Billeder på siden
PDF
ePub

Lærernes Stilling.

وو

409

eftergivet, dels afsonet efter Lovgivningens Bestemmelser med simpelt Fængsel". Til Sammenligning med denne Udtalelse af Skoledirektionen om den nuværende Tilstand kan anføres, at Bergsøe i 1848 udtaler om det den Gang nylig indførte Mulktsystem for Skoleforsømmelser, at dette har havt en særdeles gavnlig Indflydelse paa Skolebesøgenes Regelmæssighed; thi medens det tidligere ikke var uden Exempel, at % af en 2/5 Klasses Disciple stadig forsømte, høre Forsømmelser uden Tilladelse nu i flere Skoler til Sjældenhederne, skjønt Mulkteringen udøves med megen Moderation“.

I Forbindelse med Kommunens Skoler - staar et i 1879 oprettet „Internat", der begyndte sin Virksomhed den 4. Jan. 1879. Dettes Øjemed er at afgive et Straffe- og Opdragelsesmiddel for forsømmelige og uvorne Drenge. Ved Udgangen af Aaret 1879 var der i det indlagt 22 Drenge.

Af samtlige Undervisningstimer i Kommunens Skoler Tegne-, Sang-, Gymnastik- og Haandgjerningstimerne dog ikke medregnede besørges 2 ved fast ansatte Lærere, 1/3 ved Timelærere, hvem der ikke tillægges fast Ansættelse. De faste Lærere og Lærerinder ansættes af Skoledirektionen efter Skoledirektørens Indstilling; Lærerne lønnes med en Begyndelseslønning af 1400 Kr. aarlig, der efterhaanden stiger til 2500 Kr. aarlig; Lærerinderne lønnes med en Begyndelseslønning af 1400 Kr. aarlig, der efterhaanden stiger til 1600 Kr. Skoleinspektørerne,

der ligeledes ansættes af Skoledirektionen efter Indstilling af Skoledirektøren, lønnes foruden med fri Bolig, Lys og Brændsel med 2600 Kr. aarlig, der efterhaanden stiger til 3800 Kr. aarlig. Skoledirektøren lønnes med 4800 Kr. aarlig, der efterhaanden stiger til 6000 Kr. De fast ansatte Lærere og øvrige Skoleembedsmænd have Ret til Pension, men ogsaa andre af Skolens Funktionærer blive under visse Betingelser pensionsberettigede.

Ved siden af Kommunens offentlige Skoler og Kirkeskolerne findes der i Kjøbenhavn ikke faa andre Skoler, der i det Væsentlige kunne ligestilles med disse, navnlig ogsaa fordi Under

[blocks in formation]

visningen i dem ydes uden Betaling. De vigtigste af disse Skoler ere Opfostringshusets Skole, Vajsenhusets Skole, de af forskjellige fra Folkekirken afvigende Trossamfund oprettede Skoler samt flere Skoler, der ere oprettede af velgjørende Selskaber. Det samlede Børneantal i disse Skoler var i 1879 757. Foruden disse Skoler, der nærmest maa ligestilles med de offentlige Kommuneskoler, findes der i Kjøbenhavn et Antal Skoler, der indtage en lignende Stilling, forsaavidt som de tildels bestaa ved egne Midler eller understøttes af Selskaber, men som adskilles fra dem dels ved, at der i Almindelighed ydes Skolepenge, dels derved, at Undervisningen i Almindelighed er af en noget mere omfattende Natur. Disse Skoler, blandt hvilke de af St. Petri Menighed oprettede ere de betydeligste, havde i 1879 et Elevantal af 1387. Paa dette Sted bør maaske ogsaa mindes om de Massmanske Søndagsskoler.

De private Skoler.

En stor Del af Børnene, fornemlig af de mere velhavende Klasser, hvis Forældre ønske, at der skal gives dem en mere udvidet Undervisning end den, der meddeles i de offentlige Borger- og Almueskoler, søge til private Skoler.

Udenfor Kjøbenhavn er Enhver berettiget til at oprette og give Undervisning i en Privat-Skole, det er en fuldstændig fri Virksomhed, til hvis Udøvelse der ikke er knyttet nogen Betingelse; men som Kontrol med, at Privatskolens Disciple faa tilbørlig Undervisning, er det bestemt, at vedkommende Skoleautoriteter kunne forlange, at Børnene skulle møde til Overhøring ved de ordinære. Examiner i Distriktets offentlige Skoler (L. 2. Maj 1855). Dog kunne de private Skoler, som stadig besøges af mindst 10 Børn, erholde Tilladelse til i Stedet derfor at lade en tilsvarende Prøve afholde ved Skolen selv; men de skulle da anmelde Skolens Tilværelse for Distriktets Skolebestyrelse, og den Lærer eller Lærerinde, som forestaar Skolen, skal godtgjøre at være i Besiddelse af den fornødne Duelighed.

De private Skoler paa Landet.

411

For Kjøbenhavns Vedkommende er der ved Anordn. 20. Marts 1844 givet en Række Bestemmelser om de private Skoler, hvorved Skoledirektionen har faaet en temmelig omfattende Myndighed over og Kontrol med alle de derværende private Skoler.

[ocr errors]

De eneste nyere og nogenlunde fuldstændige statistiske Oplysninger om de private Skoler, der haves, findes i de foran omtalte Statistiske Oplysninger om Skolevæsenet i Kongeriget Danmark i 1880", udarbejdede paa Foranledning af et af Folkethinget nedsat Skoleudvalg. Disse Oplysninger, der iøvrigt næppe ere ganske fuldstændige, angaa imidlertid kun de PrivatSkoler, der sortere under Skoledirektionerne, men i Reglen ikke dem, der have Ret til at dimittere til Universitetet (examen artium), eller ved hvilke den udvidede Præliminærexamen kan tages, hvilke Skoler sortere umiddelbart under Kultusministeriet. Om disse Skoler maa søges Oplysning i Skoleprogrammerne.

De private Skoler paa Landet.

I Landdistrikterne (excl. Handelspladserne) fandtes der i 1879 448 private Skoler med et Børneantal af 10,187, hvilket var omtrent 5 pCt. af det samlede Antal skolepligtige Børn paa Landet. De fleste private Skoler findes paa Øerne. I 1879 fandtes der saaledes i Øernes Landdistrikter 255 private Skoler med et Børneantal af 6391, i Jyllands Landdistrikter derimod kun 193 Privat-Skoler med 3796 Børn. Forholdsvis størst Udbredelse havde de private Skoler i Kjøbenhavns og Svendborg Amter, hvor henholdsvis 13 pCt. og 9 pCt. af Børnene besøgte de private Skoler. I Bornholms Landdistrikter fandtes der i 1879 ikke en eneste privat Skole.

[ocr errors]

De private Skoler paa Landet, kunne deles i „Pogeskoler“, „Friskoler" og „Latin- og Realskoler". Delingen mellem disse tre Grupper af Skoler er iøvrigt noget ubestemt; ved Afgjørelse af, til hvilken af dem den enkelte Skole bør henregnes, har man fornemlig holdt sig til Skolens Benævnelse, Lærernes

[ocr errors][ocr errors]

412

Pogeskoler og Friskoler i Landdistrikterne.

[ocr errors]

1

Lønning og Børnenes Alder, idet man særlig har henregnet de Skoler til Pogeskolerne, der ere beregnede for Børn under 9 Aar. Af „Pogeskoler" fandtes i 1879 et Antal af 168, hvoraf 97 paa Øerne og 71 i Jylland. I disse Skoler undervistes 2355 Børn (1533 paa Øerne, 822 i Jylland) af 41 Lærere og 127 Lærerinder. Der fandtes saaledes netop ligesaa mange Lærere og Lærerinder som Skoler, og i Gjennemsnit kom der 14 Elever paa hver Skole. Den aarlige Gjennemsnitsløn for en Lærer var 172 Kr., for en Lærerinde 180 Kr. Skolepengene vare i Gjennemsnit lidt over 1 Kr. om Maaneden for hvert Barn. I Almindelighed blev der givet Børnene Undervisning hver Dag, men i 35 Skoler blev der kun givet Undervisning hveranden Dag. Den daglige Undervisningstid for hver Klasse var sædvanligvis 4 a 5 Timer, undertiden 6 Timer, og der undervistes i Gjennemsnit 225 Dage aarlig. De Rum, hvori Undervisningen gives, ere i mange Tilfælde meget knebne.

I 5 Skoler havde hvert Barn under 25 Kubikfod Rum,
mellem 25 og 49

19

- 26

- 37
81

[ocr errors]
[ocr errors]
[merged small][merged small][merged small][ocr errors]

[ocr errors][merged small]

90 Kubikfod Rum og derover.

Af Friskoler", hvorved forstaaes ikke Skoler, hvor Undervisningen er gratis, men frie Skoler i Modsætning til Statens „Tvangsskoler", fandtes der i Landdistrikterne i Aaret 1879 270, hvoraf 150 paa Øerne og 120 i Jylland. I disse Skoler undervistes 7,197 Børn, saa at Skolerne i Gjennemsnit havde 26,6 Elever hver, paa Øerne var Skolernes Elevantal (29) lidt større end i Jylland (24). I Skolerne blev der undervist af 181 Lærere og 96 Lærerinder. Af Lærerne vare henimod Halvdelen examinerede, hvorimod næsten alle Lærerinderne vare uden Examen. Den aarlige. Gjennemsnitsløn var for en Lærer 591 Kr., for Lærerinder 421 Kr. Af Skolerne havde 146 én Klasse, og 124 havde to Klasser. I de fleste af Skolerne (154) fandt der Undervisning Sted hver Dag i alle Klasser, i en betydelig Del af dem (116) blev der dog kun undervist hver

Latin- og Realskoler i Landdistrikterne.

413

anden Dag i hver Klasse. Den daglige Undervisningstid var i Gjennemsnit 4 Timer pr.. Klasse, og der blev i Gjennemsnit givet Undervisning i omtrent 240 Dage aarlig. Skolepengene vare i Gjennemsnit 1,81 Kr. om Maaneden. Af de Børn, der besøgte disse Skoler, vare 2941 Børn af Gaardmænd eller dermed Ligestillede, 4256 vare Børn af Husmænd og dermed Ligestillede. I Forhold til disse Samfundsklassers Størrelse, og naar henses til Husmændenes og de dermed Ligestilledes mindre gode Evne til at udrede Skolepengene, er det et paafaldende stort Antal af Friskolernes" Elever, der høre til denne Samfundsklasse.

[ocr errors]

Rumforholdene i Friskolerne var i 1879 følgende:

I 8 Skoler var der under 25 Kubikfod Rum for hvert Barn,

[merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small]

Som det vil ses, ere Rumforholdene i Friskolerne ikke bedre end i Pogeskolerne, og over Halvdelen af Skolerne have ikke det Rumfang, som er foreskrevet for de offentlige Skoler ved L. 8. Marts 1856 (90 Kbfd.-Fod).

Af Latinskoler og Realskoler fandtes der i Landdistrikterne i 1879 10 (9?) med 635 Disciple, der undervistes af 57 faste Lærere foruden 52 Timelærere.

I ikke faa Tilfælde yde Landkommunerne Bidrag til de private Skoler; men i Almindelighed ere disse Bidrag smaa, og i 1879 beløb de sig i Alt kun til lidt over 13,000 Kr. Det er især i Kjøbenhavns, Frederiksborg, Svendborg og Aarhus Amter, at saadanne Bidrag ydes. Foruden de almindelige Privat-Skoler yde Kommunerne fornemlig paa Øerne ogsaa ofte Tilskud til private Haandgjerningsskoler, og i 1879 beløb disses Bidrag sig til lidt over 7,000 Kr.

« ForrigeFortsæt »