S. 185-99: jfr. :8218 tildels gjælder det Samme om dets Virksomhed med Hensyn til Redningsvæsenet (IV S. 448), der iøvrigt vil blive yderligere omhandlet i dette. Værks første Bind, hvor ogsaa Digevæsenet og Inddæmningsarbejder ville blive berørte. Ministeriets Virksomhed til Fremme af Landvæsen, Industri, Fiskeri m. v. (jfr. IV S. 444-47) vil blive omhandlet i Forbindelse med Fremstillingen af disse Forhold i andet Bind. Fattigforsørgelsen, hvormed Indenrigsministeriet fører Tilsyn, vil som kommunalt Anliggende blive omhandlet under Fremstillingen af Kommunerne. De Statsmyndigheder, hvis Virksomhed her vil blive Gjenstand for nærmere Omtale, ere saaledes: Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet (jfr IV S. 458—520), for saa vidt angaar det højere Undervisningsvæsen (Almueundervisningen vil som kommunalt Anliggende blive omhandlet i den følgende Fremstilling af Kommunernes Forhold), Videnskab samt Statens Omsorg for de kirkelige Interesser; Justitsministeriet (jfr. IV S. 452-58), for saa vidt angaar den det underlagte Retspleje og Sundhedspleje, samt Forsvarsministerierne og de under disse hørende Foranstaltninger til Landets Forsvar ved Hær og Flaade (jfr. IV S. 521-26). Overformynderivæsenet, Statens Omsorg for Bevaring af Formuen gjennem Assurancevæsenet, de forskjellige offentlige Stiftelser, der ere oprettede til Understøttelse for Trængende og i lignende Øjemed, saavel som Lehnsvæsenet vil blive omhandlet paa forskjellige Steder, navnlig under Omtalen af Landets Kapitalforhold. Det er maaske ikke overflødigt endnu at bemærke, at man ikke anser det for dette Værks Opgave at behandle alle Sider af den offentlige Virksomhed, men kun saadanne, som have en social eller økonomisk Karakter, og som i det mindste delvis ere egnede til at gjøres til Gjenstand for en statistisk Behandhandling. Af denne Grund vil f. Ex. Statens Forhold til Kunsten Islet ikke blive omhandlet. Samfundets Udgifter til Videnskab, Undervisning og Kunst. 5 I. Kirke- og Undervisningsvæsen. Naar man gjennemgaar Kultusministeriets Budget, vil den første Tanke sikkert være Overraskelse over, at saa Lidet udgives af Statskassen til aandelige Formaals Fremme. I Følge Statsregnskabet blev der i Finantsaaret 1878-79 af Statskassen kun udgivet følgende Beløb til Understøttelse af Videnskab, Undervisning og Kunst: 1) Til de det højere Undervisningsvæsen og Videnskabelighed vedkommende Anstalter... 2) Tilskud til Almueskolevæsenet og dermed beslægtede Instituter ..... 3) Kunstanstalter og Samlinger 4) Tilskud til Videnskab og Kunst i Almindelighed. 5) Tilskud til Universitetet ... 76,000 Kr. 393,000 212,000 8,000 50,000 I Alt 739,000 Kr. Til Videnskab, Kunst og Folkeoplysning havde Staten i dette Finantsaar altsaa i Alt kun udgivet lidt over 700,000 Kr. Ser man imidlertid nærmere til, viser det sig snart, at Sammenhængen er en ganske anden. Det er af andre Kilder end den almindelige Statskasse, at de her omhandlede Formaal understøttes; dels modtage de Understøttelse af Kapitaler og Ejendomme, der ere henlagte til dette Øjemed, og som, selv om de i retlig Henseende ere at betragte som Statsejendom, bestyres som særlige Fonds, dels betragtes Almueskolevæsenet her i Landet nærmest som et kommunalt Anliggende og bliver som saadan understøttet af Kommunerne. Opgjør man de Indtægter, 6 Samfundets Udgifter til Videnskab, Undervisning og Kunst. som paa disse Maader tilskydes af det Offentlige til Videnskab, Kunst og Undervisning, faa vi følgende Summer for Finantsaaret 1878-79: af Universitetets Formue og Indtægt er anvendt af Polyteknisk Læreanstalts af Sorø Akademies... af det lærde Skolevæsens af Døvstummeinstitutets af Seminariefondens af Kunstakademiets.. ...... 467,000 Kr. 146,000 59,000 459,000 420,000 5,700 5,500 4,700 I Alt er der saaledes af de særlige Fonds Midler i Finantsaaret 1878-79 anvendt 1,567,000 Kr. til Kunst, Videnskab og Oplysning. Dernæst anvender Kommunerne meget store Summer til Undervisningens Fremme. De sidste herom offentliggjorte Oplysninger ere fra 1876. I Følge disse blev der til Undervisningsvæsenet anvendt: af Kjøbenhavn (i Aaret 1877) af Sognekommunerne.. 584,000 Kr. 939,000 3,415,000. I Alt 4,938,000 Kr. Naar man sammenlægger Kommunernes Skoleudgifter, Indtægten af de særlige Fonds og Statens Tilskud, faaes, at de samlede Udgifter, som af det Offentlige anvendes til Videnskab, Kunst og Undervisning, beløber sig til 7,2 Mill. Kroner om Aaret. Naar hertil endnu lægges de særlige Indtægter, som i Form af Jordlodder eller af Tiendeindtægter etc. ere henlagte til de fleste Skolelærerkald paa Landet, og naar det erindres, at Kommunernes Skoleudgifter ere i rask Stigen og utvivlsomt ere stegne ikke ubetydeligt efter 1876, maa man komme til det Resultat, at der i de omhandlede Øjemed nu udgives henimod 8 Millioner Kroner aarlig af det Offentlige. Med det andet store aandelige Formaal, som ligger under. Kultusministeriets Varetægt, Kirken, forholder det sig paa lignende Maade. De direkte Tilskud af den almindelige Statskasse til Kirken er kun lidt over halvandet Hundrede Tusind Kroner, men Folkekirkens særlige Indtægter ere omtrent 7 Mill. Kroner om Aaret. Det Offentliges samlede Udgifter til Skole og Kirke. Universitetet. Tilsammen udgiver det Offentlige til Skole og Kirke ca. 15 Millioner Kroner aarlig eller omtrent ligesaa meget, som der udgives til Hær og Flaade i Forening. Universitetet. Kjøbenhavns Universitet er stiftet af Kristian den Første i Henhold til Pave Sixtus den Fjerdes Bulle af 19. Juni 1475. Den 4. Oktober 1478 fik det sin første Fundats, for hvilken det köllnske Universitets Statuter har tjent som Forbillede, og efter at Magistre og Baccalaurer var indforskrevne fra Kölln, indviedes det d. 1. Juni 1479. Og det har siden den Tid under vexlende Forhold virket uafbrudt i mere end 400 Aar. Universitetets nugjældende Fundats er af 7. Maj 1788, men der er senere i denne foretaget adskillige Ændringer. Universitetets nuværende Hovedbygning blev tagen i Brug i Aaret 1836. Iøvrigt nærmere at meddele Universitetets Historie vilde ikke være paa sin Plads her, og man skal derfor i saa Henseende nøjes med at henvise til de derom andetsteds givne Fremstillinger, fornemlig til det af Professor H. Matzen i Anledning af Universitetets 400aarige Jubilæm udgivne Festskrift "Kjøbenhavns Universitets Retshistorie 1479-1879", fra hvilket Værk ogsaa mange af de i det Følgende givne Oplysninger om Universitetsforholdene ere hentede.*) Universitetet i Kjøbenhavn er en Statsanstalt. Det er underlagt Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, men har dog en mere selvstændig Stilling, idet det selv bestyrer sine indre og Ordens-Anliggender og desuden gjennem Erklæringer og Betænkninger til Ministeriet udøver en vis Indflydelse paa Regeringens Administration af Universitetsanliggenderne i Almindelighed, ligesom det ogsaa udøver en Kontrol med Bestyrelsen *) De andre Kilder, som ere benyttede ved den efterfølgende Fremstilling af Universitetsforholdene, ere fornemlig: Aarbog for Kjøbenhavns Universitet, den polytekniske Læreanstalt og Kommunitetet, udgivet af Goos, og en Afhandling af samme Forfatter om Kjøbenhavns Universitet fra 1828 til 1878, som er trykt i Nordisk Tidsskrift. 8 Universitetets indre Organisation. af sin egen Formue. De Organer, gjennem hvilke Universitetet bestyrer sine Anliggender, ere Fakulteterne, Konsistorium, den akademiske Lærersamling og Universitetets Rektor. Hovedorganet for Universitetets egen Deltagelse i sin Styrelse har fra gammel Tid af været Konsistorium. Dette bestod tidligere af et større Antal af Universitetslærerne, der indtraadte deri efter Anciennetet og med kongelig Udnævnelse; men efter 1850 har Ordningen været den, at af de 16 Medlemmer, hvoraf Konsistorium bestaar, indtræde 11 i Følge Anciennetet, nemlig de to ældste af hvert af de andre Fakulteter og de 3 ældste af det filosofiske Fakultet, de 5 andre vælges for 5 Aar ad Gangen af den akademiske Lærerforsamling blandt samtlige normerede Professorer, og der finder hverken kongelig eller ministeriel Approbation eller Udnævnelse Sted. Samtidig med denne Omordning af Konsistorium oprettedes tillige den akademiske Lærerforsamling, der bestaar af samtlige fast ansatte Universitetslærere, samt af dem, der ere konstituerede i normerede Læreres Sted. For Lærerforsamlingen forelægges de mere indgribende Foranstaltninger af almen Interesse, og dens Beslutning betragtes som det endelige Udtryk for Universitetets Mening og Ønsker. Konsistorium betragtes i Modsætning dertil som det med Styrelsens Enkeltheder beskjæftigede, vedvarende Forvalt-. ningsraad, og som saadant har Konsistorium den umiddelbare Forvaltning af alle, Universitetet som Læreanstalt vedkommende, Anliggender under de overordnede Myndigheders Tilsyn og efter Omstændighederne Approbation; det samme er ogsaa Tilfældet med Legat- og Stipendiebestyrelsen. Tidligere bestyrede Konsistorium selvstændig Universitetets økonomiske Anliggender under Statens Tilsyn, men det har nu kun raadgivende Medvirken paa dette Omraade. Universitetets Rektor fører Forsædet i Konsistorium, han er Universitetets Repræsentant, fører et stadigt Tilsyn med dets Anliggender og kan i Forbindelse med Expedienten af Konsistoriums Resolutioner, den saakaldte Referendarius, tage Beslutning i Tilfælde, der ikke taale Opsættelse. Rektor vælges |