Det theologiske og det juridiske Fakultet.

9

af Lærerforsamlingen blandt Medlemmerne af Konsistorium (cfr. nærmere Goos: Kjøbenhavns Universitet 1828--78).

Universitetets Lærere ere endvidere paa Grundlag af et vist Fællesskab i Lærestoffet organiserede i Samfund, de saakaldte Fakulteter, hvoraf der findes 5, nemlig det theologiske, det rets- og statsvidenskabelige, det lægevidenskabelige, det filosofiske og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Fakulteterne danne i deres særlige Anliggender dels besluttende, dels raadgivende Kollegier. Hvert af Fakulteterne har en Formand, Dekanus, der vælges aarligt af og blandt Fakultetets Medlemmer.

en

Det theologiske Fakultet stammer fra Universitetets første Begyndelse og har fra ældgammel Tid af været anerkjendt som det fornemste, ligesom ogsaa dets Medlemmer en Tid lang havde en højere Rang end de andre Professorer. Fakultetets tidligere Enevælde med Hensyn til Styrelsen af Kommunitetet bortfaldt i 1848, men en Rest deraf er forsaavidt endnu tilbage som et af de tre Medlemmer af det Udvalg, der danner Legatog Stipendiebestyrelsen, skal være theologisk Professor skal være juridisk Professor, medens det tredie Medlem vælges frit. Det theologiske Fakultet afholder den theologiske Embedsexamen og meddeler de akademiske theologiske Grader. Forhen var Fakultetet tillige Regeringens Raadgiver i religiøse Anliggender, men dette Hverv har næppe længere nogen praktisk Betydning. I det theologiske Fakultet findes 5 Professorer. Uddannelsen i den praktiske Theologi er henlagt til et særeget Institut, Pastoralseminariet, der dog staar i Forbindelse med Universitetet.

Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.

a) Den juridiske Afdeling af dette Fakultet findes der Spor af fra Universitetets ældste Tid, men da det rimeligvis fornemlig var Kirkeretten, der dyrkedes, forfaldt det ved Reformationen; det var først fra Begyndelsen af det 18de Aarhundrede, at det juridiske Fakultet gjenoplivedes, og Studiet af virkelig dansk Jurisprudents daterer sig først fra Fundatsen af 1732. Det juridiske Fakultet afholder de to Examiner, den fuldstændige og den ufuldstændige juridiske Examen. Ved Siden deraf fungerer

10

Det statsvidenskabelige Fakultet.

Fakultetet som Universitetets juridiske Konsulent, hvis Betænkning indhentes ved alle Retsspørgsmaal, der rejses i akademiske Anliggender. Fakultetets Betænkning indhentes undertiden af Regerings-Myndigheder, navnlig sendes alle Forespørgsler fra Udlandet om vor nuværende eller ældre Ret til Fakultetets Erklæring, ligesom dette paa Forlangende afgiver Responsa til Private, men saadanne maa, anses som en Villighed, ligesom de heller ikke have nogen forpligtende Kraft.

b) Den statsvidenskabelige Afdeling.

Studiet af de politiske Videnskaber ved Kjøbenhavns Universitet kan følges tilbage til det 17de Aarhundrede. I 1677 designeredes Th. Bartholin til Prof. polit. et historiæ patriæ, og der synes efter den Tid vedvarende at være bleven holdt Forelæsninger over præcepta politices af Professoren i Historie. Det mærkelige Opsving, som det nationaløkonomiske Studium og den nationaløkonomiske Literatur tog her i Landet i den sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, finder man forholdsvis svage Spor af ved Universitetet; dog vides det, at der fra 1763 af er begyndt at holdes Forelæsning over Økonomi. Om den bekjendte Folkeretslærer Martin Hübner var Lærer ved Universitetet i Kameralvidenskaberne, er tvivlsomt; derimod blev den senere som Naturgrandsker bekjendte I. C. Fabricius i Aaret 1770 ansat som Professor i Økonomi og Kameralvidenskab, og nogle Aar efter hans Forflyttelse til Kiel blev dette Læreembede besat med Prof. extraord. D. v. Eggers. Fundatsen af 1788 normerede ikke nogen særlig Lærestol for Nationaløkonomi, men nøjedes med at bestemme, at Professorerne i Historie skulde foredrage Kundskaben om de europæiske Stater, især om Fædrelandet, og som Følge deraf ansattes den ene af dem særlig som Professor i Statistik. Den første, der saaledes ansattes som Professor i Statistik, var F. Thaarup, der har beriget vor Literatur med flere statistiske Arbejder, som ikke ere uden Værdi, og paa flere Punkter indeholde vigtige statistiske Oplysninger.

Grunden til, at de politiske Videnskaber i den sidste Halvdel af forrige Aarhundrede ikke indtage en større Plads ved

Det statsvidenskabelige og det lægevidenskabelige Fakultet. 11

Kjøbenhavns Universitet, maa antages at være den, at Undervisningen heri nærmest var henvist til Sorø Akademi, ved hvilket netop paa den Tid fremragende Mænd med Dygtighed behandlede saavel Nationaløkonomi som Finantsvidenskab og Statistik. Man skal i saa Henseende blot minde om Sneedorf og navnlig Schytte, der i sit Værk om Staternes indvortes Regering har givet en udførlig og for sin Tid anerkjendelsesværdig Fremstilling af de fleste til Kameralvidenskaben hørende Fag. I 1815 blev Professoratet i Statsøkonomi ved Universitetet oprettet paany og besat med O. K. Olufsen; efter hans Død beskikkedes C. N. David til den ledige Post, men da han i 1836 blev afskediget af politiske Grunde, bestemtes det, at Lærerposten i Statsøkonomi foreløbig skulde forblive ubesat. Imidlertid var der allerede i 1833 bleven nedsat en Kommission til at afgive Betænkning om Indretningen af en kameralistisk Examen et Spørgsmaal, som allerede var

rejst 50 Aar tidligere af Martin Hübner.

Spørgsmaalet var under Ventilation i 15 Aar fra 1833 til 1848. Oprindelig havde man tænkt sig, at det skulde være en Examen i Kameralistik i dette Ords ældre Betydning, nemlig en Sammensætning af Polyteknik og Statsøkonomi, men da Tanken realiseredes i 1848, blev det i Form af en Examen i Statsvidenskab, saaledes som den endnu uforandret bestaar, og Studiet blev knyttet til det juridiske Fakultet, der blev udvidet med to nye Lærestole i Statsøkonomi og Statistik, og fra nu af fik Navn af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet (cfr. Resol. 28. Juli 1848 og Pl. 10. Aug. 1848 cfr. Bk. 10. Juni 1851). For det rets- og statsvidenskabelige Fakultet er der normeret 8 Professorpladser, nemlig 5 for de juridiske Discipliner, 2 for de særlig statsvidenskabelige Discipliner og 1 som kan anvendes efter Omstændighederne snart i den ene, snart i den anden Retning (cfr. Matzen Universitets-Historie II p. 92-93).

Det lægevidenskabelige Fakultet var før 1841 udelukkende medicinsk, men har efter den Tid været et forenet medicinsk-kirurgisk Fakultet, idet det kirurgiske Studium, der tidligere havde sit Sæde paa kirurgisk Akademi, da blev indføjet

12

Det filosofiske og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.

i Universitet. Det lægevidenskabelige Fakultet staar i særegen Forbindelse med Hospitalerne, idet Overlægerne ved den ene medicinske og den ene kirurgiske Afdeling paa Frederiks Hospital skulle være faste Docenter ved Universitetet. Overlægerne ved de to andre Afdelinger kunne vel vælges udenfor Fakultetet, men i saa Tilfælde skulle disse, saa længe de ere Overlæger, tillige fungere som midlertidige Docenter ved Universitetet. Ogsaa Kommunehospitalet og flere andre Hospitalers Klinik er bragt i Forbindelse med Universitetet. Det lægevidenskabelige Fakultet afholder den lægevidenskabelige Examen. Under dette Fakultet er tillige henlagt Tandlægeexamen, ligesom ogsaa Fakultetet ved nogle af dets Medlemmer deltager i den farmacevtiske Examen og Examen for Jordemødre. For Fakultetet er normeret 10 Professorer og Lektorer..

Det filosofiske eller artistiske" Fakultet, som i Rangen stod lavere end de andre, har været organiseret tilstede fra Universitetets ældste Tid. Dette Fakultets Omraade blev nærmest bestemt negativt, idet det omfattede alle de Discipliner, som ikke var indbefattede i noget af de andre Fakulteter. Under det filosofiske Fakultet afholdes den historiskfilologiske Embedsexamen. I 1850 blev Lærerne i de mathematiske Videnskaber og Naturvidenskaberne udsondrede i et særligt Fakultet, det mathematisk-naturvidenskabelige, for hvilket der er normeret 8 Professorer, og de tilbageblevne Discipliner, der omfatte Filosofi, Sprogvidenskab, Historie og Esthetik, danne nu det filosofiske Fakultet, for hvilket der er normeret 14 Professorer og Docenter.

Foruden de normerede Lærerpladser ved Universitetet, hvoraf der findes 45, af hvilke dog enkelte for Tiden ikke ere besatte, findes overtallige Lærere ved Universitetet. En Del af disse ere Mænd i andre Stillinger, til hvilke er knyttet den Forpligtelse at holde Forelæsning ved Universitetet; dette gjælder saaledes om nogle af Lærerne ved den polytekniske Læreanstalt, om de to Inspektører ved det zoologiske Museum og om visse Hospitalslæger. En anden Klasse af overtallige Lærere ere de

for visse Fag fast eller midlertidigt beskikkede extraordinære Docenter, af hvilke der for Øjeblikket findes 12. Foruden af de beskikkede Lærere holdes der ogsaa Forelæsning ved Universitetet af private Docenter, der have erholdt Ret hertil enten ved Erhvervelsen af en akademisk Grad eller ved særlig Bemyndigelse af Kultusministeriet. I Efteraarshalvaaret 1879 holdtes Forelæsning ved Universitetet af 8 Privat-Docenter. Lektionskataloget udviser, at der i det nævnte Halvaar i Alt var anmeldt Forelæsninger ved Universitetet af 75 Lærere, deraf 6 under det theologiske Fakultet og 3 ved Pastoralseminariet, under det

rets- og statsvidenskabelige Fakultet, 19 under det lægevidenskabelige Fakultet, 25 ved det filosofiske Fakultet og 15 under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Til Sammenligning hermed anfører Goos i sin ovenciterede Afhandling, at Lektionskataloget for Aaret 1828 udviser i Alt 42 Lærere.

Tidligere lønnedes Professorerne med de saakaldte corpora : Jordegods, hvis Nydelse var henlagt til bestemte Lærestole, men den sidste Rest af denne Lønningsmaade ophørte i Aaret 1830. Nu lønnes Universitetslærerne paa samme Maade som andre Embedsmænd; den sidste Ordning heraf skete ved L. af 25. Marts 1871. Foruden den egentlige faste Gage oppebære flere af Professorerne endnu forskjellige Sportler og Emolumenter (se herom Universitets-Aarbogen for 1876-77). Honorar for Forelæsninger er i det Væsentlige afskaffet ved L. 25. Marts 1871, der bestemmer, at Universitetslærerne skulle holde alle Forel'æsninger, Examinatorier og Øvelser, der udgjøre en Del af de af vedkommende Ministerium fastsatte Planer for Embedsstudierne, uden noget yderligere Vederlag.

Universitetet og dets Virksomhed er nærmest og hovedsageligen bestemt for „de akademiske Borgere", men ved Siden heraf benyttes det dog ogsaa i bestandig større Omfang af andre. Adgangen til Universitetets Forelæsninger og Øvelser staar i Reglen aaben for alle, og ikke sjældent ere Forelæsningerne endog beregnede paa videre Kredse end Studenternes. Til flere af Universitetsexaminerne kunne ogsaa andre end Studenter ind