Billeder på siden
PDF
ePub

faa galant at gjøre mig til en Fee fra Caucasus eller Ginistan; lad mig blive tet i det mindste til Vægteren raaber tolv, og vækker dem af Drømmen.“

„Ikke alle Drømme ere Bedrag" svarte jeg, „de indeholde ofte sandfærdige Spaadomme.“

"Souvent" sagde hun

som det syntes mig lige= gyldigt, og kiggede hen mellem Maskerne, som om hun savnede Nogen.

"Jeg følte mig en Smule stødt, og bemærkede, at mange Sandheder rigtignok vare af den Beskaffenhed, at vi maatte ønske, de vare Drømme, og at dette netop var Tilfældet med den lykkelige Tildragelse, der gav Anledning til vort første Mode.

Hun faae igjen om paa mig, og fagde: „ulykkelig? ah! det er fandt, De veed formodentlig ikke -"

--

Her kom een af Hyrderne farende, og rev hende med fig hen i Ovadrillen, der paany begyndte at opstilles.

Jeg fulgte Parret med Dinene, og mærkede iffe, at min Søster stod hos mig, før hun gav mig et Smæk med Viften, og lod mig vide, at hun ikke var engageret. Jeg gik mekanisk med hende hen til Rækken, vi kom til at staae nederst. Mekanisk rykkede jeg op, mekanisk figurerede jeg; mine Sandser, mine Tanker vare fængslede til det gaadefulde Væsen, der stedse kom nærmere og nærmere. Nu faldt det mig til at give hende Haand i Kjeden; jeg trykkede henjeg fik intet Svar.

des

Skamfuld eller harmfuld besluttede jeg, iffe mere at kigge efter hende: jeg saaé stadig opad i Qvadrillen. Endelig begyndte jeg at danse ned med min Dame; et Par efter det andet takkede af ligesom vi kom dem forbi; Hyrdinden var med sin Danser eet af de første. Da Ecossaisen var ude, kunde jeg ikke bare mig for at skotte omkring efter

[ocr errors]

hende. Hun var ikke mere i Salen alle Hyrder og

[ocr errors]
[ocr errors]

Hyrdinder vare
ladt Ballet, eller og som rimeligere var

og bleve borte. Enten de nu have for

[ocr errors]

klædt fig; jeg faae dem ikke mere.

havde om

Forgjæves lod jeg ved Bordet mine Øjne løbe omkring paa alle Damerne, for om mueligt at gjætte, hvo af dem der var den Rette. Til ingen Nytte: der vare mange smukke, sorte Dine, og hvide Tænder i Mængde; men hvilke tilhørte hende? Kun Stemmen vilde lede til den heftigt forønskede Opdagelse; men jeg kunde dog ikke gaae fra den ene til den anden og bede dem snakke for mig. Kort sagt: den anden Act af mit Drama var tilende

[ocr errors]

"Og nu den tredie?" spurgte jeg nysgjerrig.

"Paa dens Begyndelse, svarte han, har jeg selv ventet forgjæves over Aar og Dag."

"Men" spurgte jeg videre, veed Du ikke hendes Navn?« „Nej.

"Kjendte heller ingen af de øvrige mange Hyrder eller Hyrdinder?"

"Jo vel" sagde han, kom jeg siden efter et Par af de første; men hvad kunde det nytte mig? jeg var dog ikke istand til at betegne min Hyrdinde saaledes, at de kunde skjelne hende fra de andre; de opremsede mig tolv ubekjendte Navne at vælge imellem - derved kom jeg lige vidt; for mig er hun baade unævnelig og usynlig."

Jeg maatte smile over min ellers saa lystige Fætters ynkelige Ansigt.

"Du leer ad mig" siger han; „det vidste jeg godt iforvejen. At forelske sig i en Pige, som man ikke har feet, er ogsaa temmelig naragtigt; men, seer Du, ret hæftigt har jeg det ikke heller; at jeg skulde doe af Kjerlighed, eller selv forkorte mine Dage, behøver Du ikke at frygte for; jeg føler

allene en vis sød Længsel, liig den, der blidelig gjennembæ ver Hjertet ved Erindringen om svundne Glæder."

Tyrolerne vare nu komme saa nær, at vi hørte dem smaasnakke. Efter et par Secunders Lytten hvidskede Fætteren til mig: at han fjendte Een af dem paa Rosten, samt paa hans hyppigt gjentagne Livprædikat „uhyre“; og at det var en Officeer fra Kjøbenhavn. Strax derpaa traadte de ud fra Skoven, tre i Tallet, alle civiltklædte; dog forraadte den Enes Mundsfjæg hans militære Stand.

Fætter stødte mig paa Armen og hviskede igjen: „det er rigtig ham lad os fee, om han kan fjende mig!"

Vi rejste os op, og stode stivt med vore Hatte i Hænderne. De hilste igjen, og Officeren lagde høfligen til: „Sæt paa Hovedet Børn! - tjene I Kongen?"

„Aaeja!" svarte Fætter.

Vil I tjene en Drikkestilling?" gjentog hiin, og hjelpe til at rejse vort Telt?"

"Som Løjtenanten befaler" lød Svaret.

Nu kom to Karle hidbærende med Telt og Stænger: og paa Officerens Begjæring fulgte vi tilbage med dem, for at hente det øvrige Tilbehør, samt Kapper, Hynder, Madkurv og Flaskefoder; thi Vognen, hvorpaa de kjørte fra Rye, var bleven staaende paa den aabne Banke føndenfor Skoven.

Teltet blev oprejst med Indgangen mod Østen, og, efter Omstændighederne, ret godt indrettet: en Kjævle*) blev rullet derind, og tjente, belagt med Hynder, til Bænk; en anden blev sat foran paa Enden som Bord. De Rejsende behøvede os nu ikke længer. Den ene betalte Bonderkarlene; Lieutnanten rakte mig en Sølvrigsort, som jeg dog naturligviis ikke vilde modtage. Han bød min Kammerat den, og da

*) Træftub.

denne var ligesaa ædelmodig, bandte han højt og dyrt paa, at vi skulde smage hans Flaskefoder. Han stjænkede; Fætter greb Tomlingen med et Smiil.

„Hvað griner Du af?" fpnrgte Officeren.

Men Fætter sagde, idet han fatte for Munden: „Din Skaal, Vilhelm!"

Den Tilbrukne traadte eller snarere tumlede et Par Skridt tilbage; hans to Medrejsende et Par frem imod os.

Fætter drak og brast i Latter; og Lieutnanten, som nu endelig kjendte ham, raábte i glad Overraskelse:

„Ludvig! plager den Onde Dig! hvad den slemme Syge bestiller Du her i den Forklædning?"

Det kom nu til en fuldstændig Forklaring. Lieutenan= ten erklærede vort Indfald for uhyre skjønt, og han tilligemed Hans Reisefæller, trængte saa hjertelig, paa, at vi skulde blive hos dem Natten over, at vi ikke kunde afflaae det.

Den ene af Lieutenantens Kammerater var en ung, vakker og meget dannet Mand, og tillige uhyre riig, hvorfor han bestandig kaldtes Grosfereren, og anderledes vil ikke heller jeg benævne ham. Den anden forestillede sig selv for os med disse Ord:

[ocr errors]

„Mine Herrer af den agtbare Bondestand! mit Navn her i Jylland er Farniente, og jeg har den Lykke at være Ingenting i Verden, undtagen altid uhyre fornoiet, hvilket denne Verdens Vise kalder Daarlighed. Tillad mig nu at forestille dem mine Reisevenner under deres virkelige Characteer! Denne her er en meget elskværdig og i alle Henseender en fuldkommen Cavaleer. Han er Herre af forskjellige Tønder Guld, for hpilken Fortjeneste han af mig er ophøiet til Commandør af det gyldne Vlies. Det eneste, der kunde være at udsætte paa ham, er dette, at han ikke er saa ganske rigtig i Hovedet; thi han har den fire Idee, at han absolut

vil ind i den Daarekiste, jeg talte om. - Den anden Herre der er et Medlem af de røde Munkes Orden. Han er den galeste af os tre; thi han bilder sig fast og bestemt ind, at han er en Krigsmand og en stor Helt, og kalder sig selv Lieutenant. Han kan ellers snart vente at blive Prior i et af Klosterne i Sølvgaden, hvilket han i fit Sprog kalder at faae Compagnie."

Her foer den Præsenterede med sin høire Haand om til den venstre Hofte, og sagde saa barsk som muligt uden at kunne tvinge fine Lattermuskler

dog

"Hr. von Farniente! veed De vel, at De har uhyre fornærmet mig? Hvor og naar behager De?"

„Her“ svarede den Udfordrede, pegende paa Flaskefode= ret, og paa Djeblikket."

[ocr errors]

Nu traadte Fætter frem og sagde: "Mine Herrer! førs end de skride til det blodige Værk, saa lad mig ogsaa forestille mig selv og min Kammerat! som meget udbede os den Ære at være deres Secundanter. De, Hr. Farniente! er Ingenting; her" han pegede paa mig „feer De en Mand, som er Alting, ligeledes, det forstaaer fig, i egen Jndbildning. Han troer nemlig om sig selv, at han er Poet, og saadanne Folk, veed De, har jo deres Næse allevegre. Han har læst en Hob baade Gammelt og Nyt, og gjort et Par Rejser med Smakken og Dampskibet mellem dette og Kjøbenhavn, og derfor er han nu fast overbevist om, at han fjender Verden, skjøndt han ej engang kjender sig selv, og enhver Dosmer kan ride ham tilvands, naar han blot veed at stikke ham hans egen Kjephest mellem Benene. Forresten gjør han intet Ondt, naar man blot lader ham snakke og tier, og ikke forstyrrer ham i hans Drømmerier. Hans Navn er ellers Peer Spillemand. Hvad min egen ringe Person angaaer

« ForrigeFortsæt »