftal fomme og modtage Eders Ercellences Befalinger!"

Med disse Drb gjorde han en dyb Reverents og git ind i fit Huus.

Tiepoli git hjem.

Palladsets Forsal fandt han den unge, adelige, engang rige, men nu forarmede Molizzi.

, Har Serenissimo»*) fagde denne med dæmpet Rost, udseet fig en Dogaressa idag?..

„Maaffee, Hr. Admiral!" foarte Tiepoli smilende; „Hvorledes staaer det ellers med Flaaden ?

„Efter tvende tabte Slag sagde hiin, "fan den iffe være i bedste Forfatning - fun tyve fejlfærdige Galejer; men Stemningen er god blandt Besætningen; den er ganske forbittret imod Regjeringen." •. Meget vel!« vedblev Tiepoli, „Arsenaloterne — &u

Ligne fig felv“ svarte Molizzi, vægte Prætoria: nere; den Højstbydende rækfe de altid deres brede Næver..

Borgerne?

[ocr errors]

*) Dogens Titulatur.

Trebuubrede ere allerede vundne

Hvormeget vide de?

„Omtrent faa meget som jeg: at der er et gavnligt Værk igjære; men naar, hvorledes og ved hvem det skal udføres

Det sidste veed f dog Molizzi!" afbrød Ties poli: „3 og jeg alene; paa denne Hemmelighed hviler det hele store Værk. Vore Fiender see maasfee den vorende Strøm; men finde de iffe Kilden, hvorfra den udspringer, skulle de forgjæves prøve paa at ftandse eller aflede den. Her, min Ven!lagde han til, idet han forte ham ind i fit Cabinet. Her er Penge! bland dem med løvter, og uddeel dem med Eders fædvanlige Klogskab lønligt! Glem iffe Eder selv! men lad som f forglemme Eders Creditorer! for dem maae } endnu være den fattige, forgjældede Molizzi; ellers vilde 3 lettelig væffe deres Mistanke. Hvad er der utrettet med Landtropperne ?"

„Fire Capitainer, lød Svaret, vere vundne for vor Sag: paa første Vink stode de til os med alle deres Folf. Men tillad mig nu at spørge Eder? naar ftal det bryde los? Alt er forberedt; Gemytterne ere varme; bed alt for lang Opsættelse vilde de lettelig aftjøles. Gnisten er tændt; men uden Næring vil den snart fluffes."

Alle mislykfede Revolutioner svarte Tiepoli, were begyndte for tidligt. Jeg venter paa de tvende Regimenters Affejling til Fastlandet; og den ffal jeg paaffynde. See her! førg for at disse Papirer komme i Løvemunden.*) Gjer Eder magelig Molizzi! Her kan Ingen overraske os.“

Paa denne Anmodning lagde Molizzi en forloren Næse og en bvid Haartour paa Bordet.

*) 3 Munden af tvende Metalløver lagbes alle hemmelige Angivelser.

. Det er haardt“ vedblev Tiepoli, at en tapper Krigsmand ftal liste sig forklædt omkring, som en Bandit - faas ledes lønne Venezias Herrer. 3 bar offret Fædrelandet Eders Guld og Ebers Blod; og dette giver Eder ej engang saa meget tilbage, at I dermed kan skjule Eders Saar.“

Despoternes Drabanter," svarte hiin bittert smilende, ,, maae altid sejre; eet tabt Slag udsletter alle deres forrige Fortjenester...

Det ringede. Tiepoli gif ind i Forgemaffet, og hans Ben masterede sig igjen. Lidt efter kom hiin tilbage, og meldte, at en Dame ventede ham. Molizzi traf Djenbrynene sammen.

Tiepoli greb bans Haand, og fagde lecnde: der gives mangfoldige Maffer — man fan mastere Fit Ansigt og fine Handlinger: den forliebte Fruentimmergiæi Tiepoli er ikke frygtelig for Statens vise Fædre; de glemme, at Venus og Mars spille under Dæffe med hverandre.

„. Antonius. svarte Vennen mørk, rglemte Alt i Cleo: patras Arme."

„ Men Cæsar iffe" gjenmælede Hiin; „lad mig ledsage Eder til Bagporten!"

De gik.

Kort efter kom Tiepoli igjen med en Triumphators Anstand og Mine. Med korte, hurtige, faste Sfridt ilede ban gjennem Værelset, men standsede pludselig, som ramt af et electrift Slag, ved et meget stort Spejl.

Han gjorde en truende Bevægelse med Haanden: ,For ræder! vil Du robe mine hemmeligheder?" bviffede ban; offriver Du iffe tydeligt: Tiepoli og Signora Foscas rini? Men nej, Du eft min Ben, og vil advare mig; godt! Ingen uden Du skal læse i mit Ansigt: at Timænds: raadets stjulteste Planer nedlægges i den fjælne, men gamle

« ForrigeFortsæt »