stærk Modstand fra Godsejerne, der ikke vilde afse Mandskabet til den længere Øvelse og faste Tjeneste, som Forandringen vilde medføre, lykkedes det ham kun tildels at gjennemføre sine Planer, men fra den Tid af blev der dog aarlig udskrevet et vist Antal danske Rekruter til de hvervede Regimenter af Fodfolket og Rytteriet, og de Forandringer, som til forskjellige Tider derefter foretoges, gik stedse videre og videre i national Retning. Ogsaa i Artilleriet begyndte en Udvikling i samme Retning.

I Norge havde Forholdet altid været noget anderledes end i Danmark, idet de Hvervede der kun fandtes i ringe Tal. Krigene der førtes næsten udelukkende med nationale Tropper, hvilken Omstændighed gav Værnet der en langt fastere Organisation end i Danmark.

Forordningen af 1788 om Stavnsbaandets Løsning i Danmark og den noget senere Forordning derom for Norges Vedkommende bragte Udviklingen paa den betraadte Bane et mægtigt Stød fremad. Godsejeren fritoges derefter for at levere Mandskab til Krigstjeneste, og Fædrelandets Forsvar blev en personlig Pligt, dog endnu med den samme Begrændsning som tidligere, at den alene skulde hvile paa Landalmuen. Landet deltes i Distrikter, i hvilke Udskrivningen foretoges i Forhold til Folketallet. Hvervingen blev dog endnu ikke helt afskaffet, men den indskrænkedes mere og mere, kom fra dette Aarhundredes Begyndelse (1803) kun til at gjælde enkelte særlige Afdelinger, og det var først ved Forordninger af 1812 og 1814, at den helt faldt bort. Først derefter blev Hæren fuldstændig national, og da denne Forandring falder sammen med en anden indgribende Forandring, Norges Adskillelse fra Danmark, er det naturligt at vælge dette Tidspunkt som Udgangspunkt for den nærmere Betragtning af Hærordningen.

Norges Adskillelse fra Danmark og Ønsket om i Hæren at indføre Forandringer, svarende til de Erfaringer, der vare indhentede fra de senere Krige, medførte, at der i 1815 udarbejdedes en ny Hærplan, som traadte i Kraft 1816. Værnepligten, for

hvilken Forordningen om Stavnsbaandets Løsning (modificeret ved endel senere Forordninger, navnlig af 1802, 1808 og 1812) dannede Grundlaget, vedblev som hidtil at hvile paa Landalmuen. Lodtrækning bestemte, hvem der skulde indkaldes til virkelig Tjeneste, og hvem der skulde være overkomplette. Stilling var tilladt. Krigstjenesten blev af 3 Slags, nemlig: 1) Ved Linietropperne eller den staaende Hær, i hvilken det dertil udskrevne i Reglen 22-aarige Mandskab (Værnepligten begyndte med det 20de Aar) skulde tjene i 8 Aar, hvoraf 2 Aar til fast Tjeneste, de følgende 4 Aar kun indkaldt til de aarlige Vaabenøvelser, de 2 sidste Aar kun indkaldt i Tilfælde af Opbud eller Krig. Med Undtagelse af Gardernes Mandskab, som havde en betydelig længere fast Tjeneste, overgik Mandskabet derefter til 2) Forstærkningen, i hvilken Tjenesteforpligtelsen var 16 Aar, 8 Aar i Fastmands-, 8 Aar i Reserveklassen. Til Forstærkningen hørte endnu de, der havde stillet for sig til den staaende Hær, de, der ved Lodtrækning havde frigjort sig for Tjeneste i den staaende Hær, de, som kun vare mellem 60 og 611⁄2" høje, det laveste Maal for dem, der udskreves til Linien, samt enkelte Andre dels ubetinget, dels betingelsesvis. De af Forstærkningsmandskabet, som ikke vare overgaaede fra Linien, skulde øves. 10 Uger i Exercerskoler, men dernæst kun indkaldes 1 Gang aarlig til Mønstring; Reservens Mandskab skulde blot i Nødstilfælde under en Krig indkaldes til Forøgelse af Forstærkningsafdelingerne. Endelig var der Tjenesten ved 3) Kystmilitsen, under hvilken henhørte hver vaabendygtig Mand fra det fyldte 20de til det fyldte 50de Aar, naar han enten var eller havde været værnepligtig og opholdt sig i et Distrikt, der grænsede til Kysterne indenfor en Afstand af 2 Mil derfra, og for saa vidt han ikke hørte til noget militært Korps eller var kaldet andetsteds til Kongens og Statens Tjeneste. Kystmilitsen havde ingen Øvelser i Fredstid og skulde blot anvendes i Krigstid, som f. Ex. til Bevogtning af Kystbatterier; dens Befalingsmænd toges blandt Jordegodsejere og andre Landmænd, der ellers vare fri for Værnepligten.

Det Mandskab, der havde Legemsfejl, saa at det ikke kunde anvendes til den egenlige Krigstjeneste, men heller ikke fik Udygtighedspas, udskreves med 24 Aars Alderen til den saakaldte Stykkuskeklasse eller ansattes i Kystmilitsen.

Hæren, som skabtes ved Planen af 1816, bestod af: 1) Generalstaben, som deltes i Generaladjutantstaben med Generalstabens Bureau og Generalqvartermesterstaben, ligeledes med et Bureau; under. den førstnævnte var henlagt Hærens Kommandobureau, under den sidstnævnte hovedsagelig Forretninger, vedrørende Forplejnings- og Indkvarteringsvæsen, Opmaalinger m. m., Forretninger, hvoraf de fleste forinden Generalstabens Oprettelse i 1808 havde været bestridte gjennem Krigsstyrelsens saakaldte Generalitets- og Kommissariatskollegium. Generalstaben fik i Alt 18 Officerer. 2) Ingeniørkorpset, bestaaende udelukkende af Officerer (19) og nogle faa Underofficerer. 3) Artillerikorpset, bestaaende af 18 Kompagnier, der hvert skulde besætte et kjørende Batteri. Til Korpset hørte endvidere 1 Fyrværker- og Minørkompagni, 2 Afdelinger Arsenalhaandværkere (blandt hvilke Pontonnererne indgik), 2 Staldetater og 2 Artilleribatailloner (Forstærkningsbatailloner), hvilke sidstnævnte skulde anvendes til Fæstningsskytset og til Betjening af Reservebatterier (2 12-Pds. Fodbatterier). Korpset deltes i 2 Brigader, den danske og den holstenske, førstnævnte med 12 Kompagnier (Batterier), 1 Fyrværkerkompagni, 1 Afdeling Haandværkere og 1 Staldetat paa 60 Heste, sidstnævnte med 6 Kompagnier (Batterier), 1 Afdeling Haandværkere og 1 Staldetat paa 30 Heste. Af Distriktsheste havde Korpset 288. Under Korpset hørte endelig Artillerikadetinstitutet til Uddannelse af Artilleri- og Ingenieurofficerer. Artilleriets Udrustning var med Metalskyts af forskjelligt Kaliber. 4) Kavaleriet, som bestod af Livgarden til Hest paa 2 Eskadroner, 4 Regimenter lette Dragoner, 2 Kyradser-, 2 Landsener- og 1 Husarregiment, alle disse Regimenter paa 4 Eskadroner. Hvert af Regimenterne havde 21 Officerer, hver af deres Eskadroner 11 Underofficerer og 144 Menige. Et af Dragonregimenterne samt Husarregimentet havde Stamheste til hele Styrken, de andre

162

Hærplanen af 1816.

Regimenter havde i deres Hestebestand hvert 288 Distriktsheste. 5) Infanteri og Jægere, bestaaende af Livgarden til Fods paa 4 Kompagnier, 13 Infanteriregimenter, hvert paa 10 Kompagnier (1 Grenader-, 8 Musketer- og 1 Jægerkompagni) og 4 Jægerkorpser, hvert paa 4 Kompagnier. Regimenterne vare delte i 2 Liniebatailloner, men desuden havde hvert Regiment 2 Forstærkningsbatailloner Regimenternes 3die og 4de Bataillon ligesom ogsaa hvert Jægerkorps havde sit Forstærkningsjægerkorps Korpsets 2den Bataillon. Hvert Regiment havde 38 Officerer, hvert af dets Kompagnier 9 Underofficerer og 120 Menige, hvert Jægerkorps 15 Officerer, hvert af dets Kompagnier 9 Underofficerer, 8 Jægere og 112 Underjægere; der gjordes nemlig ved Jægerkorpserne den første Begyndelse med at uddanne de dygtigste Menige til Underkorporaler. Til Jægerafdelingerne hørte endnu det i 1801 oprettede Kongens Livjægerkorps paa 4 Kompagnier, hvilket Korps som Belønning for særlig god Tjeneste i 1807 havde erholdt Anciennetet i Hæren, ligesom dets Officerer havde erholdt Rang med Officerer af Linietropperne.

Udenfor de nævnte Vaaben stod endelig et Raketkorps. Bornholm havde sin særlige Væbning, en Militsordning, som var indført i Midten af det 17de Aarhundrede og med nogle Modifikationer havde bevaret sig. Militsen bestod saavel af

Artilleri som Kavaleri, Infanteri og Jægere.

Til Slutning maa endnu berøres de forskjellige Borgervæbninger, hvortil maa regnes det ligeledes i 1801 oprettede Frikorps, Kronprindsens- senere Kongens-Livkorps.

Foruden det nævnte Artillerikadetinstitut, hvis Oprettelse skriver sig fra 1765, var der af Undervisningsanstalter Landkadetkorpset, der var oprettet i 1713 og nu skulde have 100 Kadetter, det militære gymnastiske Institut samt den i Forbindelse med Veterinærskolen staaende militære Manege; endelig særlige Undervisningsanstalter for den enkelte Afdeling alene eller for flere Afdelinger sammen til Uddannelse af Underofficerer.

Med Hensyn til den militære Bestyrelse var Landet i 1816 delt i 4 Generalkommandoer. Kongen, der selv havde den øverste

Styrelse af Hæren, havde til Hjælp herved Generalstaben, Generalkommissariatskollegiet (nærmest for Materiellet og Regnskabsvæsenet), 2 Inspektører for Kavaleri og Infanteri, en Generalauditør, en Stabslæge og en Stabsdyrlæge.

Af uddannet Mandskab skulde Hæren kunne stille omtrent 7000 Mand Artilleri, 6000 Ryttere og 50,000 Mand Fodfolk, men der havdes langtfra Befalingsmænd til denne Styrke. I den Periode, da Planen var gjældende, fandt der ingen Krige Sted, og der var derfor ikke Lejlighed til at se de fulde Virkninger af den. Som Bidrag til den tydske Forbundshær skulde Danmark for Holsten og Lauenborg stille 111⁄2 pCt. af disse Hertugdømmers Befolkning. Hvad Udgifterne til Hæren efter Planen angaar, viser Betalingsreglementet for Tiden fra 1. Febr. 1817-31. Jan. 1818 en Udgift af 2,121,158 Rd. (1 Rd. = 2 Kroner); et senere Reglement for Tiden fra 1. Jan.-31. Decbr. 1841 viser den ordenlige Udgift at være 2,105,429 Rdl., medens der som overordenlig Udgift staaer opført 114,000 Rd., der hovedsagelig have været anvendte til Fæstningers og Bygningers Vedligeholdelse samt til Gratialer.

Den Hær, der ved Planen af 1816 var dannet, var for stor for det forarmede Land; efterhaanden formindskedes derfor Antallet af de Rekruter, der bleve uddannede til Forstærkningen, og tilsidst (23. Maj 1836) befaledes det, at de fremtidig slet ikke skulde indøves. Man var iøvrigt kommen til Erkjendelse af, at man ikke vilde være istand til at stille alle Forstærkningsafdelingerne paa Benene, og i 1820 var det derfor blevet bestemt, at et Regiment paa Krigsfod kun skulde bestaa af 3 Batailloner, medens den 4de Bataillon og Jægerkorpsernes 2den i Krigstid skulde afgive Besætning til Landets Fæstninger. Planen undergik forøvrigt forinden dens Afløsning i 1842 ikke mange Forandringer; de væsenligste ere følgende:

Generalstaben fik i 1839 (30. Decbr.) en ny Ordning, efter hvilken Forskjellen mellem Generaladjutant- og Generalkvartermesterstaben ophørte; det tidligere Generalstabens Bureau fik Navn af Bureau for Armeens Kommandosager og stilledes under