Billeder på siden
PDF
ePub
[ocr errors]

er en Huusindustrie hos den norlandske Almue, og navnlig i Ångermanland; en Industriegreen, der sparer Stocholm og flere Steder ved østkysten af Sverrig mange tusinde Rigsbankdaler aarligt, som ellers maatte springe for Cambridge og alle de andre fremmede hvide Varer. Salig Frederik VI., der havde den bedste Vils lie til at fremme Landets Dpkomst, bifaldt, under Beuns dring af saadant svensk Bondearbejde, B.8 Forslag at hente nogle faa Norlændere og Norlænderinder til at undervise den jydske Almue om den hele Behandling af Hørren til et saa ypperligt Product. „Det maa vi have bragt i Stand!" raabte den gamle Konge fornøjet; men Det blev derved. Han maa, upaatvivlelig formedelft Ans dres modstræbende Forestillinger, være bleven bragt paa andre Tanfcr. Jorben frøs atter her for den stakkels Spentrup - Præst.

Derefter har B., i Forening med Amtsforvalter Vilde i Randers, i flere Aar besørget saavel for det Offentlige, som for Private, Indkjøb af Hørgarn til et Beløb af 24,000 Rbd., hvilket, tilligemed udbredelsen af Talhasper, Blaarkamme, Anskaffelsen af forbedrede Hegler, uddeling af hensigtsmæssige Væverrør, samt af reent Sædhørfrøe til nedsatte Priser, m. m., har bidraget bes tydeligt til Høravlens udvidelse og Lærredets Foræd: ling til gode Handelsvarer. Endelig har B., under Randers Amts landhuusholdnings - Selskabs Auspicier, besørget en Brydes og Skættemølle anlagt i sit Pastorat,

og til at bestyre samme forskrevet en, paa de offentlige Hørberedning8 - Anstalter oplært, duelig Svend til bes mældte Mølle.

Ogsaa fur Træplantningen i hans skovløse Omegn har han virket: idet tre af hans Sognemænd formaaedes til at indhegne og beplante af deres Hede to Tønder Land hver. De tvende, til hvilfe det fongelige lands husholdnings-Selskab gav Understøttelse, ere nu, i respective 14de og 15de Aar, i en faa fortrinlig Stand, at de lade intet tilbage at ønske. Selv har B., foruden Plantning i og udvidelse af sin egen Hauge, i Præstegaards: heden indhegnet og anlagt en 10 Tor. Land ftor Plan: tage. Han beklager fun, ej at kunne holde den i Fred. Han vilde bygt et Huus deroppe til en Skovfoged (Pletten er 14 Fierdingmiil borte), men det forpurrede veds kommende Autoriteter, faa Faarene ødelægge langt ftærs fere end der fan restaureres, og Rostebindere plyndre hans Birke; saa han nu omsider, med Rosciußko, maa faste – Spaden og udraabe: Finis silvæ!"

Sluttelig har Blicher som Medlem af Randers Amts landhusholdnings- Selskab, gjort flere Forslag, af hvilfe f. Er. eet: „Til den jydske Qvægraces Beds ligehold og mest mulige Forædling“ nu er begyndt at iværksættes.

Hvad B. 1838 Paa Himmelbjerget forsøgte at virke i en højere Retning end den, hvor man søger Ulds ftrømper, lærred og Malfekøer, er vel temmelig almindes

lig bekjendt, og hænger nøje sammen med hans tidt fremsatte og forsvarede 'inderlige Overbeviisning, at en giens vakt, kraftig Folkeaand er den eneste tænkelige Betingelse for, at Folkets ærefulde Uafhængighed fan bevares, samt at Almeenvæbning er den bedste Garantie for Almeens fred, da der, hvor enhver, som kan føre Sværdet, ogsaa har lært at bruge det, der skulle vel de fremmede Sværd snarest holde sig i Skeden; men Virkningerne seer han endnu ikke syuderligt til. Han traf Uhret op og stillede det efter Fædrelandsfjerligheds Meridian; men det lader næsten til at ville gaae med det ligesom med Skjelskøers Orgelvært, der jo ingen Bælgetræder behøver.

Efterat have stræbt saameget, og udrettet saalidt, funde man maafkee ikke undres over, om den jydske Sisyphus lod Steen nu ligge ved Steen, og gjemte, hvad han videre maatte frembringe, til sit Dødsboes Slutning,

Han har siden bereist de ham hidtil ubekjendte Egne i Fædrelandet, og haaber med sin Puntlæders Constitution adaare at fee sig om i Norge og Engelland.

Af Vandringer i de sidste Sommere fores tog han een til Haderslev heelt tilfods. Af Tilbages vejen fjørtes , iffe afTræthed, men for Selskabs Sfyld. B. glemmer aldrig den Reise: han tog ind til en Gjæftgiver, som var danff, men snaffede iffe andet end Tydfi

nemlig af samme Slags som v. Borgen i Hejbergs Virtuos. Saa drog han ind til en Gjæstgiver, som var tydst, men talte Dansk, det kunde han bedre forstaae.

Koch og Lorenßen kunde han ogsaa furstaae. - Den sidste er desværre siden tydsket ihjel. Naa! naa! der er flere hvor han kom fra.

Saa er der en anden Nejse, som han heller ikke er mægtig for at glemme - om han ogsaa vilde. B. lod [ stage gaae, vilde han sige, ad Fæstningen til Chan bes høver ikke at nævne den, for vi gaae tffe vild iblandt dem vi har). Saa fom han over det Sund, hvor man fanger Marsviin, til den By, hvor Niels Bugge faldt i en kongelig Sammenrottelse. Derfra til den By, hvor en Konge faldt i en borgerlig Sammenrottelse: og ders fra op paa det Kirfetaarn, fra hvilfet Svendborg med Omhegn tage sig idyllisk ud. - Gjennem den Juulske Hauge skreed han over til den lange De, hvor Naturen overgaaer sig selv i Landskabstegning. Han skred langsomt op og ned gjennein denne Maleriudstilling, og fandt dem, der viste ham omkring, ligesaa venlige som Billes derne. Culturen culminerer der: endogsaa det fiirbenede Jagtpersonale ved Tranefiær sang Bordpsalmer, stjøndt i barok Maneer og med fælsomme Variationer; Cos daen var en Smorzando. – B.8 Tilbagegang var Diminuendo.

Et andet Svip har han gjort gjennem den Halvøe, som er berømt af sine Hefte og sine Fluevinger, videre gjennem Mors, hvor han traf paa en Præstemand, som han helleriffe fan glemme Apropos ved Præstemand: B. var ogsaa i Salling hos en Provst, som gjennem

halvtredsindstyve Aar har ligget i hans Hukommelsesliste „behageligt“, som han dog sjælden har gjenseet – „bes klageligt“. Han førte B. ind paa tre Herresæder i fit Hovedsogn — behageligt; fkal han aldrig komme der mere, vil det være for ham beklageligt. Den samme Provst havde iffe glemt: at B. i Stormnatten mellem 3die og 4de Februar 1825, efterat have hørt ham føre an i Mufifen til Musikbispen Mozarts Don Juan første Act, løb væk, for at høre en Naturconcert, storartet Prestissimo. (Siffen Nodesætning! Sort paa Hvidt

som jo ogsaa menneskelige Musikantere spille efter; men de himmelske Blæseinstrumenter have dog langt stærfere Toner; om de just iffe frembringe Harmoniemusit.)

Fra Mors er iffe ret langt til Thy; og der skulde været meget langt, for at holde B. borte fra Thisted. Han kom dog tidligt nok, for at tage Afsked med den poetiske Amtmand. Han havde faaet Bud, og begyndt at paffe ind. Nu er han rejst Farvel saalænge!

B. gik nedenom og hjem; det vil sige: over Thyholm og den nyfødte Kjøbstad Struer, gjennem Holstebroe og Viborg; paa hvilken Vandring han traskede de tre sidste Miil, ikke „med Foden paa Naffen“, som man siger, men med Støvlerne paa Nakken, fordi disse, ved et-Par Ganges Gjennemvædning og Tørring, vare blevne saa indskrumpede, at de skavede Huden af hans Føds der hans Hosefødder gik det endnu værre.

Jaar har han fect sig om i det nordlige og fyd

« ForrigeFortsæt »