Billeder på siden
PDF
ePub

154

Udbyttet af Fangernes Arbejdsvirksomhed.

Herefter har den gjennemsnitlige aarlige Netto-Indtægt for hver

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small]

Grunden til denne Femaarets heldige finantsielle Status skyldes nærmest den i Tidsrummet begyndte offentlige Udbydelse af Fangernes Arbejdskraft. Den udgik fra Horsens Straffeanstalt, hvor en i sin Tid med Firmaet Crome & Goldschmidt afsluttet Arbejdskraft udløb den 1. Juli 1875. Efter et Andragende fra flere private Fabrikanter bestemte Ministeriet sig til en Udbydelse af Arbejdskraften, hvorved der, da de opadgaaende Konjunkturer netop den Gang vare paa det Højeste, opnaaedes af et Aktieselskab, til hvem Crome & Goldschmidts Fabriker var afhændet, for et Tidsrum af 5 Aar en daglig Betaling af 64 Øre pr. Fange, en Betaling, der var over dobbelt saa stor, som hvad der tidligere var erlagt for nogen Fange. Denne heldige Omstændighed havde endvidere til Følge, at samtidig hermed afsluttedes i de andre Straffeanstalter forskjellige Kontrakter om Overtagelse af Fangernes Arbejdskraft paa tilnærmelsesvis samme Vilkaar, dog ikke paa nogen bestemt Tid, men paa 3 Maaneders Opsigelse. Men fra 1. Juli 1880 har det været nødvendigt at fornye Kontrakten paa 5 Aar mod en Betaling af kun 33 Øre pr. Fange, da der ikke fremkom andre Tilbud. Sagen er, at Arbejdskraften i Straffeanstalten i og for sig ikke er af nogen stor Værdi. En Fanges Arbejdsdygtighed kan ikke sammenlignes med den fri Arbejders. Omtrent 8 pCt. af Fangerne ere arbejdsudygtige (over 13 pCt. af de i Femaaret indsatte Fanger var over 50 Aar) og en stor Del af dem ere

Nettoindtægt pr. Straffefange.

155

behæftede med Sygdomme og Svageligheder, som ere en Følge af Drik og Løsagtighed og andre Udskejelser. Derhos maa det erindres, hvor mange der ere førte paa Afveje af Hang til Vagabondering og af Ulyst til Arbejde, og naar hertil kommer, at saavel Arbejdet som Arbejdsredskaber og Maskiner stundom fordærves og ødelægges af Modvillighed, Ondskab og Gjenstridighed, hvorfor Straffeanstalten ikke paatager sig noget Ansvar, vil deraf sluttes, at saadanne Arbejdskræfter kun kan være af ringere Værdi. Saaledes har Arbejdskraften altid været i lav Kurs, men senere Tiders Foranstaltninger have gjort den endnu ringere. De kortere Straffetider, der nu idømmes ved den nye Straffelov fremfor tidligere, bevirke ofte, at naar en Fange endelig har lært at fuldføre sit Arbejde til Tilfredshed, løslades han, og de nye Forbedringer ved Straffens Fuldbyrdelse, Cellesystemet og Klassesystemet, have foranlediget betydelige Indskrænkninger i den frie Benyttelse af Fangernes Arbejdsevne. I de andre Straffeanstalter opnaaedes derfor ogsaa et endnu ugunstigere Resultat.

I Vridsløselille, hvor Arbejdet er mindre lønnende, dels fordi det er et Cellefængsel og dels fordi dets Beliggenhed er et Par Mil fra Hovedstaden, vare ved Femaarets Begyndelse Fangerne sysselsatte med Korkskjæring, Børstenbinding, Trætraadehøvling, Bomulds- og Linnedvævning, Cigarrulning, Fletning af Maatter og Flaskehylstre, Forarbejdelse af Sikkerhedsnaale, foruden at Fanger, som ved Indsættelsen forstode et Haandværk, vedblivende sysselsattes hermed i Fængslet, saasom Smede, Snedkere, Bødkere, Drejere, Skomagere, Skrædere, Sadelmagere o. s. v.

Nettoindtægten ved de forskjellige Straffeanstalter var i Femaaret følgende for hver Arbejdsfange:

1873-74. 1874-75. 1875-76. 1876-77. 1877-78.

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][ocr errors][ocr errors][ocr errors]

156

Udgiften ved Straffeanstalterne.

Hvad Udgiften angaar, har den i Femaaret været:

[blocks in formation]

Den gjennemsnitlige aarlige Bruttoudgift for samtlige Straffeanstalter i Femaaret var 397,987 Kr. 53 Øre, som fordeler sig paa de enkelte Konti saaledes:

[blocks in formation]

Den gjennemsnitlige aarlige Udgift i Femaaret 1868-73 var, ansat i Kroner, 424,031 Kr. 74 Øre. I nærværende Femaar var den 397,987 Kr. 53 Øre, altsaa 26,044 Kr. 21 Øre mindre for hvert Aar. Derimod var Udgiften pr. Fangedag i dette Femaar betydelig større end i forrige, nemlig 130 Kr. 43 Øre mod 92 Kr. 66 Øre, grundet paa det formindskede Fangeantal, der gjennemsnitlig i Femaaret 1868-73 var 1203, i 1873-78 derimod 836, For de enkelte Straffeanstalter var den aarlige Gjennemsnitsudgift:

[blocks in formation]

Ligesom tidligere viser det sig, at en kvindelig Fange koster Staten betydelig mindre end den mandlige (omtrent som 10:17).

IV. Vort Forsvarsvæsen.

1. Hærens Udvikling og nuværende Ordning.

Af Capitain C. A. S. Dalberg.

Efterat Hærene Aarhundreder igjennem næsten udelukkende vare tilvejebragte dels derved, at enkelte Personer fik Patent paa at hverve Krigere og oprette Afdelinger, og dels ved at man traf Overenskomst med Cheferne for fremmede Lejetropper om at træde i Kongernes Sold, see vi første Gang Christian IV gjøre et alvorligt Forsøg paa at skabe en national Hær. Organisationen baseredes paa, at der fra et vist Antal Bøndergaardé, Adelens Arvegods dog fraregnet, skulde udredes en Soldat til at gjøre Tjeneste tilfods, medens Tjenesten tilhest, Rostjenesten, der alt fra gammel Tid hvilede paa Adelens Ejendomme, blev reguleret og fik en noget fastere og mere tidssvarende Ordning; de i de forskjellige Kjøbstæder i Danmark og Norge værende Borgervæbninger bleve derhos omdannede. Fra Begyndelsen af Frederik III's Regeringstid skulde der dog ogsaa af Adelens Gods, efter Hartkornet, stilles Soldater til at gjøre Tjeneste til Fods; men, tildels som Følge af Bondens Trældom og Adelens Ulyst til at understøtte Kongens Bestræbelser, tildels vel ogsaa som Følge af den langvarige Øvelse, som Brugen af Datidens Vaaben krævede, fik Indretningen af det nationale Værn kun ringe Fremgang, og selv efter Oprettelsen af Enevoldsmagten, der gjorde det nødvendigt for Monarken at have en fast Hær

158

Den første Dannelse af en national Hær.

at støtte sig til, blev denne ligesom før hovedsagelig bestaaende af Hvervede, tildels Udlændinge, og der henrandt omtrent et Aarhundrede, inden det blev muligt udelukkende at danne Hæren af Landets egne Børn. Hvervede Afdelinger udgjorde Hærens Hovedstyrke, og da disses Underhold paalagde Landet svære Byrder, blev Uddannelsen af det nationale Værn i høj Grad forsømt.

Det var oprindelig kun ved Fodfolket, at Udviklingen i national Retning var begyndt. Senere skabtes der dog ogsaa nationale Rytterafdelinger, idet der toges Jordegods af Kronens Ejendom til Rytteriets Underhold, de senere saakaldte Rytterdistrikter. Det varede dog ikke længe, inden Rytteriet atter kom til at bestaa af lutter hvervede Afdelinger, der indqvarteredes dels i Kjøbstæderne, dels i Barakker ved de kongelige Slotte og Ladegaarde, og Indtægterne af Rytterdistrikterne gik derefter til Rentekammeret.

Det nationale Fodfolk undergik i Aarenes Løb mange Forandringer; til sine Tider var det helt forsvundet for dog atter snart at kaldes tillive igjen, i Reglen under en ny og for den Værnepligtige mere trykkende Form. Den næsten ubegrænsede Magt, som Herremanden havde over sine Bønder, lagde det ganske i dennes Haand, hvem der skulde være Soldat, og Tilvejebringelsen af Mandskabet skete derfor paa den mest vilkaarlige Maade. De aarlige Øvelser vare vel ikke af lang Varighed, men da Tjenestetiden var lang og Stoffet var godt, bleve Afdelingerne dog brugbare og gjorde, naar de anvendtes, ofte god Fyldest. Dette var bl. A. Tilfældet, da den franske General, Grev St. Germain i Aaret 1762 var Højstbefalende over Hæren; han kom endog til den Erkjendelse, at de nationale, saavel danske som norske Afdelinger, han havde under sin Befaling, udmærkede sig ved en Orden og Mandstugt, der stillede dem højt over de hvervede Afdelinger, og da han i 1763 kom i Spidsen for Danmarks Krigsstyrelse, gik hans Bestræbelser derfor ud paa at indlemme det nationale Fodfolk i det hvervede for derved at give Fodfolket som Helhed større Fasthed og Kraft. Under

« ForrigeFortsæt »