Billeder på siden
PDF
ePub

sig, opsvulmet af Smerte, og havde hun ikke grebet fat paa Bordbladet, troer jeg, hun havde segnet.

• Endelig fremstammede hun: "Hvem er De, min Herre?" Jeg sagde hende det.

„Har Lieutenant Lund," spurgte hun videre, lidt mere fattet, virkelig selv leveret Dem denne Ring til mig?" Jeg bekræftede det, og lagde til, at de to andre Herrer havde beæret mig med samme Commission.

I samme Djeblik foer en lille nysselig hvid Haand frem ved min højre Side (Jomfrue Jensen stod foran mig paa den anden Side af Bordet), greb efter Møllers Ring, og et ængsteligt: "Herre Jeh! hvor kommer den her?" lød tæt ved mit Dre.

Jeg kastede Hovedet om nu var Raden til mig at forbauses: der stod den livagtige Jomfrue Jensen No. 2.

Jeg faae atter hen til No. 1 — jo, hun var der ogsaa! det løb rundt, det løb furr i mit Hoved; og dog begyndte et dunkelt Lys at virre for mine Dine endnu taug begge Øjne Pigerne.

[ocr errors]

Da lød et „Ih du min Gud!" bag ved mig, og en lille nysselig hvid Haand stak frem ved min venstre Side, greb efter Smiths Ring; men foer hastig tilbage, som om den havde rørt ved en Slange.

Himmel! Jord og ferten Elementer! der stod Jomfrue Jensen Nr. 3.

Men nu hlev det ogsaa med eet højlys Dag i min formørkede Hjernekifte.

Jeg betragtede de tre Gratier een efter den anden, og fandt rigtignok en betydelig Søsterlighed imellem dem - Jordbærret harde de alle. Alligevel, naar man faae dem samlede, kunde de lettelig adskilles: No. 1 var højere end de Andre, og lidt smallere af Ansigt; No. 2 var meest fyldig og rød

musset; No. 3 derimod temmelig blegladen. Jeg brød Tausheden, og talte som følger:

"

Mine skjønne Damer! jeg er kommen her gunstig Permission og sans comparaison

[blocks in formation]

som en Hund

i et Spil Kegler; og jeg forsikkrer Dem, at deres Forundring er ikke større end min; men jeg tør haabe, at alle Misforstaaelser ville jevnes, og alle Dissonanzer opløse sig i den fuldkomneste Harmonie.”

Efter denne vaffre Indledning begyndte jeg et ordentlig Examinatorium.

Af samme gav det sig tilkjende: 1) at de tre Piger vare Sostre; 2) at de i det sidste Aar havde opholdt sig hver hos sin særskilte Slægtning; 3) at Doctorens Kjereste virkelig de sidste fire Maaneder havde været i Fyen, og først nu var kommen tilbage; og endelig 4) at alle tre lige til dette Djeblik, paa deres respective Kjeresters Forlangende, havde holdt deres Forbindelser aldeles hemmelige for hver andre.

Jeg fortalte dem til Gjengjeld, hvorlunde Portraitet havde været den uskyldige Aarsag til al denne Ulykke — om hiin beslørede Dame, der havde gjort min Doctor faa balftyrig, taug jeg aldeles; thi hun maatte aabenbart være en baade ham og de andre uvedkommende Person.

„Ved en forunderlig Hændelse," sluttede jeg, samlende mine Ringe, er jeg bleven syvende Mand i en serdobbelt Hemmelighed; men - som jeg haaber - ikke for det Værste. Paa mine the Patroners Vegne gjør jeg allerunderdanigst Afbigt for en Synd,, der alene har sin Grund i deres oprigs tige Kjerlighed. Dernæst beder jeg, at det maae tillades de angergivne Syndere personlig og saasnart muligt, at hente de elftværdige Damers Tilgivelse."

De føde Piger fmiilte, og tilnikkede mig et eenstemmigt Ja.

"

Men Ringene," sagde Doctorens Kjereste, „beholde vi faalænge; anden Gang indløses de kun med Knæfald og Taarer.“

Og faa fleete det. Og nu er ogsaa Anecdoten fors talt; saadan en kort Historie er ikke længere. Jeg vil blot tilføje: at Aaret derefter fik Lieutenanten Compagnie, Fuldmægtigen Contoir, og Doctoren Chirurgicat; thi holdt de alle tre Bryllup paa een Gang, og jeg var med til Gildet. Det gik lystigt til; jeg fik fuldt op af Spise og Drikke; men ingen Lombre.

Bettefanden.

(Nye.)

„Gjør 3ld under Gryden! wo Mowr!" lod det i Skum

ringen udenfor et affides liggende Hedehuus.

"Haa do nod aa put i en, Falle?*) svarte derinde en skrallende Kvinderest.

"En Si' Flæst, Molle!"**)

Og dermed skred denne ind ad nederste aabne Halvdør, og efter hende, næsten uden at bukke sig, en Mandsling iffe højere end en tolvaars Dreng, men bred, højbrystet og rundrygget en ildevarslende Person: lav Pande, brunt Ansigt, det hele dybtrynket, smaa dybtliggende Øjne - liig Gnisterne i en Kulgrav -bar Hals med skarptudstaaende Adamsæble. Beklædningen som Sfiffelsen: rundpullet bredskygget Hat af musegraa Farve, rødbruun langsfjødet Trøje, fortgraa Knæburer, blegblaa Stunthofer, og intet videre.

Hun med Gryden, som jeg i Mangel af mere passende Benævnelse vil kalde Bettefandens Oldemoder — Hvorvel hun gif for at være hans kone var sit Hored højere end

*) Farlil. **) Morlil.

[ocr errors]

den lille Mand; og dette Hoved var dobbelt saa stort som hans, bedækket med en Hue, der højt op i Tiden havde hart Sneens, men nu havde Tørveaskens Farve. Ansigtets var som suur Fløde, og Øjnenes som blaasuur Melk.

[ocr errors]

Oldmowr, som hun hed til daglig Brug mellem fine Venner iffe for Alderens Skyld, hun var kun noget inde i de Fyrretyve, men med Hensyn til hendes Absolutisme, der befæstedes ved uforanderlig Alvorlighed Oldmowr, som først ved Ordet "Flæskeside“ drejede Ansigtet halvt om mod fin bjergsomme Mand, blev dog uforstyrret ved at bruge Flotang og Grydskee, krumbøjet over Arnen.

"Hwot æ den fræ? Falle!" spurgte hun ganske ligegyl digt, seende bestandig paa Melkebrødsgryden.

"Ka de eth wæh dæ jet aa jet? En haang eisen i Kræn Hansens Skaastien. A fek mi Gjeddkraagh i en, aa slævt en owenud; dæffor æ wi behgitow saa suede *) — haa Laang Ajs eth net hæ faanos? **)

"

"Jow han haaer, men han ga unt a sæ, faa de te do wa gon ued, han saah, te I sku wot et ant Staf hænn.“ „Ja skihd! han sku ha kommen a Wonnsdæ; ***) da ku ed gon an; no ka wi lek Skuhren."

-

Røverparret havde faact den fede Nadvere tillivs, og den lille grønne Huusven der som kjert Barn har mange Navne, kaldet Svend Tomling, Kukmanden, m. fl. var tømt; da der udenfra pikkedes paa en Nude, og paa samme derefter strøges tre Gange med en vædet Fingerende.

„Ajs! ær eð dæ?" brummede den Bette, gik hen og aabnede for Indgangen, „ka do fortæll wos nød?"

"Let" svarte den Indtrædende - en lang, knoklet, rund

*) Sødet. **) Har lange Anders ikke været her fornys. ***) 3 Onsdag.

« ForrigeFortsæt »