Billeder på siden
PDF
ePub

han først hen i Efteraaret 1808 drog tilbage til Kjøbenhavn, for at tænke paa Embedseramen. Da Faderen,

formedelst gammel Gjæld, hverken havde Raad til at forsyne ham tilstrækkeligt, eller ret længe, med Mynt, blev det en nødvendig Opgave: at tage Attestats paa et halvt Aar, og det paa halv Gage og halv Tæring. Til den Ende slog han og en Slægtning fig sammen om Logis og Kost. Det første var knapt, og den anden han havde nær sagt -mager; men en Ven havde fra Jylland medgivet ham en heel Side røget Flesk. En Skive af samme, til Kartofler, udgjorde i de to første Maaneder deres sædvanlige Middagsmad. Rigtignok gif han og Fætteren for det meste om Søndagen paa Spisekvarteer, og trakterede deres tarvelige Maver med en Tallerken Suppe og en halv Portion Steg; men denne Overdaadighed var dog ikke istand til at ødelægge deres Finantsvæsen. Efter de to Maaneders Poenitence be= gyndte dog Skjæbnen at smile til B.: Han fik Walkendorphs Collegium*), hvilket Logis han deelte med Fætteren; og ovenikjøbet fatte en samtidig Pengeforstærkning ham i en hidtil ukjendt Velstand, saa at han endog kunde gjøre fin Rettighed som Medlem af det gamle borgerlige Selskab (ved Gammelstrand) gjældende**). Hans Leveviis var

*) Før Bombardementet havde han og havt Kloster, og paa en fort Tid Regents.

**) I 1806 havde B. en meget fordelagtig Huuslærerpoft i Kbhvn.; og da var det, at han indtraadte i Klubben.

saadan: Om Morgenen Kl. 4 à 5 stod han op, og læste alvorlig til Collegietid; efter denne læste han atter til 7 a 8 om Aftenen, da gik han i Klubben, og restaurerede sine trætte Sjælekræfter ved Kort og let Passiar, Pølsegilde og Dands.

I Foraaret 1809 gif B. op til Attestats, og erholdt Karakteren „Laudabilis, inprimis ob specimen scriptum.“ Aaret efter prædikede han for Dimiss, og fik Laud.; men for Kathetisering fun et Haud.; hvilket baade er det første og det sidste han har erholdt for nogen Disciplin.

Tidlig paa Aaret 1810 modtog han en Adjunctpost ved Randers Skole, og giftede sig samme Sommer med sin Aaret forud afdøde Farbroders*) Enke, Erneste Juliane Berg, som dengang gik i fit 17de Aar.**)

Under den nu stedse stigende Forringelse af Coursen, hvorved hans Løn (400 Rbd.) ikke strakte til Livsophold for ham med Familie den fjerde Deel af Aaret, følte han mere og mere trængende Nødvendigheden af en Forandring i den oeconomiske Stilling; og drog desaarsag i Efteraaret 1811 til sin Fader i Randlev, som Forpagter

*) Præsten Peder Daniel Blicher i Spentrup.

**) Hans Fødselsdag var den 11te October, hans Bryllupsdag den 11te Juni, og den 11te December 1827 er en mærkelig Terminsdag for ham ikke i Pengevæsen, men i Skjævnens Gang, dog Verden støtter vel ikke om at vide, hvad han selv ønskede at glemme.

[ocr errors]

af dennes Præstegaards-Avl, for som saadan at skaffe fig sit Livsophold, medens han samtidig dannede sig til practist Geistlig, i Haab om snar Befordring til geistligt Embede. Men der hengik alligevel paa niende Aar, inden han erholdt et saadant (nemlig Thorning og Lysgaard, i Lysgaard Herred, Viborg Stift); og der havde maaskee hengaaet ni til, hvis han ikke ogsaa havde været Jæger: ikke Bogen, men Bøssen befordrede ham. Dette kom saaledes. B. havde gjort Bekjendskab med en nærboende høj Adelsmand og Godsejer, med hvem han jevnligen øvede Nimrods Kunst. Da alle Ansøgninger om Præftekald intet virkede, Familien vorede, og Finantserne forværrede sig. (Randlevs Præstegaards-Mark indeholder kun nogle og fyrgetyve Tdr. Land), skriver han en Bekjendtgjørelse omtrent saalydende: „En theologisk Candidat søger Ansættelse som Skovrider eller Skytte hos et Herskab. Han tilbyder i den Tid, som bliver tilovers fra hans egentlige Bestilling, at undervise i Latin, Græsk, Tydsk, Fransk, Engelsk og Italiensk. Paa Duelighed som Jæger kan fremvises de paalideligste Attester." Om en saadan bad han da sin høje Velynder, den ovenberørte Herre, og viste ham, paa Forlangende, fin forehavende Bekjendtgjørelse. Den vakkre Mand bad ham at tilbageholde Annoncen i nogen Tid, indtil endnu eet Forsøg paa gejstlig Befordring var mislykket. Han rejste til Kbhvn., og B. fik det første Embede, han søgte, og

ovenikjøbet Tilbud: at maatte vælge mellem tre dengang vacante. Det var i Efteraaret 1819.

Da B. modtog dette Embede, var hans Gjæld iffun et Par hundrede Daler. Men her steg den. Han blev tvungen til at overtage en forfalden Præstegaard uden Afkortning, reparere og for en stor Decl ombygge samme. Familien forøgede sig, og Indtægterne formind-, skedes*): kort, da han efter ser Aars Tjeneste, 1825, blev befordret til hans nuhavende Kald, Spentrup og Gassum, i Nørre-Hald Herred i Aarhuus Stift, medbragte han henved 5000 Rbd. Gjæld, og 6 Aars Skatterestancer, der, efter Cancelliepræsident Kaas's Død, bleve inddrevne, og af hvilke han først 1837 betalte det sidste Afdrag. Ogsaa har han, deels ved uforudseelig, deels ved uforskyldt Vanskiæbne, seet stg gjentagen tilbagesat. Alligevel, skjøndt han, foruden fin Stedsøn, har havt 10 egne Børn at forsørge, og derhos tre af sin bortdøde Broders, har han nu faaet alle fine Beter udslettede, og endda nogle Slentringer tilovers. Men besynderligt nok! hans Credits Forringelse stod i Forhold til Gjældens; og da en Creditor med skjærende Bitterhed havde rørt ham paa det ømmeste Sted (Lovens Sværd skulde herimod have været ham en Kappenaalsrivt), saa besluttede han

*) I de fem af disse Aar kunde han ikke udbringe sin Tiende til højere end circa 13 Mk. af Tønde Hartkorn. øvrige i Forhold.

[ocr errors]

Det

ved offentlig Auction at sælge saameget af sine rørlige Ejendomme, at Alle kunde tilfredsstilles. Han vilde dog funnet redde det allernødvendigste, og erhvervet sig den Ro, han i tyve Aar havde favnet.

Auctionen blev ankyndiget, Registrering foretaget; da see! som Nøden var størst, var og Hjælpen nærmest: Digterens Velyndere reddede Præsten ved ædelmodigt Sammenskud, og trende Brødre, Sønner af hiin Qvistgaard, der 1807 ved Kjøge saagodtsom ene med fit Blod beseglede Danmarks ære, hædrede Hels tens Drapasanger ved en Gave, hvis Lige knap nogen Romantikers Phantaste endnu har stjænket nogen Minnes fanger eller Troubadour.

[ocr errors]

Blicher har - foruden en Stedsøn Born (ingen døde), 7 Sønner og 3 Døttre.

10 levende

Den ældste af hans egne Sønner, 34 Aar gammel, har været pers. Capellan i 4 Aar; men maae fiden ernære Kone og Børn som Huuslærer. Han har, i Henseende til Befordring, arvet Faderens Vanskjæbne. Den næstældste staaer i Begreb med at tage theologist Attestats. Den tredie er ved Befordringsvæsenet. De tre næste ved Landvæsenet. Den yngste ved Handelen. Den ældste Datter er ugift og hjemme; den næstældste lykkelig gift med en duelig og brav Landmand; den tredie Pige er kun 13 Aar gammel og den yngste af dem alle *).

[ocr errors]

*) Da det muligt i Fremtiden kunde have sin Nytte, hidsætter han her deres Navne:

« ForrigeFortsæt »