Billeder på siden
PDF
ePub

lige af Gefions De den hun stjal fra Sverrig. Ders efter giennemvandrede han Møen, hvor han var første Gang i sit liv; den var hans „Himmeriges mundfuld.“

Folkefesten paa Himmelbjerg (over hvilken B. har udgivet en særskilt Beskrivelse), har ynglet. Efterhaanden ere opstaaet lignende, og i samme Tendents: paa Bola bjerg i Hanherred: paa Egebæksvang i Sæland: tre i Sønderjylland, og endnu to i Sæland, samt endnu et Par, om hvilke han kun har havt løfeliz Beretning.

At væffe Almeenaand, fremme og befæste Samdrægtighed, Standslighed for Statens Love, og for Selskabelighedens: at opflamme ubetinget Kjerlighed til Fædres landet med Hengivenhed for dets Førstemand: at styrke Arbejdskraft i Freð og Stridskraft i Krig*), med eet: at bringe hendøende Kræfter tilive, opildne de allerede opvaagnede, virke til hensigtsmæssig heldbringende Ledning af dem, som kortere eller længere have været lygvaagne dette var B.8, hidtil ikke forfejlede Hensigt.

*) Almeenværnepligt, Almeenvaabenfærdighed - Betingelse for Danmarks fraftige, uafhængige Bestaaen

er det iffe det samme, som Christian den Ottende har paadrevet?

To be or not to be, that is the qvestion !!!

Gamle og nye Noveller

af

St. St. Blicher.

Første Deel.

[ocr errors][ocr errors]
[ocr errors][merged small][merged small]

Spaniolerne. Det var fidft paa Vinteren 1808, fortalte den unge Kits mester W., at jeg som femtenaars Knøs, i Selskab med Forvalteren paa Serregaarden R.....d, reed ud paa Biborgveien, for at møde de ventede Spanioler.

Der blæste en skarp Sydoftvind, som gjorde Frosten dob: belt følelig; Hestenes raske Hovslag knuste Strogisen i de dybe Hjulspor.

Min Forventning var spændt paa det boieste: paa Toppen af enhver Banfe reiste jeg mig i Sadlen for at opdage de fremmede Gjæfter, og erfare, om de virkelig lignede dem, jeg havde feet paa Kobberne i Don Qvirote.

Endeligen kom de Cavallerie-Regimentet El Rey langsomt travende paa deres forte andalusiste Hingste. Hur: tigt holdt vi ud i Heden, for at betragte dem, idet de droge forbi. Mit ustadige, frygtsomme Blit deelte sig mellem de raffe, modige, fiintbyggede Hefte, de brune, fortsmudsede Nyts tere og deres smukke Uniformer. Bedøvet af det usædvanlige Syn, fulgte jeg efter dem til Gaarden, hvor Regimentet gjorde Holdt, og adfkiltes til Indqvartering i de omliggende Landsbyer.

S. S. Blicher. Gamle og nye Noveller. I.

1

[ocr errors]

Vi beholdt en Major, en Cadet og deres Tjenere, famt fer Ryttere. Majoren var en ung, smut Mand, og blond som en Nordbo.- Cadetten, en Knøs paa min Alder, med et Ansigt som Melk og Blod — som der staaer i Romanerne. Saa brune Dine, saa mørke hvælvede- Dienbryn, faa røde Kinder sagde min Mobert Rammerpige vare aldrig feete før i Jylland. Hans milde, ftiondt noget tungsindige, Mine, brog mig ftrar til ham; og han var den første, som jeg vovede at byde et spansk „Velfommen, Deres Naade!".

Imellem min salig Oncles efterladte Bøger havde jeg fundet adskillige spanske, hvoriblandt ogsaa den berømmelige Ridder af Manchas levnet og Bedrifter. Bed det første Rygte om de spanske Troppers Indmarjď her i landet, gav jeg mig til af alle Kræfter at studere deres Sprog, hvilket faldt mig faa meget lettere, som jeg var temmelig færdig i det Franske, og var i Besiddelse af et fransk-spanst Lexicon med vedføiet Pronunciation. Aldrig faasnart havde jeg fremsagt min fpanske Hilsen, før Cadetten blegnede ieg troer af Olæde og Taarer trillede ned over hans Kinder; men Majoren omfavnede mig, og bestormede mig med en Strøm af Orb, der flode faa hurtigt, at jeg ikke fattebe Halvdelen af dem.

Bestjæmmet bad jeg stammende, at de vilde tale langsommere.

„ Med Olæbe," raabte han: Du sobe Dreng! vi skal nok forstaae hverandre! inden otte Dage ftal Du blive en fuldkommen Spanier!"

Bekjendtskabet var nu gjort, eller rettere: et inderligt Venftab var ftiftet mellem den danske Dreng og de spanfte Krigere. Jeg var ret deres Yndling, og kunde næsten aldrig være fra dem. Naar Officererne flap mig, tog Rytterne fat paa mig, flog en Kreds om mig, og gav deres Glæde og Forundring Luft i de meest enthusiastiste Udraab. Havde jeg

« ForrigeFortsæt »