Eil Kongen! firehundred Aar har Christianer Med Frederiker hersket over Daner, I svare Tider Du dit Scepter tog, Spred dem med Guds og Folkets Hjelp, o Konge! Selv gammel see Du Danemark det Unge! At Folkelivet reent og skjært maae lue! Da sidder fast, o Drot! Din Arvekrone. Maae denne Sang en Spaadom for Dig tone! Vor Folkekonge! Dig af Folkelivet Jeg tegner, saasom Musen mig har givet, Hvad der er rigtig Dansk Alt er det ikke, Som smukt og stort tiltrækker vore Blikkė. Tidt Sandhed kaldes broget ikke faa Mit Billede skal for min Konge staae! St. St. Blicher. Erindringer af Steen Steensen Blichers Fiv, optegnede af ham selv. Sa an er opkaldt efter Etatsraad Steen de Steensen til Aunsberg, og født i Vium, Lysgaard Herred, den 11te October 1782, i Midtpunktet af Nørrejylland, paa Skjellet mellem Heden og Marken. Hans Fader var den i fit 91de Aar afdøde, som topographisk og theologisk Forfatter og latinsk Digter bekjendte Præst, Niels Blicher, hvis Fader, Bedstefader, Oldefader og Tipoldefader, alle havde været. Landsbypræfter her i Jylland, og hvis Tiptipoldefader var en Bondesøn fra Byen Horsens i Kjær Herred i Vensyssel. Denne heed Ove Horsens; men da han var kommen i Kjøbmandslære i Aalborg hos en Blicher eller Blücher, maaskee fra Byen Blücher i det nordlige Tydskland, ægtede han dennes Datter, under Vilkaar at antage hans Slægtnavn. S. S. Blichers Farmoder var en Ganzel, der udledte sin Herkomst fra Reformatoren Morten Luther, saavelsom fra en Grev Lindemann i Pfalz. S. S. Blichers Moder var en født Curz, hendes Moder en født Steensen, Søster til ovennævnte Etatsraad og til en Generallieutenant Georg v. Steensen, der tjente sig op fra Lieutenant under Frederik den Store i Syvaarskrigen, og endnu i 1806 som Fæstningscommandant tappert forsvarede Neisse i Schlesien mod den franske General Vandamme. S. S. Blichers Mormoder var en Datterdatterdatter af Biskop Doctor Niels Bang i Odense († 1676). Denne Bisp og Adelsmand, hvis Bibel (en af Christian IVdes) endnu er i S. S. Blichers Eje, og som der er skrevet foran i samme havde hans og Hustrus, Ane Eriksdatters, Vaaben i Sølv befæstet paa Bindet (Sølvet er borte, paa Stifterne nær, thi S. S. Blicher har faaet den af fremmed Værge), nedledte sin Herkomst fra Absalons Farfader Skjalm Hvides Søn Asker Rygs Søn Esbern Snare. S. S. Blicher havde i sin Barndom et svagt Næmme, og hans Sjæleevner udviklede sig meget langsomt. Han blev underviist i de gamle Sprog af fin Fader, til han i en Alder af 14 Aar kom ind som den nederste i Mesterlectien i Randers lærde Skole under Rector Peter Estrup, hvem han stedse har i kjærlig og taknemmelig Erindring. Han fandt i fin Skolegang ingen saa værdig som denne Rector til at bære Aristides's skjønne Tilnavn, „den Retfærdige," og han har kjendt faa Mennesker, der saaledes forstode at gjøre sig elskede. |