Billeder på siden
PDF
ePub

fom mystiske, ja at kunne tjene til Dverftrivter til ligefaas mange Capitler af et Menneffes Leynetsbeskrivelse.

Thi følte jeg Abenaturen røre sig fraftigen i mig, laante derfor nogle Ark Papiir af Skipperen, sammenhæftede dem i famme format fom hans Journal, og optegnede hver Aften vor lille svømmende Verdens Begivenheder, krydrede med mine egne Tanfer. 3 een Henseende hvad Stilen nemlig ans gaaer har jeg afveget betydeligt fra Skipper Børres sen, idet jeg hellere valgte den udførlige livius til Mønster; thi, fom Barbeer har jeg ikke godt ved at fatte mig fort, og som Væver vil jeg gjerne føje mine Bemærks ningers 3slet til Historiens Trendegarn.

Her følger journalen:

[ocr errors]

Til Ankers paa Jagten , Karen Margrethe"

ved Trekroner. Solen gaaer ned; dens Straaler - nej, den Begyndelse er alt for højtravende. Hvad kan jeg fortælle om dens Straaler, som ikke er sagt, sjunget, klynket, raabt, sfreget, hvidsfet, læspet, tusinde Gange tilforn? Dens Straaler skinne ind ab Rabytvinduet – det er det Fele.

Jeg stod paa Dækfet. Der var ingen ombord, uden en Matros, som fad paa Rejlingen, sang en Vise og flog Takten med sine Sfohæle; en Dreng, som bankede Tørfiff, og Styrmanden, der trampede op og ned med Hænderne i Trøjelommerne, grinte mod Solen, naar den stjar ham i Dinene, og fiffede engang imellem op efter Flaget. En Tværdriver, ret en but Patron! Jeg vilde indlede en Samtale med ham; men han ynder ikke ordentlige sammenhængende Dialoger; hans Maneer er fort, afbrudt, laconiff - ganske i Sfiosjournalens Smag.

„En dejlig, velsignet Aften, begyndte jeg.

Han troede nok, at jeg talte til Solen; thi han svarte Intet, men traf Straaen frem med Tungen, og spyttede den langt ud i Søen.

,,Jeg tænfer, vi faae smuft Vejr imorgen," sagde jeg.
„Det veed der Ingen," brummede han.
, Mon vi kan naae Aalborg til næste Aften?“ spurgte jeg.

Det ffal jeg fige bam imorgen ved denne Tid," svarte han.

Det kan jeg felv, tænkte jeg.
„Er Vinden godeu spurgte jeg atter.

Det kan han fee paa Fløjet!“ svarte ban.

Jeg blev stødt, og gav mig til at fløjte. Han sage paa mig, som om han vilde slugt mig; jeg blev ved. .

Der er Ingen," fnærrede han: , der fløjter ombord; det er ingen Nytte til.

Jeg taug, stoppede min Pibe, flog 310, og begyndte at ryge. 3eg spyttede paa Dæffet – det var ham heller iffe tilpas.

,,Er Søen iffe stor nok at spytte i?. fnurrede han halvt for fig felu.

Nu observerede jeg først, at han altid spyttede udenfor Skibet; for at feje bam, giorde jeg det Samme. Da Piben var ude, observerede jeg, at der var en knap 10$ i min Kjole; jeg tog Naal og Traad frem, og begyndte at fye ben fast.

„Der er Ingen, der fyer ombord;" brummede han igjen: „det duer inte.::

Nu gad jeg ikke længere hørt paa den Bjørn: jeg puts tede derfor mit Syetøj i lommen, og gik ned i Kahyten. Da jeg er temmelig høj og uvant med denne Passage, stødte jeg Panden mod Dørhammeren, og fjørte i Kane ned ad Trapperne. Grobianen loe. Han har forspildt mig

denne føde Aften, og ganske fat mig ud af min sværmerisfe Stemning.

Jeg vil slutte for dennesinde, og føge mit Natteleje i Ruimet - der har jeg udfeet mig en Postvogn til Seng.

Under Sejl i Kattegattet. Det var bælmørkt, da jeg vaagnede.

3eg funde iffe ftrar besinde mig paa, hvor jeg var; endnu halvt i Søvne hørte jeg en Trampen over mit Hoved, en Sfvalpen ved Siden af mig og en Knirken bag ved. Jeg troede, at jeg laae endnu i min gode Seng i Regnegaden; at den første lyd forffrey fig fra Studenten, der logerebe ovenpaa, og faaledes altid plejede at marschere, naar han læste over paa fine Collegier, - at den anden fom fra Stues pigen, som ftænkede Vand paa Gnlvet, og den tredie deraf, at hun lod Dørene stage aabne.

„Luf Døren, Stine!“ raabte jeg, ellers løber Moppe paa Gaden.“

Jeg borte en sagte Frisen, og en Stemme, fom fagde: der er Een, der snafker i Søvne.

Tys!" hvidskede en Anden, wlad fove, hvem fove vil!"

Nu blev det atter stille. Jeg blev heel vaagen, og be: gyndte at orientere mig. Der maatte være adskillige Passas gerer dernede, fomne ombord i Aftes, for jeg hørte fire eller fem forstjellige Variationer paa Snorfen.

lidt efter sagde En: „Sei Du!"
En Anden svarte: Holloj !"

"Jeg vilde ønske," sagde den Første, wat jeg laae i min Koje, eller sad hjemme i min salig Bedstemoders Lænestol; her lugter som den slemme Syge af Spegesild og Flæsk og røget Rjøb. Enten har Stipperen fit Spisefammer i Nær:

heden, eller ogsaa har jeg faaet Prangerens Madpose til Hovedpude."

„Mit Dre, sagde den Anden, wligger flode til en Gammeloft; jeg fan høre Springerne poltigere derinde."

De æ min Madkorre!" bvæsede en tykmælet Jyde formodentlig Prangeren.

Velbekomme Dem, min Mand!" svarte den første, naar De faaer afspuist!"

Jeg gad ogsaa vide," blev han sagtere ved til fin Sidemand, bvad det er for Brirebibere, der har lagt Beslag paa Kahytten?.

Tys!“ svarte Denne paa Franft, i hviliet Sprog de fra nu af fortsatte Samtalen: Det er to jydske Frøkener, der har været berovre med deres fode Faer det sagde Stipperen, da jeg forlangte hans Roje nu skal de hjem igjen for at fee, om de falfunske fons bar faaet Kyllinger; de har en forbandet nysselig Kammerpige med dem.“

"En ny Tidsalder,« lød nu bag ved min Ryg en affecteret Theaterstemme, een af bine mange Rossingianere, som i denne Periode norskede i Thalias Capeller og stundom i selve Kirkerne, ren ny Tidsalder afslører fig nu, et Vink om vor aandige Tilværelses højere Betydning leder os til en bys bere Eitjendelfe..

„Ja viøselig," svarte en Anden, „en stor Hemmelighed afslører fig, Receptiviteten for de evige Grundtoner er mægtis gen vakt, 'vort indre livs Historie træder klarligen frem

Her afbrødes denne betydningsfulde Dialog; thi een af de Fransktalende fagde til fin Cammerat: ,,Hør! hør! her har vi vistnok to Philosopher fra Ehlersens Collegium.“

„Vi ere komne ind i Noahs Ark, Du! eller i et Menagerie; her er baade Bjørne og Pappegøjer.- foarte den anden, .gid Dagen snart maatte afsløre disse dybe Hemmeligheder.“

► Jeg længes efter Frokosten," sagde den Ferste, ren god Snaps gammel Rom vilde gile mit indre liv en højere Betydning."

Har Rom," hvæsede Prangeren, som blandt de franske Ord opsnappede dette ham velbefjendte, uffal a lave 0$ en Knægt, faasuart det bliver Dag.“

Deres Højærværdighed taler i Adegorier," svartes paa Danft, „maatte bet iffe bebage Dem at lade Sandbeden fremtræde i sin fimple Nogenhed, i fin ffjønne ukunstlede Ynde!un

Hua? Hvem træter nøgen frem her? Hr. Kammer raad! sover Han? De fige, her gaaer nøgne Mennesker her: inde

- Piil apport!w tordnede en ny vældig Rest, som om den fom ud af et Drehoved; og herpaa fulgte et almindeligt Latterchor.

. Alle gode Aander!« suffede Een med affecteret Angest, det er den vilde Jæger!"

„Sante Hubert!" flynfede en Anden, ,,ora pro nobis !!!

Det torde være et Spørgsmaal," sagde den Tredie, vom Dromn e funne ansees for Yttringer af en potentseret Naturkraft, en Tilstand af flarere Selvbevisthed

Drømme ere Drømme," sagde han med Madfurven, rde komme fra en fuld Mave; naar 3 vil drømme, ftal 3 sætte et godt Sfud Meclgrød tillivs før 3 gaaer i Seng -"

,,Meget rigtigt, afbrød een af Søemændene, ,, Drømme ere ikke andet, end Meelgrod i anden Potents; men det er et Spørgsmaal, om iffe Boghvedegrød ogsaa er istand til at bensætte Sjælen i en Tilstand af klarere Selvbevidsthed ?..

„Var Du i Kirken i Søndags ?. hvidskede den ene af Philosopherne bag ved mig.

Nej!" svarte den Anden.

« ForrigeFortsæt »