Billeder på siden
PDF
ePub

dem; thi de ligne hverandre i Eet og alt som tvende Draa: ber Vand."

Saa ftød Doren ind!.. sagde Califen, og føer dem begge To i Retten og for mit Riges Raad: de skulle dømme dem efter deres Gjerninger.“

Git saa Califen ben og satte sig paa Dommersædet, og lod forsamle tü fig alle fine Hofdinge og Vældige, og Dver: ften førte frem for dem Fiore og Fioretta, at de kunde demme dem.

Men de tvende Dødskyldige holdt hverandre omfavnede og knælede for Thronen.

Califen talede og sagde: „Seer her tvende dumdristige Forbrydere! Den ene er en kvinde, som jeg haver fjøbt og tilhandlet mig. Jeg haver elsket hende fom min egen Dies steen, og besluttet at tage hende til min Hustrue og opløfte bende paa min Trone. Men hun haver idelig modstaaet min Villie, og nu paa det Sidste indtaget en ung Karl og ladet ham fove hos fig. Dømmer 3 nu selv, hvad Straf de monne fortjene!"

Da domte Alle eenstemmigen, at det borde begge at dee. Dg de førte dem begge udenfor i Slotsgaarden, hvor et Stillads var oprejst, og Skarpretteren stod der med fit Sværd.

Califen raabte til ham: „Afhug nu Fiorettas Hoved, saa hendes Boler fan see derpaa.“

Da greb Fiore til den fonftige Ring, som hans Moder bavde givet ham, og sagde til fioretta: „lad mig først sætte denne Fæstens Ring paa din Finger!“,

Men Fioretta saae paa Ringen og sagde: „Er det ikke den samme Ring, om hvilken jeg har hørt min Moder for: tælle, at den, som bar den, iffe paa nogen voldelig Maade kunde berøves Livet? Rei, allerfjereste Fiore! denne Ring

skal Du selo beholde, at Du kan frelse dit liv; thi det er mig langt dyrebarere, end mit eget.“

Fiore svarte: „Nej ingenlunde, min Aderkjerefte! naar Du eft død, kan jeg ej heller leve. Tag Du Ringen og frels dit liv, og lad mig doe; thi jeg er fyld i al din Elendigbed.

„Ak nej!" sagde Fioretta, det er mig, som er Sfyld i din Ulykke, og lad mig laa lide derfor. Behold Du Ringen, og vend tilbage til din Fader og din Moder, og vær deres Alderdoms Glæde!"

Det ftal aldrig ffee“ raabte Fiore, wat jeg forlader Dig mere! Dit liv er mit liv, og din Død er min Død; tager Du iffe Ringen, da vil jeg alligevel bøe; og kan jeg iffe omkomme paa anden Maade, da skal jeg sulte mig selv tildøde.“

Med disse ord vilde han trykfe Ringen paa Fiorettas Finger; men hun tog den og fastede den langt bort fra sig og sagde: Vilt Du iffe leve, allerkjerefte Fiore! faa ftal jeg ikke heller leve, og vi ville døe tilhobe.“

Da opstod der et stort Bulder blandt alle de Dvervæs rende, og de ynfedes inderligen over deres Ungdom og grumme Stjæbne.

Men Califen raabte til Skarpretteren: „Gjør nu en Ende paa disse Ting, og ffil faa ham først ved livet, efter: som han faameget længes efter at miste det."

Skarpretteren greb ham ved Armen og svingede Sværs det; men fioretta kastede sig imellem og strakte fit Hoved frem for Hugget. Starpretteren forbausedes og holdt Huggét tilbage.

Califen raabte: „Gjør det faa af med hende, siden hun vi være den første!

Nu tog Skarpretteren fat paa fonde, løftede atter fit

[ocr errors]

Sværd i Vejret; men som han hødede at slaae til, sprang Fiore imellem og vilde optage Hugget paa fin Nakke. Og Alle forundredes end mere over en saa trofast Kjerlighed, at den Ene vilde lade sit liv for den anden.

Men Califen. fagde: Holdt ftille lidt med Henrettelsen! Hvad tyffes Eder, mine trøe Mænd og Raadgivere! monne Døden kan ansees for nogen Straf for dem, der længes faa meget efter den? Var det iffe bedre, om vi lode disse Forbrydere leve, dem selv til daglig Kiv og Harme og Andre til et levende Erempel og bestandig Advarsel ?

Da oploftede alle deres Stemmer, og priste Califens Netfærdighed.

Pelan da!" vedblev de Troendes Herre, „det være faaledes! men paa det, at de iffe oftere skulle løbe fra hin, anden, da ville vi forene dem med et uopløseligt Baand, og medte dem tilsammen udi gteskabs - lænfer.

Ved disse Ord istemmede hele Hoben et højt Bifaldsskrig; Skarpretteren fastede sit Sværd til Jorden, men Fiore og Fioretta sant paa knæe og omfavnede hverandre, og græb af Glæde.

Og derpaa sprunge de Haand i Haand ned af Stillads set og hen til Tronen, og knælede for Califen og omfavnede og kyste hans Fødder

Men Califen strøg fig om fit Sfjæg og smilede, og fagde: „Fortæl os nu, Du forvovne Ungersvend! hvo Du eft og hveden Du kommer her!"

Fiore rejste sig op med Fioretta, lagde Haanden paa fit Bryst, og fortalte alle Ting, baade om sin Herkomst og fin Sfjæbne hidindtil.

Dg est du en Kongesøn," sagde Califen, da Prindfén havde endt sin fortælling, fømmer det sig vel at jeg gjør dit Bryllup, og det skal ftande endnu i Morgen den Dag.

Men fan bænde, der vare flere Ungmoer udi mit Harem, der gab nyde samme Stjel. Belan! lade vi nu udraabe over hele Bagdad, at alle unge Karle frulle forsamles i Morgen her paa Slottet, faa faae vi at fee, hvorledes det vil tilgaae!"

Dette ffeete da efter Califens Befaling. Næste Dag mødte alle unge og ugifte Karle udenfor Slottet. Dg fom de vare forsamlede, lod Califen alle Kvinderne i fit Harem træde frem i en Rad foran dem, og raabte: „tager nu hver fin, saa mange af Eder, som kjendes ved hverandre, og hvo fom Ingen haver, ffal vel faae, om der ellers er Raab til...

Da foer der tre Hundrede unge Karle ud af Hoben, og hver af dem tog fig fin Kjerefte ud af Califens tre Hundrede unge Piger, faa der blev fun een Eneste tilbage og det var Sulma.

Califen fagde: Hvorledes gaaer dette til? her staaer Een endnu, som Ingen har?“ (Men Sulma var den Dejligste af dem Alle, faanærsom Fioretta). Vil Ingen have denne,“ blev Califen ved, da faaer jeg vel at tage bende felv!"

Da faldt Sulma paa Knæe for Califen; men han tog bende ved Haanden, reifte hende op, og fatte hende ved sin Side.

Saa blev da stor glæde og Jubel baade paa Slottet og i den ganske Stad. Og næste Dag gjorde Califen Bryls lup med sig og Sulma, og med Fiore og Fioretta, og med de tre Hundrede unge Karle og deres Kjerester. Dg parede denne Fest og Lyftighed i trende samfulde Uger.

Derefter drog Fiore og Fioretta tilbage til Cors duba, og da blev endda større Glæde hos deres Forældre. De levede tilsammen udi mange Aar; og Fioretta fødte mange dejlige Sønner og Døttre.

Da den gamle Konge og Dronning samt Fiorettas Moder vare døde i en boj Alderdom, besteeg fiore sin Faders Trone, og regierede længe med stor ære, Hæder og Lyfsalighed.

Kan og hans Dronning Fioretta døde paa een Dag og udi een Time, i hverandres Arme, og med samme - Kjer: lighed, i hvilken de havde levet.

[ocr errors]
« ForrigeFortsæt »