Billeder på siden
PDF
ePub
[ocr errors]

Spar til, og strøg Stikket blideligt over til ham. Bravo! han kommer virkelig med nok en Ruder.

Smith, faasnart han seer den, drejer sig halvt om fra Bordet og gjør en Grimasse, som naar En pludselig har faaet noget Irriterende ned i en huul Tand; hans hele Legeme fik Trækninger, som om han var traadt paa en Liigtorn.

„Møller! Møller!" sagde han ømt bebrejdende, men tillige langsomt og med alvorlig Pathos, „Du spiller D............... g....m..! som om Du sad iTaaget."

Og dermed hug han Basta i med saadan Force, at den sprang over til Makkeren og ned paa Gulvet.

"Naa, naa!" sagde denne, et godt Ord igjen! jeg spiller efter Raison - hvad skulde jeg gjøre?"

„Hvað Du skulde gjøre?" svarte Smith, „hvad Du skulde gjøre? Du ffulde ikke gi'e ham Spillet lige i Hænderne, ikke spille hans Renonce, min Renonce, ikke sætte mig under Surcoup

"- Skal jeg da," spurgte hiin med bittersød Ydmyghed, spille det, jeg ikke har?.

Imidlertid laae Lieutenanten og ragede efter Basta under Sengen, og jeg glædede mig i mit stille Sind over Modspillernes Uenighed.

I dette vigtige Øjeblik kom Gjordemoderen atter farende og raabte ind ad Døren: „Hr. Smith! Hr. Smith! vil De nu komme!"

[ocr errors]

„Nej faa........................ om jeg vil!" raabte han, „skal jeg nu løbe April igjen, hvergang hun piber dernede? ___" "Her er Basta!" sagde Lieutenanten, og lagde den paa Bordet.

„Ja men nu bliver det Alvor, Hr. Smith!" gjentog Gjordemoderen, idet hun gik hen og hviskede Noget til ham.

"Godt, godt!" sagde han, og rejste sig men gjør nu først Noget ved Basta:"

[ocr errors]
[merged small][ocr errors][merged small]

Derpaa lagde han sine Kort op, og sagde: "Saa kan De jo ikke tabe længer det var en nederdrægtig Solo! nu sidder jeg over; men kommer jeg ikke, naar dette Spil er ude, faaer De opgjøre adjøs saalænge!

F..... til Solo!"

det var

Med denne oprigtige Yttring var han ude af Døren.

Vi Andre ventede et Ovarteerstid efter ham, eller længere. Imidlertid røg vi Tobak og spadserede op og ned ad Gulvet. Jeg begyndte flere Gange paa at indlede en Discours; men de to andre Herrer svarte saa kort og adspredt, at jeg nok mærkede, deres Tanker vare andensteds henne. Beterne støttede jeg ikke om at dele, da vor Vært var den eneste Tabende.

Han kom - gif frem og tilbage i Værelset stødte til Hjørnet af Spillebordet, saa Penge og Jettons dansede mellem hinanden; et Ølglas faldt overende, skyllede Indholdet ud over Beterne, og gjorde faaledes al Regning og Deling overflødig Skade for min pene Solo! han blev ved

"als wie nichts" i sin anden Marsch, traadte Lieutenanten (der ved Revolutionen paa Bordet havde gjort Front imod ham) paa Foden, mærkede det ikke, bad ikke heller om Forladelse, rendte sin Pande mod de aabenstaaende Skabdør, sagde ikke Au, bandte ikke heller kort: han var reent forstyrret.

[ocr errors]

"Du har nok havt en ubehagelig Forretning? spurgte jeg. "Saa temmelig, saa temmelig!" svarte han.

Derpaa gik han hen til Skabet, greb det omtalte Pors trait, faae paa det, loe af Arrighed, kastede det mod Gulvet, stampede paa det, saa Glasset kuasedes i utallige Partikler, tog det op igjen, faae atter paa det, og gned det saa vel ferten Gange rundt i Ølfloden paa Bordet: og smed det endelig hen ad Gulvet.

S. S. Blicher. Gamle og nye Noveller. I.

9

"Det er en summarist Methode," sagde jeg lidt pirret, Winkel-Horn slipper ikke saa

,,at opgjøre Balancen paa

nemt til det; men ellers er det noget Usædvanligt, at tørre Beter ud med en smuk Piges Næse."

[ocr errors]

Nu blev han opmærksom paa sin Forgaaelse; gjorde Undskyldninger og Tilbud, som dog ikke kunde antages.

"Tingen," sagde jeg, „kommer dog aldrig in statu qvo; den titomrørte Dame kan snarere faae sin Næse igjen, end vi vore respective Beter; men da hun efter al Formodning er Skyld i Ulykken thi din Haand var kun et blindt Redskab er det ogsaa billigt, at Straffen falder paa hende. Hun har vel tildeels udstaaet den; men skulde det ikke være nok, kunne vi jo bringe hende et pereat i en Bolle Punsch, som Smith betaler hvad siger vor Doctor hertil? og hvad siger de andre gode Herrer? Skal vi drikke den hos mig i Dag otte Dage, og saa faae os en ret andægtig Lombre til? For en Sikkerheds Skyld kan vi jo skrive Beterne paa Papiir. Her er min Finger'!"

Med disse Ord satte jeg Tommelfingeren i Bordet; de andre Tre satte deres ved Siden af nota bene ganffe stiltiende.

Lieutenanten var den Første, der kom i sin gamle aise; han brast i en Skoggerlatter og sagde: "Det lader til, Gentlemen! at vi alle Tre have carambouleret paa een Ball lad os, naar vi samles igjen, meddele hverandre vore Eventyr."

--

Dette indgik Doctoren og Møller, og dermed skiltes vi ad, hver til Sit.

Vi samledes efter Bestemmelse. Jeg foreslog: at vi skulde spille accurat i to Timer, da først spise min Værtindes Smørre

brød og drikke Punschen, samt under Nydelsen af disse gode Ting aabne Hjerternes Sluser - det bifaldtes. (Under Spillet tilbrog sig intet andet Mærkværdigt, end at jeg engang blev Codille paa fire Matadorer sjette i Rødt, og at Meller gjorde to slemme Bukke, der vare Lieutenanten saa gode som ti Rigsdaler. Men kan jeg troede vare hverken de første eller sidste, han i sit Liv har begaaet).

Glassene vare tømte een Gang, og fyldte den anden, da jeg opfordrede mine Gjæster til at fortælle. Lieutenant Lund begyndte:

[ocr errors]
[ocr errors]
[ocr errors]

Jeg skal aldrig nægte" sagde han med et Comma og et Træk af Piben mellem hvert af disse Ord, at jeg jo troede, at en vis lille Pi'e var min Kjereste ene og alene; men nu mærker jeg, at hun har besat en Terne, og at jeg maae lade mig nøie med et simpelt Udtræk. Jeg skal aldrig nægte, at jeg har været charmeret i Tøsen, for hun er ganske nederdrægtig smuk; men i saadan Affaire sketter jeg ikke om at ta'e Whist med, og derfor vil jeg ogsaa i Morgen sende hende fin Ring tilbage."

[ocr errors]

Her tog han den af, puttede den i Lommen, og tømte sit Glas; jeg fyldte det, og han vedblev:

"Jeg skal aldrig nægte, at Ifr. Jensen er den nysseligste Glut, jeg kjender; og jeg vilde gi'e meget til, at hun var ligesaa god, som hun seer ud til. Det er vel et Par Maaneder siden, jeg første Gang var í Selskab med hende hos en Familie, der ejer et Lyststed herudenfor Byen. Da jeg kom ind, sad hun ved Fortepianet hun spiller nedert drægtig godt. og sang til - hun synger rafende dejligs - jeg fik strax ligesom en Slags Hjerteklavappelse; og nær havde jeg bleven reent confuus, da Værtinden bad mig at spille en fiirhændig Sonat med hende.

[ocr errors]

„Der var just adskillige Passager i samme Sonat, hvor

[ocr errors]

vi maatte ha'c Armene overfors - det er Gavtyvestræger af Componisten hvergang vi berørte hverandre, fornam jeg et electrist Stød, der gik op igjennem Armen, og tvers igjen nem Brystet ind i den venstre Side. Kort at fortælle, mine Herrer! jeg mærkede strar, at jeg var skudt

- ́ hun mærkede det ogsaa, for hun rødmede lidt, og smiilte saa smaat, hvergang jeg flottede til hende. Og - kort at fortælle - jeg kom herefter næsten hver Dag i Selskab med hende, og idag er det netop fire Uger siden, vi verlede Ringe.

„Jeg skal aldrig nægte, at det krapperer mig en Smule, at finde mig selv en trois ved dette hersens Partie, for hun er nederdrægtig smuk, og jeg veed ikke anden Fejl ved hende, end at hun har et lille nysseligt Jordbær midt i Panden, og jaa at hun som jeg nu mærker maae være en Smule

Coquette."

[ocr errors]

Her endte Lieutenanten fin Rapport, idet han skyllede et Glas ned og tændte den udgaaede Pibe. Møller lagde fin bort, klinkede med ham, drak og begyndte:

[ocr errors]

Hvad gjør

„Det kan, mellem os sagt, være en fire Maaneder siden jeg førstegang faae Jomfru Jensen, og det var ved Udstillingen paa Charlottenborg, og saasnart jeg fik Dje paa hende, faae jeg ikke et eneste Malerie mere, for det er mellem os sagt -en ganske overordentlig dejlig Pige. jeg? Jeg følger hende af den ene Sal i den anden, og ud af Gaarden og over Kongens Nytorv og gjennem Vimmelskaftet; men som hun, tilligemed en ældre Dame og et Mandfolk, der ledsagede dem, drejer om ad Badstuestræde, og jeg vil efter: hvað gjør saa jeg? taer for kort en Svingning, og falder mellem os sagt — over Marskandiserens Trappe. „Det Værste var, at mine forte Silkeburer revnede over Knæerne, for nu kunde jeg ikke følge min skjønne Ubekjendte

[ocr errors]
« ForrigeFortsæt »