tigen bekjende: at han aldrig skulde skiltes vel ved sin flere Gange gjennemlæste, korte Tale paa Himmelbjerget 1838, hvis han ej havde havt Hovedmomenterne opskrevne inden i sin Hattepul. Nu, paa de 4 sidste Aar, er det bleven anderledes. Ved at gjennemlæse et Digt, en Tale, 3 højst 4 Gange, lærer han det læste, og husker det.

Det var først i sine modnere Aar, at Blicher hørte og fulgte Musens Kald, og, slog han end i sin tidligere Ungdom stundom Lyrens Strenge, eller gav sine Følelser Luft i Sang og Vers, saa tilhører dog det første blandt hans Digte, der (1814) blev Publicums Ejendom, Aaret 1810, eller hans Alders 28de Aar, altsaa den Periode af hans Liv, hvor han maatte sige Ungdommens Idealer og dens gyldne Drømme Farvel!

Hans hidtil udkomne Værker ere følgende:

Ossians Digte, oversatte af Engelsk, 1fte og 2den D., Kbhvn. 1807-9.

Bør Jøden taales i Staten? Aarhuus 1813. Bedømmelse over Skriftet „Moses og Jesus", Aarhuus 1813.

Digte af S. S. Blicher, 1ste D., Aarhuus 1814. Jyllandsrejsen i ser Døgn, udført og beskreven af

S. S. Blicher og S. S. Barbeer i Nibe; Aarhuus 1817; (fører ogsaa Titelen: Digte 2den D.) Abelard og Heloise, et Digt, Kbhvn. 1818. Generalprøven i Kragehul, Comedie i tre Acter. Ikke opført; Aarhuus 1819.

(Løn som forskyldt, Comedie i 3 Acter, og: Avisfrieriet, Comedie i 1 Act, ere, saavidt mindes, ikke særskilt trykte.)

Bautastene, en Samling af Digte, Odense 1823. Stormnatten den 3die og 4d Febr. 1825, et Digt, Viborg 1825.

Johanne Gray, Tragedie paa Vers, Kbhvn. 1825. Opført paa den kongelige Skueplads samme Aar, men siden henlagt.

Sneeklokken, en Nytaarsgave, Viborg 1826. Nordlyset, et Maanedsskrift, udg. af S. S. Blicher i Forening med Bogtrykker J. M. Elmenhoff i Randers; Randers 1827-29, 12 Bind.

Danmarks nærværende Tilstand kortelig fremstillet, Randers 1828.

Noveller, 1ste-5te Bind, Kbhøn. 1833—36. Samlede Digte, 1ste og 2det Bd., Kbhvn. 1835-36; med Forfatterens Portræt. Et andet Portræt har ledsaget Portefeuillen for 1840.

Præsten i Wakefield, en Oversættelse af Goldsmiths The yicar of Wakefield"; Kbhvn. 1837.

Svithiod, Efteraarserindringer fra en Sommerrejse i Sverrig i Aaret 1836; Randers 1837.

Trækfuglene, en Naturconcert; Kbhvn. 1838. Vestlig Profil af den cimbriske Halvøe, en humoristisk Rejse; Kbhvn. 1839.

Samlede Noveller og Digte, Supplementbind (indeholder, foruden enkelte andre Ting, ogsaa

"

baade Svithiod" og „Trækfuglene"); Kbhvn. 1840. Kornmodn, en Samling af Noveller og Digte, Kbhvn. 1840.

Endnu et Bind Noveller 1842, „E Bindstouw", Fortællinger

og Digte i jydsk Bondesprog, „Min Tidsalder“, og tre Novelle Samlinger under Titel: „Vinterbestilling". Viborg Amts Beskrivelse (forfattet efter Landhuusholdnings-Selskabets Anmodning), Kbhvn 1840.

I Forening med Dr. Ekborn i Göthaborg tilsigtede han 1836 Udgivelsen af en Poetisk Unionscalender", men overlod senere Ideen til Udgiveren af Tidsskriftet „Brage og Joun“.

Desforuden har B. leveret til forskjellige Tidsskrifs ter og periodiske Blade mangfoldige (tildeels anonyme) Stykker: humoristiske, satiriske, politiske, landoeconomiske v. s. v., der vel udgjøre en 60 Ark eller derover, og af hvilke Forfatteren mulig vil foranstalte et samlet Udvalg, Endelig var han ogsaa allene Redactør af det periodiske Skrivt Diana", et Tidsskrift for Jagtelffere, 9 Hefter, Randers 1832-38; hvilket Skrift imidlertid standsede af Mangel paa Afsætning.

Utrykte ere:

Elysium, Comedie i 4 Acter, der ligesaalidt som de tre tidligere anførte Comedier er antagen af Theas terdirectionen; dog er den opført af et rejsende Sel

skab med meget Bifald *). — Ogsaa „Avisfrieriet" er opført paa de fleste Privattheatre i Landet.

Til den Folkecalender, som Trykkefrihedsselskabet agter at udgive, har han leveret „De tre Helligaftener", en Novelle; og nok en Novelle har han leveret til det af Siesby bebudede nye æsthetiske Tidsskrift. (Begge optagne i en senere Novellesamling.)

Brændt (i Bombardementet) er: Fostbrødrene, en Tragedie i 5 Acter.

Af hvad B. har virket for Landoeconomien i Almindelighed og for det kongelige danske LandhuusholdningsSelskab i Særdeleshed, er (foruden Viborg Amts Beskrivelse) følgende det, som han især troer her at kunde fortjene at nævnes:

Medens han var Landmand, leverede han flere Afhandlinger til Drewsens Landoeconomiske Tidender, hvoriblandt en om en Opfindelse der siden fandt flere Efterlignere af Faarefolde paa Triller, og en anden om Vereldrift.

For 16 Aar siden forfattede han en fuldstændig og nøjagtig Afhandling om den højstvigtige Bindeindustrie i Jyllands Hedeegne, og indsendte samme i Manuskript til Landhuusholdnings - Selskabet, blandt hvis bestyrende Medlemmer, saavelsom hos Deconomie- og CommerceCollegiet, den circulerede. Af denne Afhandling tryktes *) Manuskriptet har han laant ud, og aldrig siden kunnet faae tilbage, saa det maae ansees for tabt.

et Uddrag i Handels- og Industrie-Tidenden. Men ogsaa her fornægtede sig ikke hans Skjæbne, idet man angan hans Fader som Afhandlingens Forfatter, skjøndt hans eget Navn stod tydelig nok paa Titelbladet. Manuskriptet har han siden aldrig kunnet faae tilbage, og maatte altsaa, ved Viborg Amts Beskrivelse, begynde dette møjsommelige Arbejde forfra igien.

Aaret efter indgav han sin Afhandling om Hørindustrien i Sønderlyng Herred. En lignende er ligeledes indrykket i Viborg Amts Beskrivelse.

1826 begyndte B. i Forening med den derværende Stiftamtmand Schønheyder i Viborg, at foranstalte Indkjøb af jydske Lærreder til General-Krigs-Commissariatet; og oversendte i en Tid af tre Aar over 30,000 Alen. Varerne vare vel 30 til 40 Procent dyrere, end dem man hidtil havde forskrevet fra Tydskland; men saa vare de igjen 100 Procent bedre og derover. Der var følgelig dobbelt Førdeel herved, da mange tusinde Rigsdaler saaledes kunde komme Landets egne flittige Børn tilgode; men hvad vilde saa Leverandeurerne af det fremmede Lærred have sagt dertil? - Da B. i Aaret 1836 var i Sverrig, hjembragte han fra Stockholm, og foreviste den nu afdøde Konge, Prøver af norlandsk Lærred, af Priser fra 24 Skilling indtil 2 Bankdaler (1 Rbd. 3 Mk. dansk) pr. svensk Alen (den svenske Alen er omtrent en Comme kortere end den danske). Dette