Billeder på siden
PDF
ePub

Man leverede ham Rongebrevene til Eftersyn. Med dem aabne i den ene Haand, og Alterbogen i den anden, stillede han fig op til en Væg, og bad Parrenc rangere fig efter Navnene i det og det Brev.

Det gjorde de, idet Kruushoped fagde: De skal iffe ulejlige Dem med nogen Tale, Hr. Pastor! hold Dem ene til Ritualet!

Saa gjorde han, og sluttet var den uopløselige Pagt.

Ægtemændene forlangte nu Forretningen i deres Paa. syn indført i Kirkebogen, og Attester, til hvilfe Forvalteren havde medbragt det fornødne Papiir, udstædte. Dette med: tog Tid; thi Nille, som vilde ffynde paa ham med udstjælden, ledsagede af vældige Trumfer, forstyrrede ham just derved og sinkede Skriveriet, saa de fremmede Herrer maatte bede hende om at lade Manden i Roe.

Da hun havde modtaget og eftertalt den accorderede Be: taling, hvorfor hun ikke fagde faameget som Tak, gjorde hun et Knir for de nygifte Koner og sagde spodft: Lyffe paa Rejsen! og megen Fornsielse saalænge det varer!"

Dermed giorde hun omfring, -og forlod Stuen, commanderende Præsten: „følg han med mig!"

Dette Bud adlød han, og Ægtefolkene tøvede ikke med at forlade et saadant Huus. Hvorhen saa?

Det havde Forvalteren sørget for. Han havde aterede ved Jlbud underrettet Faderen om sin Afskedigelse, og hvad berpaa vilde følge. Ret fornøjet over hans Forbindelse med en riig Pige, tog han derfor venligt mod begge Par, og gjorde for dem et muntert Gilde. Næste Morgen overbrog han sin Ejendom, mod passende Aftægt, til Sønnen, og var dennes Svoger behjelpelig til at indkjøbe en god og smuk Ejendom i Nærbeden.

Hvorlænge deres ægteskabelige Forbindelse varede, og

Hvorledes det forøvrigt gik dem, veed jeg virkelig iffe, og læserne bryde fig vel heller ikke om at vide det; thi nu er jo Knuden løft.

Men hvorlunde Røverknuden løftes, eller overbuggedes, vil tog neppe høres uden en vis Deltagelse.

Paa den Vogn, der bragte de opfangede Nøvere til Aalborg, vare Tarmløs og Skomageren - som i det industrielle Samfund hed Sylen" - fatte hos hverandre med bundne Hænder. Thi brugte den Sidste fin ubundne Tunge til levende Samtale med Sidemanden; dog førtes den faa svagmælet, at den ikke med Tydelighed funde naae Bevogternes ører. Hovedæmnet var Befrielse fra Indspærringen, Midlerne til famme, Maaden og Tiden. Sit storfte Haab fatte man til Fanden og hans Didemoer, der vist for deres egen Skyld vilde gjøre og vove alt muligt. De vare enige i, at han var en dygtig Captain, ingenlunde at spøge med, men Kvin: den tolv Gange frygteligere, og uden mindste Tvivl en Hels vedes Her.

-Fanden felv har al Respect for hende" yttrede Sylen; oderfor er det ikke sært, om Mad og Driffe gier mig Kvalme derinde hos dem. Jesabel Chendes rigtige Navn var Elsebeth) er en Engel imod hende.“

Kan han bare faae hende med tilføjede Tarmlos, faa har det ingen Nod; hun skal nok puste Laasen op."

„ Det gjør hun noku raabte Sylen højt, og ffraalede en Yndlingssang i hans Smag.

Du har dog Moses med dig ? spurgte Tarmløs.
To blaae Drenge*) mellem mine Stojaaler — og Du.''

*) Fembalersedier.

Hvad jeg bar er klistret fast over Fjælen; der kommer de Fanben iffe at rage.

Dette kan vel være not af disse Svendes Reisepassiar.

En anden, heel forskjædig, holdtes i Aalborg med Cris minallovens Organ; og der holdtes flere uden at føre til Endelighed. - Under en faadan Catechisation henfaftes pludselig det Spørgsmaal: ,,Hvor er nu Bettefanden? .

Det er ikke godt at vide, svarede Syl. hvor han er; han kan være baabe her og der, han er allevegne, og ofte der, hvor man iffe benter bam ligesom den, han er ops faldt efter.“

Videre funde Inquisiten iffe bringes : Frygt blandet med en Tilsats af Hengivenhed for Anføreren, holdt ham tilbage fra at røbe ham.

Iffe faaledes findet var den trædske og nedrige Tarmløs. Under Betingelse af Strafløshed, lovede han at give Retten saabanne Oplysninger, at den Farlige snart maatte komme i dens Magt.

Inquisitor, som beklagede sig over, at man allerede flere Gange uden Nytte havde forsøgt at overrumple ham i hans Bopæl, pruttede længe med Skræderen om Prisen paa Forræderiet. Denne nedsatte samme til Vand og Brøde Straf, og derefter til fortefte Fængselstid i Tugthuset. Omsider blev man enig.

Han gav nu den Oplysning: wat Mester Alibi fom iffun to Gange om Maaneden, højst tre, hjem til hans Oldemoder; og det kun i mørke Nætter: Mørket kom han, og biede yderst fiælden til det gryede ad Dag."

Dette toges tilfølge; i nogen Tid forgiæves. Lovens Tjenere fedede, sig, og foretog sig saa en Huusundersøgelse. Den førte til 3ntet, de fandt fun lidt tarveligt Huusgeraad, og Kjællingen paa lejet. Paa alle Spørgsmaal og Trusler,

virrede hun med Hovedet, og pegede paa fine Drer og paa Munden. Da dertil hendes Liigfarve gav hende en Døendes Udseende, lod man baade hende og hendes skumle Vaaning í Roe for det første.

3kke længe derefter kom den Bette ind, fys, angreben af en hurtigt tiltagende Feber.

Otte Dage efter foretoges en ny Undersøgelse. Man fandt Bettefanden som liig, og hans Oldmowr inden for ham, som det syntes, nærved at vorde det.

[ocr errors]

Qella Zohra

og

Lela Braðudja. *)
(Efter mundtlig Beretuing af en Dansk.)

(Npe.)

Vi nærmede os –

fortalte mig Sønnen af en Ungdoms: ven paa en Hidrejse fra Sverrig, hvor han er bosiddende — Barbareffernes Hovedstad, i Aarhundreder et maurist Rovers rede, nu et fransk Drnerede. Det Indtryk, som Synet af samme gjorde paa mig, ffal jeg saameget mindre trætte Dem med, som det snart blev faagodtsom udslættet af andre endnu mere gribende, og ret egentlig levende.

Vi udskibedes, og indkvarteredes. Chefen for det Regiment, ved hvilfet jeg stod et Par Trin højere end fimpel Soldat, foranstaltede, at jeg fif Logis hos en Landsmand, der i en lang Aarræffe bavde levet her som en Slags offents lig Embedsmand. At Modtagelsen var hjertelig, og Omgangen siden ligesaa, var iffe meer end ventes funde. Men hvad iffe funde ventes, ei engang anes, var, at han gjorde mig bekjendt, foruden med christelige Familier, ogsaa

*) Det maurisfe „lella. er vores „Jomfru.“ S. S. Blicher. Gamle og nye Noveller. 1.

12

« ForrigeFortsæt »