De polytekniske Examinander. 29 Enhver, som vil underkaste sig nogen af Læreanstaltens fuldstændige Examina, maa have bestaaet den almindelige Forberedelsesexamen af højere Grad, eller Afgangsexamen til Universitetet eller have taget Officersexamen, desuden skal han forinden han kan indskrives ved Læreanstalten som polyteknisk Examinand, forsaavidt han ikke har taget Afgangsexamen i mathematisk-naturvidenskabelig Retning, underkaste sig en ved Resol. af 17 Juli 1857 anordnet Adgangsexamen i Mathematik. De polytekniske Examinander have fortrinsvis Ret til fuldstændig Benyttelse af Læreanstaltens Undervisning, men iøvrigt staar denne, forsaavidt Pladsen tillader det, aaben for Enhver. Læreanstalten afholder tre fuldstændige Examina, til hvilke kun polytekniske Examinander have Adgang, nemlig 1) i anvendt Naturvidenskab, 2) i Mekanik, 3) i Ingeniørfaget. De, som have aflagt disse Prøver, ere polytekniske Kandidater. Desuden afholdes partielle Prøver. I det halve Aarhundrede, der er forløbet fra Læreanstaltens Oprettelse i Aaret 1829 og indtil Udgangen af Aaret 1878, er der i Alt ved denne optaget 916 Examinander eller i Gjennemsnit lidt over 18 aarlig. Tilgangen har ikke været regelmæssig i det hele Tidsrum. Som det vil ses, har der i det sidste Tiaar været en anseelig Fremgang i Examinandernes Antal, og denne er saameget betydningsfuldere, som den for største Delen falder paa den sidste Halvdel af Tiaaret. Af de 351 Examinander, som optoges i Tiaaret 1869-79, falder de 203 paa de sidste 5 Aar 1875-79, og det aarlige Gjennemsnitstal for disse 5 Aar er over 40, altsaa mere end 30 De polytekniske Kandidater. dobbelt saa stort som Gjennemsnitstallet af de aarligt optagne i alle de 50 Aar, Læreanstalten har bestaaet. Af de siden Aaret 1873 optagne Examinander var i 1879 endnu ingen bleven polyteknisk Kandidat. Af de 713 Examinander, som var bleven optaget i de foregaaende 45 Aar fra 1829-73, ere 298 blevne polytekniske Kandidater, nemlig 65 i Mekaniken, 135 i anvendt Naturvidenskab og 98 i Ingeniørfaget, hvortil endnu kommer 5, som have bestaaet Landbrugsexamen, der tidligere kunde tages ved den polytekniske Læreanstalt. Altsaa næsten 43 pCt. af de optagne Examinander ere blevne Kandidater. Desuden have adskillige af Examinanderne underkastet sig partielle Examiner i enkelte Fag eller første Afdeling af de fuldstændige Examiner. I Alt have omtrent 57 pCt. af Examinanderne underkastet sig en eller anden Prøve. Hvad angaar Fordelingen af Kandidater mellem de enkelte Studieretninger, er der i de senere Aar fremtraadt en Tendents til en Forøgelse af Ingeniørernes Antal. Siden 1854 har Fordelingen mellem Examinerne været følgende: For disse 20 Aar bliver altsaa Fordelingen den, at 12 pCt. ere Mekanikere, 35 pCt. „Kemikere" og 53 pCt. Ingeniører. Det alt foran citerede Skrift om den polytekniske Læreanstalts Virksomhed fra 1829-79 indeholder ogsaa Oplysninger om den Virksomhed, hvori Læreanstaltens tidligere Elever ere beskjæftigede. Af de 434 Polyteknikere, som Undersøgelsen omfatter, er næsten en Fjerdedel (24,7 pCt.) traadt i det Offentliges Tjeneste som Teknikere, en anden Fjerdedel er gaaet over til industriel Bedrift (24,9 pCt.), en Sjettedel har valgt Lærergjerningen (16,6 pCt.), Det store kongelige Bibliothek. 31 omtrent en Syvendedel (14,9 pCt.) har endnu ingen Virksomhed begyndt, 7,4 pCt. ere gaaede til Udlandet, 4,4 pCt. ere døde i en ung Alder, 4,8 pCt. har faaet Erhverv, hvortil Læreanstaltens Forberedelse ikke var nødvendig, og for 2,3 pCt. har man ingen Oplysning kunnet faa. I Forbindelse med Universitetet og den polytekniske Læreanstalt skal her endnu omtales forskjellige Statsinstitutioner, der ligesom disse tilsigte at fremhjælpe Videnskab og Oplysning. Det store kongelige Bibliothek, saaledes kaldet til Adskillelse fra Kongens private Haandbibliothek, er oprindelig stiftet af Kong Frederik III, som tilvejebragte Stammen til det nuværende Bibliothek ved til sin egen Bogsamling at føje tre andre, Jochum Gersdorffs, Laurids Ulfeldts og Peder Lauridsen Scavenius's, som han ved Gave og ved Kjøb var bleven Ejer af. Kong Frederik lagde derefter i 1667 ogsaa Grunden til en ny Bibliotheksbygning, som han imidlertid ikke oplevede at se fuldført. Først hen i Aaret 1673 var Bøgerne paa deres Plads i den nye Bygning, der siden den Tid og endnu den Dag i Dag optager Bibliotheket. Under de følgende Konger voxede Bibliotheket godt, det bestod alt ved forrige Aarhundredes Midte af c. 70,000 Bind, og nu kom i Slutningen af samme Aarhundrede hertil et Par Berigelser af stor Betydning. Grev Otto Thott havde til sin i Aaret 1785 indtrufne Død samlet sig et Bibliothek paa 120,000 Bind, et Privatbibliothek, der var større end det kgl. og regnedes for et af de største Bibliotheker i Privatmands Eje paa den Tid. I sit Testamente havde han bestemt, at den vigtigste Del af hans Bibliothek, nemlig Haandskrifterne og Palæotyperne skulde skjænkes til det kgl. Bibliothek, hvor ogsaa Størsteparten af det øvrige af hans Bibliothek, der senere solgtes ved Auktion, kom hen. Endnu inden Aarhundredets Udgang blev i 1796 P. F. Suhms til 100,000 Bind ansatte Bibliothek ved Kjøb indlemmet i det store kgl. Bibliothek, som 32 Det store kongelige Bibliothek. fra nu af havde Plads blandt Europas store Bibliotheker. Med Gaven af Hjelmstjernes betydelige og værdifulde Samling af danske Bøger i 1807 standser de store Ackvisitioner; men Bibliotheket voxer jevnt gjennem indeværende Aarhundrede og talte i Februar 1877 med et rundt Tal 470,000 Bind, hvoriblandt c. 18,000 Bind Haandskrifter. For den danske Literaturs Vedkommende faar Bibliotheket sin væsentligste Forøgelse derved, at det er gjort alle Landets Bogtrykkere til Pligt at indsende to Friexemplarer af alt, hvad der trykkes i Danmark, til det kongelige Bibliothek, (en tilsvarende Afleveringspligt bestaar som anført ogsaa overfor Universitetsbibliotheket). Denne Forpligtelse omfatter ogsaa Kort, Kobbere, Stentryk og andre Kunstværker af lignende Natur, ligesom den ogsaa gjælder ikke alene for det egentlige Danmarks Vedkommende, men tillige omfatter Alt, hvad der udkommer paa Island, Færøerne eller i Kolonierne. Denne Afleveringspligt er oprindelig indført allerede i 1697 ved Reskript af 17 Juli, som befaler, at Enhver, som noget skriftligt i Kongens Riger og Lande lader trykke, skal deraf levere 5 Exemplarer til Kongens Bibliothek. De nugjældende Bestemmelser paa dette Omraade indeholdes i Frd. 20 Jan. 1832 (cfr. ogsaa Frd. 19 Jan. 1821). Siden Midten af forrige Aarhundrede begyndte Bibliotheket at blive tilgjængeligt for Private, men først i 1793, An. 16 Debr., blev det erklæret for et offentligt Bibliothek, til hvilket Adgangen alle Søgnedage staar aaben for Enhver, som vil benytte sig deraf. Denne fri Adgang til Bibliotheket benyttes i stor Udstrækning af Publikum; der udlaanes aarligt fra Bibliotheket mellem 7 og 8000 Bind og dets Læsesal besøges aarlig af henimod 8000 Personer, som der faa udleveret til Afbenyttelse over 20,000 Bind *). *) Til Sammenligning hermed skal anføres, at Universitetsbibliotheket i de senere Aar har udlaant 16,000 Bind aarlig, altsaa dobbelt saa mange som det kongelige Bibliothek. Universitetsbibliothekets Læsesale besøges aarlig af henimod 7000 Personer, som der faa udleveret 13 à 14,000 Bind. Størrelsen af den literære Produktion. 33 Idet der, som alt anført, paahviler alle Bogtrykkere i Dan- Det kongelige Bibliothek modtog: i Kbhn. i Provinds.) Aviser. Tidsskr. Bøger. Smaaskr. aarene trykkere Antallet af Bogtrykkere i Danmark er altsaa i de 15 Aar fra Antallet af Aviser er stegen fra 67 i Aaret 1864 til 143 i *) Cfr. Aarsberetninger og Meddelelser fra det store kgl. Bibliothek, ud- |