164

Forandringer i Hærforholdene indtil 1842.

Kongens Generaladjutant, og Generalkvartermesterstabens Bureau fik derefter Navn af Generalstabens Bureau. Generalstaben fik en Chef, der tillige var Generalkvartermester, en lidt forandret Officersbesætning, og af dens Officerer skulde et vist Antal gjøre Tjeneste i Bureauet for Armeens Kommandosager. I 1830 (4. Decbr.) fik Generalkvartermesterstaben af de Midler, der vare bevilgede Videnskabernes Selskab til topografisk Opmaaling og Kaarts Udgivelse, anvist en vis Sum aarlig til militære Opmaalinger og Udgivelsen af Kaart, men i 1841 (10. April) bestemtes det, at de topografiske Arbejder, der skulde skaffe de detaillerede Kaart over Danmark, skulde underlægges Generalstaben alene.

Hvad Ingeniørkorpset angaar, blev fra Aaret 1834 (Resk. 26. Oktbr. 1833) Vejkorpset i Danmark indlemmet i Korpset, som dermed erholdt en Udvidelse i Antallet af Officerer (i Alt 32).

Artillerikorpset fik i 1828 (4. Febr.) en ny Organisation, hvorefter det kom til at bestaa af 18 Batterier, formerede i 2 Brigader (12 og 6), 1 Minør- og Sapørkompagni, 1 Pontonerog Pionerkompagni, 2 Staldetater, 2 Laboratorieetater, 2 Haandværkeretater samt Artillerikadetinstitutet; det bestemtes derhos, at alle Batterier for Fremtiden skulde have 8 Piecer, og at 3 12-Pds. Fodbatterier og 6 kjørende Batterier i Tilfælde af Krig skulde besættes med Forstærkningsbataillonernes Mandskab. Allerede i 1826 (15. Aug.) var det blevet befalet, at Batterikudskene til Staldetaterne ikke maatte have andre Fejl end at mangle Højden, men ved Forandringen i 1828 bestemtes det, at der aarlig til Artilleriet skulde udskrives et vist Antal Trænkonstabler, hvilke skulde udskrives og tjene paa samme Maade som det øvrige Mandskab ved Artilleriet. Mandskabet, som ikke egnede sig til den egenlige Krigstjeneste, men heller ikke kasseredes, fik derefter Benævnelsen Trænkuske. Med Hensyn til Materiellet, fastslog Reskr. af 3. Febr. 1834 Indførelsen af Jernskyts saavel til Feltartilleri som Fæstningsartilleri; det bestemtes, at Feltartilleriet skulde bestaa af 6 og 12 Pds. Kuglekanoner samt 12 og 24-Pds. Granatkanoner, og ved Reskripter af 15. Decbr. 1836 og 12. Jan. 1837 præciseredes dette nærmere derhen, at

Forandringer i Hærforholdene indtil 1842.

165

Feltartilleriet skulde have 2 12-Pds. Fodbatterier med 6 12-Pds. Kugle- og 2 24-Pds. Granatkanoner samt 16 6-Pds. kjørende Batterier med 6 6-Pds. Kugle- og 2 12-Pds. Granatkanoner.

For Infanteriets Vedkommende gaves der i Slutningen af 1826 Bestemmelser, hvorefter der ved Regimenterne skulde uddannes et forresten ikke stort Antal Underofficerer til Forstærkningsbataillonerne, og i Slutningen af 1839 (24. Novbr.) udkom der saavel for Infanteriet og Jægerne som for Kavaleriet Bestemmelser, hvorefter Antallet af faste Underofficerer formindskedes med 3-4 pr. Kompagni og 3 pr. Eskadron, hvilket Antal dog erstattedes med det samme Antal værnepligtige Befalingsmænd, Individer, som efter Rekrutuddannelsen skulde forblive 2 Aar til stadig Tjeneste for at uddannes til Underofficerer. Maalet med denne Forandring var dels at faa en Reserve af Underofficerer og dels at faa Midler til at give de faste Underofficerer et Lønningstillæg.

Med Hensyn til Undervisningsanstalterne er der at anføre, at Artillerikadetinstitutet i 1830 afløstes af den militære Højskole, hvis Bestemmelse blev at uddanne Officerer til Generalstaben, Ingeniør-, Artilleri-, Raket- og Vejkorpset, at i 1831 Landkadetkorpset blev udvidet og dermed fik en ny Ordning, og at i 1837 Manegens Bestemmelse ogsaa blev at uddanne Beridere til Artilleriet.

Hvad den højere Styrelse af Hæren angaar, er der kun at mærke, at i 1839 (9. Decbr.) Generalkommandoernes Antal indskrænkedes til 3, idet Nørrejyllands og Fyens Generalkommando forenedes under Kronprindsen.

Endelig maa det med Hensyn til Værnepligtsbestemmelserne omtales, at der i 1829 (8. Maj) udkom en ny Forordning derom, som dog med Undtagelse af, hvad der allerede er anført under Artilleriet, ikke forandrede noget i de tidligere angivne Hovedprinciper.

Da Christian VIII kom paa Thronen, vare Forholdene i Hæren ikke gode, dels som Følge af den megen Affældighed, Hæren husede, og dels paa Grund af de i alle Henseender højst

utilstrækkelige Lønninger. Da Landets Finantser ikke tillode de nødvendige Forandringer, uden at samtidig Hæren indskrænkedes, nedsatte Kongen med dette Maal for Øje en Militærkommission, og tildels efter dennes Indstilling fremkom Armeeplanen af 1842 (14. Maj). Tjenestepligten fastsattes i denne til 8 Aar i den staaende Hær, der indbefattede Liniens 4 og Reservens 4 Aldersklasser (i Artilleriet henholdsvis 6 og 2 Aldersklasser), og 16 Aar i Forstærkningen, der indbefattede Fastmandsklassens 8 og Reserveklassens 8 Aldersklasser (Livgardernes Mandskaber vare fri for Tjeneste i Forstærkningen). Efter endt Skoletid kom den Menige til stadig Tjeneste: ved Ingeniørkorpset i 2 Aar, ved Artilleriet i 25 Maaneder (Træenkonstablerne dog kun i 13 Maaneder), ved Kavaleriet i Reglen i 12 Aar (ved Livgarden til Hest dog i 4 Aar), ved Infanteriet i Reglen i 16 Maaneder (ved Livgarden til Fods dog i 22 Aar). Uddannelsen af Menige til Underkorporaler blev gjennemført for hele Hæren, nærmest med det Maal for Øje, derved i Krigstid at have en Reserve af værnepligtige Befalingsmænd; ved Infanteriet, hvor deres Tjenestetid var kortest, blev den 2 Aar foruden Skoletiden. Under Tjenestetiden i Linien indkaldtes saavel Menige som Underkorporaler til de aarlige Exercertider. For ogsaa at have en Reserve af Officerer bestemtes det, at unge Mænd af almindelig Dannelse, der havde gjennemgaaet mindst 3 Maaneders effektiv Tjeneste som Underofficerer i Linien og erhvervet Attest for at kjende denne Tjeneste, kunde blive udnævnte til Sekondløitenanter i Krigsreserven og Forstærkningen, naar de bevisliggjorde at have Midler til at underholde sig, medens de i Fredstid gjorde den Tjeneste i Linien, der forlangtes, for at de kunde faa den fornødne militære Uddannelse en Bestemmelse, der paa Grund af de mange Betingelser blev saa godt som uden Betydning. Det Mandskab af Forstærkningens Fastmandsklasse, som ikke erholdt militær Uddannelse i Linien, fordi det ved f. Ex. at trække Frilod, strax overførtes i Fastmandsklassen, skulde efter nærmere Bestemmelse have den fornødne Øvelse ved Linietropperne.

Hæren efter Planen af 1842 kom til at bestaa af:

Hærens Afdelinger.

1) Generalstaben med 19 Officerer og 12 Guider.

167

2) Ingeniørkorpset med ialt 42 Officerer og 2 Kompagnier Ingeniørtropper; desuden Fæstningsunderofficerer og Underofficerselever.

3) Artilleriet, der dannede en Brigade, bestaaende af 2 Regimenter og en Tøjetat. Regimentet i Kjøbenhavn fik 4 bespændte og 2 ubespændte 6 Pds. kjørende Batterier samt to ubespændte 12 Pds. Fodbatterier, Regimentet i Rendsborg fik 2 bespændte og 2 ubespændte 6 Pds. kjørende Batterier samt 1 Pontonnerkompagni, ialt altsaa 12 Batterier; hvert Regiment fik en Underofficersskole. Tøjetaten kom til at bestaa af 2 Laboratorieetater og 2 Haandværkeretater. Af Reserve-Feltbatterier blev der 6. Staldetaterne bortfaldt, og hvert bespændt Batteri fik foruden Officersheste 31 Stamheste; hvert Regiment fik 288 Distriktsheste. Forstærkningens Fastmandsklasse, der i Forbindelse med Krigsreserven i Krigstid skulde besætte Reservebatterierne, de faste Kystbatterier, Fæstningerne m. m., fik i Fredstid en Inddeling i 3 Batailloner à 4 Kompagnier; for at faa Mandskab nok, udskreves der aarligt et bestemt Antal Mandskab til Forstærkningen, hvilket gjennemgik en Skole sammen med de øvrige Rekruter.

4) Kavaleriet, som dannedes af Livgarden til Hest paa 1 Eskadron, til hvilken annekteredes 1 Gardehusardivision paa 2 Eskadroner, samt af 6 Dragonregimenter à 4 Eskadroner. Kavaleriet inddeltes i 3 Brigader, og Generalinspektøren bortfaldt. Et Dragonregiment fik 20 Officerer, 48 Underofficerer, 12 Trompetere, 32 Underkorporaler og 448 Dragoner af Linien, ligesaa mange Underkorporaler og Menige af Krigsreserven, 315 Stamheste samt 288 Distriktsheste. Ved Dragonregimenterne skulde 5te og 6te Aars Mandskab anvendes til at bringe Eskadronerne paa 180 Underkorporaler og Menige, 7de og 8de Aars Mandskab til i Forbindelse med Forstærkningens Fastmandsklasse at danne indtil 24 Reserveeskadroner. Ved Livgarden til Hest (derunder Gardehusardivisionen) skulde Krigsreservens Mandskab anvendes til Forøgelse af Eskadronerne og til at danne Reserveskadroner.

For Kavaleriet bestemtes det endnu, at den hidtil bestaaende særlige Skytteafdeling skulde bortfalde, og i Stedet derfor hver 4de Eskadrons 4de Deling være bestemt til Blænkertjeneste, af hvilken Grund den skulde bevæbnes med Bagladerifler; Bevæbningen var iøvrigt Sabel, Karabin og Pistol, for Underofficererne Sabel og 2 Pistoler.

5) Infanteriet, der indskrænkedes til Livgarden til Fods, 17 Liniebatailloner og 5 Jægerkorps, alle paa 4 Kompagnier; desuden Kongens Livjægerkorps paa 4 Kompagnier. Infanteriet inddeltes i 4 Brigader, og Generalinspektøren bortfaldt. En Liniebataillon eller et Jægerkorps fik 18 Officerer, 40 Underofficerer, 16 Spillemænd, 64 Underkorporaler og 576 Menige af Linien samt ligesaa mange Underkorporaler og Menige af Krigsreserven; Mandskabet af Krigsreservens 5te Aargang skulde anvendes til at bringe Kompagnierne paa 200 Underkorporaler og Menige, Mandskabet af 2 Batailloners (Korpsers) 6te, 7de og 8de Aargang til at danne 1 ny Bataillon (Korps), til hvilken de 2 Batailloner (Korps) skulde afgive 5 Officerer, 12 Underofficerer og 8 Spillemænd. Af Forstærkningens Fastmandsklasse skulde der i Krigstid formeres 20 Batailloner dels til Felthærens Forstærkning, dels til Garnisoner i Fæstninger. For Bataillonerne bestemtes det endnu, at den Tjeneste, der hidtil var bestridt af Regimenternes Jægerkompagnier, fremtidig skulde bestrides af Bataillonens 3die Geled; hver Mand skulde dog uddannes i alt, hvad en hensigtsmæssig Udførelse af den spredte Fægtning fordrede. For Jægerkorpserne var Opstillingen i 2 Geledder. Endelig fastsattes det med Hensyn til Bevæbningen, at der, saasnart Omstændighederne tillode at iværksætte en saadan Forandring, skulde indføres Percussionsantændelse og saavidt muligt samme Kaliber for alle Geværer; ved hvert Kompagni af Garden og Liniebataillonerne skulde 2 Underofficerer og 16 af de bedste Skytter bevæbnes med Underofficersrifler, de øvrige med glatløbede Geværer, ved hvert Kompagni af Jægerne 2 Underofficerer og 24 af de bedste Skytter med Underofficersrifler, de øvrige med riflet Musket.