Billeder på siden
PDF
ePub
[ocr errors]
[ocr errors]

arithmetisk Progression, ej allene fin bedste Ungdomskraft, men, som han tykkes, endnu noget derover. Og er det ej allene i det Physiske, men og i det Aandelige eller, om man faa vil, i det Psychiske at han uafladelig føler og fryder sig ved sin Gjenfødelse *). Lægen var selv nær ved at forbauses over Curens lykkelige udfald saa lidet Haab havde ogsaa han men B. forklarede ham: at det var et gammelhærdet og læderseigt Jægerlegeme, paa hvilket han havde gjort sit heldige Experiment.

[ocr errors]

Endnu een, men langt kosteligere Erfaring. der hele denne legemlige Hensvinden, under dette henvisnende Planteliv, vedligeholdt Sjælen stedse sin Sundhed, aabenbarede derved sin uendelige Uafhængighed af det materielle Organ for dens Virksomhed. Ej allene Min formeentlige Svanesang", men og en munter Novelle ikke allene skrev, men meest dicterede han, da Haanden ikke længer formaaede at føre Pennen **).

[ocr errors]
[ocr errors]

*) Han gjenkjender dagligt de samme Indtryk, som sandse lige Gjenstande, Luftphænomener, den eller den Blomst, den eller den Musik, frembragte i det lette, livsglade Ungdoms sind.

**) Saavel i denne Sygdom, som i næsten alle de andre, B. har overstaart, har han uafbrudt beholdt Samlingen, hvormed han dog i Typhus var mindre tilfreds. En: hver, som har prøvet det, veed, hvor piinlig Bevidstheden er i denne Sygdom faa fuld af Livskjede og Aands

fortærelse.

B's kjæreste Læsning, endog i Drengeaarene, var Rejsebeskrivelser; og deraf fødtes naturligen en Rejselyst, den han først i sit 54de Aar fik det i sin Magt, nogenlunde at tilfredsstille, idet han 1836 med kongelig Bevilling og Understøttelse besøgte Naboriget Sverrig, indtil Stockholm og Upsala, og to Aar derefter Hansestæderne og Vestkysten af Hertugdømmerne og Nørrejylland, lige indtil Ringkjøbing. Den sidste Reise har han beskreven i „Vestlig Profil af den cimbriske Halvøe“ Chvori dog hele Vestkysten indtil Skagen er medtaget); og af den anden har han i sin „Svithiod“ fremsat isolerede poetiske Momenter, og siden beskrevet den mere fammenhængende i ubunden Stiil. Herinde i Fædre

landet har han gjort sig bekjendt med flere Egne af Derne og med hele Jylland.

Der gives maaskee faa Mennesker

tages de, som førte et længere Krigerliv,

naar und

der have sluppet vel, skjøndt just ikke altid heelskindet, ud af saamange Livsfarer, som B.

Allerede som Aarsbarn var B. ikke langt fra Do den: Faderens Ven, daværende Rector Schiødt i Randers, var i Feriebesøg i Vium, og tog saa engang Barnet, kjælede for det, og hvystede det omkring, men slog uforsigtigviis dets Pande imod en Bjelke i Loftet, saa det daanede, og den arme Rector var nær ved det samme. Barnet kom jo tillive igjen, som vitterligt er; men det skal have været med Nød og neppe..

[ocr errors]

Han havde nylig

Et Aarstid eller saa derefter, begyndt at gaae ene, og kan naturligviis ikke selv huske Begivenheden, men den senere af Faderen gjentagne Fortælling skeete det en Sommeraften, at Gaardhunden satte sig til at tude lige opad mod Kirkeporten. Under denne Maestoso komme Tjenestefolkene hjem fra Marken, og en af dem siger i Forbigaaende: „Hvem mon det er, Pasop nu tuder ud?" - Hertil svarer Rygteren som bestandig var anseet for synsk: „Kan I ikke see, at det er Forpagterens Kone, de bære til Graven?" B.8 Fader havde paa den Tid en Forpagter, boende i Præstegaarden, hvis Kone var frugtsommelig. Nogle Dage efter skeer det, at en Biemand af Byen, som i Sværmetiden daglig havde Tilsyn med Bierne i Haven, glemmer at lukke en Laage, da han gaaer ind at tage vare paa en nysudfaret Sværm. Et Ungnød kommer fra Toften farende ind i Haugen, gjør fine velbekjendte Caprioler, og, inden Biemanden kan forhindre det, smækker en Kube overende. Ved saadan en Begivenhed anfalde de opirrede Beboere alt Levende. Ungnødet blev det første Offer, og en Hest, der stod tøjret i Toften tæt ved Haven, det næste begge bleve stukne ihjel. Den lille B. skulde havt samme Skjæbne, hvis han ikke et Øjeblik iforvejen var bleven ført ind i Huset fra sin Leg med Blomsterne i Haugen. — Skjøndt Catastrophen ikke egentlig angaaer ham selv, finder han det, med Hensyn til den nære Livsfare, for Fuldstændig

Biemanden, som

at

heds Skyld, rigtigst at tilføje den. i Kald stedse havde Flor for Ansigtet og Lufvanter paa Hænderne, havde ikke sikkret fine Underparter saa vel, at jo nogle Bier havde fundet Vej gjennem Smaahuller i hans Burer. Hvad de frygtelige Insecter bestilte der= inde, fik vor gamle Biemand at føle, idet han foer ind i Gaarden, og i Costume dandsede een for ham selv serieur Entrée men et Divertissement comique for Tilskuerne, blandt hvilke den frugtsommelige Kone loe saa voldsomt, at hun paa Stedet foer ilde, og kort efter døde. To Gange er B. faldet ned saa højt oppe fra eengang fra et Loft, en anden Gang fra et Træ, han tabte Bevidstheden; men tog dog ingen betydelig Skade. Havde han her let ved at komme ned af Træet, da fandt det modsatte Sted for ham paa Falster. Han havde her i en Skov skudt en Høg, som blev hængende i nogle af de øverste Kviste af en høj og rank Bøg. Sit Bytte maatte B. have Fingre i; det kunde jo ikke være anderledes. Med Moje naaede han op til Toppen; men i det han med den ene Haand griber den dyrebare Høg, gaaer Grenen, han træder paa, istykker, han taber Holdet med den anden Haand, og skrider dog iffe længere end til en kløftet Green, der spænder ham forfra om Halsen. Nu var han i yderste Fare for at kvæles, men heldig nok til i det rette Dieblik at faae saaledes fat med Hænderne, at han kunde hæve Halsen ud af dens Klemhærke. Havde dette Redningsmiddel

-

glippet, vilde den stakkels B. være bleven anseet som Opfinder af en ny Maade at hænge sig paa.

At Vandet er et farligt Element, har B. mange Gange erfaret. -Da han kort efter sin Indtrædelse i Skolen i Randers) vilde prøve at svømme i Fjorden, var han uden en øvet Kammerats Hjælp druknet; og var nær ved at gjøre samme Løvte, som hiin Græker: At han aldrig vilde gaae i Vandet, før han havde lært at svømme."

Kort efter kunde det alligevel hændt ham. Han var ganske ene i et Knubskib staget ned ad Fjorden. efter Vildænder. Han møder en stor Galease, der kommer for fulde Sejl, og da han endnu ikke var saa indøvet i Stagningen, og ikke aner Faren, før Skibet er ham paa nogle faa Favne nær, saa var han uundgaaeligt kantret eller fejlet isænk, hvis Galeasen ikke i rette Tid havde løbet fast paa en Muddergrund, der netop paa dette Sted befandt sig mellem det store og det lille Skib.

I Sommeren 1804, da B. i Hundedagsferierne var hjemme, fik han en Dag isinde, at fare ud paa Sælhundejagt. Han medtog en Skolediscipel, som fra Horsens ogsaa var kommen hjem i Ferierne, samt en Bondekarl der efter sin egen Forsikkring aldrig endnu havde været i eller paa noget Vand saa dybt, at det kunde naae ham til Skrævet." Med disse Con

[ocr errors]

scriberede marscherede han nu til sin Charon Baad

« ForrigeFortsæt »