For kirke og kultur, Bind 14

Forsideomslag
Th. Steen, 1907
 

Hvad folk siger - Skriv en anmeldelse

Vi har ikke fundet nogen anmeldelser de normale steder.

Andre udgaver - Se alle

Almindelige termer og sætninger

Populære passager

Side 171 - Porten, til et nærliggende Lystslot, eller ud til Strandkanten eller om i Gaderne, alt eftersom Johannes vilde det; thi Faderen formaaede alt. Medens de da gik op og ned ad Gulvet...
Side 171 - Alt saa nøiagtigt, saa levende, saa præsentisk indtil den ubetydeligste Detail, der var Johannes bekjendt, saa udførligt og anskueligt hvad der var ham ubekjendt, at han, efter en halv Time at have spadseret med Faderen var saa overvældet og træt som om han en heel Dag havde været ude. Faderens Trolddomskunst lærte Johannes ham snart af.
Side 529 - Under, fik jeg Dig, Du Salige, igjen. Og da kom Du fra de stille Lande, og den lange Sørge-Nat blev klar, klar ved Skinnet om din rene Pande og ved Straalen, som dit -Øie har.
Side 586 - Aanders Herre! Du skal raade for de Skatte, Du mig gav. O, men vis mig og din Naade, naar min Sang er stilnet af! Thi alt mer mit Hjerte banker i usigelige Tanker ved den store Livets Gaade. Lad min Sanger-Krands da slynges hen i Støv paa Glemsels Kyst, — naar kun hist, hvor Alt forynges, Sjelens Dyb har lutret Røst, — naar kun der jeg griber Tonen i det store Kvad for Tronen, som til Himlens Harper synges!
Side 204 - Du bestandigt een og en stor Skyld mindre, Du deeltager ikke i at holde Gud for Nar ved at kalde det nye Testamentes Christendom hvad der ikke er det nye Testamentes Christendom.
Side 529 - Vaardrøm frem; ingen Kval kan falde paa mit Hjerte tungt som den, du klaged i min Favn. O, du Salige, i Fryd og Smerte har min Sjel en Gjenlyd af dit Navn.
Side 171 - Gulvet. Dette var ved første Øiekast en fattig Erstatning, og dog gik det med den ligesom med den Vadmelsfrakke, den skjulte noget ganske Andet i sig. Forslaget blev antaget, og det blev ganske overladt Johannes at bestemme, hvor de skulde gaae hen. De gik da ud af Porten, til et nærliggende Lystslot, eller ud til Strandkanten, eller om i Gaderne, alt eftersom Johannes vilde det; thi Faderen formaaede Alt. Medens...
Side 171 - Alderdom formaaede at sløve. Naar Johannes stundom bad om Tilladelse til at gaae ud, da fik han oftest et Afslag; hvorimod Faderen en enkelt Gang til Vederlag foreslog ham ved hans Haand at spadsere op og ned af Gulvet.
Side 176 - Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en Bevægelse; jeg gider ikke gaae, det er for anstrængende; jeg gider ikke lægge mig ned, thi enten skulde jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulde reise mig op igjen, og det gider jeg heller ikke. Summa Summarum: jeg gider slet ikke.
Side 171 - Den Disposition, hans Sjæl havde, var i hans Barndom ikke bleven forstyrret, men udviklet ved gunstige Omstændigheder. Hans Hjem tilbød ikke mange Adspredelser, og da han saa godt som aldrig kom ud, blev han tidlig vant til at sysselsætte sig med sig selv og med sine egne Tanker. Hans Fader var en meget stræng Mand...

Bibliografiske oplysninger