Billeder på siden
PDF
ePub

fig, opsvulmet af Smerte, og havde hun iffe grebet fat paa Bordbladet, troer jeg, hun havde segnet.

Endelig fremstammede hun: "Hvem er De, min Herreço.'
Jeg sagde bende bet.

Har lieutenant fund,“ spurgte hun videre, lidt mere fattet, „virkelig felv leveret Dem denne Ring til mig ?

Jeg bekræftede det, og lagde til, at de to andre Herrer havde beæret mig med samme Commission.

3 ramme Djeblik foer en lille nysselig hvid Haand frem ved min højre Side (Jomfrue 3 ensen stod foran mig paa den anden Side af Bordet), greb efter Møller$ Ring, og et ængsteligt: "Herre Feh! hvor kommer den her ?« lød tæt ved mit Øre.

Jeg faftede Hovedet om — nu var Raden til mig at forbauses : der stod den livagtige Jomfrue Jensen No. 2.

Jeg faae atter ben til No. 1 - jo, hun var der ogsaa! det løb rundt, det løb surr i mit Hoved; og dog begyndte et tunfelt ly8 at virre for mine øjne - endnu taug begge Pigerne.

Da lød et 3h du min Gud!" bag ved mig, og en lille nysselig hvid Haand ftaf frem ved min venstre Side, greb efter Smiths Ring; men foer hastig tilbage, som om den bavbe rørt ved en Slange.

Himmel! Ford og ferten Elementer! der stod Jomfrue Jensen Nr. 3.

Men nu blev det ogsaa med eet bojlys Dag i min formørkede Hiernefifte.

Jeg betragtede de tre Gratier een efter den anden, og fandt rigtignok en betydelig Softerlighed imellem dem - Jords bærret harde de alle. Alligevel, naar man faae dem samlede, kunde de lettelig adftilles : No. 1 var bøjere end de Andre, og lidt smallere af Ansigt; No. 2 var meest fyldig og røds

musset; No. 3 derimod temmelig bleglaten. Jeg brød Taus: heden, og talte som følger:

Mine stjønne Damer! jeg er kommen her - med gunstig Permission og sans comparaison som en Hund i et Spil Regler; og jeg forsiffrer Dem, at deres forundring er ikke større end min; men jeg tør haabe, at alle Misfors ftaaelser ville jevnes, og alle Dissonanzer oplose fig i den fuldkomneste Harmonie."

Efter denne vaffre Indledning begyndte jeg et ordentlig Eraminatorium.

Af samme gav det fig tilfjende: 1) at de tre Piger vare Sostre; 2) at de i det sidste Aar havde opholdt sig hver hos sin særskilte Slægtning; 3) at Doctorens Kjerefte virkelig de sidste fire Maaneder havde været i Fyen, og først nu var kommen tilbage; og endelig 4) at alle tre lige til dette Dieblik, paa deres respective Kierefters Forlangende, havde holdt deres Forbindelser aldeles hemmelige for hvers andre.

Jeg fortalte dem til Gjengjæld, hvorlunde Portraitet havde været den uskyldige Aarsag til al denne Ulyffe — om hiin beslørede Dame, der havde gjort min Doctor saa balflyrig, taug jeg aldeles; thi hun maatte aabenbart være en baade ham og de andre uvedkommende Person.

„Ved en forunderlig þændelse, sluttede jeg, famlende mine Ringe, wer jeg bleven syvende Mand i en ferdobbelt Hemmelighed; men -- som jeg baaber - iffe for bet Værste. Paa mine tre Patroners Begne gjør jeg allerunderdanigft Afbigt for en Synd,, der alene har sin Grund i deres oprigtige Kjerlighed. Dernæst beder jeg, at det maae tillades de angergivne Syndere personlig og faasnart muligt, at bente de elffværdige Damers Tilgivelse,

De føbe Piger smiilte, og tilniffede mig et eenstem: migt fa.

, Men Ringene," sagde Doctorens Kjereste, „beholde vi faalænge; anden Gang indløses de kun med Knæfald og Taarer.

De faa ffeete det. Dg nu er ogsaa Anecdoten fors talt; faadan en fort Historie er iffe længere. Jeg vil blot tilføje: at Aaret derefter fil Lieutenanten Compagnie, Fuldmægtigen Contoir, og Doctoren Chirurgicat; thi holdt de alle tre Bryllup paa een Gang, og jeg var med til Gildet. Det gif lystigt til; jeg fik fuldt op af Spise og Driffe; men

ingen Lombre.

[ocr errors]

Settefanden.

(Nye.)

Gjør 3id under Gryben! 'wo Mower !" lød det i Sfums ringen udenfor et afsides liggende Hedehuus.

Haa do nød aa put i en, Falle ?. *) varte derinde en ffrallende Kvinderest.

„En Si Flæsk, Moule!"**)

Og dermed ftred denne ind ab nederste aabne Halvdør, og efter hende, næsten uden at buffe fig, en Mandeling iffe højere end en tolvaars Dreng, men bred, højbrystet og rundrygget - en ildevarslende Person: lav Pande, brunt Ansigt, det hele dybtrynket, smaa dybtliggende Dine – liig Gnifterne i en Kulgrav bar Hals med starptudstaaente Adamsæble. Beklædningen som Sfiffelsen: rundpullet bredskygget Hat af musegraa Farve, rødbruun langstjødet Trøje, fortgraa Knæburer, blegblaa Stunthofer, og intet videre.

Hun med Gryden, som jeg i Mangel af. mere passende Benævnelse vil kalde Bettefandens Didemoder – hvorvel bun gik for at være hans Kone var fit Hoved højere end

*) Farlil. **) Morlil.

den lille Mand; og dette Hoved var dobbelt saa stort som bans, bedaffet med en Hue, der højt op i Tiden havde havt Sneens, men nu bavde Tørveaffens Farve. Ansigtets var som fuur Flede, og Dinenes som blaasuur Melf.

Oldmowr, som hun hed til daglig Brug mellem fine Venner – iffe for Alderens Sfyld, hun var kun noget inde i de Fyrretyve, men med Hensyn til hendes Absolutisme, der befæstedes ved uforanderlig Alvorlighed Didmowr, fom først ved Ordet "Flæskefideu drejede Ansigtet halvt om mod fin bjergsomme Mand, blev dog uforstyrret ved at bruge 3lotang og Grydsfee, frumbøjet over Arnen.

i Kwot æ den fræ? Falle !" spurgte hun ganske ligegyldigt, seende bestandig paa Melfebrødsgryden.

Ra be eth wæb dæ jet aa jet? En baang ejsen i Kræn Hansens Skaastien. A fek mi Gjeddfraagh i en, aa slævt en owenud; dæffor « wi behgitow faa suede *) — haa laang Ajs eth uet hæ faanos?»**)

3ow han baaer, men han ga unt a fæ, faa de te do wa gon ued, ban faah, te 3 ffu wot et ant Stæj hænn.

Ja sfihd! han sku ha kommen a Wonnsdæ; ***) da ku ed gon an; no fa wi let Skuhren.“

Roverparret havde faaet den fede Nadvere tillids, og den lille grønne Huusven der som fiert Barn bar mange Navne, faldet Svend Tomling, Kukmanden, m. fl. var tomt; da der udenfra piffebes paa en Nude, og paa famme derefter strøges tre Gange med en vædet Fingerende.

„Ajs! æred dæ?" brummede den Bette, gik hen og aabnede for Indgangen, wka do fortæll woš nød?"

letsvarte den Indtrædende - en lang, knoklet, rund

*) Sodet. **) Har lange Anders ikke været her fornys. ***) Onsdag.

« ForrigeFortsæt »