Billeder på siden
PDF
ePub

B. er kommen, saa at sige, dødfødt til Verden, og først ved hjælp af varme Melkebade, som Lægen J. P. Rogert i Viborg anvendte, vandt han tillive. Spinkel og svagelig var han i sin Opvært; men gjennemgik dog heldig næsten alle de almindelige Børnesygdomme. Alligevel var han i fit femtende Aar udvoret, og tiltog i Kræfter og Sundhed, indtil han 4 Aar efter, 1801, ved uforsigtig Badning og ved en altfor lang og udmattende Svømning i stærk Hede, paadrog sig en saadan Brystsvaghed og Nervesvækkelse, at han af flere Læger blev opgivet, under den Formening, at han havde en ulægelig Svindsot. Virkelig kunde han neppe gaae hundrede Skridt, uden at vorde træt og aandepusten; og den strænge Diæt, der blev ham foreskreven, de Læge= midler, han over Aar og Dag brugte, syntes aldeles iffe at ville fjerne den bebudede Dødstime. Uden nogensinde at være sengeliggende, kunde han tilsidst ikke uden Anstrængelse gaae over sit eget Stuegulv. Han var

Peder Daniel, født i Randers den 14de Marts 1811.
Jens Frederik, født i Randlev den 26de Januar 1813.
Christiane, født i Randles den 17de September 1814.
Christian Charles, født i Randlev den 26de Juli 1816.
Malvina, født i Randlev den 5te November 1818.
Niels Jørgen, født i Thorning den 18de Marts 1821.
Francisco, født i Thorning den 6te Juni 1823.
Theodor Eberhard, født i Thorning den 31 te Marts 1826.
Hans Gustav, født i Spentrup den 7de Juni 1828.
Kirstine Marie, født i Spentrup den 1ste Marts 1832.

bragt Graven saa nær, at man aldeles opgav hans medicinske Behandling.

Da besluttede han at følge en ganske anden Regime: at søge Bevægelse ved Jagten, give de angrebne Lunger Elasticitet ved Fløjtespil, og istedenfor den ham foreskrevne strænge Diæt at nyde alflags Spise og Drikke, naturligviis med Maade; ja han havde endog Mod nok til (i Novbr. 1801) at paatage sig den føromtalte Huuslærerplads paa Falster. I Førstningen faae det maadeligt ud for ham: Bøssen var ham for tung, og hvert andet eller tredie Minut maatte han standse ligesaa længe, for at trække Aande: han kunde neppe blæfe 4 Takter tilende uden at pausere, og Falstringernes ́fede Flesk trykkede sig ved Nedfarten. Men han lod sig ikke forknytte, blev ved Dag for Dag at lægge flere Skridt, flere Takter, og flere Mundfulde til, og efterhaanden gik det stedse bedre og bedre. Den formeentlige Phtisis blev bortmanet, og den Dødsdømte fif som man seer lang Henstand. Man meente, at han havde forladt Kjøbenhavn med en ulægelig Svindsot, men efter 2 Aars Forløb vendte han i Efteraaret 1803 tilbage til Byen, sundere og stærkere end nogensinde tilforn.

B. har, ved egen Erfaring, faaet høje Tanker om de Kræfter, og den Fornyelsesevne, hvormed Skaberen har saa mildelig udstyret det menneskelige Legeme; samt om den Virkning, med hvilken en fast Villie ogsaa den Usynliges Gave allierer sig med de physiske

Egenskaber: det dødfødte Barn, den svagelige Dreng, den skrantende Yngling, den Mand, der tre Gange har undergaaet Typhus, og for neppe otte Aar siden en tremaaneders, formeentlig dødelig Sygdom, er nu, i sit 63de Aar, saa ungdomskraftig, at han paa Jagten gaaer dem, han kunde være Fader og Bedstefader til, stoktrætte, uden selv at føle Noget til Udmattelse. Kun Søvnen er hans Hosbond. Han skal derpaa anføre nogle enkelte Exempler.

Under Kjøbenhavns Belejring var Diæten uordentlig, Søvnen urolig og afbrudt. Da Bombardementet begyndte, havde han just lavet sig til i Sengen at tage sig Oprejsning; men han maatte nu Kl. 8 om Aftenen i Gevær og paa Volden. Efter her i over 7 Timer at have betragtet Bomber og Raketter og deres frygtelige Virkninger, kunde han ikke længer modstaae Søvnighedens Indvirkning, og bad derfor fin Captajn om Tilladelse at maatte sætte sig tilhvile ved et Træ. Her sov han nu i mere end tre Timer, saa sødeligt som, efter et gammelt Mundheld, i sin Moders Dragkiste..

[ocr errors]

Aaret efter gik han engang to Miil til Klapjagt i dyb Snee,

en Time før Dag traskede omkring pàa denne, og stod med vaade Fødder og Been lige til Aften; forblev saa, uden at skifte med Tørt, siddende ved Spisebordet og Punschebollen til Klokken 3 om Natten, gik derpaa mod en bidende Nordenvind 13 Miil med en Jagtbroder til dennes Hjem, hvor han lagde sig i

[ocr errors]

en dyneløs Alkove paa bare Halm, sov i de vaade Klæder et Par Timer, vandrede derpaa den halve Miil_til sit eget Hjem, klædte sig om, og gik paa Jagt. En anden Gang- - det var ved St. Hansdagstid drog han paa Sælhundejagt. Ved Solens Nedgang marcherede han fra Randlev til Lilmose ved Havet tre Fjerdingvej, roede selvfemte (fire vare bestandig ved Aarerne) til Mejlgrunden oppe under Helgenæs, laae der til hen paa Eftermiddagen, for at opvarte Sælhundene, naar de vilde op paa Grunden at tage sig en Luur. Jagten var heldig, men Beværtningen knap; thi under Henroningen havde een af Jægerne uheldigviis flaaet Brændeviinsflasken istykker, førend man havde faaet noget af Indholden; og en Anden havde handlet ligesaa uforsvarligt med den ene af de to Ølflasker. Det var en heed Dag og blikstille. Tørsten tvang til at søge Land. Helgenæs var af Veien; man søgte da Thuno. Da man ankom dertil, vare Alle faa fortørstede, at man ej engang fik Baaden trukket op paa Grunden, før der blev løbet, som om Kap, op til Byen; man tyldede sig med Melkevand, løb ned igjen til Baaden, og roede tilbage til det Sted, hvorfra man om Aftenen var uddragen. Lidt efter Solens Nedgang anfom man her, og uden at nyde det mindste, begav man sig paa Hjemvejen; men vel ikke Sjettedelen var tilbagelagt, da B. gaaende søv ind, og ikke vaagnede, før han rendte Hovedet mod sin Formands Ryg, idet denne

standsede, for at aabne Laagen i Præstegaardsporten. Hvo der vilde antage dette for en poetisk Fiction, tog aldeles feil; thi det er en bogstavelig Sandhed, skjøndt den rigtignok har været ham selv ubegribelig.

tions

[ocr errors]

Hvad angaaer den lidt forhen berørte Restaurahan gad sige: Regenerations-Evne, med hvilfen den Almægtige har beriget det Støv, i hvilket han indblæste fin Aande, da frembyder B. herpaa et hartad vidunderligt Beviis. J Sommeren 1837 fik han under en, ellers temmelig let, rheumatisk Feber en uheldig valgt, eller egentlig forsilde anvendt Medicin (GuiakRum), der virkede faa fordærveligt paa ham, at Lægen, en ellers duelig og brav Mand, opgav og forlod ham. I henved to Maaneder henlaae han, næsten uden anden Næring end Sukkervand, og hentæredes saaledes, at han ikke havde synderlig andet end Skind og Been tilbage. Da kom hans næstældste Søn, hvem han havde tilskrevet om at ile hjem fra Kjøbenhavn, og ordne hans oeconomiske og poetiske Sager før hans Død. Denne kjær lige Søn foreslog ham: at hente een, til Randers nylig ankommen, ganske ung Læge. Mere af Føjelighed, end fordi han heraf fattede noget Haab, indvilgede han i Sønnens Begjæring, og see! den unge Mirakelmand Møller er hans Navn kaldte den hendøende Levekraft frem af dens dybe og lange Slummer. B. holdt fast ved sit Valgsprog: „Herre! naar du nedbøier mig, da gjør du mig stærk!" og han gjenvandt næsten i

« ForrigeFortsæt »