Billeder på siden
PDF
ePub

længere; men maatte stræbe at komme hjem dengang mellem os sagt paa Kultorvet.

[ocr errors][merged small]

„Jeg ærgrede mig noget ganske overordentlig; men hvad var herved at gjøre? Jeg bestilte i fjorten Dage ikke Andet, end gik fra det ene Sted til det andet, hvor jeg kunde haabe at træffe hende: paa Charlottenborg, paa Comedien, i Kongens Have og paa Volden; men væk var hun, og væk blev hun.

[ocr errors]

(

[ocr errors]

"Hvad gjør jeg saa? Omsider faaer jeg det Indfald,` at gaae ud paa Assistentskirkegaarden - der var hun, tilligemed en anden Dame. Jeg blev ganske overordentlig glad, og fulgte dem i en Frastand rundt omkring i de Tødes Have. Men hvad skeer? allerbedst som hun gaaer, falder hun mellem os sagt over en Gravsteen, gier et Skrig, vil rejse sig med den anden Dames Hjælp, og formaaer det ikke. Hvað gjør jeg? jeg farer hen og tilbyder min Tjeneste, at ledsage hende hjem, at hente en Hyrevogn, og fort at fortælle paa denne Maade bleve vi bekjendte, og lad mig fee! nu er det netop to Maaneder siden vi bleve forlovede. Her er hendes Ring han drog den af Fingeren og stak den i Lommen og i Morgen skal hun faae den tilbage.

-ll

Jeg seer, hun har benyttet de to Maaneder, jeg har været ovre i Fyen, til at forlove sig med vor Ven Lieutes nanten. Mellem os sagt, har det rigtignok ærgret mig saa temmelig, for Pigen er ganske overordentlig smuk, og jeg veed ingen anden Fejl hos hende, end at hun har en lille rød Plet, som et Jordbær, men ikke nær saa stor, i Panden, og saa, at hun — mellem os sagt maa være lidt løs paa Traaden." "I og for sig sels" tog nu Smith Ordet, medens han tre Gange smekkede paa sin Snustobaksdaase, aabnede den, forsynede først det ene Næseboer,' saa det andet — for mellem os sagt, han bruger ikke at ryge- børstede Kjole

rabatterne, kastede det høire Been over det venstre, tog sit Tørklæde op, og spredte det over Knæet.

fagde han, er det en bandsatist Historie

"

I og for sig selv,"

[ocr errors]

havde jeg nær sagt at saadanne tre Cavalierer, som vi, skal holde Lyset for denne hersens Mammeselle: imidlertid er det dog ret godt, at det itide er kommen til en Forklaring imellem øs.

[ocr errors]

-

„Det kan være en ser Maaneder siden Professoren en Dag, han iffe befandt sig vel, bad mig besøge hans Patienter; iblandt dem var bemeldte Jomfrue Jensen. I og for sig selv var hendes Sygdom af ingen Betydenhed; men jeg fik det bandsatiste Indfald havde jeg nær sagt at gjøre den en Smule farlig; jeg troer næsten det var for at gjøre mig lidt vigtig, og for at faae Anledning til at komme desfør og destiere igjen. Men desværre kom baade hun og Profess foren sig altfor snart havde jeg nær sagt.

"Imidlertid fortsatte jeg mine Besøg faalænge, indtil vi begge vare blevne enige om at forlove os; og det kan være nu lidt over fire Maaneder siden vi verlede Ringe. Her er hendes, den skal hun have tilbage i Morgen den Dag. Portraitet, som aabnede Øjnene paa os, har jeg selv malet; for jeg fuffer lidt paa Kunsten havde jeg nær sagt. — I og for sig selv var det godt, at I fik fat paa det.

„At jeg blev faa consterneret i Dag otte Dage, da I vare samlede hos mig, det skal jeg snart forklare Jer: Et Par Dage efter vor Forlovelse kom jeg ind paa Stiftelsen, og hun bildte mig ind, at hun paa samme Tid skulde reise til Moen

jeg har Brev fra hende, at hun just idag vilde komme her. tilbage. I og for sig selv er hun dog forbleven her i Byen, og har benyttet dette Mellemrum bandsatisk godt havde jeg nær sagt til at forlove fig endnu et Par Gange.

"Hvad skeer? for en halv Snees Dage siden kommer et besløret Fruentimmer ind paa Stiftelsen

[ocr errors]

det var hende,

der sidst saa tit afbrød vores gode Lombre den første Gang jeg var nede hos hende, faae jeg en Ring paa hendes Finger, der lig nede min Forlovelsesring saa accurat som een Draabe den anden. Den næste Dag hvidskede Gjordemoderen til mig; at det var en Jomfrue Jensen, for et Brev med saadan Udskrift var falden ud af hendes Strikkepose; og den sidste Gange ffedte det under Forretningen, at Sløret gled hende ned over Panden, og hvor hastig hun end trak det op igjen, fik jeg dog Die paa det bandsatiske Jordbær“.

Her sprang Lieutenanten op, og snoede sig nogle Gange rundt paa Gulvet, og Møller tabte fin Pibe.

[ocr errors]

"I seer altsaa vedblev Smith, at vi i det mindste ere Fire om Pullien, og at ingen af os er første Mand. I og for sig selv er det lidt ubehageligt, for det er en bandsatisk smuk Pige, og jeg veed intet Andet at udsætte paa hende, end det omtalte Jordbær, og saa at hun maa være temmelig løsagtig - havde jeg nær sagt."

[ocr errors]
[ocr errors]

døe

[ocr errors]

"I og for sig selv" tog jeg nu tilorde "ftal jeg aldrig nægte, at det mellem os sagt, er en ganske overordentlig nederdrægtig, bandsatisk Historie, og at meerberørte Jomfrue Jensen ikke borde saaledes dve i Synden havde jeg nær sagt. Hvad tykkes Ihr Herren! om at oversende hende alle tre Ringe paa een Gang ved min ringe Person? det vil overraske hende men apropos, er hun endnu paa Stiftelsen?" "Hun forlod den igaar" svarte Doctoren.

"Jeg skal ellers aldrig nægte" faldt Lieutenanten ind, "at denne Accouchement kommer mig lidt uventet; det er kun tre uger siden jeg saae hende, og da kunde jeg mindst drømme om, at hun var paa saadanne gode Veje det er mig fast ubegribeligt, hvor jeg har havt mine Dine

„Eller hun sin Corpulence" afbrød Møller; „det er kun to Maaneder siden jeg saae og omgifkes hende daglig,

og før vilde jeg troet

ffulde falde ned

mellem os sagt - at Himmelen det er noget ganske overordentligt!"

"Pereat!" raabte jeg, og strakte mit Glas ud over Bordet, pereat Jomfrue Jensen; men vivat det lille Jordbær i hendes Elfenbeenspande!"

Vi stødte sammen og drak - jeg med indeklemt Latter, de Andre med indeklemt Suf.

Man vil sige, at Viin indeholder mange Sandheder det kan være; men Punsch indeholder bestemt store Løgne, for da vi havde tømt Bollen, fandt vi alle Fire, at Man iffe fan troe noget Fruentimmer.

1

Dagen derefter gik jeg med mine tre Ninge i en lille rød og guulmalet Nürnberger-Tinkurv hen til Jfr. Jensens Bopæl, hvilken jeg af Lieutenanten, som sidste Hane i Kurven, havde ladet mig betegne.

Hun var alene; jeg kjendte hende ftrar paa det tit omtalte Mærke, der ellers mellem os sagt flet itte vanzirede hendes bandsatisk dejlige Ansigt. Forresten faae hun efter Omstændighederne

-

og blomstrende ud.

overordentlig frist

Er det Jomfrue Jensen, jeg har den ære at tale med? spurgte jeg; dog ikke fuldt faa stjødesløst, som jeg havde foresat mig.

"Det er mig," svarte hun.

"Jeg har nogle Commissioner til Dem," vedblev jeg, gribende efter Æsken, i hvilken Kurven var, hvori Ringene laae; for det Første skal jeg hilse fra Candidat Smith paa Accouchementhuset. —"

Hun gjorde store Øjne, og sagde med den ærligste Mine af Verden; „De maae tage fejl, min Herre! jeg kjender ingen Candidat Smith."

"De fjender ham iffe?" spurgte jeg forundret; "da har De dog fjendt ham da De for et halvt Aars Tid siden var syg?"

"Jeg har ikke været syg i det sidste Aar," svarte hun ligesaa forundret.

"Det fornøjer mig," sagde jeg, lidt forbløffet over hendes Fripostighed; det er meget mueligt, at det kan være gaaet dem af Glemme; men jeg vil dog haabe, at De endnu erindrer dem Fuldmægtig Møller?"

„Fuldmægtig Møller? gjentog hun langsomt, „ligesaalidt min Herre!"

"Heller ikke," vedblev jeg ærgerlig, at han kom Dem tilhjælp, da De faldt over en Gravsteen paa Assistencekirkegaarden, og forvred deres ene Fod?"

Hun smilte; men satte strar et alvorligt Ansigt op, og sagde: „Her maae finde en Fejltagelse Sted

ད་

[ocr errors]

Ganske vist, faldt jeg ind, begge mine Venner have taget mærkelig fejl; den tredie ligesaa De har fors modentlig ogsaa glemt Lieutenant Lund af **** Regiment?"

Her blev hun blodrød! „Jeg kjender en Lieutenant Lund," sagde hun sagte og forvirret.

"

Meget vel!" vedblev jeg, idet jeg aabnede Æsken, tog Ringene ud af Kurven, og rangerede dem paa Bordet for hende: ,,egentlig skulde disse tilhøre Dem alle tre; men da De iffe behager at fjendes ved flere, end den ene, vil De da være faagod at udtage Lieutenantens ?"

Med stigende Forbauselse havde hun feet mig udkramme disse smaae Kjerlighedspanter; og da hun fik Dje paa den sidste, udstrakte hun hurtig og nysgjerrig Haanden efter den. Men ligesaa haftig slængte hun den igjen, som om den havde været gloende. Hun blegnede, skjalv, hendes Barm hævede

« ForrigeFortsæt »