24

Universitetets Samlinger m. m.

Det astronomiske Observatorium har kun siden 1861 været i sin nuværende Bygning, før den Tid fandtes det paa det til Trinitatis Kirke hørende Rundetaarn, hvor det indrettedes samtidig med at Universitetsbibliotheket fik Plads paa Kirkens Loft.

Observatoriets Personale bestaar af en Professor i Astronomi og en Observator.

Den botaniske Have grundlagdes i Aaret 1600, da Kristian den 4de til dette Brug skænkede en Plads, beliggende der, hvor det nuværende naturhistoriske Museum staar. Da denne Plads var temmelig lille. erhvervedes i 1770 en Have paa Amalienborg, som imidlertid atter afhændedes i 1778, og en Have ved Charlottenborg med et Areal af 41/2 Td. Land blev nu overladt Universitetet til Indretningen af en botanisk Have. I 1867 blev det bestemt, at der af det tidligere Fæstningsterræn kunde afstaas et Areal til Universitetet til Anlæg af en botanisk Have mod, at den gamle Haveplads bortsolgtes til Byggepladse. Den nye Have, som foruden Grundens Værdi har kostet henved 800,000 Kr., blev anlagt i Aarene fra 1871-74, i hvilket sidste Aar den blev aabnet. Dens Areal er ca. 17 Tdr. Land. Haven er særlig bestemt for de Studerende, men staar ogsaa aaben for Publikum.

Af de andre til Universitetets videnskabelige Apparat hørende Anstalter skal her nævnes: Det kemiske Laboratorium, det Moltkeske mineralogiske Museum, det zoologiske Museum, den zootomisk-fysiologiske Samling, de anatomiske Samlinger, den farmakologiske Samling og Instrument-Samlingerne.

Om Universitetets finantsielle Stilling, dets Formue, Indtægter og Udgifter er talt under Finantsstatistiken; vi skulle her kun minde om, at dets Kapitalformue den 31 Marts 1879 beløb sig til 1,6 Mill. Kr.

Foruden Universitetets egen Formue er der henlagt store Midler til Fremme af Formaal, der staa i nær Forbindelse med Universitetet, navnlig til Understøttelse af Studerende. Disse Midler kunne deles i to Dele: Stiftelsen Kommunitetet og de

private Legater. Kommunitetets Kapitalformue beløb sig den 31 Marts 1879 til 3,7 Mill. Kr. De private Legater og Fonds, der ere forbundne med Universitetet, ejede ved samme Tidspunkt en Kapital af 2,5 Mill. Kr. Den samlede Kapital, der saaledes var henlagt til Universitetet eller Universitets-Formaal, udgjorde herefter den 31 Marts 1879 7,8 Mill. Kr.

Kommunitetet er stiftet i Aaret 1569 af Kong Frederik den 2den, som skjænkede en Del Jordegods og Tiender til 100 Studenters Bespisning med den nærmere Bestemmelse, at hvad der herfra maatte blive tilovers, skulde anvendes til Klæder, Bøger og anden Nødtørft (Bergsøe III p. 123). I Forbindelse med Kommunitetet staar Regentsen, der er opført af Kristian den 4de for Kommunitetets Midler og bestemt til Bolig for Kommunitetsalumnerne. For Tiden udgjør de ordentlige Kommunitetsalumner et Antal af 130, hvoraf de 100 have Bolig paa Regentsen. Kommunitetsstipendiet er nu 384 Kr. aarlig for hver, hvortil endnu kommer 96 Kr. aarlig samt fri Brændsel for Regentsalumnerne. Foruden til de egentlige Alumner udreder Kommunitetet extraordinære Understøttelser til andre Studerende, deriblandt ogsaa til Kvinder, samt udreder Bidrag i forskjellige Øjemed, som ligge noget udenfor dets oprindelige Formaal. Kommunitetets Udgifter have navnlig i de senere Aar, efter at man har holdt op med at dække Universitetets Underskud af Kommunitetets Midler, været betydelig mindre end dets Indtægter. I Finantsaaret 1878-79 beløb Indtægterne sig saaledes til 368,000 Kr., men Udgifterne kun til 146,000 Kr., saa at der fremkom et Overskud af 222,000 Kr. Som Følge deraf er dets Kapitalformue voxet stærkt, medens paa den anden Side Universitetets Kapitalformue er aftagen.

De under Universitetets Bestyrelse henlagte private Legater udgjorde, som alt anført, den 31 Marts 1879 et Kapitalbeløb af 2,515,000 Kr. Den langt overvejende Del af disse Midler anvendes til Understøttelse for trængende Studerende, og i dette Øjemed anvendes foruden Universitetslegaterne tillige en anselig Mængde andre Legater, der ere under særlig Bestyrelse enten af andre Autoriteter eller af Private. I Alt udgjøre de aarlige Pengeunderstøttelser til Studerende (inkl. Kommunitetets) et Beløb af omtrent 150,000 Kr. (se Goos, Kjøbenhavns Universitet 1828-78). Den største Del af Universitetets Legater er af forholdsvis ny Dato. Dato. I Følge Bergsøes Angivelse erholdt Universitetet i det 16de Aarhundrede kun to Legater til Beløb 60,000 Kr., i det 17de Aarhundrede 4 Legater til Beløb 372,000 Kr., i det 18de Aarhundrede 34 Legater til Beløb 491,000 Kr. Resten, altsaa 1,592,000 Kr., ere tilkomne i indeværende Aarhundrede. De betydeligste af Legaterne ere det Hurtigkarlske (stiftet af Professor juris Hurtigkarl, i Aaret 1829, stort ca. 126,000 Kr.), og det Smithske (stiftet af Assessor Smith, Fundats af 1852, stort 538,000 Kr.). Af Legater, som anvendes til Understøttelse for Studerende, men som ikke ere henlagte under Universitetet, er det Vigtigste det Moltkeske (stiftet af Grev Moltke Bregentved, Fundats af 1822, stort 100,000 Kr.).

.

En særegen Art af Understøttelses-Anstalter for Studerende er Kollegierne.

Det ældste af Kollegierne er Valkendorfs Kollegium, stiftet 1595 af Rigsraad og Rentemester Kristoffer Valkendorf til Glorup, som skjænkede en Bygning, der tidligere havde været Karmeliterkloster, og en Kapital af 6100 Rd. Species til Bolig og Stipendium for 16 fattige Studenter. Kollegiebygningen er afbrændt gjentagne Gange, i 1728 og 1795. Den nuværende Kollegiebygning, der afgiver Bolig for 20 Studenter, er opført i 1865.

Collegium Mediceum (saaledes kaldet af Stifteren til Erindring om den ham af Familien Medici i Florents viste Velvillie) er oprettet i 1689 af Professor i Medicinen og Assessor i

Den polytekniske Læreanstalt.

27

Højesteret Oluf Borch, som skjænkede sin Gaard i Kannikestræde og en Kapital af 24,700 Rd. til Bolig og Stipendium for 16 Studenter. Bygningen blev ødelagt ved Bombardementet i Aaret 1807, men opførtes atter i 1824.

Elers Kollegium, stiftet 1691 af Etatsraad og Høiesteretsassessor Elers, som skjænkede en Kapital til Indkjøb af en Bygning og til Stipendium for 16 Studerende. Bygningen afbrændte i 1788, men opførtes atter kort Tid efter, den udvidedes i 1837, saaledes at den nu afgiver Bolig for 24 Studerende.

Universitetets Legater bestyres og bortgives af Konsistorium; for hvert af Legaterne er der beskikket et Medlem af Konsi- · storium som Eforus. Kommunitetets Overbestyrelse er Konsistorium, men den umiddelbare Bestyrelse foretages af et Udvalg af 3 af Konsistoriums Medlemmer, det særlige Tilsyn med Regentsen føres af Regentsprovsten, valgt af og blandt Konsistoriums Medlemmer.

Den polytekniske Læreanstalt*).

Den polytekniske Læreanstalt tilsigter (cfr. Læreanstaltens Reglement af 22 August 1860), at meddele en højere teknisk Undervisning paa videnskabeligt Grundlag og saaledes som den passer til Landets industrielle Udvikling og Statens Behov. Som Hovedmiddel til at opnaa dette Øjemed betragtes den videnskabelige Undervisning i Mathematik og den experimentale Naturvidenskab, og herigjennem er Læreanstaltens Opgave bragt i Forbindelse med Universitetet. Der har derfor lige siden Læreanstaltens Oprettelse været en nær Forbindelse mellem denne og Universitetet. Der bestaar saaledes et vist Fællesskab mellem de to Institutioners Lærerkræfter, idet Lærerne ved Universitetet ere pligtige til uden særligt Vederlag at holde de under deres Fag hørende Forelæsninger og Øvelser ved Læreanstalten, ligesom omvendt dennes Lærere ere forpligtede til at holde Forelæsninger i deres Fag ved Universitetet. Denne Forbindelse

*) Hovedkilden for dette Afsnit har været Ad. Steen: Den polytekniske Læreanstalts første halvhundrede Aar 1829-1879.

28

Den polytekniske Læreanstalt.

mellem Lærevirksomheden finder sit ydre Udtryk deri, at Programmet for Forelæsninger og Øvelser ved den polytekniske Læreanstalt er optagen i Universitetets Lektionskatalog.

En Virkning af Forbindelsen mellem Universitetet og Læreanstalten viser sig ogsaa deri, at de Studerende ved Læreanstalten have Adgang til Understøttelse af Kommunitetet.

I økonomisk Henseende staar Universitetet og den polytekniske Læreanstalt derimod som to adskilte Institutioner, og hver af dem staar i Statsregnskabet opført som et selvstændigt Institut under Kultusministeriet med sine særegne Fonds. Læreanstaltens økonomiske Status som Institut med særegne Fonds er ingenlunde gunstig; thi dens særlige Indtægter kunne langtfra ikke dække dens Udgifter. I Finantsaaret 1877-78 var saaledes dens Udgifter 59,000 Kr., men dens Indtægter kun 28,000 Kr., Underbalancen 31,000 Kr. maatte dækkes af Læreanstaltens Kapitalformue. Denne, der aldrig har været betydelig, er derfor i rask Tilbagegang og vil rimeligvis i Løbet af meget faa Aar blive helt forbrugt. Den 31 Marts 1879 beløb Læreanstaltens Formue sig til 148,000 Kr., den 31 Marts 1873 udgjorde den 303,000 Kr.; i Løbet af blot 6 Aar er saaledes Formuen bragt ned til under Halvdelen af sit tidligere Beløb (se iøvrigt herom dette Værks 4de Bind p. 499).

Den polytekniske Læreanstalt staar under Overbestyrelse af Kultusministeriet. Den indre Bestyrelse føres af fem dertil af Ministeriet udnævnte Lærere i Hovedfagene, af hvilke en er Direktør. Visse almindelige Sager afgjøres af det forenede Lærermøde.

De vigtigste Undervisningsfag ere: Mathematik, Fysik, Kemi, Maskinlære, samt Vand-, Vej- og Jernbanebygning. Til Hjælp ved Undervisningen besidder Anstalten forskjellige Samlinger og et Laboratorium; dens tidligere særlige Bibliothek er derimod nu forenet med Universitetsbibliotheket. I Lektionskataloget for Foraars-Halvaaret 1880 havde 14 Lærere annonceret Forelæsninger m. m. ved Læreanstalten, men adskillige af disse Lærere. vare ansatte ved Universitetet.