Billeder på siden
PDF
ePub

Spar til, og strøg Stiffet blideligt over til bam. Bravo! han kommer virkelig med nok en Ruder.

Smith, faasnart han seer den, drejer sig halvt om fra Borbet og gjør en Grimasse, fom naar En pludselig har faget noget Frriterende ned i en huul Tand; hans hele legeme fit Trækninger, som om han var traadt paa en Liigtorn.

„Møller! Møller!" sagde han omt bebrejdende, men tillige langsomt og med alvorlig Pathos, „Du spiller D..... g....m..! som om Du fad i Taaget..

Dg dermed hug han Bafta i med faadan Force, at den sprang over til Makferen og ned paa Gulvet.

Naa, naa!" sagde denne, met godt Ord igjen! jeg spiller efter Naison hvad sfulde jeg gjøre ?.

Hvad Du sfulde gjøre ?" svarte Smith, „hvad Du ffulde gjøre? Du ffulde ikke gi'e ham Spillet lige i Hænderne, ikke spille bans Renonce, min Renonce, iffe fætte mig under Surcoup

1--- Skal jeg da," spurgte hiin med bittersød Yomyghed, spille det, jeg iffe bar ?..

3midlertid laae Lieutenanten og ragede efter Bafta under Sengen, og jeg glædede mig i mit stille Sind over Mod: spillernes Uenighed.

I dette vigtige Djeblik kom Gjordemoderen atter farende og raabte ind ad Døren: „Hr. Smith! Hr. Smith! vil De nu komme!...

„Nej faa.......... om jeg vil!" raabte han, skal jeg nu løbe April igjen, hvergang hun piber dernede? --"

„Her er Basta!" sagde lieutenanten, og lagde den paa Bortet.

Sa men nu bliver det Alvor, Sr. Smith! gientog Gjordemoderen, idet hun gik hen og hviskede Noget til ham. „Godt, godt!" sagde han, og rejste sig

han, og rejste sig men gjør nu først Noget ved Bafta :"

Jeg lod den gaae naturligviis.

Derpaa lagde han sine Kort op, og sagde: „Saa kan De jo iffe tabe længer – det var en nederbrægtig Solo!

nu sidder jeg over; men kommer jeg ikke, naar dette Spil er ude, faaer De opgjøre adjos saalænge!

det bar ..... til Solo!

Med denne oprigtige Yttring var han ude af Døren.

Vi Andre ventede et Qvarteerstid efter ham, eller læns gere. Imidlertid røg vi Tobaf og spadserede op og ned ab Gulvet. Jeg begyndte flere Gange paa at indlede en Diss cours; men de to andre Herrer svarte faa kort og adspredt, at jeg nok mærkede, deres Tanfer vare andensteds benne. Beterne skøttede jeg ikke om at dele, da vor Vært var den eneste Cabende.

Han kom — gik frem og tilbage i Værelset stødte til Hjørnet af Spillebordet, jaa Penge og Jettons dansede mellem hinanden; et Diglas faldt overende, skyllede Indholdet ud over Beterne, og gjorde faaledes al Regning og Deling overflødig Skade for min pene Solo! ban blev ved wald wie nichts i fin anden Mard, traadte lieutenanten (der ved Revolutionen paa Bordet havde gjort Front imod ham) paa Foden, mærkede det ikke, bad ikke heller om Forladelse, rendte fin Pande mod de aabenstaaende Skabdor, fagde ifte Au, bandte iffe betler - kort: ban var reent forstyrret.

? „Du har nok havt en ubehagelig Forretning?“ spurgte jeg. ..Saa temmelig, saa temmelig!" svarte ban.

Derpaa gik han hen til Skabet, greb det omtalte Pors trait, faae paa det, loe af Arrighed, kastede det mod Gulvet, stampede paa det, faa Glasset fuafedes i utallige Partifler, tog det op igjen, faae atter paa det, og gned det faa vel serten Gange rundt i Difloden paa Bordet: og smed det endelig hen ab Gulvet.

S. S. Blider. Gamle og nye Noveller. I.

9

,,Det er en summarist Methode," sagde jeg lidt pirret, ,,at opgjøre Balancen paa - Winkel-Horn slipper iffe faa nemt til det; men ellers er det noget usædvanligt, at tørre Beter ud med en smuk Piges Næse." -

Nu blev han opmærksom paa fin Forgaaelse; gjorde Unds skyldninger og Tilbud, som dog ikke kunde antages.

„Tingen," sagde jeg, wkommer dog aldrig in statu qvo; den titomrørte Dame fan snarere faae fin Næse igjen, end vi vore respective Beter; men da hun efter al Formodning er Skyld i Ulyffen - thi bin Haand var fun et blindt Redskab er det ogsaa billigt, at Straffen falder paa hende. Hun har vel tildeels udstaget den; men skulde det ikke være nof, kanne vi jo bringe hende et pereat i en bolle Punso, fom Smith betaler bvad siger bor Doctor hertil? og hvad siger de andre gode Herrer? Skal vi driffe den hos mig i Dag otte Dage, og faa faae os en ret anvægtig Lombre til? For en Sifferbeds Sfyld kan vi jo ffrive Beterne paa Papiir. - Her er min Finger!

Med disse Ord satte jeg Tommelfingeren i Bordet; de andre Tre satte deres ved Siden af nota bene ganske stiltiende.

Lieutenanten var den Første, der kom i fin gamle aise; han braft i en Skoggerlatter og fagde: Det lader til, Gentlemen! at vi alle Tre have carambouleret paa een Bau

lad os, naar vi samles igjen, meddele hverandre vore Eventyr.“

Dette indgik Doctoren og Møller, og dermed skiltes vi ad, hver til Sit.

Vi samledes efter Bestemmelse. Jeg foreslog: at vi ffulde spille accurat i to Timer, da først spise min Værtindes Smørres

brød og driffe Punschen, saint under Nydelsen af disse gode Ting aabne Hjerternes Sluser det bifaldtes. (Under Spillet tildrog sig intet andet Mærkværdigt, end at jeg engang blev Codille paa fire Matadorer sjette i Rødt, og at Møller gjorde to slemme Buffe, der vare Lieutenanten saa gode som ti Rigsdaler. Men kan jeg troe – de vare hverken de første eller sidste, han i fit liv bar begaaet).

Glassene vare tømte een Gang, og fyldte den anden, da jeg opfordrede mine Gjæfter til at fortælle. Lieutenant fund begyndte:

s}ég skal aldrig nægte" fagde han med et Comma og et Træk af Piben mellem hvert af disse Drd, wat jeg jo troede, at en vis lille Pi'e var min Kjereste

ene og alene; men nu mærker jeg, at hun har besat en Terne, og at jeg maae labe mig noe med et simpelt lidtræk. Jeg stal aldrig nægte, at jeg har været charmeret i Tosen, for hun er ganske nederdrægtig smuk; men i faadan Affaire ffetter jeg iffe om at ta’e Whist med, og derfor vil jeg ogsaa i Morgen sende hende fin Ring tilbage.

Her tog han den af, puttede den i lommen, og tømte sit Glas; jeg fyldte det, og han vedblev :

. Jeg skal aldrig nægte, at Sfr. Jensen er den nyese: ligfte Glut, jeg fjender; og jeg vilde gi'e meget til, at hun var ligesaa god, som hun feer ud til. Det er vel et par Maaneder siden, jeg første Gang var i Selskab med hende hos en Familie, der ejer et Lyststed herudenfor Byen. Da jeg kom ind, sad hun ved Fortepianet hun spiller nedert drægtig godt - og sang til - hun synger rafende dejlig- jeg fik strar ligesom en Slags Hjerteflavappelse; og nær havde jeg bleven reent confuus, da Værtinden bad mig at spille en fiirhændig Sonat med hende.

„Der var just adskillige Passager i samme Sonat, hvor

[ocr errors]

di maatte ha'c Armene overfors - det er Gavtyvestræger af Componisten - Hvergang vi berørte hverandre, fornam ieg et electrist Stød, der gik op igjennem Armen, og tpers igiennem Brystet ind i den venstre Side. Kort at fortælle, mine Herrer! jeg mærkede strar, at jeg var fludt – hun mærkede det ogsaa, for hun rødmede lidt, og smilte saa smaat, hver: gang jeg frottede til hende. Og — fort at fortælle jeg fom herefter næsten hver Dag i Selskab med hende, og idag er det netop fire uger fiden, vi verlede Ringe.

"Jeg skal aldrig nægte, at det frapperer mig en Smule, at finde mig selv en trois ved dette hersens Partie, for hun er nederdrægtig smuf, og jeg veed ikke anden Fejl ved hende, end at hun har et lille nysseligt Jordbær midt i Panden, og jaa at hun som jeg nu mærker maae være en Smule Coquette.

Her endte lieutenanten fin Rapport, idet han fyllede et Glas ned og tændte den udgaaede Pibe. Møller lagde fin bort, klinkede med ham, drak og begyndte:

Det fan, mellem 08 fagt, være en fire Maaneder siden jeg førstegang saae Jomfru Jensen, og det var ved udstillingen paa Charlottenborg, og faasnart jeg fit Die paa hende, faae jeg ikke et eneste Malerie mere, for det er — mellem 0$ sagt -- en ganske operordentlig dejlig Pige. Hvad gjør ieg? Jeg følger hende af den ene Sal i den anden, og ud af Gaarden og over Kongens Nytorv og gjennem Vimmelftaftet; men som hun, tilligemed en ældre Dame og et Mands folk, der ledsagede dem, drejer om ad Badstuestræde, og jeg vil efter: hvad gjør faa jeg? taer for fort en Svingning, og falder — mellem os fagt – over Marskandiserens Trappe.

»Det værste var, at mine forte Silkeburer revnede over Knæerne, for nu funde jeg iffe følge min ftjønne ubetjendte

« ForrigeFortsæt »