Museum: Tidsskrift for Historie og Geografi, Bind 6

Forsideomslag
Carl Bruun, Andreas Peter Hovgaard, Peter Frederik Rist
Gyldendal, 1895
 

Andre udgaver - Se alle

Almindelige termer og sætninger

Populære passager

Side 292 - Wer mich liebet, der wird mein Wort halten; und mein Vater wird ihn lieben und wir werden zu ihm kommen und Wohnung bei ihm machen.
Side 5 - ... Boghandlers Artikel maa her være paa deres Plads. Først hedder det om Blegdammen : „Søens [o: Sortedamssøens] nordlige Bred begrænsedes af Blegdammene. Hvem husker nu Blegdammen*, hvor de lange hvide Strimler Lærred, Side om Side, laa paa Bleg, dvs for at bleges i Solen og hærdes af Natteduggen ? Naar saa Aftenen kom og Maanen med sit tryllende Halvlys gav det hele et mystisk Præg, naar de af forbiilende Skyer kastede vexlende Skygger vakte et spøgelsesagtigt Liv i det hvide Lærred,...
Side 195 - Was tu ich hier? Sie sind begraben alle, Mit denen ich gewaltet und gelebt. Unter der Erde schon liegt meine Zeit, Wohl dem, der mit der neuen nicht mehr braucht zu leben!
Side 259 - Det er dog en magelos Fornoielse at see den herlige Foersom i Aften. Alt hvad der er dygtigt i Karlen, baade Ondt og Godt, er ligesom forklaret ved at have faaet shakespearesk Udtryk.
Side 81 - som et Skrift, der bespotter Religionen, besmykker Lasterne, og kan fordærve gode Sæder", *) saa stod ogsaa det meget tilbage i Oplysning.
Side 289 - Volkssprache mächtig zu seyn, verständlich machen könne, wobei bemerkt wurde, von altersher solle ja in ganz Wiesharde auch zuweilen dänisch gepredigt werden. Das mag vielleicht 1814 oder etwas später gesagt seyn. Damals konnten wenige in Wiesharde anders als dänisch sprechen, wenn sie gleich deutsch verstanden; ich war als Knabe in vielem Verkehr mit den Westerbaueren, wie wir sie nannten, da meine Aeltern ein Gasthaus hatten, wo viele Landleute verkehrten.
Side 164 - Det er langtfra min Hensigt at ophøie den forbigangne Tid paa den nærværendes Bekostning, hver Tid har sin lyse og sin mørke Side; men den Munterhed, som da existerede. er ikke mere.
Side 81 - ... Liebenbergs monumentale Udgave, hvoraf der dengang skulde leveres et prisbilligt Optryk, som Levin besørgede: »Liebenberg har ikke fundet nogen ny Vei ; han har fulgt den af Boye anviste« . Overfor Komedieskriveren Holberg blev han staaende paa sine Forgængeres Standpunkt, idet han ligesom RahbekogBoye optrykte Komedierne i den sidste Skikkelse, hvori Holberg havde efterladt dem. Sproget var det Eneste, han gjorde Noget ved; thi Planen til hans Udgave var lagt af den nævnte Sprogmand, som...
Side 325 - Masse Smuds og Plathed«. Overskou skildrer NT Bruun som »en lille, meget ubehagelig, styg, stærkt koparret Person, der, i elegant Modedragt og udmaiet med Ringe paa Fingrene og i ørene, straalende Diamantbrystnaal og et halvt Dusin store Signeter ved den brede TJhrkjede, ideligt med impertinent Vigtighed vimsede om iblandt Personalet.
Side 282 - Bud, der var sendt til ham i Hotellet, en stor Sum Penge, og var stukken af med dem til de forenede Stater. Senere var det gaaet Manden godt, han var nu gammel og plaget af Samvittigheden, og havde paalagt sin Ven, den Yankee, der stod for mig, at bringe en Del af den stjaalne Sum tilbage til dens rette Eiermand.

Bibliografiske oplysninger